http://www.berlingske.dk/politik/minist ... rs-arbejdeTi års køkken- og rengøringsarbejde på blandt andet Rigshospitalet er ikke nok til at opnå familiesammenføring, viser konkret sag. Eksperter advarer.
Af Theis Lange Olsen
Søndag den 28. november 2010, 12:46
Allerede inden regeringens pointsystem for familiesammenføring er blevet vedtaget, er der optræk til, at de danske myndigheder får en sag om forskelsbehandling og diskrimination på halsen. Det skyldes, at Integrationsministeriet i en afgørelse om familiesammenføring har vurderet, at ti års arbejde som rengøringsassistent og køkkenmedhjælper ikke er integrationsfremmende.
Sagen handler om den filippinske kvinde Gigi Ana Delfin, der i dag er 29 år og har permanent opholdstilladelse i Danmark. De seneste ti år har hun haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet, men det tæller ikke med i den afgørelse, som Integrationsministeriet for tre uger siden sendte til hende og hendes filippinske mand. Her fik de afslag på familiesammenføring, og hendes mand er nu sendt hjem til Filippinerne og væk fra parrets treårige barn.
Flere eksperter kalder afgørelsen »meget betænkelig«.
»Før skulle de have arbejde, og nu skal det være integrationsfremmende. Afgørelsen forekommer mig virkelig streng. Det kan se ud, som om de har taget forskud på at bruge pointsystemet, men det kan man jo ikke, når det ikke er vedtaget endnu,« siger professor i social ret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher.
Integrationsministeriet lægger vægt på, at Gigi Ana Delfin med sit arbejde som rengøringsassistent og køkkenmedhjælper »ikke har opnået en væsentlig og fast tilknytning til det danske arbejdsmarked«, på trods af at hun kun har haft ganske få afbrydelser, blandt andet på grund af barsel.
FOA i oprør
Afgørelsen kan få betydning for flere af FOAs medlemmer, der netop er beskæftiget i job som rengøringsassistent og køkkenmedhjælper. FOA-formand Dennis Kristensen er fortørnet.
»Det her er at nedgøre andre mennesker og hele rengørings- og køkkenområdet. Man kan åbenbart ikke blive integreret i Danmark ved at gøre rent eller arbejde i et køkken. Det er så ubehageligt,« siger Dennis Kristensen, der vil støtte en eventuel sag ved domstolene.
Gigi Ana Delfin arbejdede fra 2001 til 2003 som rengøringsassistent på Rigshospitalet, hvor hun var ansat af ISS Danmark. Administrerende direktør Maarten van Engeland vil ikke kommentere den konkrete sag, men udtaler:
»Jeg har enormt svært ved at få øje på, at et rengøringsjob ikke virker integrationsfremmende. Det er diskriminerende over for forskellige typer af job og industrier.«
Også de Radikales integrationsordfører, Marianne Jelved, mener, at Integrationsministeriet diskriminerer på baggrund af arbejde.
»Det er en skandale, at afgørelsen går hende imod med begrundelsen, at hendes arbejde ikke er integrationsfremmende. Man kan ikke være køkkenassistent uden at have kolleger. Derfor er det her ren diskrimination,« siger hun.
De danske udlændingereglers bestemmelser om, at et par skal have mere end 50 procents tilknytning til Danmark, betyder muligvis, at Gigi Ana Delfin og hendes mand aldrig vil kunne blive familiesammenført her i landet, da de begge er udlændinge.
»Hvis ikke man er født i landet, så er det meget svært at opnå tilknytning med en fremmed, der kommer udefra. Det er svært at komme op på 51 procents tilknytning til Danmark, hvis man ikke har været her hele livet,« siger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), som ikke vil forholde sig til, at ministeriet bruger beskæftigelsens karakter til at vurdere sagerne.
Ministerium underkender ti års arbejde
Ministerium underkender ti års arbejde
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Ministerium underkender ti års arbejde
Ja det er en skærpelse i forhold til den praksis, som US tidligere har meldt ud, og som er beskrevet under "jeg vil.... familiesammenføres".
Der er vel ikke så meget andet at sige end, at alle dem uden dansk statsborgerskab må forsøge at blive danske statsborgere og herefter "gå efter" at bruge EU-reglerne, hvis de gerne vil have en udenlandsk ægtefælle til Danmark.
Man kan selvfølgelig mene, at et par som dette, hvor begge er fra et andet land end Danmark, måske med en vis rimelighed kunne vælge at bosætte sig der.
Men under alle omstændigheder er det kritisabelt, at praksis bare ændres, uden at hverken offentligheden eller Folketinget orienteres om det. Det er ministervælde eller embedsmandsvælde, og det er ikke et demokratisk samfund værdigt.
Der bliver noget at rydde op efter, når denne regering engang rykker ud af ministerkontorerne.
Der er vel ikke så meget andet at sige end, at alle dem uden dansk statsborgerskab må forsøge at blive danske statsborgere og herefter "gå efter" at bruge EU-reglerne, hvis de gerne vil have en udenlandsk ægtefælle til Danmark.
Man kan selvfølgelig mene, at et par som dette, hvor begge er fra et andet land end Danmark, måske med en vis rimelighed kunne vælge at bosætte sig der.
Men under alle omstændigheder er det kritisabelt, at praksis bare ændres, uden at hverken offentligheden eller Folketinget orienteres om det. Det er ministervælde eller embedsmandsvælde, og det er ikke et demokratisk samfund værdigt.
Der bliver noget at rydde op efter, når denne regering engang rykker ud af ministerkontorerne.