Ny sag ved EU-domstolen om unionsborgerskabet

[fundiver199]

http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/u ... 032690.pdf

Den nye sag handler om 3. landsborgere, der er gift med andre 3. landsborgere, som har permanent opholdstilladelse i Finland, og som samtidig har børn med finsk statsborgerskab fra tidligere ægteskaber. Men hvis de får medhold, må det naturligvis også få effekt for danske statsborgere, der har fællesbørn med deres ægtefæller, da det jo er barnets statsborgerskab, der er det afgørende element her.

Det kan i øvrigt bemærkes, at sagen må være udtryk for, at Finland ikke har den samme praksis omkring særbarnsdispensationer, som Danmark har, og dermed overtræder Finland formentlig også FN´s børnekonvention, hvis Finland da ellers har tiltrådt den.

[mh1]

Det har de - i 1991 uden forbehold.

[fundiver199]

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan lade være med at trække på smilebåndet over Integrationsministeriets og nu Justitsministeriets holdning til dette spørgsmål. I brevet til Folketinget står der således følgende:

"Det er regeringens grundlæggende opfattelse, at en ægtefælle til en tredjelandsstatsborger, der er forælder til et særbarn, som er unionsborger, ikke som en afledt ret af dette særbarns unionsborgerskab efter TEUF artikel 20 kan opnå en opholdsret, idet begrænsningen i opholdsretten for den ene forælders nye ægtefælle ikke har den virkning, at det mindreårige unionsborgerbarn reelt fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i unionsborgerskabet, da børnene i de forelagte sager netop har en af sine forældre boende hos sig, og således ikke vil være nødsaget til at forlade Finland og dermed unionens område."

Det, der "glemmes" i denne sag, er jo således, at et barn ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis indhold nu desuden er blevet bygget ind i EU´s Charter om Grundlæggende Rettigheder, har ret til samvær med begge sine forældre, hvis dette da ellers overhovedet er muligt, og ikke kun den ene. Foruden at ægtefællerne naturligvis også har ret til samliv.

Men de danske myndigheder siger altså, at alt er helt i orden, fordi barnet ikke (via beslutning fra dets forældre) er tvunget til at forlade unionens område. Forældrene kan vælge, at barnet i stedet for at give afkald på sin ret til at bo i det land, hvor det er statsborger, må give afkald på samkvem med den ene af sine forældre. Og når man selv (via sine forældre) kan vælge, hvilken af sine rettigheder, man vil give afkald på, så er begge rettigheder naturligvis respekteret, ikke sandt?

Overført til andre områder ville princippet svare til, at vi som borgere i Danmark både har ret til folkepension og til at stemme ved Folketingsvalg. Men at vi for at få udleveret et valgkort, så vi kan stemme, skal give "frivilligt" afkald på vores ret til folkepension

Jeg er spændt på, hvilken afgørelse EU-domstolen vil nå frem til i disse sager, og ikke mindst hvilken begrundelse den vil anvende.

[fundiver199]

I denne afgørelse fra Ministeriets skrives det næsten endnu tydeligere:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/legalinf ... orelse.htm

Det bemærkes, at det er Deres klients og Deres klients ægtefælles eget frie valg, om de ønsker at opretholde familielivet samlet i [ansøgerens hjemland]eller gøre brug af Deres klients ægtefælles rettigheder som EU-borger til at bosætte sig i et andet EU-land, eller opretholde en tilværelse, hvor Deres klients ægtefælle og parrets fællesbørn bor i Danmark og Deres klient bor i [ansøgerens hjemland].

Jamen sikke glade vi da skal være som danske statsborgere for alle de valgmuligheder, vi har. Vil de hænges eller skydes hr? De må skam helt selv vælge, hvilken af de to måder, de vil henrettes på, så kom ikke og sig, at vi ikke er flinke her

[MSH]

Ja, pudsigt som IM's jurister mener at danske børn 'bare' kan følge med deres udenlandske forælder ud af Danmark uden at de herved bliver berøvet vigtige rettigheder som deres danske statsborgerskab ellers skulle garantere, så som gratis uddannelse, sundhedstilbud og sociale tilbud..

Spørgsmålet er så bare, om de danske domstole også vil være af den opfattelse, at et dansk statsborgerskab ikke garanterer et mindreårigt barn mulighed for rent faktisk at nyde de rettigheder, som et sådant medfører.. Meget tyder på, at disse problemstillinger omkring rettigheder knyttet til stats-eller-unionsborgerskab også er i fokus i andre europæiske lande og under forandring hen i mod en større anerkendelse af, at nationalstater ikke kan 'deportere' deres egne mindreårige statsborgere i et fejlslagent forsøg på at holde deres udenlandske forældre ude i en stadigt stigende globaliseret virkelighed.

Hensynet til staternes modvilje mod indvandring kan aldrig stå over hensynet til børns tarv.

I øvrigt også helt vildt at læse i det afslag Fundiver linkede til, hvordan IM rent faktisk har den frækhed at foreslå, at parret flytter til et andet EU-land hvis de vil blive sammen som familie. Hvordan mon Sveriges regering ser på en fast dansk praksis med at henvise egne statsborgere til at udøve deres familieliv på svensk område?

[fundiver199]

Ja det er helt vildt, at IM ligefrem skriver den slags direkte i et brev til en dansk advokat. Hvad mon de danske politikere ville sige, hvis det var Sverige, som havde indført en lovgivning svarende til vores, og 1.000-vis af svenske statsborgere med 3. lands ægtefæller som følge heraf flyttede til København, fordi de ikke kunne få lov at bo i deres eget land?

Sverige har været ufattelig tålmodig over for den måde, som Danmark har optrådt på i denne sag.

[Tanja72]

Et afslag indebar således ikke, at de danske børn ville blive frataget den effektive nydelse af kerneindholdet i unionsborgerskabet, som blandt andet indebærer en ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område via børnenes forældres udøvelse af forældremyndigheden, når børnene er mindreårige. Børnene var ikke nødsaget til at forlade unionens område sammen med ansøgeren.

Det er hvad der stod i vores afslag.

[Kim P. Nyberg]

Skal jeg være helt ærlig, er jeg 400% sikker på, at Domstolen vil hænge den danske udlægning af Zambrano ud til offentlig spanking. Grundlæggende kan man jo sige, at Domstolen her bliver bedt om at fortolke Zambrano endnu en gang, med den lille tilføjelse, at lande som Danmark får det ind med boksehandsker, hvordan tingene skal tolkes.

For den måde, som Danmark hidtil har tolket Zambrano, er hverken elegant eller i overensstemmelse med hvordan andre medlemslande fortolker "kerneindholdet" i unionsborgerskabet.

[fundiver199]

@Tanja72

Nej jeres børn er jo ikke nødt til at forlade unionens område, for I kan vælge, at de i stedet skal vokse op uden daglig kontakt med deres far. Og da I således, som deres forældre, selv kan vælge, hvilken af deres rettigheder, som jeres børn skal give afkald på, så er begge rettigheder naturligvis respekteret ikke sandt?

Jeg håber selvfølgelig, at Kim har ret i, at EU-domstolen i de to nye sager - denne samt Deceri et.al - vil skære det ud i pap, at unionsborgerskabet naturligvis skal fortolkes på en måde, som også tager hensyn til retten til familieliv.

Men jeg tør dog ikke tage det for givet, da der trods alt er store politiske interesser på spil i både Danmark og flere andre medlemslande. Så jeg er sikker på, at både Kommissionen og flere medlemslande vil afgive indlæg i sagerne, der går mod sagsøgerne, som det også var tilfældet i Zambrano. Og så er det jo spørgsmålet, om EU-domstolen har "nosser" til at stå imod dette politiske pres.

I sagen McCarthur og for så vidt også i Zambrano undgik EU-domstolen omhyggeligt at nævne retten til familieliv med så meget som et ord. Så noget kunne godt tyde på, at domstolen forsøger at slippe uden om at træffe en beslutning, der vil være meget kontroversiel, og som man vel også kan argumentere for, at de folkevalgte politikere selv burde træffe.

Som minimum burde alle EU´s medlemslande jo give deres egne statsborgere de samme rettigheder, som de med opholdsdirektivet blev enige om at give de vandrende unionsborgere, så man undgik den urimelige situation med "omvendt diskrimination", og at folk skal flytte over landegrænser bare for at flytte over landegrænser. Men det har der jo desværre ikke hidtil været vilje til i hverken Danmark eller flere andre medlemslande.

[Tanja72]

@Tanja72

Nej jeres børn er jo ikke nødt til at forlade unionens område, for I kan vælge, at de i stedet skal vokse op uden daglig kontakt med deres far. Og da I således, som deres forældre, selv kan vælge, hvilken af deres rettigheder, som jeres børn skal give afkald på, så er begge rettigheder naturligvis respekteret ikke sandt?

Jeg håber selvfølgelig, at Kim har ret i, at EU-domstolen i de to nye sager - denne samt Deceri et.al - vil skære det ud i pap, at unionsborgerskabet naturligvis skal fortolkes på en måde, som også tager hensyn til retten til familieliv.

Men jeg tør dog ikke tage det for givet, da der trods alt er store politiske interesser på spil i både Danmark og flere andre medlemslande. Så jeg er sikker på, at både Kommissionen og flere medlemslande vil afgive indlæg i sagerne, der går mod sagsøgerne, som det også var tilfældet i Zambrano. Og så er det jo spørgsmålet, om EU-domstolen har "nosser" til at stå imod dette politiske pres.

I sagen McCarthur og for så vidt også i Zambrano undgik EU-domstolen omhyggeligt at nævne retten til familieliv med så meget som et ord. Så noget kunne godt tyde på, at domstolen forsøger at slippe uden om at træffe en beslutning, der vil være meget kontroversiel, og som man vel også kan argumentere for, at de folkevalgte politikere selv burde træffe.

Som minimum burde alle EU´s medlemslande jo give deres egne statsborgere de samme rettigheder, som de med opholdsdirektivet blev enige om at give de vandrende unionsborgere, så man undgik den urimelige situation med "omvendt diskrimination", og at folk skal flytte over landegrænser bare for at flytte over landegrænser. Men det har der jo desværre ikke hidtil været vilje til i hverken Danmark eller flere andre medlemslande.

Helt enig med dig fundiver, men sikke nogle fede valgmuligheder vi har Begge dele er jo langt ude. For mig er det det samme som at give valgmuligheden om at hugge pegefingeren eller lillefingeren af. Begge valgmuligheder er rådne mildt sagt

[Durmaz]

Okej vil lige tilføje her at ja man er jo i sin frie ret til at flytte til ægtefællens hjemland eller andet EU land for at leve sammen med denne.

meeeeeen man kan faktisk ikke bare tage ens barn med ud af danmark for at bosætte sit i et andet land, hvis barnet har samkvem med anden forældre ( der ikke er ens ægtefælle) og man deler forældremyndighed, hviket jo er idag er lovpligtigt så skal man faktisk have tilladelse til at tage barnet med ud af danmark og bosætte sig i et andet land, af medindhaveren af forældremyndigheden..

Tjaaaaa er ret sikker på min søns far ville have sagt nej til at jeg tog poden med til et andet land for at bosætte mig der.... er ret sikker på de fleste nok ville sige nej til det forslag så egentligt har man jo kun to valg leve uden ægtefællen eller uden ens barn.......

se linket
http://statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4675.

HAHA tja syntes bare det er ganske morsomt at disse ting ikke ikke er taget i betragtningen når man laver nye love

[fundiver199]

@Tanja72

Ja som den danske lov er lige nu med pointsystem mm, der kan jeg også helt frit selv vælge, om jeg vil lade min datter undvære den ene af sine forældre, eller om jeg vil flytte til hendes mors hjemland, hvilket så vil betyde, at hele familien kommer til at sulte eller tigge, da vi ikke har nogen form for realistisk mulighed for sammen at skaffe til dagen og vejen der. Jeg måtte således for år tilbage rejse tilbage til Danmark, netop fordi det kun var her, jeg havde en realistisk chance for at få et job, så jeg kunne sørge ordentligt for min datter.

Danmark har som Finland underskrevet FN´s børnekonvention. Og jeg må da sige, at det på den baggrund er endog særdeles nochelant, når Danmark - og desværre med den europæiske menneskerettighedsdomstol EMD i ryggen - siger, at det da sandelig ikke går ud over barnets tarv, når de to stater, hvori det er statsborger, vil blande sig i barnets forældres egen beslutning om, i hvilket af de to lande det er bedst for barnet, at familien etablerer sig og lader det vokse op.

Det er jo ubestridt også af den danske regering, at EMRK artikel 8 giver en kernefamilie ret til at bo sammen. Og alene fordi man som forældre kan vælge at gøre noget, der er langt værre for barnet end at give afkald på den ret, så mener både den danske regering og EMD altså åbenbart, at rettigheden er respekteret???

Der tales jo meget i Danmark om, at EU-domstolen "politiserer" i sine domme. Men efter min mening kunne man med mindst lige så stor ret kritisere EMD for at lide af udpræget berøringsangst over for at udfordre staternes suveræne ret til at bestemme, hvilke udlændinge der må få ophold på deres territorium.

I ÆUG´s juragruppe har vi f.eks. lige siddet og kigget på en sag, hvor en brasiliansk kvinde fik lov at blive i Holland, fordi hun var mor til et barn med hollandsk statsborgerskab, men det var faderen som havde fået forældremyndigheden, efter de var gået fra hinanden. Og derfor sagde domstolen så, at da moderen jo så ikke kunne tage sin datter med til Brasilien, og da faderen i øvrigt ikke tog sig af sin datter, der mest boede hos sine bedsteforældre, så ville det krænke datterens menneskerettigheder, hvis hendes mor blev udvist til Brasilien.

Det absurde i den sag er, at den hollandske mand dermed gav sin datter og hendes mor ret til at bo i Holland ved at skodde dem begge to. Hvis han derimod havde været ansvarlig og havde taget sig af dem og giftet sig med moderen, så ville beskeden til familien fra EMD have været, at der da sandelig ikke var noget i vejen for, at de bare alle sammen kunne flytte til Brasilien, hvis de tilfældigvis ikke levede op til whatever random krav for familiesammenføring, som det nu måtte behage den hollandske regering i sin store visdom og/eller xenofobiske paranoia at indføre.

Og det er da intet mindre end absurd, at man på den måde skal straffe folk for at opføre sig ansvarligt!

@Durmaz

Hvis man har særbørn, får man jo normalt også dispensation netop af de grunde, som du nævner. Problemet eksisterer for dem, der "kun" har fællesbørn med den ægtefælle, de gerne vil bo sammen med. Det er her, at den danske stat siger, at jeg som dansk statsborger da bare kan flytte til Burma eller Guinea Bissau eller Månen eller hvor, mit barns mor (eller far) nu end kommer fra, hvis jeg ønsker, at mit barn skal have lov til at vokse op i en normal kernefamilie.

[fundiver199]

PS: Og ja jeg kan selvfølgelig også udnytte min ret til som unionsborger at bosætte mig i et andet EU-land end Danmark. Og på den måde kan jeg så både sikre min datter mulighed for at vokse op i en normal kernefamilie samt rimelige sociale og økonomisk kår.

Men det kan jo for f.... ikke være rigtigt, at danske børns rettigheder skal sikres på svensk område, hollandske børns på belgisk område og irske børns på britisk område.

Så selvom "EU-løsningen" da heldigvis gør det muligt for mange at løse deres konkrete problemer på en nogenlunde overkommelig måde, så er det selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt for ÆUG, at danske statsborgere skal ligge og flytte over landegrænser for at sikre fundamentale rettigheder for sig selv og deres børn.

De rettigheder må og skal selvfølgelig sikres på dansk område uden krav om, at folk skal flytte over landegrænser bare for at flytte over landegrænser. Og så på politikerne løse de problemer, som de mener, at de har med indvandring og tvangsægteskaber og hvad ved jeg, på en anden måde.

Så derfor stopper ÆUG`s kamp selvfølgelig heller ikke, bare fordi vi har fået en ny regering, som groft sagt vil rulle familiesammenføringsreglerne tilbage til 2010. Det er stadig meget langt fra at være godt nok, omend det dog naturligvis er mindre slemt end det totale vanvid, vi har været vidner til det sidste års tid med indvandringsprøve, tårnhøje ansøgningsgebyrer, pointsystem og så videre.

[Kim P. Nyberg]

Når jeg skriver, at jeg er 400% sikker på, at Danmark står til tæsk ved EU-Domstolen, er det bl.a. fordi Danmark jo har tolket Zambrano alt for restriktivt i forhold til ånden i selve dommen. Eksempelvis har Irland tolket dommen så liberalt, at bare den ene forælder er udlænding (og barnet er irsk statsborger), så er parret omfattet af Zambrano, og derved har Irland i mindst 1 tilfælde givet opholdskort til en udenlandsk forælder.

Domstolen har tidligere fastslået, at EU-retten skal fortolkes ens i samtlige medlemslande. Og det kan man jo hurtigt konstaterer her langtfra er tilfældet.

[Tanja72]

@Fundiver, jeg kan kun sige at jeg er 100% enig med dig. De vil jo have at vores børn enten skal vokse op i splittet familie, hvilket ikke er godt for børn, eller at vi skal flytte vores ægtefælles lande hvor de fleste af os vil have et økønomisk hårdt liv hvilket er også en rigtig utryg opvækst for børnene.

Fundiver hvor langt skal man gå for at få lov til at komme til Eu domstolen? Der er Byret, derefter Landsret og Højsteret, er det først når de allesammen har givet afslag, man kan komme til EU domstolen? Eller kan man godt springe over? Hvis du forstår hvad jeg mener