Side 1 af 1
Ny sag ved EU-domstolen om unionsborgerskabet
: 12.07.2011 17:32:35
af fundiver199
Nu kommer EU-domstolen til at præcisere den noget uklare dom, den afsagde i Zambrano-sagen. En østrigsk domstol har stillet en række meget specifikke spørgsmål om bla. afledet ret til ophold for ægtefæller til unionsborgere:
http://curia.europa.eu/jurisp/cgi-bin/f ... Rechercher
Re: Ny sag ved EU-domstolen om unionsborgerskabet
: 14.07.2011 00:17:23
af Kim P. Nyberg
Uha, det ser interessant ud, det her.
Jeg kunne ikke forestille mig andet, end at Domstolen vil bygge videre på Zambrano-præmis 42 sammenholdt med EMRK art. 8 og dermed konkludere, at en unionsborger er en unionsborger, uanset om forældrene er binationale eller har statsborgerskab i samme oprindelsesland, samt at ægtefællen på grund af EMRK art. 8 har et klart og utvetydigt krav på familiesammenføring i medlemslandet.
Hvilket i så fald vil få den konsekvens, at de danske ministerier (først og fremmest Integrationsministeriet og Justitsministeriet) bliver nødt til at revurdere Zambrano-sagen. Til glæde for tusindvis af familier i Danmark.
Re: Ny sag ved EU-domstolen om unionsborgerskabet
: 14.07.2011 06:14:13
af fundiver199
Jeg finder det for tidligt at gætte på udfaldet, men nu får vi da i hvert fald den prøvning af spørgsmålet, som ÆUG har ønsket sig, og som flere danske EU-eksperter også agiterede for efter kendelsen i Zambrano-sagen.
Jeg kunne forestille mig, at dommerne ved EU-domstolen i virkeligheden helst var fri for at tage stilling til dette yderst kontroversielle politiske spørgsmål, men har man først sagt a), så må man jo nødvendigvis også sige b).
Og den måde, den østriske domstol har formuleret sine spørgsmål på, kan omvendt ses som udtryk for, at disse dommere gerne vil have at vide, hvordan de skal afgøre ikke bare de foreliggende helt konkrete sager men også alle fremtidige lignende sager. Hvilket også må siges at være yderst rimeligt.
Re: Ny sag ved EU-domstolen om unionsborgerskabet
: 14.07.2011 18:31:22
af MSH
Ja, den bliver noget sværere at sno sig ud af for EUD end det var tilfældet i hhv. Zambrano og McCarthy.
Problemet HERHJEMME er så bare, at VKO's skiftende integrationsministre, godt hjulpet af yderst villige embedmænd, konsekvent har valgt 'fortolkninger' af de forskellige domme fra EUD, som reelt aldrig har givet nogen danske statsborgere mulighed for at benytte sig af deres grundlæggende rettigheder fastlagt i fællesskabsretten.
Carpenter-dommen, som blev afsagt helt tilbage i 2002, er jo feks. aldrig blevet korrekt implementeret i Danmark, ligesom flere domme omkring grænsegængere og jobsøgende heller ikke er blevet det.
Og om en socialdemokratisk integrationsminister skulle være meget bedre til at stå i mod presset fra både socialnationalisterne i DF og de dybt kriminelle embedsmænd, som alle får lov at beholde deres fede stillinger i IM efter et valg, har jeg uendeligt svært ved at forestille mig pt.
MSH.
Re: Ny sag ved EU-domstolen om unionsborgerskabet
: 15.07.2011 06:34:31
af fundiver199
Der er jeg nu noget mere optimistisk end MSH. For det første er det ikke rigtigt at alle domme fra EUD på området er blevet ukorrekt implementeret i Danmark. Eind og Metock er f.eks. grundlæggende blevet korrekt implementeret. Hvad IM gør, er at benytte sig af enhver form for uklarhed i dommene, men hvis der ikke er nogen uklarhed, så virker det "trick" jo ikke.
Og hvad angår den politiske situation, så tror jeg trods alt også, at det vil gøre en forskel, om vi får en ny regering. Noget af den manglende implementering af EU-domme skyldes således givetvis politiske hensyn til regeringens støtteparti.
Og selvom en socialdemokratisk regering givetvis vil være bekymret for at miste stemmer til Dansk Folkeparti, så vil den ikke være afhængig af Dansk Folkepartis støtte for at få sin politik igennem, og alene derfor vil der foreligge en helt anden situation.
Vi vil aldrig komme til at se en Astrid Krag eller Henrik Dam Kristensen som integrationsminister komme til pressemøde flankeret af de to "løjtnanter" fra Dansk Folkeparti for at forklare, hvilken aftale man har indgået om at lave et "værn" imod en eller anden EU-dom.
Tværtimod vil en socialdemokratiske regering være afhængig af støtte fra Enhedslisten og Radikale, og de to partier vil bestemt ikke presse en sådan regering til at blæse på domme fra EUD på dette område - tværtimod.
Der er dog ingen tvivl om, at dommen i denne sag bliver politisk meget kontroversiel, hvis den i blot et eller andet omfang falder ud til de involverede borgeres fordel. Støjniveauet og påstandene om "politiserende domstol" vil givetvis stige til nye og uanede højder i både Danmark og flere andre EU-lande.
For en dansk socialdemokratisk regering kan det dog også være en chance for at "bakke ud" af nogle af de valgløfter, som den har givet på dette område. I aftalerne mellem S og SF hedder det således, at de to partier naturligvis vil acceptere Danmarks forpligtelser som medlem af EU samt de internationale konventioner, vi har underskrevet.
Så for S og SF vil det ikke nødvendigvis være nogen helt ubekvem situation, hvis det er EU-domstolen, der "tvinger" Danmark til at lempe sine regler på dette område. Venstre og Konservative vil således næppe være villige til at gå som langt som til at sige, at hvis de kommer i regering, så vil Danmark da bare blæse på den slags.
Så Dansk Folkeparti vil kunne profilere sig på sin EU-modstand og sikkert høste nogle stemmer på det, men V og K vil næppe kunne love vælgerne, at de stramme regler bliver genindført, såfremt de får magten. Og i den situation er det vel et åbent spørgsmål, hvor langvarig betydning det i grunden får for vælgernes stemmeafgivelse. Især når det viser sig, at landet jo ikke ligefrem går under, fordi danske statsborgere får lov at bo her med deres udenlandske ægtefæller.
24-års reglen har været gjort til det helt store dyr i den politiske åbenbaring gennem mange år. Men vælgernes hukommelse har det med at være meget kort. Og selv ting, der på et tidspunkt blev ansat for at være meget vigtige, kan forbløffende hurtigt gå i glemmebogen.
Re: Ny sag ved EU-domstolen om unionsborgerskabet
: 16.07.2011 15:48:20
af MSH
Fundiver, jeg håber så inderligt at det er dig, der har ret...
MVH,
MSH.
Re: Ny sag ved EU-domstolen om unionsborgerskabet
: 27.07.2011 11:13:07
af Tanja72
fundiver199 skrev:Nu kommer EU-domstolen til at præcisere den noget uklare dom, den afsagde i Zambrano-sagen. En østrigsk domstol har stillet en række meget specifikke spørgsmål om bla. afledet ret til ophold for ægtefæller til unionsborgere:
http://curia.europa.eu/jurisp/cgi-bin/f ... Rechercher
Hvor lang tid går der mon før der kommer en afgørelse?

Re: Ny sag ved EU-domstolen om unionsborgerskabet
: 27.07.2011 13:18:24
af fundiver199
Hmmm. Det er et godt spørgsmål. Zambranosagen startede i 2009, og der faldt dom i marts 2011. Så op til cirka 2 år må man vel forvente/frygte. Og den nye sag startede i maj 2011. Så et godt bud kunne være, at vi formentlig kan forvente en dom i begyndelsen af 2013.
Og ergo er det heller ikke noget, man kan bruge til så meget, hvis man står og gerne vil have et almindligt familieliv her og nu. I så fald er det stadig kun de gamle kendte løsninger, der duer. Dvs. "EU-løsningen", opfylde de danske krav, selvstændig opholdstilladelse for at arbejde eller studere, eller flytte til ægtefællens hjemland uden for EU.