Man kunne jo også bare droppe myten om, at cirka 3.700 årlige familiesammenføringer til danske statsborgere og cirka 400 årlige familiesammenføringer til fastboende uden dansk statsborgerskab medfører en massiv belastning af de offentlige finanser og på sigt nærmest truer velfærdssamfundets eksistens.
For det har jo absolut intet på sig. Så hvorfor skal det være udgangspunkt for hele debatten, bare fordi danske journalister aldrig undersøger tingene selv og aldrig beder politikere om at dokumentere deres påstande?
Valget står jo
ikke mellem pointsystem og "åbne grænser lukkede kasser" som Jacob Mchangama argumenterer for i dette indlæg.
http://mchangama.blogs.berlingske.dk/20 ... de-kasser/
Der er også den 3. og meget nærliggende mulighed, at man bare begynder at forholde sig til virkeligheden i stedet for ukritisk at acceptere de myter, der skabes med det formål at opnå politisk og folkelig opbakning til en politik, hvis
egentlige formål er at gennemføre race- og religionshygiejne ved at presse danskerne til at vælge en ægtefælle, som bor i Danmark i forvejen.
Såvel indlægget i "Kanten" som Jacob Mchangamas indlæg bygger på den præmis, at globaliseringen tvinger et land til at føre enten den yderste nationalkonservative højrefløjs politik eller den yderste liberale højrefløjs politik.
Men det er noget forbandet udokumenteret sludder, som desværre ikke for alvor bliver udfordret, fordi den danske venstrefløj af taktiske grunde har afstået fra at agitere for venstreorienteret politik, lige så snart vi kommer ind på noget, der handler om udlændinge og globalisering.
Jeg er ikke tilhænger af den svenske udlændingepolitik med nærmest åbne grænser for alle, men det er jo et faktum, at den svenske velfærdsstat på trods af den politik lever i bedste velgående, og at Sverige i øvrigt har en langt sundere økonomi end Danmark.
Hvilket mildest talt må siges at sætte den sørgelige danske politiske debat i relief.
