Ny national lovgivning for opholdstilladelser på vej i Sverige
: 22.04.2021 21:55:06
Jyllands-Posten skrev 19. april i avisen:
Ny udlændingelov skal bremse adgang til svensk opholdstilladelse
I årevis har Sverige malet et billede af sig selv som en barmhjertig og åbenhjertet nation, der tager imod mange flygtninge. Nu varsler en ny, stram lov på linje med andre europæiske landes et endeligt opgør med landets selvopfattelse.
Simone Scheuer-Hansen
International korrespondent
I årevis har Sverige på udlændingeområdet set sig selv som en barmhjertig modpol til de øvrige europæiske lande. For mens de med stramme udlændingepolitikker og skrap retorik har forsøgt at holde flygtninge og migranter væk, har Sverige i stedet påtaget sig rollen som humanitær stormagt, der har stået med – næsten – åbne arme, når flygtningene strømmede ind i Europa.
Ganske vist strammede Sverige i 2016 også sin udlændingelov midlertidigt i kølvandet på flygtningekrisen, men argumentationen lød dengang, at man så sig nødsaget til at gøre det, fordi andre europæiske lande ikke havde levet op til deres ansvar og taget imod så mange flygtninge, som de egentlig burde.
Smuldrende selvopfattelse
Nu tegner der sig imidlertid et billede af et større skifte i den svenske udlændingepolitik. Et skifte, der permanent bringer Sverige på linje med andre europæiske lande, og som ifølge en migrationsekspert vil få den svenske udlændingepolitiske selvopfattelse til at smuldre.
Landets mindretalsregering med den socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, i spidsen har for nyligt fremlagt et forslag til en ny, strammere udlændingelov, der skal gøre det sværere at få permanent opholdstilladelse i Sverige.
En »radikal« forandring inden for svensk udlændingepolitik, mener Andrea Spehar, der er docent i statskundskab ved Göteborg Universitet og ekspert i udviklingen inden for migrationspolitikker.
»Politikken fra 2016 blev gjort midlertidig og ingen var sikre på, hvad det i sidste ende ville ende ud i. Nu er det blevet bekræftet, at det kommer til at være Sveriges fremtid, og det er et radikalt skifte,« siger hun.
Slut med åbne arme
Bliver den nye udlændingelov stemt igennem, som det forventes, vil Sverige på mange måde komme til at ligne Danmark.
Blandt andet vil det med loven blive et krav, at man kan tale svensk, ligesom man skal kunne bevise, at man kan forsørge sig selv og har en vis viden om det svenske samfund, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at få opholdstilladelse i Sverige.
Mest markant er dog skiftet i, at opholdstilladelser som udgangspunkt fremover skal være midlertidige – ikke permanente, som der ellers er lang historie for i Sverige, fortæller Andrea Spehar:
»Permanente opholdstilladelser har været normen siden 1984. Det kommer de ikke til at være fremover, og det er nok den største forskel.«
Derfor mener Andrea Spehar også at kunne konkludere, at den nye udlændingelov kan ses som et brud med den svenske opfattelse af Sverige som et land, der modsat andre altid har åbne arme:
»Dette kan i den grad ses som et opgør med den svenske selvopfattelse. Det er også det, de svenske politikere framer (vinkler debatten, red.) det som: De vil gøre Sverige mere sammenlignelig med de andre EU-lande, og de vil mindske antallet af asylsøgere. Det er en meget prominent retorik i øjeblikket – også blandt de største partier såsom Socialdemokraterna og Moderaterna,« siger Andrea Spehar.
Hun fremhæver Socialdemokraterna, der i hendes øjne ser ud til at have taget den stramme udlændingepolitik til sig i et forsøg på at beholde magten forud for rigsdagsvalget i september næste år.
»Da dette lovforslag blev præsenteret, sagde den socialdemokratiske justits-og migrationsminister, Morgan Johansson, at Sverige med denne sten (udlændingeloven, red.) ikke længere vil være en magnet for asylansøgere, som vi var i 2014,« siger hun.
Lovforslaget forventes at komme for den svenske rigsdag i starten af maj, så loven kan træde i kraft før sommer.
Den nye svenske udlændingelov
Opholdstilladelser skal som udgangspunkt altid være midlertidige – ikke permanente.
Først efter tre år kan man søge om permanent opholdstilladelse. For at blive tildelt det skal man kunne bevise, at man kan forsørge sig selv, tale svensk og ved noget om det svenske samfund.
Opholdstilladelser kan tildeles personer, der mangler grund til beskyttelse, men eksempelvis har en stærk tilknytning til Sverige. Tilladelse kan også
gives på grund af ”særligt smertefulde omstændigheder”.
Familiesammenføring skal også kunne gælde par af samme køn, hvis en af dem har opholdstilladelse, og selv om de ikke har boet sammen i deres hjemland.
Kilde: Dagens Nyheter
Ny udlændingelov skal bremse adgang til svensk opholdstilladelse
I årevis har Sverige malet et billede af sig selv som en barmhjertig og åbenhjertet nation, der tager imod mange flygtninge. Nu varsler en ny, stram lov på linje med andre europæiske landes et endeligt opgør med landets selvopfattelse.
Simone Scheuer-Hansen
International korrespondent
I årevis har Sverige på udlændingeområdet set sig selv som en barmhjertig modpol til de øvrige europæiske lande. For mens de med stramme udlændingepolitikker og skrap retorik har forsøgt at holde flygtninge og migranter væk, har Sverige i stedet påtaget sig rollen som humanitær stormagt, der har stået med – næsten – åbne arme, når flygtningene strømmede ind i Europa.
Ganske vist strammede Sverige i 2016 også sin udlændingelov midlertidigt i kølvandet på flygtningekrisen, men argumentationen lød dengang, at man så sig nødsaget til at gøre det, fordi andre europæiske lande ikke havde levet op til deres ansvar og taget imod så mange flygtninge, som de egentlig burde.
Smuldrende selvopfattelse
Nu tegner der sig imidlertid et billede af et større skifte i den svenske udlændingepolitik. Et skifte, der permanent bringer Sverige på linje med andre europæiske lande, og som ifølge en migrationsekspert vil få den svenske udlændingepolitiske selvopfattelse til at smuldre.
Landets mindretalsregering med den socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, i spidsen har for nyligt fremlagt et forslag til en ny, strammere udlændingelov, der skal gøre det sværere at få permanent opholdstilladelse i Sverige.
En »radikal« forandring inden for svensk udlændingepolitik, mener Andrea Spehar, der er docent i statskundskab ved Göteborg Universitet og ekspert i udviklingen inden for migrationspolitikker.
»Politikken fra 2016 blev gjort midlertidig og ingen var sikre på, hvad det i sidste ende ville ende ud i. Nu er det blevet bekræftet, at det kommer til at være Sveriges fremtid, og det er et radikalt skifte,« siger hun.
Slut med åbne arme
Bliver den nye udlændingelov stemt igennem, som det forventes, vil Sverige på mange måde komme til at ligne Danmark.
Blandt andet vil det med loven blive et krav, at man kan tale svensk, ligesom man skal kunne bevise, at man kan forsørge sig selv og har en vis viden om det svenske samfund, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at få opholdstilladelse i Sverige.
Mest markant er dog skiftet i, at opholdstilladelser som udgangspunkt fremover skal være midlertidige – ikke permanente, som der ellers er lang historie for i Sverige, fortæller Andrea Spehar:
»Permanente opholdstilladelser har været normen siden 1984. Det kommer de ikke til at være fremover, og det er nok den største forskel.«
Derfor mener Andrea Spehar også at kunne konkludere, at den nye udlændingelov kan ses som et brud med den svenske opfattelse af Sverige som et land, der modsat andre altid har åbne arme:
»Dette kan i den grad ses som et opgør med den svenske selvopfattelse. Det er også det, de svenske politikere framer (vinkler debatten, red.) det som: De vil gøre Sverige mere sammenlignelig med de andre EU-lande, og de vil mindske antallet af asylsøgere. Det er en meget prominent retorik i øjeblikket – også blandt de største partier såsom Socialdemokraterna og Moderaterna,« siger Andrea Spehar.
Hun fremhæver Socialdemokraterna, der i hendes øjne ser ud til at have taget den stramme udlændingepolitik til sig i et forsøg på at beholde magten forud for rigsdagsvalget i september næste år.
»Da dette lovforslag blev præsenteret, sagde den socialdemokratiske justits-og migrationsminister, Morgan Johansson, at Sverige med denne sten (udlændingeloven, red.) ikke længere vil være en magnet for asylansøgere, som vi var i 2014,« siger hun.
Lovforslaget forventes at komme for den svenske rigsdag i starten af maj, så loven kan træde i kraft før sommer.
Den nye svenske udlændingelov
Opholdstilladelser skal som udgangspunkt altid være midlertidige – ikke permanente.
Først efter tre år kan man søge om permanent opholdstilladelse. For at blive tildelt det skal man kunne bevise, at man kan forsørge sig selv, tale svensk og ved noget om det svenske samfund.
Opholdstilladelser kan tildeles personer, der mangler grund til beskyttelse, men eksempelvis har en stærk tilknytning til Sverige. Tilladelse kan også
gives på grund af ”særligt smertefulde omstændigheder”.
Familiesammenføring skal også kunne gælde par af samme køn, hvis en af dem har opholdstilladelse, og selv om de ikke har boet sammen i deres hjemland.
Kilde: Dagens Nyheter