http://www.information.dk/292281
På et svensk dagblad har man indført kvoter for, hvor mange mænd, kvinder og indvandrere der optræder som kilder og på billeder i avisen. I Danmark ville den slags tiltag medføre ramaskrig, og derfor vinder det ikke indpas i Danmark, mener ekspert og chefredaktør
I Sverige skal man se befolkningen i avisen
Re: I Sverige skal man se befolkningen i avisen
Det er en fin artikel. Og for mig at se, både en god måde at gøre tingene på, og noget der viser svenskernes helt anderledes måde at gribe tingene an på.
Det nok så interessante er dette citat:
"»I Danmark føler man stadig et vist behov for at klæbe indvandrere på historierne, selv om man ikke altid journalistisk kan retfærdiggøre det,« siger forskeren. Hun giver også selv et bud på årsagen til, at svenske medier synes mere ’reflekterede’ omkring repræsentationen end de danske.
»Man kunne jo overveje, om det har noget at gøre med, hvor folk bliver uddannet. For eksempel er det en helt anden uddannelse, man har, hvis man læser journalistik på Göteborg Universitet, end hvis man læser journalistik på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus,« siger hun og hævder, at den danske uddannelse stadig i nogen grad er præget af, at man får nogle redskaber. At man lærer et håndværk. At man formidler viden. I Sverige, derimod, er uddannelsen en universitetsuddannelse og i højere grad præget af, at man reflekterer over formidlingen, og at man er med til at skabe viden."
Jeg har længe tænkt over sammenhængen mellem kvaliteten (eller mangelen på samme), af den journalistik man ser i Danmark, og uddannelsen på Journalisthøjskolen, som, så vidt jeg ved, er den eneste der er i landet.
Herovre på Sverigessiden, ser det gudskelov bedre ud.
Danmark skulle uddanne sit journalistkorps langt bedre, så kunne det være at man kunne få den dybdeborende og ordentlige journalistik tilbage igen. Det ville også i det hele taget styrke demokratiet.
Hilsen Henrik
Det nok så interessante er dette citat:
"»I Danmark føler man stadig et vist behov for at klæbe indvandrere på historierne, selv om man ikke altid journalistisk kan retfærdiggøre det,« siger forskeren. Hun giver også selv et bud på årsagen til, at svenske medier synes mere ’reflekterede’ omkring repræsentationen end de danske.
»Man kunne jo overveje, om det har noget at gøre med, hvor folk bliver uddannet. For eksempel er det en helt anden uddannelse, man har, hvis man læser journalistik på Göteborg Universitet, end hvis man læser journalistik på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus,« siger hun og hævder, at den danske uddannelse stadig i nogen grad er præget af, at man får nogle redskaber. At man lærer et håndværk. At man formidler viden. I Sverige, derimod, er uddannelsen en universitetsuddannelse og i højere grad præget af, at man reflekterer over formidlingen, og at man er med til at skabe viden."
Jeg har længe tænkt over sammenhængen mellem kvaliteten (eller mangelen på samme), af den journalistik man ser i Danmark, og uddannelsen på Journalisthøjskolen, som, så vidt jeg ved, er den eneste der er i landet.
Herovre på Sverigessiden, ser det gudskelov bedre ud.
Danmark skulle uddanne sit journalistkorps langt bedre, så kunne det være at man kunne få den dybdeborende og ordentlige journalistik tilbage igen. Det ville også i det hele taget styrke demokratiet.
Hilsen Henrik