Side 1 af 5

Sagaen om grænsekontrol

: 10.06.2011 11:14:06
af Kim P. Nyberg
Alle andre end regeringen har totalt og aldeles misforstået hensigten med grænsekontrollen. I hvert fald hvis man hører på regeringens forskellige ministre. Ja, selv Dansk Folkeparti misforstår åbenbart deres eget forslag om grænsekontrol. Det må siges at være ret imponerende. I det følgende har jeg lagt en hel række af RSS feeds fra de seneste dage om emnet, som der med en journalists ord er gået Hjallerup Marked i.

Skatteministeren mener ifølge dagbladet Nordjyske, at DF har misforstået hele konceptet om grænsekontrollen. Planen er ikke, at toldere skal stå permanent ved den danske grænse, men at der alene er tale om en permanent opjustering af årsværk. Det står i skærende kontrast til kravet fra netop DF, som går ud på, at tolderne skal stå 24 timer i døgnet ved de danske grænseovergange.

http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/28 ... kontrollen

Kritikken fra den tyske ambassadør i København er usædvanlig, fordi det ikke er normalt, at en ambassadør kritiserer tiltag det land, hvor han gør tjeneste. Han formodes derfor at have rygdækning i det tyske Udenrigsministerium for kritikken, fortæller DR Nyheder i dette link:

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/06 ... m?rss=true

Regeringens og DF's aftale om skærpet grænsekontrol skader vores forhold til udlandet i en sådan grad, at regeringen bør opgive den, mener organisationen Dansk Industri:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/0 ... m?rss=true

Der var syv, der var seks, der var fem......... der var nul andre EU-lande, der opretholder toldkontrol 24 timer i døgnet, viste det sig, da Morgenavisen Jyllands-Posten foretog en simpel rundringning. De Radikale kalder ministerens tidligere udmeldinger for vildledning.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artike ... aenser?rss

Oven i købet viser det sig, at den første rundspørge, som Folketinget forlangte, er fuldstændig uofficiel, skrev Kristelig Dagblad forleden:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artike ... ficiel?rss

Hans Engell kalder grænsesagen for intet mindre end en tabersag, der vil kører hen over sommeren. Kritikken fra såvel andre medlemslande, som erhvervslivet og VKs egne vælgere, er så massiv, at regeringen har meget svært ved at køre sagen igennem:

http://dagbladetringskjern.dk/politik/e ... regeringen

Colette Brix fra DF svarer igen på kritikken og kalder erhvervslivet og andre kritikere for grædekoner:

http://borsen.dk/nyheder/politik/artike ... ister.html

R-S-SF kan samle 89 mandater til at tryne regeringen og DFs forslag om grænsekontrol. Det afgørende mandat sidder Per Ørum Jørgensen fra KristenDemokraterne på, og det er ikke sikkert, at han vil stemme til fordel for VKO.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/06/09/220315.htm

Klaus Kjøller fra Groft Sagt-redaktionen på Berlingske sætter trumf på med denne lille ordleg:

http://www.b.dk/groft-sagt/ordleg

Re: Sagaen om grænsekontrol

: 10.06.2011 11:46:09
af fundiver199
Til Kims udmærkede gennemgang kan tilføjes, at Pia Kjærsgård har bedt tyskerne om at flette næbet, fordi deres forfædre engang var nazister. Når man må ty til den slags argumenter, så må det vel være et udtryk for, at man virkelig føler sig presset :D

Re: Sagaen om grænsekontrol

: 10.06.2011 12:03:53
af mh1
Hmmm, hvem skal hun så stå skoleret for? Den er da værre end Camres 'finke' :mrgreen:

Re: Sagaen om grænsekontrol

: 10.06.2011 12:05:20
af Kim P. Nyberg
Jeg tror ikke det er fordi de føler sig presset. Jeg tror derimod det er fordi DF nu er blevet vænnet til, at de kan få lige hvad de vil have. Og så går magten let over gevind. Man bliver fuldstændig ligeglad med hvad alle andre mener. De kan bare flette næb og passe sig selv. Og så har alle andre end dem selv jo ganske enkelt misforstået alt.

Jeg må desuden erklærer mig enig med Hans Engell i, at det her er en ren tabersag. I særdeleshed hvis DFs retorik får lov til at buldre derud af hele sommeren. Det vil VK-regeringen ikke overleve ved det kommende folketingsvalg.

Re: Sagaen om grænsekontrol

: 10.06.2011 13:30:24
af Kim P. Nyberg
Tjek også lige dette blogindlæg - og husk i den forbindelse at rulle ned til kommentarerne, hvor humoren i den grad er taget med på råd.

http://avisen.dk/blogs/dr.forch/opsving ... 30605.aspx

Re: Sagaen om grænsekontrol

: 10.06.2011 15:26:53
af Kim P. Nyberg
At skatteministerens undvigemanøvre om, at der sandelig ikke er tale om grænsekontrol, men om en generel opjustering af årsværk, gennemhulles af dette dokument, som Berlingske har offentliggjort:

http://www.b.dk/politiko/aftale-om-graensekontrol

Claus Hjort er godt gal i skralden over, at oppositionen tillader sig at hive sagen om grænsekontrol ned i Folketingssalen:

http://www.b.dk/politiko/hjort-det-vaer ... ar-oplevet

Re: Sagaen om grænsekontrol

: 10.06.2011 15:54:06
af fundiver199
Kim P. Nyberg skrev:Jeg må desuden erklærer mig enig med Hans Engell i, at det her er en ren tabersag. I særdeleshed hvis DFs retorik får lov til at buldre derud af hele sommeren. Det vil VK-regeringen ikke overleve ved det kommende folketingsvalg.
Jeg er helt enig med Kim. Den politiske gevinst, som regeringen havde håbet på at høste ved at hive et stort og vigtigt forlig om Danmarks økonomi i land, og endda med støtte fra et af oppositionspartierne (som dermed underkendte Helle Thornings økonomiske politik), er allerede nu sat fuldstændig over styr pga. den debat, som har udviklet sig om regeringens "betaling" til sit støtteparti for dets deltagelse i forliget.

Og så er grænsekontrollen jo endda kun en del af pakken. Der er også fremsat tre lovforslag i Folketinget om henholdsvis:

1) Ændringer i repatrieringsordningen
2) Ændrede udvisningsregler
3) Ændrede regler for studerende

Og disse lovforslag er heller ikke noget, der bare ligner vindersager for regeringen. Hvad angår 1), så er jobcentre, kommuner og flere venstreborgmestre yderst kritiske over for ideen om, at kommunerne skal belønnes økonomisk for at repatriere udlændinge, og at jobcentrene skal tvinges til at vejlede arbejdsløse udlændinge om denne mulighed.

Og hvad angår 2), så har ingen ringere end UNHCR sendt et uopfordret høringssvar til Folketinget, hvori de med ret klare ord skriver, at forslaget efter deres opfattelse indebærer en klokkeklar overtrædelse af FN´s flygtningekonvention. Dette er der tilsyneladende ikke nogen journalister, der har opdaget endnu, men det har da også klart potentiale til at blive endnu en tabersag for regeringen.

Lars Løkke måtte jo fyre Birthe Rønn fordi, hun havde blæst to FN-konventioner et langt stykke i statsløsesagen. Og så ser det da ikke særligt godt ud, at hendes efterfølger som en af sine første embedshandlinger fremsætter et lovforslag, der møder en så klar og entydig kritik fra netop FN.

Så jo det kan da godt gå hen og blive en ret "hed" sommer for Lars Løkke. Og netop den værdipolitik, som har været så stærk en joker for VKO ved de sidste 3 valg, ser nu ud til at være blevet endnu en hindring for, at de kan bevare magten.

DF´s vælgere siver således til S og SF, fordi de er utilfredse med efterlønsaftalen, og V og K´s vælgere flygter i hobetal til Radikale, fordi de har fået nok af "Cirkus Kjærsgård".

Re: Sagaen om grænsekontrol

: 10.06.2011 20:56:25
af Kim P. Nyberg
Apropos de tre andre dele af udlændingestramninger, som fundiver beskriver, er her et par gode links til programmet Orientering på P1, som har haft en del fokus på de her ting de sidste dage:

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag ... _1_1_1.htm

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag ... _1_1_1.htm

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag ... 19_1_1.htm

Og så skal det måske lige tilføjes, at det lykkedes VKO at hive Per Ørum Jørgensens stemme hjem, så kontrollen bliver en realitet.

Re: Sagaen om grænsekontrol

: 10.06.2011 23:58:14
af Kim P. Nyberg
Flere eksperter har gravet dybt i VKOs dokumentation for, hvad der er aftalt. Eksperterne siger samstemmende, at Danmark vil få røvfuld fra EU, fordi en del politiarbejde pakkes ind i toldkontrol og fordi der kommer video-overvågning af landegrænserne, skrev Information for et par dage siden:

http://www.information.dk/270633

Re: Sagaen om grænsekontrol

: 11.06.2011 07:06:26
af mh1
Tjah, og mon ikke de skruer bissen endnu mere på, hvis de får den RIGTIGE tekst at se:
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2459624.ece

Re: Sagaen om grænsekontrol

: 11.06.2011 07:08:03
af mh1
Tjah, og mon ikke de skruer bissen endnu mere på, hvis de får den RIGTIGE tekst at se:
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2459624.ece
"Aftalens fokus på at standse »menneskesmugling« og »mistænkelige personer« er slet ikke medtaget i den engelske udgave. Og »permanent« betyder i den engelske tekst blot, at bygningerne og bevillingen er permanente."

Re: Sagaen om grænsekontrol

: 11.06.2011 13:37:41
af mh1
Pind om grænseaftale: Der er forskel på politik og jura

http://politiken.dk/politik/ECE1305660/ ... terseneste

"Vi kunne sagtens have oversat den danske aftale. Men det giver ikke mening for den juridiske vurdering, der skal foretages i EU-Kommissionen, siger Søren Pind til TV 2 News."

Hvis jeg havde arbejdet efter den metode, da jeg arbejdede som tolk for politiet og domstolene, så tror jeg nok, der havde været solidt grundlag for klager :!:

Re: Sagaen om grænsekontrol

: 11.06.2011 16:27:15
af Kim P. Nyberg
Hans Chr. Schmidt kastede sig ind i krigen i Radioavisen kl. 12 i dag, hvor han sagde, at for det første vil tolderne gå efter alt hvad de overhovedet kan finde, for det andet at man ikke må gå så frygteligt højt op i, om man bruger det ene ord eller det andet. Hertil var EU-ekspert Marlene Wind klar i spyttet: Regeringen er langt ude over afgrunden i forhold til EU-retten.

Re: Sagaen om grænsekontrol

: 11.06.2011 19:12:31
af mh1
Ja og det kan mor Pia bestemt ikke lide:
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2460081.ece
"Har Marlene Wind ikke ret i, at du bærer et stort ansvar for den internationale kritik af Danmark?
- Overhovedet ikke. Jeg siger, hvad jeg mener er rigtigt at sige som politiker, og det skal Marlene Wind eller andre overhovedet ikke bebrejde mig. Det er ikke hendes metier. Så må hun melde sig ind i et politisk parti og blive politiker.
- Så kan vi tage debatten, men det har hun slet ikke kompetence til at blande sig i, siger Pia Kjærsgaard."

Ytringsfriheden længe leve :twisted:

Re: Sagaen om grænsekontrol

: 11.06.2011 19:14:58
af Kim P. Nyberg
Magten er steget striglen til hovedet........