Ægteskabudengrænser.dk

Så er der allerede kommet dom i den første af de to "opfølgningssager", der skulle klarlægge udstrækningen af de rettigheder til FS i eget land, som unionborgerne har ifølge Zambranodommen:

http://curia.europa.eu/jurisp/cgi-bin/f ... mit=Submit

Desværre har EU-domstolen valgt den tolkning, at man godt "effektivt kan udnytte sine kernerettigheder" som unionsborger selvom dette medfører visse ulemper såsom at undvære sin ægtefælle eller skulle flytte til et andet EU-land end sit eget. Så dermed må man nok sige, at de mange forhåbninger, der i bla. ÆUG-regi opstod efter Zambranodommen, indtil videre er skudt i sænk.

Som det absolutte udgangspunkt vil Danmark også fremover godt kunne tillade sig at forlange, at en dansk statsborger må vælge mellem at bo med sin ægtefælle i et andet land end Danmark eller at bo adskilt fra sin ægtefælle eller vælge en anden ægtefælle, som har eller kan få en opholdstilladelse i Danmark.

Det vil også fremover kun være dem, der kan dokumentere, at der er juridiske eller uoverstigelige praktiske forhindringer for, at de kan bo i deres ægtefælles hjemland (eller opholdsland), eller som har særbørn, der har noget, der ligner et retskrav på familiesammenføring i Danmark.

Jeg skal indrømme, at jeg umiddelbart er lidt skuffet over denne dom. For efter min mening forekommer det hamrende ulogisk at sige, at folk må vælge, hvilken af deres grundlæggende rettigheder de ønsker at benytte sig af, og så længe de bare har et valg, så er alt ok.

Men ved nærmere eftertanke, så er det jo sådan set også den tankegang, der ligger bag Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols kendelse fra 1985, som fastlagde tolkningen af retten til familieliv, som den er beskrevet i EMRK artikel 8.

Allerede dengang sagde EMD, at nok var det en grundrettighed at gifte sig, og nok måtte man antage, at det at gifte sig også måtte indebære en ret til at leve sammen. Men samtidig havde staterne ret til at bestemme, hvilke udlændinge der måtte bo på deres område. Og for at løse det "conundrum" valgte EMD så at sige, at gifte par nok havde ret til at leve sammen men ikke til selv at vælge i hvilket land, det skulle være.

Og det indebar jo allerede i den sag, at de tre referencer, der gerne ville have deres ægtefæller til Storbritannien, blev stillet over for et valg mellem at opgive at leve sammen med deres ægtefæller eller at opgive den ret til at bo i Storbritannien, som de havde erhvervet sig ved at få permanent opholdstilladelse og siden britisk statsborgerskab.

Jeg har meget svært ved at se, hvordan man effektivt kan udnytte sine rettigheder, når man stilles over for sådanne grundlæggende urimelige valg. Men jeg tror, at vi i ÆUG må erkende, at dette er et spørgsmål, som vi kommer til at arbejde på at påvirke af politisk vej og ikke juridisk.

Man kan således også se sådan på sagen, at både EMD og nu også EU-domstolen har undladt at gå ind og blande sig for meget på den politiske banehalvdel, når det drejer sig om at tolke, hvad der præcis skal ligge i begrebet rettigheder.

Og det er for så vidt også fint nok især set ud fra et demokratisk synspunkt. Men til gengæld skal politikerne så heller ikke have lov til at slippe afsted med at påstå, at borgernes rettigheder er respekteret, alene fordi politikerne har gjort præcis det, som internationale domstole har tvunget dem til, og ikke en tøddel mere.

Hvad der er behov for er derfor at komme helt "back to basics" og få skabt en politisk diskussion om, hvad borgerrettigheder er, og hvad de bør indebære. Ikke for at "konventioner skal overholdes" men ud fra en opfattelse af, hvad der er ret og rimeligt, og hvad der er fornuftigt.

man kan også stille tingene lidt på spidsen ved at formulere det som følgende:

Danmarks nye regering bør helt grundlæggende melde fuldstændigt klart ud, om den er af den opfattelse, at den handling at en dansk statsborger, der formaster sig til at gifte sig med en tredjelandsborger, automatisk skal udløse en fortabelse af den danske statsborgers rettigheder som medborger i Danmark:

-Altså ingen ret til at opholde sig permanent i Danmark med sin udenlandske ægtefælle

-ingen ret til at stemme på politikere, der evt. kunne ændre på forholdene for disse landsforviste ved folketingsvalg

-ingen ret til adgang til det danske arbejdsmarked (og pensionssystem)

-ingen adgang til de almene sundhedsydelser, den danske statsborger solidarisk har betalt til over skatten i årevis

-ingen ret til gratis skolegang og videregående uddannelser for disse danskeres børn

osv, osv.

En klar udmelding fra den socialdemokratisk ledede regering om denne nye underklasse af andenrangsborgere uden rettigheder eller beskyttelse af loven i Danmark er nu mere end nogensinde påkrævet. Jeg tror der er en del solidarisk indstillede vælgere fra den venstre halvdel af befolkningen, der gerne vil vide helt præcis hvad deres mandat skal bruges til fremadrettet hvad angår de af deres medborgere, der har valgt en 'forkert' familie.

Thja det har regeringen vel sådan set meldt rimeligt klart ud ved at skrive i regeringsgrundlaget, at FS-reglerne sådan cirka bliver ført tilbage til 2010. Man kan være utilfreds med den udmelding, men specielt uklar er den vel næppe.

Og hvis jeg nu for en stund skal lege socialdemokratisk regering, så er svaret til MSH og alle andre vel det, at danskere med udenlandske ægtefæller er velkomne i Danmark, men at parrene skal opfylde de rimelige krav, der stilles.

Herefter kan man så diskutere, hvad der er rimelige krav, og hvad formålet med de enkelte krav er. Men det er givet, at det ikke er socialdemokraternes holdning, at FS skal være et næsten betingelsesløst retskrav, som det var det frem til 1996, hvor ÆUG blev stiftet.

Jeg tror, at vi skal vælge at glæde os over, at det nu trods alt går i den rigtige retning ved, at en lang række krav bliver afskaffet eller sænket. Og så må ÆUG forsøge at arbejde på den lange bane for en mere grundlæggende holdningsændring til FS i både befolkningen og alle de politiske partier.

Hvis tingene skal flyttes yderligere ud over det, som regeringen lægger op til, tror jeg således, at det er en forudsætning, at de vigtigste "blå" partier også er med på ideen. Så måske er det i virkeligheden Venstre og Konservative, man skal forsøge at holdningsbearbejde, mere end det er Socialdemokraterne.

Der er da meget af den lovgivning, som er indført de sidste 10 år, som jeg heller ikke mener, at V og K burde kunne leve med at videreføre, men foreløbig synes de stadig at hænge meget fast i det spor, de selv har skabt sammen med Dansk Folkeparti.

Venstre siger nu ganske vist, at det ikke længere er afgørende, hvor mange udlændinge der kommer til Danmark. Men det skal være "de rigtige udlændinge", og det er man åbenbart kun, hvis man er arbejdsimmigrant eller studerende. Hvis man er gift med en dansker, så er man derimod ifølge Venstres opfattelse en "forkert udlænding". Og det synspunkt trænger Venstre i den grad til at blive udfordret på og tvunget til at argumentere nærmere for.

Jeg er ikke enig. Regeringsgrundlaget er netop i den grad særdeles uklart på FS-området, i det regeringen jo netop IKKE tydeligt skriver, at det, den ønsker, er at fratage en gruppe af danske statsborgere alle de fordele ved et dansk statsborgerskab, som alle andre danskere tager for givet, og således reelt skabe en rettighedsløs underklasse af andenrangsborgere.

De 'rimelige krav' du nævner, som regeringen mener den har opstillet i regeringsgrundlaget, er der jo en masse almindelige danskere, der netop IKKE kan leve op til, enten økonomisk eller på grund af alder eller bopæl og arbejdssituation (langt fra enten Sverige eller Tyskland, feks.), og således efterlades denne gruppe af lovlydige danske statsborgere med en straf i form af et amputeret statsborgerskab, der ikke sikrer dem andet end en bar r*v at trutte i.

Det finder jeg bestemt ikke rimeligt.

Og mht. V+K (og selvfølgelig LA anført af det intellektuelle fyrtårn Joakim- 'Jeg-Brækker-Mig-Udover-Fattige' -B. Olsen) så tror jeg ærligt talt aldrig, at de når til et punkt i deres evolutionære udvikling hvor de formår at tillade visse af deres medborgere at nyde de samme rettigheder til et normalt familieliv, som alle andre danskere. Der er ganske enkelt for langt ned fra træerne for dem..