Side 1 af 1

Enhedslisten kræver nye regler

: 24.09.2011 07:29:45
af closed1

Re: Enhedslisten kræver nye regler

: 24.09.2011 10:17:40
af fundiver199
Ak ja. Man ser for sig, hvordan Danmark nu vil blive invaderet af horder af uintegrerbare 7-årige, hvis EL kommer igennem med deres krav om, at ladeporten skal åbnes :wink:

Der er i øvrigt en udmærket debat om sagen her:

http://www.information.dk/telegram/280173

Re: Enhedslisten kræver nye regler

: 24.09.2011 13:22:08
af MSH
Jeg har i dag på Johannes facebookside fremført det argument, at den danske stat under en ny regering begynder at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, primært art. 8 om retten til familieliv.
Hvis Danmark blot holdt sig til EMRK's krav om, at KUN i klare tilfælde, hvor ansøger udgør en fare for statens sikkerhed kan vedkommende afvises, da ville vi ikke længere se den ene dybt urimelige sag efter den anden om afslag på FS.

Re: Enhedslisten kræver nye regler

: 27.09.2011 07:18:38
af closed1

Re: Enhedslisten kræver nye regler

: 28.09.2011 21:03:23
af Psalm12
Ok men hvad synes I om dette:

http://www.b.dk/politiko/engell-pointsy ... -at-bestaa

Grrrrrr!

Re: Enhedslisten kræver nye regler

: 28.09.2011 21:35:04
af fundiver199
Jeg synes, at det er en ualmindelig dårlig artikel. Hans Engel bliver citeret som politisk kommentator og dermed en person, der formodes at have særlig stor indsigt i det politiske spil på Christiansborg. Men han har tilsyneladende overhovedet ikke sat sig ind i hverken familiesammenføringsreglerne eller, hvad de forskellige partier faktisk har sagt og aftalt før og under valgkampen. Og derfor er artikel ærlig talt fuldstændig ligegyldig. Man kan bruge den til at tørre røv med, andet eller mere er den ikke værd. Og desværre er de danske medier fyldt med den slags intetsigende og ligegyldig tomgangsjournalistik.

S og SF har klart sagt, at de vil rulle de stramninger i familiesammenføringsreglerne, der blev indført 1. juli 2011, tilbage. Og da disse samtidig er fuldstændig uacceptable for både Radikale og Enhedslisten foruden hele SF´s og store dele af Socialdemokraternes bagland, så kommer det selvfølgelig også til at ske.

Så nej Engel har ikke ret i, at "pointsystemet vil blive bevaret". Men derimod har S og SF jo lovet vælgerne at bevare tilknytningskravet og 24-års reglen. Så man må gå ud fra, at disse regler vil blive bevaret. Hvilket så i praksis vil sige, at man skal have 120 point for at blive FS, hvis man er under 24 år, men 0 point hvis man er over. For S og SF vil naturligvis ikke genindføre en rigid 24-års regel, som VKO selv har afskaffet, fordi de syntes, at den var for firkantet.

Eller også kommer der en reel overraskelse i form af, at S, SF og R faktisk har sat sig sammen og fundet på noget helt nyt, som fuldstændig kan erstatte både 24-års reglen og pointsystemet. Det vurderer jeg dog personligt som et mindre sandsynligt udfald.

Re: Enhedslisten kræver nye regler

: 28.09.2011 21:53:50
af Psalm12
Tusind tak, fundiver199, det er godt, at du har indsigt ind i det, og at der er en forklaring.

Re: Enhedslisten kræver nye regler

: 29.09.2011 07:09:39
af fundiver199
Ingen ved jo, hvad de igangværende regeringsforhandlinger kommer til at ende med. Men Engells ukvalificerede gætterier skal man i hvert fald ikke tage alvorligt og bruge tid og energi på at interessere sig for. Om nogle få dage er vi formentlig alle sammen klogere.