http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1 ... -danskere/
Jeg blev særligt gald for disse bemærkninger:
"Men det handler også om, hvordan vi prioriterer vores ressourcer. Og her må vi erkende, at der bliver brugt uforholdsmæssig mange ressourcer på kontrol - til belastning for systemet og usikkerhed og gene for ansøger.
Hvorfor praktiseres der for eksempel omvendt bevisbyrde i sager om familiesammenføring via EU-retten, så det automatisk antages, at folk har haft proformaadresse i et andet EU-land? En rumæner, italiener eller franskmand kan frit gå ned til statsforvaltningen med et par lønsedler og en arbejdskontrakt og udnytte en unionsborgers ret til fri bevægelighed ved at bosætte sig med sin ægtefælle i Danmark.
En dansk statsborger, der vender tilbage fra et EU-land med sin ægtefælle, skal derimod fremvise dokumenter for sin færden, sin privatøkonomi og i nogle tilfælde endda telefonsamtaler. Ralf Christensens og hans kone, Merihs, sag er et konkret eksempel på dette."