dotGusten skrev:Det kan vel tage mindre end 2 minutter at lave et barn?
Ja men der er naturligvis ingen, som får børn sammen alene for at skaffe den ene part en opholdstilladelse i Danmark. Så derfor burde et fælles barn og en fælles bopæl på ansøgningstidspunktet være mere end rigeligt til, at der kunne bevilges familiesammenføring.
I Sverige kan alle ugifte par få familiesammenføring, hvis blot de kan sandsynliggøre, at der er tale om et reelt forhold. Og det er jo unægtelig noget mere i overensstemmelse med moderne skandinavisk kultur, hvor vi som regel gerne vil se hinanden an i god tid, inden vi beslutter os for at blive gift.
dotGusten skrev:Måske er sagsbehandlerne bange for at lave fejl, og holder sig strikst til de regler der er udstukket? De får tæsk fra den ene eller den anden side uanset hvilken beslutning der træffes.
Ja det er meget muligt, at det kan være reglerne og instrukserne, der er problemet her, og ikke sagsbehandleren. Men sagsbehandlere begår dog trods alt også af og til fejl, og dette kan udmærket være en af dem. For hvis det står i reglerne, at der skal foretages en helhedsvurdering, så er det naturligvis ikke godt nok bare at slå op i kalenderen og se, hvor mange måneder parret har boet sammen. Det er nemt og hurtigt for sagsbehandleren at gøre sådan, men det er ikke godt nok, hvis der står i instruksen, at de skal gøre noget andet.
Jeg har desværre set et par eksempler på sagsbehandling efter en metode, som man kunne kalde for "1-2-3-afslag", altså uden overhovedet at forholde sig reelt til sagen, og dette ligner unægtelig også et af slagsen.
Et af vores nye bestyrelsesmedlemmer har f.eks. lige fået afslag p.g.a. proforma efter ikke mindre end 8 måneders ventetid, men uden at sagen overhovedet er undersøgt.
Alt hvad Udlændingeservice har gjort er at lade sagen ligge i 8 måneder uden at gøre noget ved den. Og herefter har de så konstateret, at der er stor aldersforskel på de to parter, og 1-2-3-afslag. Og først under klagesagen vil man så overhovedet begynde at kigge på, om forholdet faktisk er proforma eller ej. Hvad det naturligvis ikke er.
I den sag er problemet en blanding af instrukserne og sagsbehandlerens håndtering af sagen, men for så vidt er det da ligegyldigt, hvad problemet er. Det er en fuldstændig uacceptabel måde at behandle folk på.
dotGusten skrev:Men mon ikke den nye processuelle opholdstilladelse vil bringe parret forbi 18 måneders kravet?
Sandsynligvis og netop derfor er det jo bare ekstra latterligt, at der er givet afslag i første omgang. Selv et 5-årigt barn kan jo se, at denne familie før eller siden vil få den ønskede familiesammenføring i Danmark. Og derfor er det blot ren chikane og splid af skatteborgernes penge, at der i første omgang gives afslag, så der efterfølgende skal bruges en masse dyrebar arbejdstid på at behandle klagesag og så videre.