Side 1 af 1

Politiken: Regler på værksted

: 18.02.2022 08:48:06
af skaanebo
Fra Politiken 18. februar 2022:

"Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) pointerer jævnligt, at »udlændingeloven skal være stram, men ikke skør«. En række af de sager, der har været fremme i offentligheden, har dog med ministerens egne ord fået ham til at »køre reglerne på værksted og gennemføre et serviceeftersyn«.

I en kommentar til Politiken torsdag peger han på, at det længe har været vigtigt for Socialdemokratiet, at danskere, der ønsker at vende hjem fra for eksempel USA med en ægtefælle, »skulle opleve mere fornuftige og gennemskuelige regler«. Han kan ikke kommentere den konkrete sag med familien Almassalkhi , omtalt i Politiken torsdag, men anfører, at de nuværende regler snart er fire år gamle, og at der er behov for at evaluere, hvordan de fungerer.

»Jeg har derfor inviteret advokater, organisationer og myndigheder til at foretage et serviceeftersyn af ægtefællesammenføringsreformen fra 2018. Arbejdet er gået i gang, og det skal være afsluttet om et par måneder. Herefter vil jeg invitere Folketingets partier til en drøftelse af, om der kan være behov for at ændre lovgivningen«, skriver ministeren."

Læs artiklen i sin helhed i Politiken.

Re: Politiken: Regler på værksted

: 24.03.2022 22:32:35
af Kim P. Nyberg
Ægteskab Uden Grænser er en af interessenterne ved det nævnte serviceeftersyn, og vi håber, at vores bidrag kan være med til at ændre reglerne til det bedre. Vores medlemmer og brugere har tidligere tilkendegivet, at danske statsborgere med en udenlandsk ægtefælle skal ligestilles med EU-reglerne (reglerne i opholdsdirektivet), idet medlemmerne og brugerne ellers mente - og stadig mener - at der foregår diskrimination af danske statsborgere.

Vi har været til et indledende møde, hvor vi fik en orientering om det planlagte forløb i starten af februar samt til en temadag medio marts. På temadagen handlede det mest om integrationskravet, som volder folk problemer. Vi viste vores kampagnevideo "Til staten os skiller" (kan ses på YouTube) samt fortalte om, hvordan vores medlemmer og brugere fortolker dels det ufravigelige danskkrav, dels beskæftigelseskravet til den herboende i integrationskravet. Der var også tid til at berører konklusionerne i vores rapport om kommunernes træk på bankgarantierne (den er fra 2018 og ligger på vores hjemmeside under punktet "Breve").

De øvrige interessenter var Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Danes Worldwide, en professor fra Aalborg Universitet, Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet.

På temadagen fik vi desuden klarlagt følgende:

- Om visumansøgning: Såfremt referent og ansøger IKKE er gift med hinanden, skal ansøger have, hvad der svarer til 350 kroner eller 50 euro pr. døgn vedkommende søger visum til, samt penge til visumgebyr og flybillet. Er de derimod gift med hinanden, skal der ikke penge på bordet. Her er det nok, at referenten krydser af i invitationen at stå for det økonomiske i forbindelse med rejse og ophold. Dette fordi reglerne om gensidig forsørgerpligt kommer ind over, når man er gift.

- Om det ufravigelige integrationskrav om herboendes danskkundskaber: Kravet er i udgangspunktet ufravigelig. Men samtidig skal Danmark overholde sine internationale forpligtelser, her i form af handicapkonventionen, hvilket bl.a. betyder, at såfremt herboende har et handicap, for eksempel ordblindhed, kan kravet fraviges helt. Og ellers gør Udlændingestyrelsen opmærksom på, at karaktererne i skriftlig og mundtlig dansk blot skal være et gennemsnit af de to discipliner. Den ene karakter kan således godt ligge under kravet, hvis den anden karakter så hiver gennemsnittet op over det krævede.

- Beskæftigelseskravet: Her er reglerne ret firkantede. Loven giver ikke mulighed for at bruge andet, end ansættelseskontrakter og lønsedler som dokumentation. Kommer udlændingen således fra et land, hvor disse ting ikke findes, kan vedkommende ikke opfylde sit beskæftigelseskrav om mindst 30 timer om ugen i 3 ud af de seneste 5 år. Bankudskrifter, erklæringer fra arbejdsgiver og så videre, kan dermed ikke bruges til noget som helst.

I morgen, fredag, sender vi vores sidste skriftlige input til ministeriet, og efter påske sendes et sammendrag af alle interessenternes bidrag til ministeren, som derefter vil dele det ud til alle medlemmer af Udlændinge- og Integrationsudvalget i Folketinget. Efter sommerferien bliver det til politiske drøftelser. Hvad der kommer ud af det, må tiden vise.

Ministeren indkaldte til serviceeftersynet, fordi aviser som B.T, Ekstra Bladet, Politiken, Information og Jyllands-Posten har dokumenteret hundredvis af sager over en relativ kort periode, hvor danskere er kommet i klemme i udlændingeloven, og derfor enten har måtte opgive kærligheden, bruge EU-retten eller flytte til ægtefællens hjemland. Reformen fra 2018 skulle derfor køres på værksted, som ministeren udtrykte det.

Re: Politiken: Regler på værksted

: 27.03.2022 15:44:33
af deradler
Godt arbejde Kim og resten af ÆUG :)

Re: Politiken: Regler på værksted

: 23.07.2023 18:27:47
af Kim P. Nyberg
Ja, det blev desværre godt, spildt arbejde.

Det er korrekt, at Mathias Tesfaye, der dengang var minister på området, ville "køre reglerne på værksted". Som allerede nævnt havde vi to møder, som ministeriet navngav "Serviceeftersynet". Tesfaye tog denne beslutning dels på grund af alle førnævnte opslag i medierne om folk, der var kommet i klemme, dels fordi den Radikale Andreas Steenberg, der havde viet sit politiske liv til at kæmpe vores sag, skubbede på.

Ministeriet fik på bagkanten af Serviceeftersynet samlet alle både mundtlige og skriftlige indlæg til en rapport, som Tesfaye fik overdraget. Han delte den ud til ordførerne fra Folketingets partier. Men den nåede desværre ikke længere, end dertil.

For Radikale fik storhedsvanvid. På den ene side var de vildt begejstrede for den her rapport og ville gøre alt for at løbe konklusionerne til dørs. Men samtidig begyndte de at stille ultimative krav til statsministeren om at udskrive folketingsvalg. Valget blev som bekendt udskrevet til afholdelse 1. november sidste år. Her gav vælgerne en ordentlig kindhest til Radikale, og Steenberg blev sendt hjem til Aarhus.

På dette bagtæppe ringede jeg til Steenberg for at høre, hvad der kommer til at ske med omtalte rapport. Han fortalte, at Folketinget har to muligheder. Den ene er, at udvalget griber handsken og drøfter rapporten, den anden er, at rapporten ryger i skraldespanden. Folketinget er nemlig ikke forpligtet til at tage ting op fra før valget.

Samtidig fik Radikale ny formand. Og lige siden har absolut INGEN af de 179 medlemmer af Folketinget nævnt eller beskæftiget sig med de regler, vi er underlagt.

Min forudsigelse allerede før det første møde i Serviceeftersynet, gik dermed i opfyldelse: Det her er skønne, spildte kræfter, som ender i absolut ingenting, og som skatteborgerne kommer til at betale for. Vi er rent politisk lagt på is. Politikerne gider os ikke.

Selv om de ikke gider os, skal vi ikke smide håndklædet i ringen. Vi skal blive ved med at lægge pres på politikerne ved til stadighed at gå til medierne, når vi og vores familiemedlemmer bliver uretfærdigt behandlet af myndighederne og de regler, som politikerne har pålagt os. Det må vi simpelthen ikke slække på. For som jeg har sagt tidligere: Kan vi få vendt folkestemningen til vores fordel, vil politikerne være tvunget til at gøre det samme. De hader modvind på cykelstien.