Ægteskabudengrænser.dk

http://politiken.dk/indland/ECE1904295/ ... nsborgere/


Så står den vel ikke til diskussion laengere?? Tillykke til de det kommer til gode.

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/Lex ... 46:DA:HTML

Jeg tolker dommen sådan, at alle studerende, der arbejder mindst 10-12 timer om ugen ved siden af studierne, fremover skal tilkendes de rettigheder, der tilkommer arbejdstagere.

Og det burde også få betydning for de danskere, der har fået FS deres ægtefæller efter EU-reglerne i Danmark, og som selv studerer i Danmark. Hidtil har de skullet vente 2 år på at opnå ret til SU efter de danske regler, men den "karenstid" vil nu kunne undgås ved at bringe EU-reglerne i spil.

Den negative side af medaljen er, at dette kan gøre det så attraktivt for borgere fra de andre EU-lande at studere i Danmark, at de danske politikere ser sig nødsaget til at forringe SU`en for alle.

»Hvis man er far eller mor i Rumænien, så ville et godt råd til en søn eller datter være, at de skulle arbejde nogle måneder i Tivoli, før de kommer ind på deres studie«, siger Peter Pagh.

Vil denne udtalelse fra eksperten i artiklen sige, at arbejde i nogle måneder er nok til at opnå arbejdstagerstatus på permanent basis og dermed SU?

Nej det er efter min opfattelse en forhastet fejltolkning af dommen. Man bevarer kun sin status som arbejdstager, hvis et arbejdsophør er ufrivilligt, og man uddanner sig inden for præcis det område, hvor man har arbejdet.

Den egentlige betydning af dommen er, at hvis man både lever op til kriterierne for at være arbejdstager (10-12 timers arbejde om ugen) og for at være studerende (indskreveet ved godkendt uddannelse), så må myndighederne ikke lægge vægt på, hvad de mener er "hovedformålet" med ens ophold.

Så er man groft sagt begge dele og skal derfor også have de rettigheder, der er forbeholdt arbejdstagere. Og det får jo stor betydning for de mange studerende, der har fritidsjob ved siden af studierne.

Og i princippet er det ikke anderledes end, at studerende med bopæl i Malmø godt kan få det blå EU-sygesikringsbevis i Danmark, hvis de arbejder det krævede antal timer i Danmark om ugen. Her går man jo heller ikke ind og siger til folk, at deres arbejde ikke "tæller", fordi deres hovedaktivitet er at være studerende.

Det skurede også i mine ører, og det giver også et lidt forkert billede af situationen. Enhedslisten var jo også hurtigt ude at tale om et SU-system under pres, fordi systemet er finansieret skatteborgerne. Men det er jo præcist det de EU-borgere, der kan få su, er, når kravet er arbejde ved siden af studierne.

Jeg mener nu godt, at det kan sætte SU-systemet under pres, da de fleste studerende vel har fritidsjob. Men dommen er for mig at se logisk nok, så den daværende danske regering skulle nok bare tilbage i 2003, da man forhandlede om opholdsdirektivet, have kæmpet for en strengere begrænsning på retten til SU.

I stedet for at skrive, at medlemsstaterne ikke er forpligtet til at udbetale SU de første 5 år til andre end arbejdstagere og deres familie, kunne man vel bare have skrevet, at medlemsstaterne ikke er forpligtet til at udbetale SU de første 5 år. Punktum.

EU-domstolen har tidligere afgjort, at man godt kan kræve "en vis tilknytning" til værtsmedlemsstaten, før der tildeles en ydelse som SU, og 5 års ophold kunne vel have været et meget rimeligt bud på "en vis tilknytning". Også for EU-borgere der arbejder 10-12 timer om ugen.

Hvor stor "katastrofen" så i virkeligheden er, det må tiden vel vise. Man kan spørge sig selv, hvor mange der sidder i Tyskland, Frankrig eller Polen og overvejer, hvilke lande der har den bedste uddannelsesstøtte, når de skal vælge uddannelse. Og man kan spørge sig selv, om de alle sammen vil forlade Danmark igen efter afsluttet uddannelse.

Eller om ikke bare nogen af dem vil blive her og begynde at arbejde, fordi de er faldet til og har fået venner og kæreste mm., og fordi deres uddannelse er mere anvendelig her end i hjemlandet. Og hvis tilstrækkelig mange bliver, kan det vel endda ende med at være en overskudsforretning at få nogle flere højtuddannede i arbejdsstyrken.

Ja, tiden vil vise, om systemet bliver sat under pres. Mon ikke der sidder nogle rådvilde jurister i JM eller SU-styrelsen og arbejder på en løsning, der kan forhindre eller mindske dommens antagede effekt. Min anke var mere rettet mod den præmis, at systemet skulle komme under pres, fordi de aktuelle personer ikke ville bidrage med skat, som citatet også vildleder omkring, når dommen netop betyder, at kun de personer, der bidrager med skat qua deres arbejdsindtægt, uanset hvor lille den andel så er, har mulighed for ydelsen. Om det er nok til at finansiere SU og gratis uddannelse, er en helt anden sag, og der har du og Enhedslisten nok fat i noget.

Ja der sidder nok nogle "bomberyddere" og ser på, hvad de kan gøre for at inddæmme dommen, men jeg kan nu ikke se, at der er så mange tolkningsmuligheder tilbage. Så lige som med f.eks. Metock-dommen forventer jeg da, at man kommer til at give de vandrende EU-borgerne nogle flere rettigheder ikke kun på papiret men også reelt.

Og som en sidebemærkning vil det givetvis medføre visse praktiske problemer. For enten kommer man til fremover at kræve dokumentation for, at de pågældende til stadighed er arbejdstagere dvs. har et vist ugentligt antal arbejdstimer og herefter inddrage retten til SU, hvis det ikke er tilfældet.

Eller også bliver det jo reelt sådan, at man kan sikre sig ret til SU i op til 5 år alene ved at have et fritidsjob, når man starter på studiet, selvom man måske siger det op nogle få måneder senere.

Rent administrativt virker det som lidt af et mareridt, hvis spørgsmålet om ret til SU skal revurderes løbende under et uddannelsesforløb. Så spørgsmålet er, om ikke den bedste løsning vil være simpelthen at resignere og lave SU-loven om, således at alle EU-borgere får krav på SU, hvis de studerer i Danmark. Det vil i hvert fald være den enkleste.

Det nemmeste ville vel nok være helt at afskaffe SU'en, men så langt tror jeg trods alt ikke de vil gå, selvom sparekatalogerne ingen ende vil tage pt.

Administrativt må det vel kunne tjekkes via årsopgørelser om personerne har haft arbejdsindtægt ved siden af studierne. Medmindre antallet af EU-studerende eksploderer burde det vel være en smal sag at tjekke det antal udenlandske studerende, der får SU pga. arbejdstagerstatus, men jeg er måske for håbefuld på vegne af SU-styrelsen, som jo bl.a. insisterer på at lave egen sagsbehandling i stedet for at godtage US afgørelser for personer med FS efter EU-retten. På den måde vokser den administrative byrde sig jo hurtigt stor

Du nævner i øvrigt de 10-12 timers arbejde ugentligt. Er det et fast mål for at opnå arbejdstagerbeskyttelse i EU-regi? Der var vist en præcedensdom om en hollænder, der arbejdede få timer i tyskland, som fik arbejdstagerstatus, men det kan være jeg husker forkert. Jeg mener bare, at jeg fik at vide af min sagsbehandler i US, at jeg skulle op på 25 timer for at beholde min arbejdstagerstatus, så min kone kunne få SU, da vi blev FS tilbage i 2010. Det betød jo så, at hun ventede 2 år med uddannelse for at blive sidestillet med danske statsborgere, men det havde givetvis været anderledes i dag.

De 10-12 timer stammer også fra en konkret EU-dom, og senere domme har vist, at man ikke automatisk kan nægte arbejdstagerstatus, bare fordi der f.eks. kun arbejdes 9 timer om ugen. Det skal være en "konkret og samlet vurdering fra sag til sag" og den eneste retningslinie er, at arbejdet ikke må udgøre et "ubetydeligt supplement". Og så vidt jeg kan se, skubber de forskellige præmisser i denne dom yderligere i retning af, at arbejdstagerbegrebet ikke må fortolkes "indskrænkende", selvom EU-domstolen af principielle grunde ikke kan tage stilling til, om den konkrete person er arbejdstager eller ej.

Enig i at check af årsopgørelser må være en farbar vej frem til kontrol af, om en persons arbejde har antaget et "ubetydeligt omfang" eller måske er ophørt helt. Og også enig i at det er fuldstændig håbløst, at SU-styrelsen sidder og foretager deres egen uafhængige vurdering af, om et familiemedlem har EU-opholdsret i stedet for at basere deres sagsbehandling på den vurdering, som Udlændingestyrelsen eller Statsforvaltningen allerede har foretaget.

fundiver199 skrev:Jeg tolker dommen sådan, at alle studerende, der arbejder mindst 10-12 timer om ugen ved siden af studierne, fremover skal tilkendes de rettigheder, der tilkommer arbejdstagere.

Og det burde også få betydning for de danskere, der har fået FS deres ægtefæller efter EU-reglerne i Danmark, og som selv studerer i Danmark. Hidtil har de skullet vente 2 år på at opnå ret til SU efter de danske regler, men den "karenstid" vil nu kunne undgås ved at bringe EU-reglerne i spil.

Okay, vil det så sige at selvom vi blev familiesammenført for ½ år siden igennem EUregler, at min mand (Fra USA) vil kunne få su nu her med det samme, hvis jeg bare sørger for at have et fritidsjob ved siden af mine studier, hvilket jeg allerede har.. Vi studere nemlig begge.

Foreløbig NEJ:
http://www.su.dk/SU/betingelser/udenlan ... /Gift.aspx

"Samtidig skal din ægtefælle eller registrerede partner være kommet tilbage til Danmark for at arbejde - ikke for at studere."

Hvad hvis jeg begyndte at arbejde som det første da jeg kom hjem, og da en måned senere startede et studie hvor jeg selvfølgelig fortsat med at arbejde, hvilket var præcis hvordan det forløb i mit tilfælde.

Jeg ville prøve, hvis jeg var jer! Det er jo netop SU's vilkårlige vurderinger af personers retslige status som enten arbejdstagere eller studerende, som afgørelsen slår ned på.

Hvor mange timer arbejder du? Det vil altid komme an på en konkret vurdering (som det så smukt formuleres i forvaltningslyrikken), men du kan jo lige have kempf-sagen med de 10-12 timer med i baghånden, hvis SU skal have lidt hjælp til deres sagsbehandling.

Link til Kempf-afgørelsen: (http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/Lex ... 39:EN:HTML).

Du skal nok forberede dig på lidt sagsbehandlingstid, da SU sandsynligvis selv vil gå ind og lave en vurdering af jeres dokumentation for ophold i det andet EU-land, og først derefter vil de givetvis se på dine nuværende arbejdsforhold ift. om din mand kan opnå den afledte ret til SU.