Side 1 af 1
Irlands regering har officielt taget stilling til Zambrano
: 27.04.2011 21:51:36
af MSH
http://www.inis.gov.ie/en/INIS/Pages/PB11000004
Ovenstående link er fra den irske ekvivalent til US, hvoraf det fremgår, at Irland vil give opholds-og-arbejdstilladelser til tredjelandsforældre til mindreårige irske statsborgere.
De tredjelandsforældre, som allerede er blevet uretmæssigt deporteret vil ved henvendelse på deres lokale irske ambassade blive udsted et indrejsevisum til Irland.
Dog har irerne valgt at kræve DNA-testning af tredjelandsforældre for at fastslå familieforhold. Noget, der næppe er hjemmel for i fælleskabsretten, men alt i alt et stort skridt i den rigtige retning, foretaget af Irlands nye justitsminister, der i modsætning til vores egen hjemlige integrationsminister, er en af Irlands mest erfarne sagførere..
MSH.
Re: Irlands regering har officielt taget stilling til Zambra
: 28.04.2011 04:39:42
af mh1
Hvorfor mener du at der ikke skulle være hjemmel for at lave DNA-test for at fastslå familieforhold? Når forældre kan benytte sig af DNA-test for at på- eller afvise et faderskab, så mener jeg at myndighederne også må kunne kræve denne for at sikre sig, at de rigtige forældre sammenføres med de rigtige børn.
Re: Irlands regering har officielt taget stilling til Zambra
: 28.04.2011 10:28:49
af MSH
mh:
Grunden til at jeg ikke mener det er lovligt, er at det jo i så fald umuliggør, at feks. en adoptivforælder fra et tredjeland kan opnå opholds-og-arbejdstilladelse i den medlemsstat, hvori vedkommendes barn er statsborger.
Og hvad med de situationer, hvor en far feks. gennem hele barnets opvækst har troet sig at være barnets biologiske forælder, men så ved en foranstaltet DNA-test opdager, at han ikke er den biologiske forælder? Har et sådant barn og unionsborger, der jo vitterligt lovformeligt er barn af denne person, da han jo står opført som faderen på barnets fødselsattest og i barnets nationalitetspas, pludselig ikke længere ret til at opholde sig på sin egen medlemsstats territorium?
Jeg mener der er mange tvivlsomme aspekter evt. DNA-testning rejser i forhold til hjemmelsgrundlaget fra Zambrano. Derfor ser jeg det som stærkt problematisk, hvis EU's regeringer forsøger at gøre retten til ophold på egen medlemsstat afhænging af et BIOLOGISK familieforhold, i stedet for et JURIDISK familieforhold..
MVH,
MSH.
Re: Irlands regering har officielt taget stilling til Zambra
: 28.04.2011 11:51:39
af fundiver199
Hmmm. Egentlig kan jeg godt forstå den irske regering på dette område. Nogle mennesker er jo meget kreative, og jeg kunne da godt forestille mig, at f.eks. en desperat asylansøger kunne finde på at betale en gravid irsk eller dansk kvinde for at angive, at han er far til hendes barn. Og det er givetvis den slags, man har haft i tankerne i Irland.
Jeg finder det mere interessant, at den irske tolkning tilsyneladende ikke indeholder noget krav om, at begge barnets forældre skal være 3. lands borgere, eller at 3. lands borgeren skal være eneforsørger. Men det kan selvfølgelig tænkes, at dette er gemt i formuleringen om ”omstændigheder som i Zambranosagen”.
Men på den anden side, hvis Irland har valgt en så ”smal” tolkning, så er der vel ikke noget indlysende behov for DNA-testen. Så umiddelbart må det vel tolkes sådan, at alle 3. lands borgere, som er far eller mor til et mindreårigt irsk barn, nu kan få opholdstilladelse i Irland.
Eller hvordan læser I andre teksten?
Re: Irlands regering har officielt taget stilling til Zambra
: 28.04.2011 12:18:41
af MSH
Fundiver: ja, sådan som du har formuleret det ville jeg også tolke teksten. Alle ikke-kriminelle tredjelandsstatsborgere, der er forældre til mindreårige børn med irsk statsborgerskab får nu opholds-og arbejdstilladelse i Irland.
Re: Irlands regering har officielt taget stilling til Zambra
: 28.04.2011 12:48:52
af mh1
@ MSH, jeg tror nu ikke at reglen vil blive anvendt for at udelukke adoptivforældre - der er der jo dokumentation for forældreskabet. Næppe heller i forhold, hvor der er tale om en veletableret familie. Derimod vil man nok benytte den, hvor der ikke har været etableret et socialt forældreskab, eller hvor børn og forældre har været adskilt i længere tid.
Jeg ved konkret, at der tidligere var en del der blev 'familiesammenførte' med nogle, de slet ikke, eller kun meget langt ude, var i familie med. Således fx en angiveligt 16-årig søn, som ved nærmere eftersyn viste sig at være nærmere 32, og dermed næppe kunne være sin fars søn.