Ægteskabudengrænser.dk

"- Vi kan ikke have mennesker boende illegalt i Danmark, og når reglerne overtrædes, skal der selvsagt være nogle konsekvenser. Der er iøvrigt, så vidt jeg ved, ikke noget til hindrer for, at de kan etablere sig i Marokko og leve deres liv der. Den løsning foretrækker jeg, siger Martin Henriksen (DF)."

Og jeg foretrækker, at Hr. Henriksen følger sit eget udmærkede råd og flytter til Marokko og lever sit liv dér. Jeg har i øvrigt ladet mig fortælle, at marokkanere ikke er særligt vilde med at spise svin, så mon ikke Hr. Henriksen trygt vil kunne etablere sig dernede...?

Marokko er ikke langt nok væk til denne ubehagelige herre, der er intet land som fortjener ham.

Martin Henriksens politiske holdninger kender vi vel godt i forvejen, og de er så, hvad de er. Mere interessant er for mig at se, at vi her tilsyneladende har endnu en sag, hvor skøn er sat under regel, og hvor der overhovedet ikke er taget hensyn til hverken barnets tarv eller de konkrete omstændigheder i sagen. Det fremgår således at:

Datteren kom til Danmark som 11-årig, efter at hendes bedstemor døde og hendes mor og dennes nye mand ikke ville have hende i Marokko.

Altså har der heller ikke i denne sag været nogen hensigt om at lade barnet blive i hjemlandet for at "lade det blive påvirket af hjemlandets kultur." Og forklaringen på, hvorfor barnet bliver flyttet netop som 11-årig, er jo logisk og giver god mening, og er i øvrigt også troværdig, hvis man sætter sig bare en smule ind i marokkansk kultur. Det virker således fuldstændig troværdigt, at moderens nye mand afviser at tage sig af et barn fra et tidligere forhold.

Og det har jo naturligvis været lovgivningens udgangspunkt, at hvis barnet ikke skal bo hos sin forældre i Danmark, så skal det i stedet bo hos den anden forældre i udlandet. Det har aldrig været meningen med loven, at barnet skulle bo på børnehjem eller hos andre slægtninge. Eller at den herboende skulle tvinges til at opgive sit liv i Danmark for at tage sig af sit barn, der ikke kan få opholdstilladelse.

Her er Martin Henriksen jo lige ud og lufte det gamle DF-synspunkt om, at "muslimer skal bo i muslimland, og det er ikke her". Men det er altså ikke det, som Folketinget vedtog i 2004 med denne lov. Lovens erklærede formål var udelukkende at dæmme op for de såkaldte "genopdragelsesrejser" og for, at forældre lod deres børn blive i hjemlandet, indtil lige før de var fyldt 18 år.

Men alle de sager, der kommer op i medierne i disse dage, tegner der sig imidlertid et mere og mere klart billede af, at loven har været administreret med nogle helt andre formål for øje. Og det rejser jo så det interessante spørgsmål, hvem der har taget beslutning om, at der skulle administeres sådan, og med hvilket formål?

loven har været administreret med nogle helt andre formål for øje

Hvorfor kunne folketinget ikke bare begrænse indvandringen fra de lande, eller fra de kulturer, som de gerne vil begrænse? Er der noget i EU-traktaten eller FN-konventionerne, som forhindrer det? Og hvis der er, hvorfor er Danmark bange for at overtræde det, men ikke bange for at overtræde børnekonventionen eller menneskerettighederne?

Fordi det ikke er særlig godt at lave begrænsninger grund af race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, fordi så kaldes det racisme

Og så er det jo straffelovens paragraf 266b, så det er jo dansk lov.

http://da.wikipedia.org/wiki/Racismeparagraffen

mvh DBS

Det er så ikke lige §266b, der forhindrer, at man kan lave lovgivning, der kun gælder for jøder eller muslimer eller negre eller bøsser eller hvem, man nu ellers ikke kan lide. §266b er således en "folkehetz-paragraf" og regulerer kun offentligt fremsatte udtalelser og ikke lovgivning. Lige som f.eks. injurieparagraffen gør det.

Men der er ting i både EU-traktaten og i Europarådets Menneskerettighedskonvention og i FN´s konventioner og i øvrigt også i den danske grundlov, som forhindrer diskrimination på baggrund af race, religion, hudfarve etc. Og gud ske tak og lov for det da. For en (stats)borger er nu engang en (stats)borger, og i et retssamfund skal hans/hendes personlige rettigheder naturligvis ikke være afhængige af flertallets præferencer eller fordomme.

Et demokrati og en retsstat er ikke kun kendetegnet ved, at flertallet bestemmer, men også og i mindst lige så høj grad ved, at mindretals og individers grundlæggende rettigheder er beskyttet.

Og det er faktisk de helt grundlæggende principper, som er om ikke brudt så i hvert fald blevet sat under et alvorligt pres de sidste 10 år. Et pres som, hvis ingen står imod det, i sidste ende vil føre frem til en facistisk, nazistisk eller anden form for totalitær styreform.

Nu er det jo også sådan, at efter marokkansk lov kan moderen IKKE bevare forældremyndigheden og IKKE have børnene hos sig, når hun gifter sig igen, medmindre den nye mand er så nær slægtning til børnene, at han ikke er en mulig ægtefælle for pigerne:
http://www.hrea.org/moudawana.html#32

Så det er muligvis slet ikke sådan, at den nye mand ikke vil have datteren, han må ganske simpelt hen ikke. Hvis det er tilfældet, så er det jo bare med at få en dommer til at bekræfte, at moderen ikke MÅ have datteren hos sig.

@mh

Der står faktisk direkte i bemærkningerne til loven, at "det afgørende er det faktiske forhold mellem barnet og forældrene og ikke det formelle spørgsmål om forældremyndigheden".

Men spørgsmålet er så selvfølgelig, hvad der præcist menes dermed? Og det er så måske her, at problemet opstår, fordi denne sætning - som alt andet - er blevet (fejl)tolket med det udgangspunkt, at formålet med det hele er at give Staten det størst mulige råderum til at afvise børn og dermed begrænse indvandringen til Danmark.

I sin hvidbog om FS fra (så vidt jeg husker) 2005 skrev Institut for Menneskerettigheder, at uenigheden mellem dem om Integrationsministeriet om, hvordan menneskerettighederne skulle tolkes, kunne koges ned til, at man anlagde et forskelligt udgangspunkt for fortolkningen.

IMR´s udgangspunkt var, hvad der skulle til for at sikre, at folk effektivt kunne udnytte deres rettigheder, men dog uden at dette medførte urimelige konsekvenser for resten af samfundet.

Men IM´s udgangspunkt var omvendt, hvor meget råderum den danske stat kunne give sig selv til at begrænse udøvelsen af de fundamentale rettigheder uden (åbenlyst) at bryde konventionerne.

Og lige netop i dette forhold mener jeg, at vi skal finde kernen i problemet og kilden til alle de groteske afgørelser, som US og IM har truffet gennem årene.

Jeg mener, at der er behov for en grundlæggende kulegravning af hele spørgsmålet om, hvordan menneskerettighederne er blevet forvaltet i forhold til familiesammenføringssager de sidste 10 år. Og det vil ÆUG gøre alt, hvad vi kan, for at presse den ny regering til at sætte i værk.

fundiver199 skrev: For en (stats)borger er nu engang en (stats)borger, og i et retssamfund skal hans/hendes personlige rettigheder naturligvis ikke være afhængige af flertallets præferencer eller fordomme.

Ja men vi snakker ikke om statsborgere her - vi snakker om udlændinge, som gerne ville bo i Danmark. Udlændinge fra nogle lande skal ansøge om visum, andre ikke. Hvorfor kan de samme slags restriktioner gælde for indvandring?

Der er groft sagt tre forskellige slags indvandring:

1) Familiesammenføring ved ægteskaber på tværs af landegrænser. Her snakker vi om din og min ret til selv at vælge vores ægtefælle og bo i det land, hvor vi er statsborgere, hvis vi sammen med vores ægtefælle vurderer, at det er her, vi har de bedste muligheder for at skabe en god tilværelse for os selv og vores børn. Og den ret skal naturligvis ikke afhænge af, om vi nu lige har valgt en ægtefælle fra det ene eller andet land.

2) Flygtninge kan ikke bo i deres eget land, fordi de bliver forfulgt pga. deres politiske overbevisning, religion, etnicitet eller andre ting. Derfor skal de have asyl i et andet land, og her kan man selvfølgelig heller ikke sige, at flygtninge af nogle nationaliteter er "ønskede", medens andre er "uønskede". Så forsvinder jo hele formålet med FN´s flygtningekonvention, nemlig at dem, der har behov for beskyttelse, skal kunne få det.

3) Immigranter. Her kunne man vel for så vidt godt sige, at nogle landes borgere kunne få opholdstilladelse for at arbejde eller studere i Danmark, medens andre landes borgere ikke kunne. Det ville måske ikke sende noget særligt heldigt signal til omverdenen, men det ville næppe være i strid med nogle konventioner, da det at flytte til et andet land for at arbejde eller studere ikke er nogen grundlæggende menneskerettighed. Når Danmark ikke fører en sådan politik, udover at vi jo ved vores medlemsskab af EU og ved den nordiske aftale favoriserer borgere fra disse lande, hænger det nok sammen med, at politikerne ikke mener, at der er de store problemer med denne gruppe af udlændinge, uanset hvilket land de kommer fra.

Det er således nok også lidt en misforståelse at tro, at de danske politikere - måske med nogle få undtagelser - har meget imod mennesker fra bestemte lande. Det store flertal har nok mere imod dem, der "ikke kan betale sig", hvilket gælder for mange flygtninge og også for nogle grupper af familiesammenførte, der har et lavt uddannelsesniveau og kommer fra fattige lande eller regioner som f.eks. det østlige Tyrkiet, hvor levestandard og uddannelsesniveau især tidligere var meget lavt.

Man kan også udtrykke det sådan, at nogle politiske partier enten er imod den indvandring, som andre tidligere har tilladt, eller har fortrudt den indvandring, som de selv har tilladt af f.eks. ufaglærte "gæstearbejdere". Og deres "problem" nu er så bare, at man naturligvis ikke kan fratage folk de rettigheder til at bo i Danmark, som de allerede har opnået, uden at sætte sig selv fuldstændig uden for det gode selskab. Og det afreagerer de så ved at lade det gå ud over de udlændinge, der kommer til Danmark i dag, og som gennemsnitligt set har en del bedre forudsætninger for at klare sig i det danske samfund end dem, der kom for 20 eller 40 år siden. Blandt andet fordi de lande, som folk kommer fra, trods alt har udviklet sig i mellemtiden og ikke længere er helt så tilbagestående, som mange danskere nok forestiller sig.

I det hele taget står det måske en smule uklart, hvad der egentlig er for nogle "problemer", som politikerne mener, at de er nødt til at løse med f.eks. en lovgivning som denne. Eller man kan måske sige det sådan, at politikerne tilbage i 2004 overreagerede på nogle enkeltsager, der blev blæst op i medierne. Som de jo også gør det inden for alle mulige andre områder end lige udlændingepolitiken.

Senest har vi f.eks. set, at nogle politikere har foreslået, at pædofile ikke længere skal kunne prøveløslades, fordi der har været en meget grim sag i medierne med "Esbjerg-manden". Og det er jo præcis her, at kæden hopper af. For der ligger jo nogle overvejelser bag ordningen med prøveløsladelse, og da man lavede den ordning var man nok også godt klar over, at der fandtes noget, der hedder pædofile. Så det er formentlig gennemtænkt og velbegrundet, at de også kan prøveløslades, og intet i sagen er ændret, bare fordi der har været en enkelt særligt grov sag i medierne. Men alligevel føler politikerne et behov for at vise, at de er handlekraftige, og at de "gør noget".

Og det har vel også været det nok så meget som "had" til bestemte nationale grupper, der har ligget bag, at Udlændingeloven har skullet ændres op til 8-9 gange om året siden 2005. Hver gang man ændrer (strammer) Udlændingeloven kan man således sende et signal til vælgerne om, at man er "handlekraftig" og "gør noget ved problemerne" og "har styr på tingene".

Da tidligere statsminister Lars Løkke åbnede folketinget i 2009 kunne han da også fortælle, at nu var der "styr på udlændingepolitiken". Men når den ny regering nu vil genindføre omtrent de samme familiesammenføringsregler, som galdt dengang, så siger Venstres politiske ordfører, at "tingene kommer til at sejle". Og sådan handler politik ofte langt mere af at skabe nogle følelser hos vælgerne end om at forholde sig seriøst til et emne.

@ fundiver, ellers enig i hvad du skriver, men bare for at korrigere: Hovedparten af de tyrkiske indvandrere i DK kommer ikke fra øst-Tyrkiet. I Københavnsområdet kommer flertallet fra Konya-provinsen, i Silkeborg fra Izmir-provinsen, i Aarhus fra Sivas-provinsen.

@ Psalm12: Hvordan har du tænkt dig at man skulle 'sortere'? Man kan ikke udfra statsborgerskab bedømme, om en person vil være en 'god' eller 'dårlig' ny borger. Rigtig mange indvandrere og flygtninge, som ikke selv har fået uddannelse, har med kyshånd grebet muligheden for at deres børn kan få gratis uddannelse, endda videregående uddannelse, i DK, men det er ikke så interessant for pressen og politikerne, for det er jo svært at skræmme folk med ingeniører, læger og tandlæger (ok måske med tandlæger ) Jeg tror ikke, der er ret mange der mener at deres grønthandler, (pizza)bager, frisør, postbud, kassedame eller buschauffør af 'anden etnisk afstamning' udgør noget samfundsproblem og bør ekspederes ud/aldrig skulle have været lukket ind.

mh skrev:
@Hvordan har du tænkt dig at man skulle 'sortere'?

På samme måde, som der allerede er sorteret mht. til indvandringsprøven og visum. Jeg synes, at man går uden om problemet med den nuværende lovgivning. Jeg synes også, at familiesammenføring skulle være langt nemmere (når den herboende er statsborger) end andre former for indvandring, fordi her snakker vi om danske statsborgers rettigheder. I USA (mit hjemland) findes der noget som hedder "kvotaer". Man snakker om at forøge kvotaer, men ikke om at helt fjerne dem. Jeg ved ikke, hvad resten af verden synes om det, men USA er ligeglad. Selv om vi er en indvandrernation!

Danmark har også allerede vist sig at være ligeglad med EU og FN på nogle områder, hvorfor så bruger regeringen EU som en undskyldning for at tillade indvandrere, som de ikke vil have? Der er noget, som ikke passer, og det er det, jeg ikke kan lide. Som Fogh sagde til en nytårs tale for nogle år siden, har danskerne en tradition for at sige tingene lige ud. Men jeg kan ikke se noget bevis på, at det holder.

Den danske regering tillader heller ikke indvandrere, som den ikke vil have. Det, som den danske regering forsøger, er dels at begrænse antallet af flygtninge, der kommer til Danmark, og dels at begrænse muligheden for, at en dansk statsborger kan bo her med sin udenlandske ægtefælle. Og den politiske utilfredshed på højrefløjen går på, at man ikke kan gøre dette endnu mere effektivt, end man allerede gør det.

Du kan sammenligne situationen i Danmark (og Europa for det er ikke kun en rent dansk debat) med, at der i USA var en udbredt modvilje imod sorte, og at sorte amerikanere havde en langt større tendens til at finde deres ægtefælle i udlandet (og naturligvis en sort ægtefælle) end andre amerikanske statsborgere. Så ville man nok også i USA få en debat om, at amerikanske statsborgeres mulighed for at bo i USA med en udenlandsk ægtefælle skulle begrænses, fordi hvide amerikanere ”ikke gad have flere niggere til landet”, eller fordi ”niggerne skal integrere sig og holde op med at importere ægtefæller fra hjemlandet.”

Her er det vigtigt at forstå, at tilstedeværelsen af f.eks. et tyrkisk mindretal i Danmark/Europa er en historisk set ret ny ting, og det er langt fra alle danskere/europæere, der endnu er nået til at opfatte danske/europæiske statsborgere med etnisk tyrkisk oprindelse som ligeværdige landsmænd, der kan og bør have de samme rettigheder som de selv. Den diskussion har I jo også haft i USA omkring de sorte, og den er først blevet afsluttet i historisk set relativt nyere tid, da raceadskillelsen i Sydstaterne blev ophævet.

Så det her er grundlæggende den europæiske racedebat, hvor forskellen til den amerikanske dog er, at det ikke så meget er spørgsmålet om race, der står centralt, men mere spørgsmålet om kultur og herunder især muslimsk kultur. Hvori den så end består. Og som i USA kan man jo i øvrigt ikke adskille spørgsmålene om race og kultur, idet man ikke kan se på en person, hvilken kultur han eller hun har (med mindre der f.eks. bæres synlige religiøse symboler), og hvis befolkningsgrupper lever adskilt, så udvikler de også forskellige kulturer.

Så forskellen mellem USA og Europa er mest, at i USA kom race først og kultur senere i adskillelsen mellem de forskellige befolkningsgrupper, og i Europa er det lige omvendt.

Psalm12 skrev:Som Fogh sagde til en nytårs tale for nogle år siden, har danskerne en tradition for at sige tingene lige ud. Men jeg kan ikke se noget bevis på, at det holder.

Det har du så til gengæld ret i. Men som det fremgår af ovenstående indlæg, er en del af forklaringen nok, at det i Danmark ikke anses for "stuerent" at sige lige ud, at man er racist. Så derfor pakker folk det i stedet ind og siger f.eks., at de er "bekymrede for sammenhængskraften i samfundet" eller for "integrationen" eller for, om den danske velfærdsstat kan overleve under den enorme økonomiske byrde, som indvandringen påstås at være.

Det er kun få, der som DF´s Mogens Camre tør sige lige ud, at "muslimer skal bo i muslimland, og det er ikke her" eller "vores mål skal være at sende islam ud af Europa". Men der er mange flere, som mener det, og holdningen er grundlæggende det, der ligger bag store dele af familiesammenføringsreglerne.

Jeg ved ikke meget om amerikansk politik, men grundlæggende vil jeg da tro, at det i dagens USA ville være utænkeligt at have en omfattende main-stream debat, hvis underliggende dagsorden var, at "negre skal bo i negerland, og det er ikke her" eller "vi skal sende jødedommen ud af USA". Og det skyldes ved bla., at disse grupper har været i USA i så mange generationer, at folk godt forstår, at der ikke er noget sted at "sende dem hen".

Men den erkendelse er der rigtig mange i Danmark og Europa, der ikke er kommet til endnu, når det drejer sig om de etniske og religiøse mindretal, der højest har været her i cirka 50 år.