Ægteskabudengrænser.dk

http://politiken.dk/uddannelse/ECE19157 ... -gardiner/

Der bliver fremover pålagt indvandrere, som modtager kontanthjælp, pligt til at følge danskundervisning, hvis man ikke vurderes parat til arbejde vel at mærke.

I mine øjne bør danskundervisning være i de fleste udlændinges interesse - kontanthjælp eller ej, men jeg forestår ikke, at man altid skal gå sanktionsvejen eller bruge en retorik om, at folk lever bag nedrullede gardiner for at begrunde et ny integrationsforslag.

Forhåbentligt kunne de også se på at lempe reglerne for den gratis danskundervisning, som er ret ufleksible ift. afbrydelser og forlængelsesmuligheder. Det ville være til gavn for udlændinge bredt set og ikke kun den gruppe, forslaget omfatter.

Der er meget symbol- eller signalpolitik i det her. Og med retorik som "lever bag nedrullede gardiner" må man sige, at den nuværende regering i nogen grad hænger fast i den "DEM-OG-OS" retorik, som den gamle regering var så glad for.

Endelig er der også et element af "genopfinde den dybe tallerken" i forslaget, da der i mange år har været krav om, at både flygtninge og familiesammenførte skulle deltage i integrationsprogrammet. Så de mennesker, der er tale om, som ikke taler tilstrækkelig dansk, må jo være nogen, der:

1) Har boet her i så mange år, at de kom hertil før integrationsprogrammets indførelse
2) Ikke har fulgt integrationsprogrammet særlig aktivt
3) Simpelthen ikke er i stand til at lære dansk på et særligt højt niveau, uanset hvor mange sprogkurser de kommer på

Naser Khader har f.eks. fortalt offentligt, at hans egen mor stadig ikke taler dansk efter knap 40 år i Danmark, og at der stort set ikke er den sproglærer i København, som ikke kender hende. Og det er så præcis der, hvor signalpolitiken kommer ind i billedet. For der er givetvis ikke nær så mange stemmer i at fortælle sådan en historie som at fortælle en historie om indvandrerkvinder, der "sidder bag nedrullede gardiner" og "ikke ønsker at integrere sig", og som derfor nu skal stilles over for nogle nye "robuste og retfærdige krav".

Men når ovenstående har sagt, så tror jeg nu også, der kan være noget om, at det kan være fristende for en kommunal sagsbehandler at "opgive" ressourcesvage flygtninge- og indvandrerkvinder, som er havnet på kontanthjælp, fordi der er tale om "tunge" sager.

Og dermed kan der være noget om, at kontanthjælpssystemet har udviklet sig til et parallelt førtidspensionssystem, hvor flygtninge- og indvandrerkvinder er voldsomt overrepræsenterede. Og det er da absolut ikke særlig hensigtsmæssigt, så for mig personligt er det fint nok, at regeringen nu sætter noget fokus på problemet.

Og de politiske reaktioner tyder på, at det er en vindersag for regeringen. Venstre Inger Støjberg virker således næsten "fornærmet" over, at regeringen nu "trænger ind" på "hendes" område, og er bla. citeret for følgende:

"Vi ved, at kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og starthjælpen var noget af det, der virkede. Det er ting, regeringen har fjernet. Det er fatalt for indvandrernes muligheder på arbejdsmarkedet. Derfor synes jeg, man skulle starte med at genindføre de ting«, siger hun."

Men den kære Ingers logik halter jo alvorligt, for det kan da aldrig give "muligheder" på arbejdsmarkedet, at man får en lav social ydelse. Det er arbejdsgiveren da fuldstændig ligeglad med, så en lav social ydelse får da ikke nogen i arbejde, hvis deres danskkundskaber ikke lever op til arbejdsgiverens krav.

Og dermed afsløres det jo for alle andre end de mest fatsvage, at der måske findes andre og mere effektive måder at løse integrationsproblemer på, end dem VKO tog i anvendelse. Ja man kan endda stille det spørgsmål, om VKO overhovedet var særlig interesseret i at løse integrationsproblemerne? Eller om VKO i virkeligheden var mere interesserede i, at de blev ved med at være der, så der kunne blive ved med at være en ”gryde” at røre rundt og fiske stemmer i