Politiken: Fru Rasmussen blev fanget i bureaukratiet. Nu bliver hun sendt til Filippinerne
: 16.12.2021 09:11:50
Fra dagens udgave af Politiken:
Fru Rasmussen blev fanget i bureaukratiet. Nu bliver hun sendt til Filippinerne
arbejdsmarked
Dennis Forchhammer,
CEO, Happy Helper
LIGE NU er der et kor af virksomheder og arbejdsgrupper, som prøver at råbe vores folkevalgte op om, at vi i Danmark mangler hænder. Men det er, som om der bliver sunget for døve ører.
Vi har brug for handling, og vi har brug for folk udefra. I Happy Helper kan vi ikke finde folk, der vil gøre rent, og det er på trods af at den gennemsnitlige timepris er steget til 190 kr. i timen.
Man hører dagligt, at der er mangel på sygeplejersker, buschauffører, tjenere, håndværkere, rengøringsmedarbejdere og butiksassistenter. Konsekvensen er, at restauranter holder lukket, og åbning af nye butikker bliver udsat, og måske vigtigst af alt, at det går ud over arbejdsglæden, da mange står og mangler kollegaer, der kan løfte de mange flere arbejdsopgaver med dem.
Vi har brug for en markant løsere indvandringspolitik. Mange familier bliver fanget i de sindssyge regler, som skiftende regeringer har vedtaget.
I Happy Helper har vi et tragisk eksempel på, hvordan systemet er skruet sammen for at sikre, at ingen opnår opholdstilladelse i Danmark. I Aalborg var der en suveræn helper. Hun hedder Lezel Fernandez Rasmussen, er fra Filippinerne og lykkeligt gift med en dansk mand, som hun har fået et barn med, der nu er to år. Hun fandt arbejde som happy helper, fik en masse glade kunder og tjente 190 kr. i timen, og nu skal hun skal rejse hjem.
Vi har oprettet en vej til statsborgerskab, hvor man nærmest skal tage en kandidatgrad i bureaukrati for at komme i mål. Fru Rasmussen havde bestået dansk A, og hun skulle tage dansk B i december 2020. Danmark blev lukket ned på grund af corona, og fru Rasmussen prøver sammen med sin mand at rykke for prøven, men uden held. De ringer til Udlændingestyrelsen for at booke en ny prøve, men forgæves. De får ikke dokumenteret forløbet, som en god bureaukrat ville have gjort, men som de fleste almindelige mennesker ikke gør, da de stoler på systemet. Nu har hun fået at vide, at hun uden mand og barn skal flyve tilbage til Filippinerne.
ER VI BLEVET så rige og forvænte i Danmark, at vi ikke vil byde en eneste indenfor i vores smørhul? Corona har gjort verden mere lukket, men vi har i årevis bevæget os mod et samfund, hvor vi følger nøje med i, hvad verden mener om os og klager højlydt, når vi bliver kritiseret, og kan næsten ikke få armene ned, når nogle roser os. Samtidig har vi strammet knuden til vores land, så kærlighed fundet ude i verden kvæles, hvis man prøver at tage den med hjem.
Skal fru Rasmussen rejse fra sin familie, fordi hun ikke tog et screenshot, da hun ikke kunne ombooke sin dansk B-eksamen?
Fru Rasmussen blev fanget i bureaukratiet. Nu bliver hun sendt til Filippinerne
arbejdsmarked
Dennis Forchhammer,
CEO, Happy Helper
LIGE NU er der et kor af virksomheder og arbejdsgrupper, som prøver at råbe vores folkevalgte op om, at vi i Danmark mangler hænder. Men det er, som om der bliver sunget for døve ører.
Vi har brug for handling, og vi har brug for folk udefra. I Happy Helper kan vi ikke finde folk, der vil gøre rent, og det er på trods af at den gennemsnitlige timepris er steget til 190 kr. i timen.
Man hører dagligt, at der er mangel på sygeplejersker, buschauffører, tjenere, håndværkere, rengøringsmedarbejdere og butiksassistenter. Konsekvensen er, at restauranter holder lukket, og åbning af nye butikker bliver udsat, og måske vigtigst af alt, at det går ud over arbejdsglæden, da mange står og mangler kollegaer, der kan løfte de mange flere arbejdsopgaver med dem.
Vi har brug for en markant løsere indvandringspolitik. Mange familier bliver fanget i de sindssyge regler, som skiftende regeringer har vedtaget.
I Happy Helper har vi et tragisk eksempel på, hvordan systemet er skruet sammen for at sikre, at ingen opnår opholdstilladelse i Danmark. I Aalborg var der en suveræn helper. Hun hedder Lezel Fernandez Rasmussen, er fra Filippinerne og lykkeligt gift med en dansk mand, som hun har fået et barn med, der nu er to år. Hun fandt arbejde som happy helper, fik en masse glade kunder og tjente 190 kr. i timen, og nu skal hun skal rejse hjem.
Vi har oprettet en vej til statsborgerskab, hvor man nærmest skal tage en kandidatgrad i bureaukrati for at komme i mål. Fru Rasmussen havde bestået dansk A, og hun skulle tage dansk B i december 2020. Danmark blev lukket ned på grund af corona, og fru Rasmussen prøver sammen med sin mand at rykke for prøven, men uden held. De ringer til Udlændingestyrelsen for at booke en ny prøve, men forgæves. De får ikke dokumenteret forløbet, som en god bureaukrat ville have gjort, men som de fleste almindelige mennesker ikke gør, da de stoler på systemet. Nu har hun fået at vide, at hun uden mand og barn skal flyve tilbage til Filippinerne.
ER VI BLEVET så rige og forvænte i Danmark, at vi ikke vil byde en eneste indenfor i vores smørhul? Corona har gjort verden mere lukket, men vi har i årevis bevæget os mod et samfund, hvor vi følger nøje med i, hvad verden mener om os og klager højlydt, når vi bliver kritiseret, og kan næsten ikke få armene ned, når nogle roser os. Samtidig har vi strammet knuden til vores land, så kærlighed fundet ude i verden kvæles, hvis man prøver at tage den med hjem.
Skal fru Rasmussen rejse fra sin familie, fordi hun ikke tog et screenshot, da hun ikke kunne ombooke sin dansk B-eksamen?