nye stramninger, igen igen

Her kan du dele links til interessante sider eller artikler med andre brugere.

Redaktører: ZB, AUG Board

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: nye stramninger, igen igen

Indlæg af fundiver199 » 17.03.2010 07:36:52

Rygterne fra Integrationsministeriet (og det er kun rygter, indtil lovforslaget fremlægges) går på, at stramningerne i reglerne for at få permanent opholdstilladelse også vil komme til at ramme dem, der allerede har boet i Danmark i mange år.

Dette er mere vidtgående, end da man strammede reglerne for fast opholdstilladelse i 2007, så desværre ser det ud til, at svaret er "ja". Men det er jo sådanne detaljer, der også kan ændre sig undervejs i forbindelse med godkendelse af forliget i forligspartiernes folketingsgrupper eller måske ved 2. behandlingen i Folketinget, hvor der kan fremsættes ændringsforslag.

Og når ÆUG skal afgive høringssvar, så vil vi naturligvis bl.a. argumentere for, at man ikke bør lovgive med tilbagevirkende kraft for mennesker, som allerede har boet i Danmark i mange år.

Og så er spørgsmålet jo, om et sådant synspunkt måske vil vinde gehør blandt nogle af medlemmerne af forligspartiernes folketingsgrupper, samt hvordan partierne uden for forliget stiller sig til lovforslaget.

Da stramningerne i 2007 blev vedtaget, var der faktisk 3 af Venstres folketingsmedlemmer, der stemte imod, så allerede dengang var der altså folk i regeringspartierne, som mente, at nu gik man for vidt, og som var så utilfredse med det, at de benyttede sig af deres grundlovssikrede ret til kun at følge deres egen overbevisning.

Der var således næppe tale om, at Venstre dengang stillede sine folketingsmedlemmer frit, så det var en ret stærk "statement", de 3 kom med dengang. Den ene af de 3 er i øvrigt pikant nok den siddende integrationsminister :D

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Re: nye stramninger, igen igen

Indlæg af krikris » 17.03.2010 09:51:00

Og samtidig er der så alle som er kommet ind via EU retten, som uden de store sværslag kan få permanent opholdstilladelse efter 5 år. Den vinkel var måske også værd at få ud i medierne, for meget få kender egentlig til den himmelvide forskel til er i krav til ægtefæller alt efter om opholdstilladelse er givet efter nationale regler eller EU retten...

Juma
Indlæg: 325
Tilmeldt: 08.06.2007 09:03:36
Geografisk sted: Danmark
Kontakt:

Re: nye stramninger, igen igen

Indlæg af Juma » 17.03.2010 18:26:00

Bortset fra den nye regel, hvor man ikke må have modtaget offentlig hjælp i de tre år inden ansøgning, hvor det i dag er et år, så hører de nye regler vel strengt taget ikke under denne tråd, der vedrører selve familiesammenføringen?

Namlakhorn
Indlæg: 32
Tilmeldt: 01.12.2009 12:06:07

Re: nye stramninger, igen igen

Indlæg af Namlakhorn » 19.03.2010 07:16:12

krikris skrev:Og samtidig er der så alle som er kommet ind via EU retten, som uden de store sværslag kan få permanent opholdstilladelse efter 5 år. Den vinkel var måske også værd at få ud i medierne, for meget få kender egentlig til den himmelvide forskel til er i krav til ægtefæller alt efter om opholdstilladelse er givet efter nationale regler eller EU retten...
Aha, vil det sige at hvis man har fået opholdskort i Danmark efter EU-reglerne (f.eks. ved at have været bosat i 3-4mdr i Sverige med sin danske ægtefælle, og derefter flytte fra Sverige til Danmark), så vil man når man har boet i Danmark i 5 år kunne få permanent opholdstilladelse uden disse krav som er nævnt i denne tråd?

Hvilke krav er der ellers til at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark når man er familiesammenført efter EU-reglerne?

Vh
Namlakhorn

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Re: nye stramninger, igen igen

Indlæg af krikris » 19.03.2010 07:26:44

Ja, efter 5 år får man som udgangspunkt permanent opholdstilladelse, Hvis du går ind på Nyidanmarks hjemmeside og læser bekendtgøreslsen for POT efter EU retten. Jeg venter bare på at der en kvik journalist der tager fat i den historie, for det har strammerne været gode til at dysse ned politisk set :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: nye stramninger, igen igen

Indlæg af fundiver199 » 19.03.2010 10:02:00

Ja og måske skulle ÆUG selv forsøge at gøre pressen opmærksom på det? Det vil vi lige tænke over i bestyrelsen...

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: nye stramninger, igen igen

Indlæg af Kim P. Nyberg » 22.03.2010 11:20:45

For mig at se indeholder den nye aftale både pisk og gulerod.

Det positive er - som det også fremgik af Søndagsfrokosten på P1 i går - at opholdstiden for udlændingen er beskåret fra syv til fire år. Af udsendelsen kom der den synsvinkel på pointsystemet, at det dog trods alt er bedre at fokuserer på det positive i mennesker, end det er at diskuterer de to modpoler selvfede danskere vs. muslimske mørkemænd. Ved at fokuserer på det sidste, går vi Dansk Folkeparti's ærinde. Pointsystemet kan derfor bruges til en langt mere positiv integrationspolitik. Så på den vis har integrationsministeren virkelig vredet armen rundt på DF.

Det negative er, at stemmeretten er udskudt et år (dette stemmer efter min opfattelse ikke overens med målet i pointsystemet om at deltage mere aktivt i den demokratiske proces), samt at den herboende part ikke må have modtaget sociale ydelser i tre år forud for ansøgningen om FS, hvor det i dag kun er ét år. Med de økonomiske tider vi befinder os i for nuværende, mener jeg det er et ret skidt tidspunkt at indføre denne stramning. Modsat kan man positivt sige om det, at tre år viser en bedre "polstring" rent økonomisk end ét år gør.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Juma
Indlæg: 325
Tilmeldt: 08.06.2007 09:03:36
Geografisk sted: Danmark
Kontakt:

Re: nye stramninger, igen igen

Indlæg af Juma » 22.03.2010 12:10:38

"Det positive er - som det også fremgik af Søndagsfrokosten på P1 i går - at opholdstiden for udlændingen er beskåret fra syv til fire år"

Det er et blålys, efter min mening.

Idag skal man have 2 1/2 års fuldtidsarbejde og dansk på et vist niveau. Det kan man i BEDSTE FALD klare på 5 1/2 år. (tre års sprogskole og i arbejde med det samme, hvad man næppe kommer).

Nu er det ikke længere nok. Hvordan kan det være en forbedring?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: nye stramninger, igen igen

Indlæg af fundiver199 » 22.03.2010 15:18:22

Man kan jo godt arbejde, samtidig med at man går på sprogskolen. Det er der vel trods alt temmelig mange, der gør, selvom jeg ikke kender til nogen tal på området. Men ellers vil jeg da give Juma ret. En af måderne at samle de ekstra 30 point er at arbejde i 4 år i stedet for 2½. Men har man arbejdet i 4 år, så kan man under de nuværende regler få PUT efter 5 år. Så det er en ret minimal forbedring, at man nu kan få det ef-ter 4 år, hvis man kom i arbejde, straks man satte sine ben i Danmark og man også har deltaget i forenings-arbejde eller bestået en ny prøve, som bliver næsten lige så svær som indfødsretsprøven. Man kan dog også opnå sine 15 ”erhvervspoint” ved at bestå dansk på niveau 3 i stedet for 2, og det er der måske trods alt flere, som kan nå inden for 4-5 år. Så dem, der er kvikke til at lære sprog, vil nok kunne på PUT hurtigere end i dag.

dotGusten
Indlæg: 539
Tilmeldt: 24.01.2008 14:33:12
Geografisk sted: Abidjan, Côte d'Ivoire
Kontakt:

Re: nye stramninger, igen igen

Indlæg af dotGusten » 22.03.2010 17:26:49

EmY_77 skrev:@ krikris : ikke alle er gode til sport!
Der findes jo også mange andre foreninger, hvor man ikke behøves at være godt til sport.

Næsten alle interessesfærer er dækket af foreninger. Find foreninger i din kommune her: www.google.com

Her er et eksempel på foreninger i Rudersdal Kommune:
http://booking.rudersdal.dk/SearchAss/SearchAss.aspx

Alt fra Birkeris Folkemusikensemble, Birkerød Brætspil, Søllerød Golfklub, De Danske Spejdere (DDS) til Birkerød Pistolskytteforening og Venstre i Søllerød.

Mange af foreningerne har svært ved at skaffe folk til bestyrelser, men det kræver at man har lidt tid at investere i foreningen (og dermed sin integration)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: nye stramninger, igen igen

Indlæg af fundiver199 » 22.03.2010 19:40:44

Ideen om at lade folk optjene point via foreningsarbejde er efter min mening overhovedet ikke gennemtænkt. For hvordan skal man dokumentere og kontrollere, om folk virkelig har været aktive i en forening og i tilstrækkeligt omfang? Det er jo ikke liiiiiige så nemt som at kontrollere, om folk har arbejdet eller bestået en prøve.

Man kan forestille sig mange sjove fænomener opstå i de kommende år med foreninger, som pludselig har et væld af bestyrelsesmedlemmer eller trænere eller hvad ved jeg, og det skal da nok blive gevaldigt underholdende for de ansatte i Udlændingeservice at sidde og tage stilling til, hvad der er reelt foreningsarbejde og hvad, der ikke er. De har jo heller ikke ret meget andet at lave i forvejen.....

Jeg synes mest af alt, denne ide ligner en ny politisk maveplasker fra burkaordfører Naser Khader :lol:

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Re: nye stramninger, igen igen

Indlæg af krikris » 22.03.2010 20:13:16

Imens de ægetfæller, som så er FS via mere og mere vanvittige danske nationale regler, slider sig op i sprog skole i foreninger jobs og opgradringskurser og intergrationsprøver i dit og dat for at bevise at de nu har ret til at søge om POT som gode nye potentielle arbejdsdugelige danske borgere, kan de, via EU retten FS ægtefæller, lægge sig bedre til rette på sofaen derhjemme, fatte godt om fjernbetjeningen til kanaler på f.eks hjemlandets sprog, og ellers bare vente 5 år, imens de forsørges af deres danske ægtefælle og så får de deres POT. De eneste de skal bevise det er at de har ligget på sofaen i Danmark i alle 5 år :lol:
Dette skal forstås humoristisk, men med et stænk af dyb alvor.

mbp
Indlæg: 121
Tilmeldt: 17.06.2009 19:02:19

Re: nye stramninger, igen igen

Indlæg af mbp » 22.03.2010 20:24:10

Du har jo så fuldstændig ret, Krikris.

Desværre.

Det virker nærmest tragikomisk, men det er regeringen incl. DF åbenbart ikke i stand til at se. :( eller også er de?

Kroshka
Indlæg: 208
Tilmeldt: 14.12.2008 14:19:31
Geografisk sted: Odense

Re: nye stramninger, igen igen

Indlæg af Kroshka » 22.03.2010 20:30:24

tja, man må håbe et par gæve jounalister når at få bragt nogle af de her sammenligninger frem i lyset foran kameraet - så tror jeg at selv de mest tykpannede vil kunne se, at dette ikke er skruet helt hensigtsmæssigt sammen og at det her må være en ommer...
Senest rettet af Kroshka 27.03.2010 17:32:39, rettet i alt 1 gang.

Kroshka
Indlæg: 208
Tilmeldt: 14.12.2008 14:19:31
Geografisk sted: Odense

Re: nye stramninger, igen igen

Indlæg af Kroshka » 27.03.2010 17:17:43

Er 3. behandlingen af dette den 14. april 2010? Og vil det så være den samme dato, der skal stemmes om at vedtage loven?

Besvar