Der er faldet dom i Zambrano sagen

[fundiver199]

Fra den artikel, som MSH linker til:

"The question arises whether the judgment can be extended to the deprivation of other fundamental rights of Union citizens, such as the right to family reunification. A lot will depend on the way in which the Court interprets the requirement of being deprived of the genuine enjoyment of the substance of the rights attached to Union citizenship in its future case law."

Med andre ord skal der efter forfatterens opfattelse flere kendelser til, før vi måske engang ad åre ender ved den vidtgående tolkning, som vi kunne ønske os. Nemlig at medlemsstaterne ikke må nægte deres egne borgere retten til at leve med deres nærmeste familie i deres eget land, fordi dette krænker en grundlæggende rettighed.

Og indtil det evt. sker, så bliver den primære effekt af dommen måske, at flere medlemsstater vil stramme deres regler for tildeling af statsborgerskab. Dog næppe Danmark, da reglerne her i forvejen er blandt de mest restriktive i Europa.

[fundiver199]

Efter at have tænkt lidt mere over det er jeg tilbøjelig til at give Kim og MSH ret i, at det bliver meget svært for medlemslandene at begrænse rækkevidden af denne dom til kun at handle om nogle få børn.

For det følger jo af EMRK artikel 8, at alle borgere har ret til respekt for sit familieliv. Og hele argumentet for, at det er lovligt at afslå FS, har derfor været, at familien bare kunne vælge at leve et andet sted.

Men nu siger domstolen så, at det krænker alle unionsborgeres grundlæggende rettigheder, hvis national lovgivning tvinger dem til at forlade unionen. Og så kan man vel ikke længere hænge sin juridiske hat på, at EMRK artikel 8 er overholdt, fordi folk "bare" kan vælge at udvandre.

Det er i hvert fald det samme som at sige, at folk enten skal give afkald på de rettigheder, som de har som unionsborgere eller de rettigheder, som de har ifølge EMRK artikel 8.

Så uanset om retten til familieliv måske ikke er en del af de grundlæggende rettigheder, der ligger i unionsborgerskabet, så er der jo en indirekte kobling alligevel. Og det kan vel ikke være juridisk holdbart at sige, at to regelsæt begge er overholdt, fordi folk selv kan vælge, hvilket sæt af deres rettigheder de vil give afkald på?

Hvis dette er rigtigt, så er dommen virkelig ekstremt vidtgående, da den vifter alle restriktioner på retten til ægtefællesammenføring og sammenføring af og med mindreårige børn ad vejen.

Men naturligvis kun, når der er en unionsborger involveret. Et vietnamesisk-thailandsk par vil man f.eks. stadig godt kunne henvise til at leve deres familieliv i enten Vietnam eller Thailand.

[Kim P. Nyberg]

http://www.ugebreveta4.dk/da/2011/20111 ... apser.aspx

[fundiver199]

Artiklens overskrift lyder "Udlændingeloven kollapser". Og der er da heller ingen tvivl om, at hvis Danmark må rulle sine familiesammenføringsregler hele vejen tilbage til tiden før 1996, hvor de første stramninger trådte i kraft, så vil det i den danske debat blive fremstillet som om, Danmark nærmest er ophørt med at eksistere som selvstændig nation, og at ladeporten nu står fuldstændig åben.

Det vil sikkert blive stort set umuligt at trænge igennem støjmuren, hvis den debat først kører. Og derfor synes jeg, at det allerede nu er vigtigt at gøre sig selv og andre klart, at familiesammenføringer til danske statsborgere altså kun udgør et mindre hjørne af den samlede indvandringspolitik.

Den samlede indvandringspolitik består af 3 dele nemlig:

1) Asylpolitik og familiesammenføringer til flygtninge
2) Generel indvandringspolitik (arbejdstagere og studerende)
3) Familiesammenføringer til danske statsborgere og udlændinge med permanent ophold

I den politiske debat er det 3. ben i udlændingepolitiken, nemlig familiesammenføringsregler, blevet gjort til det helt store dyr i åbenbaringen. Men sandheden er, at både 1) og 2) har haft langt større betydning for den samlede indvandring til Danmark de sidste 30 år.

I perioden 1983-2001 tolkede Danmark nemlig FN´s flygtningekonvention mere udvidende, end vi var forpligtet til, da vi havde et begreb i loven, som hed de facto flygtninge. Og i 2001 fik 3.000 ophold som de facto flygtninge, hvorimod kun 2.000 fik ophold som konventionsflygtninge.

Da flygtninge også har ægtefæller og børn, som efterfølgende skal familiesammenføres til Danmark uden krav om tilknytning eller forsørgelse eller noget som helst andet, betød afskaffelsen af de facto begrebet i 2002 i sig selv en nedgang i antallet af opholdstilladelser på cirka 6.000 om året.

Og her taler vi jo om den absolut tunge ende, da flygtninge jo pr. defintion er mennesker, som har brug for hjælp, og som i mange tilfælde er havnet på langvarig offentlig forsørgelse i stedet for på arbejdsmarkedet.

Til sammenligning har de stramme familiesammenføringsregler højest betydet en nedgang på 1.500 opholdstilladelser om året, og en del af disse er formentlig erstattet med andre former for opholdstilladelser, indvandring af svenske statsborgere efter 5 års ophold i Sverige eller sågar illegalt ophold i Danmark.

Og samtidig med at man med vold og magt har villet forhindre familiesammenføringer til danske statsborgere og udlændinge med permanent ophold, har man helt frivilligt tillladt en langt større indvandring af arbejdstagere og studerende fra lande uden for EU. Og de har i modsætning til danske statsborgere helt fri adgang til familiesammenføring. I 2009 var der f.eks. 2.700 familiesammenføringer til arbejdstagere og universitetsstuderende, og disse mennesker skal ikke op til indvandringsprøve mm.

Den primære effekt af EF-domstolens kendelse i Zambrano-sagen, hvis den tvinger Danmark til at afskaffe alt fra 24-års regel til indvandringsprøve for ægtefæller til danske statsborgere og udlændinge med permanent opold, vil derfor være, at politikerne kommer til at lide et gevaldigt prestigetab, og samtidig mister muligheden for at bruge familiesammenføringsregler som et redskab til at skaffe sig stemmer og erobre magten.

Og set fra en samfundsmæssig synsvinkel, så må det vel ærlig talt være til at leve med

[fundiver199]

Man kan endda gå et skridt videre og sige, at hele diskussionen om familiesammenføringer til danske statsborgere og udlændinge med permanent ophold jo handler om, at nogen finder det uacceptabelt, at børn af flygtninge og indvandrere finder sig en ægtefælle i forældrenes hjemland. Dette medfører således efter disse “strammeres” opfattelse en dybt samfundsskadelig “kædeindvandring” og dannelsen af farlige “parallelsamfund”.

Men hvis der ikke er nogen udlændinge, der får opholdstilladelse i Danmark som flygtninge eller arbejdskraftindvandrere, så får de jo heller ikke nogen børn, der senere kan finde sig en ægtefælle i det tidligere hjemland. Så disse familiesammenføringer kan jo på langt sigt undgås eller i hvert fald begrænses ved at begrænse antallet af flygtninge og arbejdstagere, der får opholdstilladelse i Danmark.

Så det kan man jo bare gøre, hvis det altså er det, man ønsker. Men sandheden er jo, at V og K ikke ønsker at begrænse indvandringen til Danmark, da det vil skade erhvervslivets interesser. Det var jo V og K selv, der tillod den første indvandringsbølge i 1960`erne, hvor det især var ufaglærte mænd fra Tyrkiet, Pakistan og Marokko, der kom hertil, de såkaldte “gæstearbejdere”. Altså netop de mennesker, hvis børn nu med vold og magt skal forhindres i at finde sig en ægtefælle i forældrenes hjemland.

I 1973 indførte Anker Jørgensen indvandringsstop. Men det afskaffede VK-regeringen igen i 2002, dog således at det nu kun er højtuddannede arbejdstagere, der kan komme hertil. Men derfor vil det da alligevel være sådan, at en del af disse indiske og kinesiske og pakistanske familiers børn i fremtiden vil finde deres ægtefælle i Indien, Kina og Pakistan. Og de vil da også danne “parallelsamfund” dvs. bosætte sig i områder, hvor de har mest muligt tilfælles med de andre beboere.

Så hvis disse ting virkelig er så farlige, så må man jo lade være med at tillade indvandring af arbejdstagere og nøjes med til at tage imod det begrænsede antal flygtninge, som Danmark ifølge FN´s flygtningekonvention er forpligtet til at give asyl.

Man kan ikke løse cirklens kvadratur ved at foretage dybe og urimelige indgreb i sine egne borgeres frihedsrettigheder. Så på dette som på andre punkter må man vælge mellem at blæse eller have mel i munden.

Dansk udlændingepolitik har længe haft et strigende behov for at blive udsat for et realitetscheck, og forhåbentlig kan denne dom fra EF-domstolen medvirke til, at det sker.

[Kim P. Nyberg]

Jeg bemærkede i et link fra MSH, at en sag mere er på vej igennem EU-Domstolen. Den har nummer C-434/09, McCarthy, og handler om, hvorvidt en unionsborger med statsborgerskab i 2 EU-lande kan påberåbe sig EU-retten til familiesammenføring i det land vedkommende bor i, uden nogensinde at have boet i det andet medlemsland.

Man kan se generaladvokatens forslag til afgørelse ved at gå ind på www.curia.eu, klikke på "da" og skrive 434/09 i sagsnummerfeltet.

[fundiver199]

I den sag foreslår generaladvokaten så en tolkning, der går imod borgeren. Men man kan sige, at sagen for så vidt er overflødiggjort, hvis Zambranodommen skal tolkes så udvidende, som vi tror eller håber. For så vil kvinden jo have ret til familiesammenføring pga. sit britiske statsborgerskab og behøver ikke at forlade sig på sit irske. Det bliver derfor spændende at se, om domstolen kommer med nogle henvisninger til Zambrano, når den afsiger sin kendelse i den sag.

[MSH]

I generaladvokatens forslag til Domstolen i McCarthy henviser han selv til generaladvokat Sharpstons udtalelse i Zambrano, og erkender, at HVIS domstolen følger Sharpstons ræsonnement (som den som bekendt gjorde), så er retsstilstanden i EU-retten fundamentalt ændret.

Forskellen på Zambrano og McCarthy er den, at Fru McCarthy i følge generaladvokaten har modtaget understøttelse og derved ligget sin egen stat til byrde, hvilket forhindrer, at hun kan falde ind under opholdsdirektivet (stærkt nedkogt referat frit fra min hukommelse).

Jeg tvivler kraftigt på, at Domstolen vælger at flip-floppe få måneder efter dens dom I Zambrano-sagen, og vende på en tallerken i McCarthy. I stedet tror jeg faktisk, at Domstolen muligvis vælger at benytte lejligheden til YDERLIGERE at fjerne noget af den usikkerhed, som stadig præger situationen efter Zambrano.

Hvordan den vælger at gøre dette, kan man endnu kun gætte om. Ingen tvivl om, at de grundlæggende rettigheder og deres fortsatte eksistens vil blive opretholdt af EU-domstolen.

MSH.

[fundiver199]

Ja fru McCarthy har hele sit voksne liv levet af socialhjælp og ville derfor ikke have haft ret til ophold i Storbritannien som irsk statsborger. Når hun har opholdt sig i Storbritannien, så har det alene været i kraft af sit britiske statsborgerskab, som også var det, hun fik først.

Denne situation er i sig selv interessant for danskere, idet den svarer til, at en dansk statsborger opholder sig i Sverige men kun har ret hertil pga. den nordiske aftale.

Generaladvokaten argumenterer her for, at "ophold" i opholdsdirektivets forstand skal tolkes som et ophold, hvor betingelserne for ophold ifølge direktivet har været opfyldt. Og det tror jeg egentlig, at domstolen vil følge.

Jeg tror derfor, at domstolen vil følge generaladvokatens indstilling og sige, at fru McCarthy ikke kan kræve ophold i Storbritannien til sin mand efter opholdsdirektivets regler.

Men det spændende bliver så, hvad domstolen siger om hendes rettigheder som unionsborger.

Også her må man dog sige, at hun står meget svagere end de to Zambranobørn. De to Zambranobørn kunne således ikke rigtig selv gøre noget for at sikre sig, at de kunne nyde godt af deres ret til ophold på unionens område.

Men det må man vel sige, at fru McCarthy godt kunne gøre. Det fremgår således ikke af sagen, at hun skulle være syg og dermed ude af stand til at arbejde, og hun er jo heller ikke førtidspensioneret. Og afslaget på FS er jo efter alt at dømme givet alene fordi, hun lever af bistandshjælp og har gjort det hele sit voksne liv.

Så her kunne vi godt få en test af, om medlemslandene i EU evt. kan tillade sig at forlange, at folk også selv skal gøre blot en minimal indsats for at kunne nyde godt af deres rettigheder.

[MSH]

http://cmr.jur.ru.nl/cmr/docs/Zambrano.pdf

Does the logic also apply to third country national spouse and other family members?
There does not seem to be any obvious reason why the argument should be any
different if the third country national family member were a spouse rather than a
child. The CJEU will have a chance to address this is a pending case McCarthy.

[Kim P. Nyberg]

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag ... 5107_1.htm

Hvis man hører lydfilen i linket her, og sammenholder det med diverse politikeres udmeldinger om at ignorerer EU-Domstolens afgørelser, vil man høre, at mulighederne for at stække Domstolens magt ikke bare er vanskelig. Det er nærmere en umulighed. Professoren i indslaget, som har skrevet murstenstykke juridiske afhandlinger om EU-retten, fortæller i indslaget, at det ikke engang hjælper at ændre teksten i en traktat, som jo ellers er en slags grundlov indenfor EU. For Domstolen kan erklære enhver tekst ulovlig - og så har vi balladen. Når jeg hører lydfilen, får jeg det klare indtryk, at politikernes ihærdige forsøg på at omgå Domstolens afgørelser og på at stække Domstolens magt på forhånd er dømt til at mislykkes. Kun Domstolen selv kan ændre en tidligere afgørelse, hvilket sker yderst sjældent.