Ægteskabudengrænser.dk

Hvis der er tale om en fortolkning af associeringsaftalen, så kan ikke nok så mange retsforbehold have nogen betydning. Aftalen er fra 1963, og DK har accepteret den i sin helhed da vi blev medlem af EF.

Og allerede da vi blev medlem af EF 1. januar 1973 vidste vi godt, at Domstolen i 1964 afsagde en dom om at hvis nationale og fællesskabsretlige regler konflikter med hinanden, så har fællesskabsretten forrang (sag 6/64, Costa mod ENEL).

Utroligt, at det stadig kan komme bag på DF, at det altså er en af konsekvenserne af EF/EU medlemsskabet. Men det handler vel i bund og grund om, at de gerne vil have fuldstændig kontrol over hvem der kommer ind i landet, og den magt har de jo ikke i kraft af Domstolen og EU-retten.

Noget andet er, at hvis vi melder os ud af fællesskabet EU, bliver vi jo nok bare et EØS-land på linje med Norge og Island, og det rykker jo ikke noget som helst på magtfordelingen mellem DF og Domstolen.

DF vil vel også gerne høste nogle stemmer på modstanden mod EU. Og herudover tror jeg, at det er svært for politikere fra de fleste partier at indrømme, hvor meget suverænitet, vi egentlig har afgivet ved at blive medlemmer af EU. Modstanderne sagde det jo lige fra start af, og de har hele tiden haft ret. Men tilhængerne har hele tiden forsøgt at nedtone det og sagt, at EU kun handlede om kornpriser og fiskekvoter, at "unionen var stendød" og alt det der.

Og sandheden er jo, at den økonomiske globalisering betyder, at et lille land som Danmark reelt ikke har noget valg. Vi kan som Kim skriver det blive et EØS-land som f.eks. Norge er det, men så skal vi bare passivt implementere det meste af den lovgivning, der kommer fra EU.

Hvis vi heller ikke er medlemmer af EØS, så kan danske virksomheder ikke sælge deres varer toldfrit i de andre EU/EØS-lande, og så rykker alle arbejdspladserne ud af landet.

Så der eksisterer jo ikke noget reelt valg. Og jeg tror det simpelthen er svært for politikerne i Folketinget at indrømme åbent og ærligt, at de slet ikke har den samme magt og indflydelse, som de havde for 50 år siden.

I grunden er det jo sørgeligt, og vi trænger til, at politikerne er lidt mere åbne og ærlige omkring, hvor grænserne for deres magt går, og hvordan vi som samfund skal indrette os i den globaliserede Verden.

For der findes naturligvis løsninger, som de fleste danskere sagtens vil kunne leve med. Men vi kommer aldrig frem til at diskutere dem, fordi al tiden går med diskutere ting, som ikke kan lade sig gøre, eller som ikke har noget med virkeligheden at gøre.