Endnu en syg sag fra Udlændingestyrelsen

Her kan du dele links til interessante sider eller artikler med andre brugere.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Henrik S
Indlæg: 154
Tilmeldt: 01.06.2009 18:02:11

Endnu en syg sag fra Udlændingestyrelsen

Indlæg af Henrik S » 18.01.2013 06:36:54

Denne gang er det et par, der får fejlvejledning, og får en mor til et spædbarn udvist på grund af boligkravet, trods at parret bor i en god lejlighed. Problemet? Den er fremlejet, og det må man sandelig ikke, selv ikke hvis man kan dokumentere anden boligkontrakt i fortsættelse af den man har.

http://politiken.dk/indland/ECE1864114/ ... e-danmark/

Jeg kan kun sige, at jeg er glad for at have forladt landet, og dette cirkus. :-(

Men nu er parret jo højtuddannet (igen), så sagen bliver jo nok "løst", for vi skal jo ikke ha' for meget ballade i medierne..

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Endnu en syg sag fra Udlændingestyrelsen

Indlæg af mh1 » 18.01.2013 07:47:24

Jeg er lidt forvirret, hvor er parret flyttet til DK fra? Hvis det er fra England skulle de jo kunne bruge EU-reglerne.

Under alle omstændigheder, er 'coming home-reglen' ikke på 6 måneder? Det er da, hvad US selv oplyser: https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... igkrav.htm
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Endnu en syg sag fra Udlændingestyrelsen

Indlæg af fundiver199 » 18.01.2013 07:49:14

Det er da en glimrende lille artikel-serie, som Politiken har kastet sig over her, og det er samme journalist, som skrev om Flavias sag. For mig at se er der to elementer i sagen:

1) Bureaukrati og meget firkantet regel- og praksisfortolkning hos Udlændingestyrelsen, som ikke tager nogen form for hensyn til, hvad man kunne kalde alm. sund fornuft. Det er tankevækkende, at Peter Starup udtaler, at det ville være konstruktivt, hvis Udlændingestyrelsen kunne komme med en konkret lovhenvisning for deres 1-måneders regel.

2) Boligkravet som sådan. Giver det virkelig mening, at et familiesammenført par ikke må bo i en fremlejet bolig? Eller var det måske tid til at revurdere denne regel, der efterhånden har 14-15 år på bagen, i stedet for bare bevidstløst at køre videre med den. Det må vores kære regering jo svare på, da den er den og ikke Udlændingestyrelsen, der laver reglerne.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Endnu en syg sag fra Udlændingestyrelsen

Indlæg af fundiver199 » 18.01.2013 07:56:07

@mh

Problemet er tolkningen af sætningen "hvis den herboende for nylig er vendt hjem til Danmark". Hvis man søger 1 måned og 2 dage efter, man er vendt hjem, er man åbenbart ikke vendt hjem "for nylig" ifølge Udlændingestyrelsen.

Som en tilføjelse til mit ovenstående indlæg, er det også vanvittigt, at en offentlig myndighed ikke vil genoptage en sagsbehandling, hvis der foreligger afgørende nye oplysninger i sagen, i dette tilfælde at parret har skaffet en ny bolig.

Hvis sagen bliver behandlet i klageinstansen, og parret i løbet af den tid skaffer en ny bolig eller på anden vis opfylder det krav, der ikke var opfyldt, bliver sagen alligevel sendt tilbage til Udlændingestyrelsen, som herefter genoptager sagsbehandlingen og undersøger, om de øvrige krav er opfyldt.

Og hvorfor i alverden skal der dog bruges måske 7 måneder på, at Udlændingenævnet (tidligere Justitsministeriet) tager stilling til noget så banalt som, at parret har skaffet en ny bolig?

Dette er (også) udtryk for en skrankepave-holdning af værste slags, som på ingen måde hører hjemme i et moderne samfund ano 2013. Så der er tydeligvis stadig en del oprydningsarbejde at foretage for Henrik Grunnet mht. hele forvaltningskulturen i Udlændingestyrelsen.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Endnu en syg sag fra Udlændingestyrelsen

Indlæg af fundiver199 » 18.01.2013 09:58:12

Henrik S skrev:Jeg kan kun sige, at jeg er glad for at have forladt landet, og dette cirkus. :-(
Der er sikkert mange positive sider ved det svenske samfund. Men man kan da ikke sige, man bliver fri for meningsløst offentligt bureaukrati ved at flytte over på den anden side af Øresund.

Jeg erindrer en del indlæg i ÆUG´s forum fra fortvivlede medlemmer, der blev kastet rundt mellem forskellige svenske myndigheder, der ikke kunne blive enige om, hvordan EU´s regler om sygesikring og den nordiske konvention skulle fortolkes i forhold til hinanden.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Endnu en syg sag fra Udlændingestyrelsen

Indlæg af mh1 » 18.01.2013 11:49:38

Vil det så sige, at det kun er hvis man SØGER fra udlandet, at man får den 6-mdr.s frist - det er da HELT pløk, når fristen gælder fra man ankommer ... det er klart diskriminerende :evil:
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Endnu en syg sag fra Udlændingestyrelsen

Indlæg af fundiver199 » 18.01.2013 13:33:22

Nej det gælder også, hvis man søger 2 eller 3 uger efter ankomsten til Danmark.

Henrik S
Indlæg: 154
Tilmeldt: 01.06.2009 18:02:11

Re: Endnu en syg sag fra Udlændingestyrelsen

Indlæg af Henrik S » 18.01.2013 18:12:18

fundiver199 skrev: Der er sikkert mange positive sider ved det svenske samfund. Men man kan da ikke sige, man bliver fri for meningsløst offentligt bureaukrati ved at flytte over på den anden side af Øresund.

Jeg erindrer en del indlæg i ÆUG´s forum fra fortvivlede medlemmer, der blev kastet rundt mellem forskellige svenske myndigheder, der ikke kunne blive enige om, hvordan EU´s regler om sygesikring og den nordiske konvention skulle fortolkes i forhold til hinanden.
Nej, man slipper måske ikke helt for bureaukrati i Sverige.
Men i modsætning til i Danmark, var dette kun en enkelt ting, der desuden blev løst efter der var blevet klaget til de rette instanser.

Hvor meget af dette er blevet løst i Danmark?
Hvor længe har den nuværende regering haft til at gøre noget ved det?
Hvor længe arbejdede den forrige regering på at indføre disse regler, og stramme dem?

I modsætning til Danmark er Sverige stadig et samfund, hvor man kan klage over urimeligheder, og de så bliver rettet i sidste ende.

Derudover er der ingen sammenligning i forhold til, hvordan man bliver behandlet som indvandrer i de to lande.

Durmaz
Indlæg: 454
Tilmeldt: 27.11.2010 21:42:03
Geografisk sted: storkøbenhavn

Re: Endnu en syg sag fra Udlændingestyrelsen

Indlæg af Durmaz » 18.01.2013 19:31:37

Noget der også skulle tages op er US håndtering af de sager de modtager og ikke registrere.. :-)

Min eksmand har pt en sag sendt med anbefalet post der er modtaget og kan dokumenteres som modtaget. Vi har nu ringede ind i snart 2 mdr og sagen er ikke engang registret nogen steder, så ingen kan informre om hvorvidt de har modtaget sagen eller ej.... Min favorit er den medarbejder der påstod at det var han/vores egen skyld sagen nok var blevet borte.... han kunne jo abre have mødt op og afleverede brevet personligt.... hvilket slet ikke er muligt da han ikke er i landet og ej må opholde sig i landet :-D
Det er sgu da humor på højt plan

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Endnu en syg sag fra Udlændingestyrelsen

Indlæg af fundiver199 » 21.01.2013 12:18:32

Henrik S skrev:Men i modsætning til i Danmark, var dette kun en enkelt ting, der desuden blev løst efter der var blevet klaget til de rette instanser.
Til gengæld må man da sige, at det var en temmelig stor ting, og er det virkelig blevet "løst" sådan definitivt? Det er jeg da ikke sikker på. Jeg ved f.eks. stadig ikke, hvad jeg skal svare, hvis nogen spørger, hvad de skal gøre, hvis de vil bo i Sverige som studerende eller førtidspensionister, og ønsker EU-opholdskort til deres ægtefælle.
Henrik S skrev:I modsætning til Danmark er Sverige stadig et samfund, hvor man kan klage over urimeligheder, og de så bliver rettet i sidste ende.
Hvad der er "urimeligt", er i sidste instans en ren politisk vurdering, når vi taler om indholdet af lovgivningen. Drejer det sig om dårlig eller ligefrem ulovlig administration i den offentlige forvaltning, så bliver der også rettet op på sådan i Danmark, hvis det bliver påpeget.
Henrik S skrev:Hvor meget af dette er blevet løst i Danmark?
Hvis du med "dette" mener problemer i forvaltningen, så bliver de da løst løbende.
Henrik S skrev:Hvor længe har den nuværende regering haft til at gøre noget ved det?
Cirka 15 måneder, men forvaltningsmæssige problemer har næppe særlig meget at gøre med, hvilken regering vi har. Personligt er jeg til gengæld skuffet over, at den "nye" danske regering ikke har haft modet og viljen til at foretage en mere gennemgribende oprydning i Udlændingelovens myriader af regler men har holdt sig snævert til de ting, der blev aftalt i "Tårnet".
Henrik S skrev:Hvor længe arbejdede den forrige regering på at indføre disse regler, og stramme dem?
Ja der gik politik i udlændingeområdet under den forrige regering på den absolut dårlige måde, og det vil jeg på ingen måde forsvare. Alt, hvad man kunne kalde borgerlig anstændighed, blev smidt over bord for at pleje samarbejdet med Dansk Folkeparti.
Henrik S skrev:Derudover er der ingen sammenligning i forhold til, hvordan man bliver behandlet som indvandrer i de to lande.
At der er stor forskel på udlændingelovgivningen og på holdningen til integration i de to lande, kan vi kun være enige om.

shazi
Indlæg: 36
Tilmeldt: 30.11.2012 23:19:25

Re: Endnu en syg sag fra Udlændingestyrelsen

Indlæg af shazi » 28.01.2013 21:47:57

http://politiken.dk/indland/ECE1879413/ ... i-danmark/

Så fik parret lov til at blive i danmark.

Det ser ud til at det er udlændingestyrelsen der fortolker loven alt for strengt. Nu har der været to sager, hvor udlændinge styrelsen begge gange lavede om på deres afgørelse.

Besvar