Markante udlændingestramninger forventes til efteråret
: 08.06.2016 12:24:24
Børsen 08 06 2016
Kommentar: Sådan kan PSO-drama glide lettere ned hos DF
Af Helle Ib, politisk kommentator, Børsen
På et hulemøde i sidste uge mellem regeringsrepræsentanter, ordførere fra De Radikale, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti var indtrykket flere steder, at en aftale om omlægning af PSO'en var meget tæt på. Men pludselig, op til Folketingets afslutningsdebat, ødelagde DF's formand Kristian Thuelsen Dahl den gode stemning i regeringskontorerne med budskabet om, at DF ikke accepterer timingen.
DF vil ikke allerede denne forsommer lægge stemmer til det sure arbejde med at forhøje bundskatten, som trods vækstperspektiver i den samlede omlægning heller ikke vækker begejstring i Venstres folketingsgruppe. For dernæst at skulle levere mandater til en måske endnu mere kontroversiel skattereform til efteråret.
…I blå blok er opfattelsen generelt, at nye markante udlændingestramninger bliver afgørende for, om DF overhovedet vil hjælpe regeringen med en skattereform til efteråret. Men en PSO-omlægning via bundskatten, der i realiteten udhuler lidt af den topskattelettelse, som De Konservative og især Liberal Alliance kæmper indædt for, kan måske gøre det en anelse lettere for DF at sluge efterårets kameler.