Side 1 af 1

Nyt fra Udlændingeservice

: 30.05.2011 10:27:15
af Kim P. Nyberg
Denne mail har jeg netop modtaget fra Udlændingeservice:

Folketinget vedtog d. 10. maj 2011 en ændring af Udlændingeloven (lovforslag L167 om ”Gennemførelse af forordning om ændring af forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, præcisering af gennemførelsen af opholdsdirektivet m.v.” – (biometriske opholdskort)).

Lovændringen betyder blandt andet, at fra d. 20. maj 2011 vil alle tredjelandsstatsborgere, der meddeles en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, bortset fra udlændinge under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedsindehaveren, få udstedt et opholdskort med biometri i form af ansigtsfoto. Udlændingeservice udsteder først opholdskortet, når vedkommende er bopælsregistreret i CPR, da kortet bliver sendt til vedkommendes danske bopælsadresse.

Med lovændringen afskaffes tillige reglerne om opholdssticker i passet. Fra den 20. maj 2011 vil der derfor ikke længere kunne udstedes opholdstilladelser i form af opholdsstickers, der isættes udlændingens pas. I stedet vil visumpligtige tredjelandsstatsborgere, der søger fra hjemlandet få udstedt et langtidsvisum, som de kan indrejse i Danmark på og få udstedt et opholdskort.
Udlændinge, der er fritaget for visum, vil kunne indrejse visumfrit i Danmark og få udstedt et opholdskort efter indrejsen.

Opholdskortet vil først blive fremsendt til udlændingen efter dennes indrejse i Danmark. Ambassaderne og generalkonsulaterne kan ikke udstede opholdskort.

Udlændinge, der har fået meddelt opholdstilladelse, skal efter ankomsten til Danmark bopælsregistreres i CPR, og dette sker som hidtil ved henvendelse til bopælskommunen.
Hidtil har en udlænding, der skal bopælsregistreres i CPR, haft bevis for sit opholdsgrundlag i form af både selve opholdstilladelsen og stickeren i passet. Fremover vil vedkommende udelukkende have bevis for sit opholdsgrundlag i form af selve opholdstilladelsen, idet vedkommende først modtager sit opholdskort efter at vedkommende er bopælsregistreret i CPR.
Det skal bemærkes, at mange udlændinge er visumpligtige og derfor vil have ovennævnte langtidsvisum isat passet.

Det skal endvidere bemærkes, at kommunerne via UdlændingeInformationsSystemet har mulighed for at kontrollere rigtigheden af udlændingens tilladelsesbrev.

Re: Nyt fra Udlændingeservice

: 30.05.2011 20:03:27
af resser
Hej
Når man så skal have en forlængelse af optilladelsen, hvor der er en sticker i passet, bliver det så istedet ændret til et opholdskort ?
Hvordan er et opholdskort ? er det lige som et sygesikringkort i størrelsen ?

Re: Nyt fra Udlændingeservice

: 31.05.2011 00:30:53
af Kim P. Nyberg
Ja og ja.