Ægteskabudengrænser.dk

EU-domstol lukket land for danskere
http://politiken.dk/indland/ECE1291777/ ... terseneste

"Christel Friis var fuld af vrede og kampgejst, da hun i august sidste år tog kampen op med de danske myndigheder for at få sin familie samlet i Danmark.

Hun øjnede nyt håb, da EU-domstolen i marts gav bedre mulighed for familiesammenføring til et EU-land, når et forældrepar har et fælles barn, som er unionsborger.

Og eksperter i både Danmark og andre EU-lande gav hende ret.

Ministerium vil ikke ændre praksis
Men Integrationsministeriet vil imidlertid ikke ændre den danske praksis. Når en forælder som Christel Friis kan forsørge sit barn alene, har barnet ikke ret til at få sin far til Danmark. Derfor vil dommen kun i ganske få tilfælde få betydning herhjemme, lyder Integrationsministeriets vurdering. "

Som jeg forstår det, så har den pågældende borger slet ikke gået til domstolene med sin sag endnu. Og det var måske lovlig optimistisk at tro, at den danske regering ville ændre sin praksis "frivilligt" på dette politisk følsomme område.

Det er selvfølgelig et stort problem, hvis sager, der burde komme for EU-domstolen, ikke gør det. Men er der nogen, der ved, om der overhovedet er danskere, som har forsøgt at få sendt sager om familiesammenføring den vej?

Jeg har ikke hørt om det. Og hvis ingen overhovedet har forsøgt, så er det vel at tage sorgerne lovlig meget på forskud at antage, at sagen nødvendigvis ville blive "bremset" af det nævnte udvalg og en dommer, som er uvillig til at gå imod den danske regerings interesser.

Hvis det sker kan man vel i øvrigt klage over forløbet til EU-kommissionen, og hvis den vurderer, at der er "noget at komme efter" må den vel selv kunne anlægge en tilsvarende sag ved EU-domstolen, som så kommer til at hedde "Kommissionen mod Danmark".

Næh fundiver, og det kan jo meget vel skyldes denne 'mekanik' (fra artiklen):
"Kortlægningen viser et klart mønster: Når EU-spørgsmålet bliver bragt på bane ved en dansk domstol, beder statens advokat om at få sagen udsat for at spørge regeringen til råds. Det giver dommeren lov til.

Og når indstillingen fra regeringens juridiske specialudvalg kommer retur, bliver den sædvanligvis fulgt. Og med ganske få undtagelser lyder anbefalingen: Hold sagen hjemme.

Når der er er tale om følsomme politiske sager, f.eks. om miljøbeskyttelse og dyrevelfærd, er statens modstand endnu mere udtalt, viser Peter Paghs analyse. Selv i sager, hvor dommerne åbenlyst har pligt til at spørge EU-domstolen, lader de danske dommere være."

Det er jo derfor, overskriften udtrykker pessimisme i forhold til om sagerne overhovedet kan nå frem!

Hej mh

Det er rigtigt nok, men hvis folk ikke engang prøver, så kan det jo i hvert fald med sikkerhed ikke lade sig gøre. Jeg tror jeg ved lejlighed vil kontakte Peter Pagh for at høre, om han har kendskab til sager, der vedrører udlændingelovgivningen, og som er blevet forhindret i at nå frem til EU-domstolen.

Jeg følger den omtalte sag på privat basis. Efter journalisten fra dagbladet Politiken ringede til Christel og fortalte hende om indholdet i ministeriets tolkning af Zambrano, skrev hun til mig på facebook, at hun opgiver kampen og pakker flyttebilen, som kører hende og familien til Sverige.

Ja og det er man også nødt til at gøre, hvis man vil have en sikker løsning på sin personlige situation her og nu og ikke en usikker løsning om 2 eller 5 år. Det er jo også det råd, folk hele tiden har fået her i forum. Men hvis Cristel er stædig og har fået sit afslag allerede, så er der ikke noget i vejen for, at sagen kan køre videre som en principsag, selvom hun er flyttet til Sverige.

I en anden sag fra Nordjylland, som jeg følger privat, er der netop kommet svar fra parrets advokat. Parret har sat deres lid til Zambrano-dommen, men ministeriet har jo slukket det lys. Et familiemedlem til den danske moder troede dog ikke helt på det, da jeg skrev i en gruppe, som parret har oprettet på facebook, at det var så galt, men advokaten er nu nået frem til nøjagtig samme konklusion, som den vi nåede frem til her på forum.

Og så tilføjer han noget meget vigtigt: Med den tolkning af dommen, som ministeriet er kommet med, bliver et barn af et bi-nationalt par, hvoraf den ene forælder er dansk, jo reelt stillet ovefor et ultimatum: Enten bor vedkommende barn kun sammen med sin danske forælder her i landet, eller også flytter barnet med begge forældre til et andet sted på kloden, og bliver dermed forhindret i at nyde kerneindholdet i unionsborgerskabet. På grund af den sidste del af sætningen, er han derfor villig til at køre fri proces på sagen for parret igennem hele retssystemet, hvis parret ønsker det.

Det første, der falder mig - og vel også advokaten - ind er på barnets vegne at påberåbe sig Børnekonventionen.

At tvinge barnet til at vælge, eller forældrene på dets vegne, mellem at have begge sine forældre hos sig eller forlade sit land må da være i klar modstrid med såvel ordlyd som ånd i Børnekonventionen.

Og et helt tilsvarende argument gør sig gældende for voksne unionsborgere: De må enten vælge at forlade det land, hvor de er statsborgere, eller at leve uden deres ægtefælle. Og dermed må de enten vælge at give afkald på kerneindholdet i de rettigheder, de har som unionsborgere, eller på den ret til familieliv, som de har efter EMRK artikel 8.

Så dette er en lige så principiel sag, der naturligvis også bør prøves ved domstolene. Eller sagt på en anden måde: Når det drejer sig om ægtefællesammenføring er det på det principielle plan hamrende ligegyldigt, om parret har et barn sammen eller ej. At parret har et barn sammen kan højest være med til at understrege, at der er tale om et reelt og seriøst forhold og ikke bare et proformaægteskab.

Advokaten har faktisk ikke nævnt børnekonventionen med et ord. Han hægter sig i stedet på EMRK og EUs Charter om grundlæggende rettigheder.

Kim P. Nyberg skrev:Advokaten har faktisk ikke nævnt børnekonventionen med et ord. Han hægter sig i stedet på EMRK og EUs Charter om grundlæggende rettigheder.

Lyder ikke som en særlig dygtig advokat.

Mon ikke det naturlige startpunkt for en argumentation ville være at støtte sig til EU-Domstolens præmisser fra Zambrano og dernæst henvise til praksis i DE ANDRE EU-LANDE..

Irland er forlængst gået i gang med at tildele opholds-og-arbejdstilladelser til tredjelandsforældre, og endda indrejsevisa til de forældre, som allerede er blevet tvunget ud af landet pga. den irske regerings tidligere fejltolkning af fællesskabsretten.

Det er jo alt andet lige overordentligt vanskeligt for IM at fastholde deres åbenlyst svigagtige fortolkning af Zambrano-dommen når resten af EU's medlemsstater ikke er ombord.

Selvfølgelig er der OGSÅ tale om en krænkelse af både børnekonventionen og EMRK, men desværre har de danske domstole før vist sig villige til at vende lovens blinde øje til både ånd og bogstav i disse konventioner, når det tjener regeringens formål..

MVH,

MSH.

De to sager kan følges her (advokatens svar ligger der i sin fulde ordlyd):

http://www.facebook.com/home.php?sk=gro ... 58199&ap=1

OK, nu har jeg lige sammenlignet teksten i den danske udgave af Zambrano-dommen med teksten til den engelske udgave. Meget interessant detalje i præmis 43, som er det præmis, IM hænger hele deres forskruede tolkning op på.

I den DANSKE oversættelse bruges udtrykket 'som han forsørger':

"43 Nægtelsen af ophold til en tredjelandsstatsborger i den medlemsstat, hvor hans små børn, som han forsørger, bor og er statsborgere, og også afvisningen af at tildele en sådan person arbejdstilladelse, har en sådan virkning."

Men i den ENGELSKE version finder vi udtrykket 'dependent minor children':

"43 A refusal to grant a right of residence to a third country national with dependent minor children in the Member State where those children are nationals and reside, and also a refusal to grant such a person a work permit, has such an effect."

'Dependent' betyder 'afhængige (af)', frasen har intet med finansiel eller økonomisk afhængighed at gøre. Hvis det var dette Domstolen mente, ville den selvfølgelig havde skrevet 'financially/economically dependent minor children'. Helt klart en alvorlig 'fejl'oversættelse til dansk.. (men ganske belejlig for IM's jurister, må man sige).

Allerede her hersker der nu tilstrækkelig tvivl om klarheden af fælleskabsretten til at en dansk domstol i følge Unionstraktatens art. 267 er FORPLIGTET til at forelægge EU-Domstolen spørgsmålet om den korrekte fortolkning af præmis 43 i Zambrano-dommen.

MSH.

Hvis vi så også tager den svenske og tyske oversættelse med af præmis 43, ser det sådan her ud (den svenske først):

Att neka en tredjelandsmedborgare uppehållsrätt samt arbetstillstånd i den medlemsstat i vilken hans eller hennes minderåriga barn, för vilka tredjelandsmedborgaren är underhållsskyldig, bor och är medborgare, medför emellertid just detta.

Eine derartige Auswirkung liegt vor, wenn einer einem Drittstaat angehörenden Person in dem Mitgliedstaat, in dem ihre minderjährigen Kinder, die diesem Mitgliedstaat angehören und denen sie Unterhalt gewährt, der Aufenthalt und eine Arbeitserlaubnis verweigert werden.

Det ord der går igen i disse to oversættelser, er Underhold. Hvilket jo på sin vis ligger meget tæt op ad den danske oversættelse.

Jo, men læg så lige mærke til, at både den svenske og tyske oversættelse i dansk oversættelse vil være 'FORPLIGTET til at forsørge', hvilket jo IKKE er det samme som at forælderen rent faktisk forsørger barnet.

I følge dansk lov er alle forældre forpligtet til at forsørge deres mindreårige børn, og vil blive pålagt at betale børnebidrag også selv om de ingen indkomst har, OG selv om de ikke bor i Danmark, når bare barnet bor i DK. I Sverige, muligvis heller ikke i Tyskland, bliver den, der kan påvise ikke at have noget at undvære, ikke pålagt børnebidrag, men kun efter ansøgning.

I den danske oversættelse fortolkes 'dependent' til at betyde '(økonomisk) afhængig' (som han forsørger).

Da en forælder, som ikke bor sammen med sit barn, uanset om det er frivilligt eller ej, i flg. dansk lov vil blive pålagt at betale børnebidrag, hvis den anden forælder søger om det, og han/hun vil betale dette bidrag uanset om han/hun har penge til det, og dermed forsørge barnet. Den forælder, som ingen penge har, bliver nemlig pålagt en gæld ved at den danske kommune, som barnet bor i, hver måned udbetaler børnebidraget og dermed løbende påfører forælderen en gæld. Pt løber det op i godt 14.000 kr/år og efter 18 år vil det være mindst omkring 300.000 med pristalsstigninger. Der er ingen mulighed for at blive fritaget. Heller ikke, selv om den forælder der bor sammen med barnet, egentlig godt kunne klare forsørgelsen alene.

Jeg ville argumentere for at den danske oversættelse er OK, og at man ikke kan sno den derhen, at en forælder der ikke bor i DK ikke forsøger sit barn. Heller ikke ved at henvise til, at børnebidraget udlægges af det offentlige, for det er jo ikke en foræring, men et lån til den forælder, der ikke er i DK og derfor ikke ved sin blotte tilstedeværelse i husholdningen opfylder sin forsørgerpligt.