Henning Petersen og hans thailandske kone Chinda fik afslag på familiesammenføring, fordi han på grund af stærk ordblindhed gik ud af skolen i 1982 med for lave karakterer i dansk. Men han har altid klaret sig selv. Foto: Jens Hartmann
Han fik nej til familiesammenføring, fordi han i 1982 dumpede i dansk. Nu ændres loven
Udlændingeregler om familiesammenføring ændres. Også udlandsdanskere med ægtefæller får det lettere.
UDLÆNDINGEPOLITIK
Olav Hergel
Henning Petersen arbejder i Syddjurs Kommune. Han kører med traktor og vogn. Er der et hul i vejen, fylder han det ud, og er grøften tilstoppet, renser han den. Han har altid klaret sig selv. Betalt skat og været på arbejdsmarkedet, siden han var 15 år.
»Jeg kan læse og formulere mig. Men jeg er ordblind, og jeg kan ikke stave. Jeg har taget landbrugsuddannelse med det grønne diplom og fire merkonomfag som overbygning på landbrugsskolen«, fortalte han her i avisen i juli.
I april 2022 blev han gift med thailandske Chinda Malatong, men i november samme år fik de afslag på familiesammenføring. Årsagen var, at Henning Petersen forlod folkeskolen i 1982 med karaktererne 03 i retstavning, 5 i skriftlig fremstilling og 8 i mundtlig efter den gamle karakterskala. I afslaget til Chinda Matalong skrev Udlændingestyrelsen:
»Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at det fremgår af det indsendte prøvebevis, at din ægtefælle har fået et karaktergennemsnit på 5,33 i danskdisciplinerne mundtlig, skriftlig fremstilling og retstavning. Din ægtefælle opfylder således ikke det obligatoriske krav om at have bestået prøve i dansk 3«.
Sådan skal det ikke være i fremtiden.
På baggrund af en række sager, der ligner Henning Petersens, er regeringspartierne, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne blevet enige om at ændre reglerne. I en pressemeddelelse skriver de:
»Det sker på baggrund af flere sager, hvor danskere har fået afslag, fordi de ikke har kunnet bevise, at de kan dansk – på trods af, at de har dansk som modersmål. I dag skal man bestå Prøve i Dansk 3 for at leve op til sprogkravet. Justeringen vil betyde, at man fremover også opfylder sprogkravet, hvis man i mindst fem år har haft arbejde i mindst 30 timer om ugen, hvor man har kommunikeret på dansk i et væsentligt omfang«.
Op til danskprøve 3
Henning Petersen nåede ikke at få gavn af reglerne og måtte to gange gå op til danskprøve 3, før han fik familiesammenføring. Men det glæder ham, at reglerne ændres.
»Altså det gavner jo ikke mig, men det gavner dem fremover«.
Hvordan har du det med, at din sag måske har været med til, at reglerne ændres?
»Det er jeg da glad for, men jeg kender andre, der stadig har samme problem. De mennesker, jeg har talt med, ved, at de ikke vil kunne bestå danskprøven. De har helt opgivet. De kan bare få deres koner op i tre måneder, og så må de tage hjem igen. Så det kommer jo i hvert fald til at gavne dem«, siger Henning Petersen.
Gennem årene har reglerne ramt en række danskere, som det aldrig har været meningen, de skulle ramme. Mads Fuglede, der er Venstres udlændinge- og integrationsordfører, holder fast i, at reglerne for ægtefællesammenføring skal være stramme.
»Men vi har desværre set en lang række tilfælde, hvor reglerne rammer helt ved siden af og rammer nogle, de aldrig var tiltænkt at skulle ramme«.
Gæsteprofessorens kone
I februar 2022 skrev vi her i avisen om Mads Rønne Almassalkhi.
Han forsker i, hvordan man optimerer elforbruget, så det bliver grønnere og billigere og belaster elnettet mindst muligt, og i 2021 blev han inviteret til Danmark som gæsteprofessor.
Her er han født, og han og hans tre børn er danske statsborgere, mens hans kone, Brittany Almassalkhi, er amerikansk statsborger.
Hun har en master of science i kemi, men har gået hjemme siden 2010, da det i USA er vanskeligt og dyrt at få børn passet, og fordi det mindste af børnene på 5 år har talevanskeligheder og brug for ekstra støtte.
Derfor fik hun i februar 2022 afslag på at få lov til at blive i landet. I afslaget fra Udlændingestyrelsen stod der:
»Vi har således vurderet, at du ikke opfylder betingelsen om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3 år ud af de seneste 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse«.
Et afslag, Mads Rønne ikke fattede.
»Min familie skal altså splittes, fordi jeg gik ud af 1. g i Danmark og flyttede til USA som 16-årig, før jeg anede, hvordan mit liv ville forme sig. Havde jeg været gæsteprofessor fra et andet land, kunne jeg frit være her med familien i 3 år. Nu straffes jeg for at være dansk statsborger, og de samme skøre regler rammer også blikkenslageren eller landmanden, der er rejst ud og så på et tidspunkt vil vende tilbage til Danmark med deres familie«, sagde han her i avisen.
Som det forholder sig nu, er det for veluddannede udlændinge nemmere at få familien med til Danmark via nye attraktive erhvervsordninger, end det er for danske statsborgere, der er etableret i udlandet. Det er det, som regeringen vil ændre på. Blandt andet med baggrund i Mads Rønnes sag.
»Når en dansk statsborger med et attraktivt jobtilbud har sværere ved at få sin familie med til Danmark, end en udlænding har, så tyder det på, at reglerne ikke fungerer efter hensigten. Det skal vi have lavet om på«, mener udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek.
Mads Rønne Almassalkhi, der i dag er L. Richard Fisher Professor på University of Vermont i USA, er på rejse, men i en mail kalder han det for »flot, at det ikke længere er så stort et problem, når en dansker flytter til udlandet, finder kærlighed, og stadig kan og vil fædrelandet Danmark«.
Da han var i Danmark, havde han selv en lang række møder med repræsentanter for regeringen om en ny lovgivning.
»Helt ærligt, så er jeg lettet over at regeringen endelig beviser, at de har lært noget fra de mange møder, samtaler, og serviceeftersyn ... Dog skal det nævnes, at den ordning kun handler om udlandsdanskere, der vender hjem, og ikke danskere, som allerede er i Danmark, der finder international kærlighed«.
Derefter skriver han.
»Så, før vi maler alle englene på væggen, lad os se de konkrete lovændringer, der eventuelt træder i kraft. Forhåbentligt markerer denne ordning også det første trin af mange flere mod en fair og fornuftig reform af Danmarks skøre regler«.
Moderaterne
Når partiet Moderaterne overhovedet findes, er det, blandt andet fordi de vil af med de skøreste dele af udlændingepolitikken, og for partiet har det været en mærkesag, »at en helt almindelig familie ikke skal rammes af uhensigtsmæssige regler på området«, siger partiets udlændinge- og integrationsordfører, Mohammad Rona.
Du har sagt, at det handler om at ændre det generelle syn på dansk udlændingepolitik én gang for alle. Er det ikke meget små ændringer, der her er tale om?
»Det er rigtigt, at det ikke er kæmpestort, men det er en justering, der gør, at danskere, som i dag vil blive fældet på sprogkrav, hvis de får tilbudt et job i Danmark, ikke vil blive det i fremtiden. Så vi er langsomt, men sikkert ved at ændre skibets kurs«.
Det forventes, at regeringen sender lovforslaget i ekstern høring til januar.
FAKTA
Skør udlændingepolitik?
Socialdemokratiet har som at der skal føres »en stram, men ikke en skør udlændingepolitik«. Der dukker dog hele tiden sager op.
Højtuddannede forskere kan ikke deres ægtefælle hertil, restauranterne kan ikke få kokke, og sosu-assistenter udvises, selv om Danmark skriger på deres arbejdskraft.
Under sidste valgkamp lød nye toner fra både rød og blå blok, og alle talte om at rydde op i de ’skøre’ regler.
Politiken har besøgt en række personer, der mener sig ramt af en politik, som de synes er både skør og stram, og som truer deres kærligheds- og familieliv.