Sager om familiesammenføring når næppe EU-domstolen

[fundiver199]

For mig at se er det mest bemærkelsesværdige ved den danske tolkning følgende:

”Dommen lægger konkret vægt på følgende momenter……

• Forælderen opholder sig og forsørger det mindreårige unionsborger barn i den medlemsstat, hvor barnet bor og er statsborger.”

Jeg kan selv med min bedste vilje ikke se, at det forhold, at faderen opholder sig i Belgien, omtales noget som helst sted i dommen. Der tales om, at han ”forsørger” børnene, og at børnene opholder sig i Belgien. Og hvis ”forsørger” af IM fortolkes på den måde, at han her og nu tjener penge, så var dette netop ikke tilfældet. For hele sagen handlede jo om, at han var arbejdsløs, og at Belgien ikke ville udbetale ham arbejdsløshedsunderstøttelse.

Så hvis Danmark har tænkt sig at give afslag til alle forældre, som ikke både opholder sig og arbejder/tjener penge i Danmark, så er man mildt sagt ude på tynd is. Det afgørende må i stedet, som mh er inde på, være, at der er tale om forældre, der har forsørgelsespligten over for børnene.

Det er så rigtigt, at EU-domstolen ikke tog stilling til moderens ret til ophold, og dermed kan der måske siges at herske en vis usikkerhed om, hvorvidt børn har ret til at have begge deres forældre hos sig, eller om den ene er nok. Og det er så her, at FN´s børnekonvention og EMRK kommer ind i billedet, når det spørgsmål engang skal afklares sammen med spørgsmålet om voksnes ret til at have deres ægtefælle hos sig.

Jeg bemærkede i øvrigt, at Ministeriets jurister selv forventer, at EU-domstolen i fremtiden vil klarlægge rækkevidden af den ret til ophold, som unionsborgerskabet giver, i nye sager. Og juristerne skriver direkte, at der hersker ”stor usikkerhed” om denne rækkevidde.

Men alligevel vælger man altså en tolkning, der begrænser rækkevidden absolut mest muligt. Og det på trods af, at der er tale om en direkte tolkning af TEUF artikel 20 og dermed noget, der i princippet får retsvirkning med tilbagevirkende kraft fra 1993.

Eller med andre ord kan en stor del af de afslag på familiesammenføring til en dansk statsborger, som er givet siden 1993 og navnlig siden 2002, vise sig at være ulovlige. Men det føler regeringen altså ikke bør forhindre den i at indføre ny lovgivning, som vil medføre endnu flere afslag.

Men Søren Pinds ord er det vel bare en "procesrisiko", som man er villig til at løbe...

[MSH]

Den franske version, som må formodes at være 'originalen' de andre sprogversioner er oversættelser af, bruger udtrykket:

"dont elle assume la charge"

Nu må jeg tilstå, at jeg aldrig har studeret fransk men umiddelbart finder jeg heller ikke her tegn på at en strengt økonomisk forsørgelse lægges til grund.

Som yderligere støtte for mit argument kan anføres, at Domstolen tydeligt skelner i mellem effekten af en nægtelse af OPHOLDTILLADELSE og så nægtelsen af en ARBEJDSTILLADELSE, i præmis 44:

"44 En sådan nægtelse af ophold må derfor anses for at indebære, at disse børn, der er unionsborgere, vil blive nødsaget til at forlade Unionens område for at følge deres forældre. På tilsvarende måde forholder det sig, hvis en arbejdstilladelse ikke tildeles en sådan person, idet han risikerer ikke at have tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og sin familie, hvilket også for hans børn, der er unionsborgere, vil indebære, at de vil blive nødsaget til at forlade Unionens område. Under sådanne omstændigheder kan de reelt ikke udøve kerneindholdet i de rettigheder, som de er tildelt ved deres status som unionsborgere."

Domstolen påpeger at en nægtelse af opholdstilladelse vil medføre at børnene vil blive nødsaget til at følge deres forældre ud af Unionens område. Men lige efter udtaler Domstolen, at det er nægtelsen af arbejdstilladelse, der risikere at påvirke tredjelandsforælderens evne til at FORSØRGE sine unionsborger-børn.

Sådan som jeg læser ovenstående, så gør Domstolen her opmærksom på, at man risikerer, at unionsborgerbarnet for at kunne være sammen med BEGGE sine forældre må forlade Unionens område, og dette forhold er tydeligt adskilt fra hele forsørgelsesproblematikken.

MVH,

MSH.

[fundiver199]

Godt set MSH. Flertalsformen "forældre" må naturligvis forstås sådan, at dommerne betragter det som en selvfølge, at familien ønsker at forblive samlet. Så hvis faderen udvises, må moderen og børnene naturligvis følge med. Og hvis faderen tildeles en ret til ophold, så får moderen det også via familiesammenføringsdirektivet, så naturligvis behøver domstolen ikke at skære sådanne trivialiteter ud i pap.

Og belgien har jo heller ikke taget nogen skridt til at udvise moderen ud fra den påstand, at børnene da sagtens kan nøjes med deres far...

[Kim P. Nyberg]

MSH,

Ja, som der står i kursiv på absolut nederste linie i dommen, er processproget fransk i Zambrano-afgørelsen.