Nye visumregler på vej

Her kan du dele links til interessante sider eller artikler med andre brugere.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Nye visumregler på vej

Indlæg af fundiver199 » 17.09.2013 07:26:24

http://prodstoragehoeringspo.blob.core. ... glerne.pdf

Der er pt. et lovforslag i høring om forskellige justeringer af visumreglerne. Af størst betydning for ÆUG`s medlemmer er nok, at der som følge af nye regler vedtaget i EU kommer en helt ny metode til beregning af opholdsdage i Schengen.

Det komplicerede begreb "1. indrejse" forsvinder helt, og i stedet bliver formuleringen fremover, at man højest må have været i Schengen i 90 dage inden for de sidste 180 dage. Dog medregnes perioder med opholdstilladelse ikke i opgørelsen af de 90 dage. Og som noget nyt for Danmark (men ikke resten af Schengen), skal der ikke længere skelnes mellem opholdstilladelse i Danmark og opholdstilladelse i et andet schengenland.

Fremover bliver det altså muligt for en person, der har været i Danmark på eksempelvis studievisum eller au pair ophold at rejse hjem og vende tilbage igen på visum nogle få uger senere.

Og en person, der har haft f.eks. 20 dages ophold i Schengen, kan indrejse igen 90 dage efter sin udrejse og være her i op til 90 dage. Tidligere kunne den pågældende højest være her i 70 dage, og opholdet skulle endda afsluttes senest 6 måneder efter den første indrejse, hvilket ærlig talt ikke gav ret meget mening.

Omvendt bliver det så ikke længere muligt at starte med et kortvarigt ophold på f.eks. 20 dage og herefter senere kombinere to ophold på henholdsvis 70 og 90 dage til et langt og næsten sammenhængende ophold med kun nogle få dage uden for Schengen. Har det seneste ophold varet 70 dage, kan det næste kun vare 20 dage, med mindre man er ude af Schengen i 90 dage og dermed nulstiller "uret" igen.

Men samlet set synes jeg, at de nye regler er langt mere simple og logiske end de gamle og dermed alt i alt en fordel for ÆUG´s medlemmer. De nye regler forventes at træde i kraft 1. januar 2014.

Mardin47
Indlæg: 45
Tilmeldt: 14.08.2013 14:30:30

Re: Nye visumregler på vej

Indlæg af Mardin47 » 30.09.2013 21:25:25

Og som noget nyt for Danmark (men ikke resten af Schengen), skal der ikke længere skelnes mellem opholdstilladelse i Danmark og opholdstilladelse i et andet schengenland.

Så hvis ens mand får opholdstilladelse i Sverige (5 års opholdskort) vil man med denne kunne opholde sig lovligt i Danmark i 5år, uden at skulle sende en forespørgsle til den danske US for brug af EU-lovene?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Nye visumregler på vej

Indlæg af fundiver199 » 01.10.2013 06:23:12

Nej.

Hvis ens mand har haft en opholdstilladelse i Danmark f.eks. i 18 måneder som studerende. Så kan han, når den opholdstilladelse udløber, rejse hjem. Og herefter kan han få udstedt et 90 dages schengenvisum, så han kan rejse tilbage til Danmark igen, lige så hurtigt som ambassaden kan arbejde.

Han behøver ikke vente, til han har været ud af Schengen i 90 dage. For de 18 måneder, han var her på dansk opholdstilladelse, skal ikke regnes med, når han tæller sine "schengendage" op.

I dag og indtil 1. januar 2014, kan dette kun lade sig gøre, hvis de 18 måneder med opholdstilladelse som studerende har været i et andet schengenland end Danmark. F.eks. i Sverige.

Sinr
Indlæg: 105
Tilmeldt: 20.11.2013 18:56:55

Re: Nye visumregler på vej

Indlæg af Sinr » 29.11.2013 00:37:32

Er det turistvisum på 90 dage?

Betyder det at man igen kan søge turistvisum efter 90 dages ophold i Danmark fra hjem landet og ikke behøves vente de 6 måneder ?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Nye visumregler på vej

Indlæg af fundiver199 » 29.11.2013 07:10:57

Tidligere skulle man vente 6 måneder regnet fra datoen for ens første indrejse i Schengen, før man kunne rejse ind igen, hvis man havde været her i 90 dage. Hvilket vil sige cirka 92-93 dage efter udrejsen afhængig af, hvilken måned den første indrejse fandt sted, da de forskellige måneder ikke har lige mange dage.

Med de nye kommende regler skal man altid vente 91 dage efter udrejsen, før man kan rejse ind igen, hvis man har været her i 90 dage. Altså stort set det samme som før.

Det, hvor de nye regler vil gøre en reel forskel, er, hvis man har kortere ophold. F.eks. 20, 40 eller 70 dage ad gangen.

Hvis man f.eks. har været her i 60 dage og ønsker et nyt besøg på 50 dage, så kan det med de nuværende regler først lade sig gøre 122-123 dage efter ens udrejse. Men med de nye regler kan det allerede lade sig gøre 91 dage efter ens udrejse.

Hvis man har været her i 20 dage fra 1. januar til 20. januar og herefter i 70 dage fra 22. april til 30. juni, så kan man med de nuværende regler komme tilbage igen 1. juli og være her i 90 dage. Og på den måde få et næsten sammenhængende ophold på 70 + 90 dage, hvor man kun tilbringer en enkelt nat uden for schengen-området.

Det kan man ikke med de nye regler. Hvis man med de nye regler kommer tilbage 1. juli, må man kun være her i 20 dage. Og et ophold på mere end 20 dage kan først lade sig gøre 91 dage efter ens udrejse dvs. 29. september.

Sinr
Indlæg: 105
Tilmeldt: 20.11.2013 18:56:55

Re: Nye visumregler på vej

Indlæg af Sinr » 29.11.2013 13:18:38

Tak for svaret.

Besvar