Side 1 af 1
Mere end 850 opholdskort i Irland ovenpå Zambrano
: 24.01.2012 15:50:32
af Kim P. Nyberg
Zambrano-dommen fra EU-Domstolen har haft en mærkbar effekt i Irland. Mere end 850 opholdskort er udstedt til ikke-EU-borgere, som har børn med irsk statsborgerskab. Også selv om den anden forælder er irsk.
Den tolkning har Danmark helt og aldeles lukket for. Her kræver man fortsat, at BEGGE forældre skal være tredjelandsborgere og barnet unionsborger, før man kan støtte ret på EU-dommen.
Og det siges ellers, at alle medlemslande skal fortolke reglerne ens.
Artiklen i linket er på engelsk:
http://www.irishtimes.com/newspaper/fro ... IE9Q.email
Re: Mere end 850 opholdskort i Irland ovenpå Zambrano
: 24.01.2012 20:31:30
af MSH
Tak for artiklen, Kim, rigtig gode nyheder.
Dette betyder måske endelig, at der er åbnet op for en mulighed for et decideret gruppesøgsmål mod den danske stat, anlagt af alle de danskere, som indtil nu er blevet snydt for den ligebehandling under fællesskabsretten, som Danmark jo har forpligtet sig til at yde.
Re: Mere end 850 opholdskort i Irland ovenpå Zambrano
: 24.01.2012 21:23:02
af Kim P. Nyberg
Jeg kan fortælle dig, at jeg tidligere (mener det var en uge eller to efter Zambrano-dommens offentliggørelse) har lagt et link til en artikel fra samme avis, der fortalte om hvordan Irland tolker dommen og at den første person allerede havde fået opholdskortet i medfør af dommen. Så det kommer på sin vis slet ikke bag på mig, at tallet nu har passeret 850 derovre.
Men jeg er nu heller ikke overrasket over hvordan de danske "bomberyddere" kan maltrakterer en dom fuldstændig og aldeles.
Re: Mere end 850 opholdskort i Irland ovenpå Zambrano
: 25.01.2012 01:09:11
af MSH
Nej, det er selvfølgelig ikke overraskende at de 'skarpe' jurister i det nu hedengangne integrationsministerium formåede at slagte også denne lille åbning for ramte danskere.
Men det centrale spørgsmål er nu, om man med rette kan hævde, at retstilstanden i Unionen er så uensartet for en dansk unionsborger i forhold til en irsk, at EU-domstolen endnu engang bliver tvunget til at klarificere, hvorvidt det skal være den irske eller den danske tolkning, der står til troende.
Der er ingen tvivl om, at den nuværende situation, hvor et IRSK barn i kraft af sit unionsborgerskab er sikret en ret til at opholde sig på Unionens område, og får lov til at vokse op med begge sine forældre i sit eget hjemland, mens et DANSK barn kan se frem til at leve i eksil hele sin barndom indtil det fyldte attende år, fuldstændigt afskåret fra hvad der for andre danske børn er selvfølgeligheder, såsom gratis skolegang, gratis sundhedspleje, danske venner og dansk sprog og kultur, ikke er forsvarlig ud fra et fælleskabsretligt standpunkt.
Mon ikke vi meget snart ser nogen anlægge sag mod Danmark ved domstolene med præcis disse argumenter? Jeg føler mig ganske overbevist om det...

Re: Mere end 850 opholdskort i Irland ovenpå Zambrano
: 25.01.2012 09:40:23
af king
Min kæreste har fået vide at hun blive udvist indenfor en måned men hun et barn som er dansk statsborger og hvis hun være sammen med barnet skal det i sit hjemland.. så Jeg vil bare lige høre om der noget man kan gør så hun ikke blive udvist nu og

her uden sit barn.? Kan hun ikke gør brug af zambrano dommen?
Re: Mere end 850 opholdskort i Irland ovenpå Zambrano
: 25.01.2012 14:54:50
af fundiver199
Problemet er, at EU-domstolen i sagen Dereci et.al. mere eller mindre har foretaget den samme tolkning af Zambrano-dommen som de danske myndigheder. Så i virkeligheden må man nok sige, at Irland har valgt at gennemføre mere vidtrækkende ændringer af deres praksis som følge af dommen, end Irland egentlig var forpligtet til.
Så det korte svar er umiddelbart nej. I kan gifte jer og søge om familiesammenføring. Og hvis I i den forbindelse kan dokumentere, at der er uoverstigelige hindringer for, at I alle tre kan leve som en lykkelig familie i din kones hjemland, kan I få dispensation.
Men ellers er det - som det hele tiden har været det - jeres helt eget valg, om I foretrækker at bo samlet i din kones hjemland, at bo samlet i et andet land, som vil lade jer bo der (f.eks. i Sverige) eller bo hver for sig.
Med EU-domstolens kendelse i Dereci-sagen må man sige, at konklusionen er den relativt klare, at man absolut ikke kan støtte nogen ret til ægtefællesammenføring i et bestemt land på unionsborgerskabet eller den tolkning af det, som EU-domstolen foretog i Zambrano-sagen.
Re: Mere end 850 opholdskort i Irland ovenpå Zambrano
: 25.01.2012 14:58:32
af fundiver199
PS. I det ovenstående er jeg gået ud fra, at der er tale om jeres fælles barn. Hvis din kæreste har barn med en anden, og hun enten har forældremyndighed eller samkvemsret med det barn, så lyder det umiddelbart helt usædvanligt, at man ikke har villet lade hende beholde sin opholdstilladelse af hensyn til barnet. Men det er meget svært at gå nærmere ind i sådanne konkrete sager uden at se de breve, som de danske myndigheder har skrevet. Så jeg vil opfordre dig til at bruge ÆUG`s rådgivning til denne sag. Du skal scanne de relevante breve og sende dem til:
raadgivning@aegteskabudengraenser.dk
Re: Mere end 850 opholdskort i Irland ovenpå Zambrano
: 25.01.2012 18:25:39
af MSH
Jeg er ikke længere så sikker på, at Dereci kan bruges som støtte for den danske tolkning af unionsborgerskabets betydning for retten til ophold i unionsborgerens egen medlemsstat.
Det, som Domstolen udtaler i Dereci-dommens præmisser 72-73 er følgende:
"72 Hvis den forelæggende ret i det foreliggende tilfælde i lyset af omstændighederne i tvisterne i hovedsagen således finder, at den situation, som sagsøgerne i hovedsagen befinder sig i, er omfattet af EU-retten, skal den undersøge, om nægtelsen af at indrømme de sidstnævnte en opholdsret udgør et indgreb i retten til respekt for privatliv og familieliv i chartrets artikel 7. Hvis den forelæggende ret derimod finder, at nævnte situation ikke er omfattet af anvendelsesområdet for EU-retten, skal den foretage en sådan undersøgelse i lyset af EMRK’s artikel 8, stk. 1.
73 Det bemærkes herved, at alle medlemsstaterne er kontraherende parter i EMRK, hvis artikel 8 vedrører retten til respekt for privatliv og familieliv."
Domstolen siger altså ret tydeligt her, at det selvfølgelig er tilladt en medlemsstat at nægte opholdsret til en tredjelandsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, der opholder sig i sin egen medlemstat, og som aldrig har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed, MEN samme medlemsstat skal kunne påvise, at en sådan handling ikke er i strid med hhv. Unionstraktatens art. 7 om respekt for privat-og familieliv ELLER EMRKs art. 8.
Den irske justitsminister Allan Shatter (der i parantes bemærket er en garvet tidligere sagfører med speciale i immigrationsret) har altså vurderet, at Irland IKKE ville kunne leve op til sine forpligtelser ift. Traktatens art. 7 alternativt EMRKs art. 8, hvis man nægter opholdsret til forældre til børn med irsk statsborgerskab.
At Danmark så mener, at det skam ikke er en grov krænkelse af begge retlige forpligtelser, siger vel mere om den danske stats hidtidige lemfældige omgang med konventioner end om EU-Domstolens 'blå-stempling' af den danske tolkning af Zambrano.
Re: Mere end 850 opholdskort i Irland ovenpå Zambrano
: 26.01.2012 10:54:36
af Kim P. Nyberg
Jeg mener fortsat, ligesom MSH, at Danmark med vilje har mistolket Zambrano-dommen, og at Irland har den mest korrekte indstilling, og at det derfor kalder på en ny afgørelse ved Domstolen, så vi kan få afklaret endeligt, om de danske "bomberyddere" er gået for vidt eller ikke.