Ægteskabudengrænser.dk

Det er sådan nogen historier der giver mig lede ved at være dansker. Det positive ved at denne og andre lignende historier er kommet frem i medierne de sidste måneder er at vi nu får vendt udlændinge debatten fra at "alle udlændinge" giver problemer og er "djævel-yngel", til at de der ønsker at leve i det danske samfund, respektere landets love, gøre hvad de kan for at klare sig selv og ellers forsøger at lære sprog osv - de er hjertens velkomne.

Til gengæld skal der gøres mere for at de udlændinge der IKKE vil indordne sig - feks ift lovgivningen/kriminalitet - de skal rames hårdere. De er kun med til at vende danskerne mod "udlændingene".

Artiklen rammer en forholdsvis generel problemstilling med udlandsdanskere, som vender hjem, fordi der ikke længere er et forsørgelsesgrundlag for dem og deres familie i det land, hvor de har boet. Herefter gør de så det eneste fornuftige og ansvarlige, nemlig at rejse derhen, hvor de kan finde et job.

Men hvis de er så "klemt", at de har brug for at modtage starthjælp i selv en kort periode, skal en allerede etableret børnefamilie så leve adskilt i 3 år efterfølgende. Vi har set helt tilsvarende eksempler i ÆUG`s rådgivning, og også med "etniske danskere".

Det er interessant at konstatere, at der i debatten på Ekstra Bladet er en erklæret DF`er, der er forarget over afgørelsen. Det er for så vidt meget positivt, men samtidig må man sige, at afgørelsen efter min opfattelse er 100% korrekt efter loven.

Man kan diskutere, om tolkningen af menneskerettighedskonventionen er korrekt, altså om der skal gives dispensation. Men igen må man sige, at afgørelsen følger sædvanlig praksis. Så derfor er det også urimeligt, når den erklærede DF´er udtrykker forargelse over for dem, der har truffet afgørelsen.

Ansvaret ligger i stedet hos hans eget partis folketingsgruppe, da de ikke bare har været med til at vedtage lovgivningen men også løbende har presset på for yderligere stramninger. Som f.eks. at de 12 måneders karantæne skulle udvides til 36.

Og hvad angår konventionerne, har DF ofte udtrykt den holdning, at Danmark burde træde helt ud af disse. Så her kan man vel som DF`er heller ikke med rimelighed kritisere embedsværket for at fortolke dem for snævert. På den område har embedsværket således kun rettet sig efte de udtrykte politiske ønsker.

Det er positivt, at flere partier erklærer sig villige til at kigge på udformningen af dette forsørgelseskrav. For selvfølgelig kan man finde på noget, der er bedre end den nuværende meget rigide og stive udformning, der fører til åbenlyst groteske afgørelser som denne.

Hermed et konkret forslag til fri afbenyttelse:

"Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person godtgør at være i stand til at forsørge sig selv og sin ægtefælle. Denne betingelse anses for at være opfyldt, hvis den herboende person xxx år forud for afgørelsen om opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, eller hvis den herboende person kan sandsynliggøre at råde over faste og tilstrækkelige indtægter fremover."

Og herefter kan det så specificeres i bemærkningerne til loven, hvad det vil sige at sandsynliggøre, at man råder over faste og tilstrækkelige indtægter fremover. Hvilket f.eks. kunne være, at man er berettiget til dagpenge fra en A-kasse, eller at man har en fast stilling med udløbet prøvetid etc. Eller sagt må en anden måde: Man bør gøre det muligt at opfylde kravet på mere end en måde, så man ikke får disse åbenlyst groteske afgørelser.

Alternativt kunne man indføre i bemærkningerne til loven, at der kan ses bort fra ydelser, der udgør et mindre beløb, og/eller som senere er tilbagebetalt. Så kunne en person, der f.eks. har fået 7.000 kroner i starthjælp men senere er kommet i arbejde, betale disse penge tilbage, og herefter var der så slået en streg over det.

Der er mange forskellige muligheder, og det handler i bund og grund bare om politisk vilje til at finde løsninger, der kan sikre målet om, at den herboende magter at forsørge sin ægtefælle, uden at reglerne rammer folk, der helt indlysende er i stand til dette og dermed kommer til at virke som en ren forhindring for FS.