Ægteskabudengrænser.dk

Nu har jeg aldrig rigtigt brudt mig om udtrykket "sturene" eller ej. Det er et ret vulgært udtryk, og man skal passe på, hvordan man omtaler andre, også sine modstandere.

Når det er sagt, blev jeg ærligt talt noget rystet over, at Karen Hækkerup som om det var det mest indlysende sagde, at DF selvfølgelige er stuerene, og er et parti somme alle andre.

Nu kender jeg ikke andre partier, så bevidst gør livet ulideligt for mange danske statsborgere, der blot har et ønske om et familieliv i Danmark med deres udenlandske partner. Og så synes jeg i øvrigt også, at partiet er totalitært på mange andre områder.

Er det virkelig blevet salon nu, i dag?

Processen begyndte, at DR synes det kunne være "sjovt" at invitere en DFer til et af underholdningsprogrammerne - hvad Søren Espersen jo havde brokket sig over længe, at de aldrig blev.

Og nu er Poul Nyrup Rasmussens udsagn "Stuerene bliver I aldrig" helt og aldeles overruled af Hækkerup.

http://www.youtube.com/watch?v=JvXKRGlJz50

Er der nogle fra S eller SF, der tør sige Hækkerup imod?

Næppe.

Poul havde nu ret i hans udtagelse , Når man taler med den alm dansker syntes langt flertallet, at man selvfølgelig skalleve sammen med den man elsker . Men hvorfor er der så så mange der stemmer på DF ?

http://www.youtube.com/watch?v=O46aQgvsOvo


Poul Nyrup vs Pia K

Der er ikke "mange" der stemmer DF. Der er mere end 85%, der ikke stemmer på partiet.

Men der er rigtigt mange der stemmer på partier, der med al sandsynlighed er afhængige af DF.

Jeg mener, at det er noget pjat at betegne hele partier som "stuerene" eller "ikke stuerene". Sådanne moralske værdidomme kan man knytte til holdninger, men ikke til hele partier. Og det er jo ikke DF alene, der er ansvarlig for den lovgivning, der "bevidst gør livet ulideligt for mange danske statsborgere, der blot har et ønske om et familieliv i Danmark med deres udenlandske partner."

24-års reglen, tilknytningskravet, bankgarantien, "karantænereglen", "tvangsreglen" og indvandringsprøven støttes alt sammen af både V, K, O og S og siden 2008 også af SF og navnlig SF´s ledelse. Og de seneste chikaneforanstaltninger i form af pointsystem og skærpet tilknytningskrav og forhøjelse af garantien støttes både af V, K og O. Så hvis man skal tage Jumas argument seriøst, så betyder det jo, at V, K, S og SF heller ikke er "stuerene". Og det mener Juma vel trods alt næppe?

Og omkring Nyrups udtalelse, så citeres den i dag altid og konsekvent uden hensyn til den sammenhæng, hvor den blev fremsat. Nyrup reagerede således på, at DF fra Folketingets talerstol havde sagt, at de mente, at man burde udvise hele familien, hvis en udlænding blev dømt for kriminalitet. Og Nyrups udtalelse var dermed en reaktion på en konkret holdning, som DF havde givet udtryk for, og som Nyrup ikke fandt "stueren", og ikke på hele partiet som sådan.

Denne diskussion om DF´s "stuerenhed" dukker ofte op, når partier fra venstrefløjen indgår i aftaler eller forlig med DF, som senest omkring trafikforliget mellem regeringspartierne, EL og DF. Og her vil jeg sige, at det for mig at se da netop er glimrende, at DF opfører sig som et "normalt" parti, der kan lave aftaler med andre partier om f.eks. trafik, uden at det absolut skal blandes sammen med værdipolitiske mærkesager, der handler om helt andre ting som f.eks. grænsekontrol eller kriminel lavalder.

En af grundene til, at "rød stue" vandt valget, var vel netop, at mange borgerlige havde fået nok af denne måde at lave politik på, specielt efter farcen om grænsekontrollen, der blev koblet sammen med efterlønnen. Og disse borgerlige proteststemte så på Radikale Venstre i tilstrækkeligt antal til, at vi fik en ny regering, hvor DF´s stemmer ikke er afgørende på samme måde, som de var det i det gamle folketing.

Nu har jeg netop undgået at bruge ordet "stueren" i min egen argumentation, selvom jeg udemærket forstår forargelsen bag udtrykket.

Og jeg mener faktisk det er et alvorligt problem, at V, K og ikke mindst S og SF er med til at legalisere den politik, som DF står for. Jeg stemmer aldrig på disse partier mere, det kan jeg overhovedet ikke se for mig.

Somme tider kan det være interessant at udfordre sig selv med "nazist"-testen, for at se hvor langt ens egne grænser går.

Du skriver, at det er godt at DF opfører sig som et "normalt" parti. Hvis du nu forestiler dig et nynazistisk parti i folketinget, som (også) havde mange "normale" mærkesager. Vil det også være et parti, som man da sagtens kan samarbejde med på andre områder?

Jeg kan ikke se den store forskel på det DF, der skabte forargelse for nu over ti år siden, og DF i dag. Udover, at det er blevet "god tone" og "helt i orden", at have dens slags synspunkter. Ganske forstemmende.

@Juma

Jeg tror såmænd, at vi er omtrent 99% enige. For mig er det virkelig forstemmende ved situation netop det, at fuldstændigt ekstreme holdninger er blevet "mainstream" i løbet af de sidste 10 år. Tag f.eks. dette §20 spørgsmål, som er stillet til Morten Bødskov i dag af Venstre integrationsordfører Inger Støjberg:

http://www.ft.dk/samling/20111/spoergsm ... /index.htm

"Forventer ministeren, at regeringens udlændingepolitiske lempelser, herunder fjernelsen af indvandringsprøven og pointsystemet, vil medføre en mere kvalificeret tilstrømning af udlændinge til Danmark?"

Ifølge Inger Støjberg er det altså "tilstrømning", når danskere ønsker at bo i deres eget land med deres udenlandske ægtefæller. Og dette skal udelukkende reguleres ud fra, hvad der tjener samfundets og erhvervslivets økonomiske interesser. At der overhovedet kan være andre grunde til, at dette bør tillades, ligger åbenbart helt uden for Inger Støjbergs fatteevne.

Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor afskyvækkende og øretæveindbydende jeg finder en sådan holdning og den totale mangel på respekt for andre mennesker, som den er udtryk for. Og det virkelig forstemmende er netop, at det ikke er en repræsentant for et marginalt nynazistisk parti, der udtrykker den, men den politiske ordfører for Danmarks pt. mest populære parti, som omkring hver 3. dansker støtter ifølge meningsmålingerne, og som dermed står til at overtage magten igen efter næste valg, medmindre der i mellemtiden sker noget, der ligner et mirakel.