Ny minister kræves ind i Sirapat-sagen

[Kim P. Nyberg]

Sagen skulle ifølge det nu nedlagte Integrationsministerie have været afgjort senest i september, men drengens forældre har endnu intet hørt og føler sig mildest talt røvrendt af myndighederne.

http://www.metroxpress.dk/nyheder/sirap ... yjqfAJtpY/

[fundiver199]

Det er mit indtryk fra ÆUG`s forum såvel som ÆUG`s rådgivning, at alle, der klager over et afslag på familiesammenføring, om det så er efter danske regler eller EU-regler, pt. venter i langt over ½ år og nogle gange i mere end 1 år.

Jeg ved ikke, hvad der foregår i den afdeling i Integrationsministeriet (nu Justitsministeriet), hvor de behandler de sager, men ok er det så absolut ikke. Disse sager er normalt ikke "rocket science", så en generel sagsbehandlingstid på højest 3 måneder ville være mere rimeligt.

Men sandsynligvis er det jo noget med, at der er afsat meget få medarbejdere til at behandle mange klager, og at de jo endelig ikke må give folk medhold. Så de skal bruge oceaner af tid på at finde selv de mest søgte og langt ude argumenter for at fastholde afslagene.

Måske skinner mine holdninger og fordomme lidt igennem her, men det er s.. ærlig talt sådan, at det ser ud udefra.

[MSH]

Det omkring de meget lange sagsbehandlingstider er jo i øvrigt et område, jeg ved Gud godt kan undre og ærgre mig over, at en institution som Ombudsmanden ikke af egen drift har gidet at undersøge til bunds.

Det virker unægteligt som om, at basal forvaltningsmæssig retssikkerhed kun er noget ganske få, nøje udvalgte grupper nyder godt af (og her tænker jeg jo primært på tidligere integrationsministre) mens helt almindelige, lovlydige danskere, hvis eneste brøde er at de tilfældigvis har været 'dumme' nok til at forelske sig i, og/eller få børn med tredjelandsborgere åbenbart pr. automatik kun har ret til at vente i måneder og ÅR, mens deres familieliv må sættes på stand-by indtil en eller anden ansigtsløs bureaukrat får lettet røveren, og kigget deres sagsakter i gennem.

Der er fa'me lang vej endnu før RETSSTATEN bliver indført i Danmark, hva...



MSH.

[Tanja72]

Vi ventede også på svar på vores klage i 13 mdr. Og vi har fået brev brev 3 gange at dette syldtes at der er mange sager i ministeriet og at de har travlt. Men, jeg kan ikke lade være med at undre mig over at i vores afgørelse står der så: Ministerietskal beklage den meget lange sagsbehandlingstid, og at det ikke har været muligt at træffe afgørelse i sagen indefor de for de af ministeriet udmeldte sagbehandligstider. Sagsbehandlistiden har blandt andet beroet på pricipielle overvejelser vedrørende EU-reglerne.

For mig lyder det som om de bare har løjet hver gang de skrev at de havde bare havde travlt, men i virkeligheden brugte de tiden på at finde på diverse undskyldninger til at give afslag.

[Kim P. Nyberg]

Avisen følger i dag op på sagen fra i går. Desværre vil ministeren ikke udtale sig i den konkrete sag, og dermed er den pågældende familie ikke blevet en kvist klogere på deres situation. Enhedslisten ryster på hovedet.

http://www.metroxpress.dk/nyheder/bdsko ... Ju0RQwvyo/

[fundiver199]

Jeg synes nu, at det er fair nok, at Morten Bødskov ikke vil udtale sig om konkrete sager, som hans em-bedsmænd behandler. Og også at han efter ”hele” 24 dage som minister endnu ikke er klar med konkrete forslag til, hvad der skal ændres på hans område og hvordan.

Jeg bider mere mærke i mønsteret med, at enormt lange sagsbehandlingstider for klager både i Sirapatsagen og i Tanja72 sag retfærdiggøres med det samme argument: Nemlig at sagerne ”rummer principielle aspekter”.

Og jeg er helt enig i Tanja72 vurdering af, at dette er det samme som, at de bruger oceaner af tid på at fin-de ud af, hvor stramt de nu kan tillade sig at tolke de internationale konventioner og de EU-regler, som Danmark er forpligtet til at overholde.

Og det er præcis et af de områder, hvor jeg mener, at der er behov for at presse den ny regering til at ændre praksis. For det er jo ingen naturlov, at man absolut skal tolke så stramt som muligt altid. Man kan også bare vælge at sige, at hvis der er tvivl om, hvordan konventioner og EU-regler skal forstås, så lader man tvivlen komme de berørte borgere til gode.

Eller man kan løfte sig et stykke op og ser på substansen i sagen og på, hvad der samlet set taler for, at den 13-årige Sirapat bor i Danmark hos sin mor eller i Thailand hos sin far, som sidder i fængsel. Og hvis målet ikke er, at der absolut altid skal tolkes så restriktivt som muligt, så kan man bare foretage nogle flere konkrete individuelle skøn, som er til borgernes fordel.

[Tanja72]

Sirapat har desværre fået afslag på deres klage Det er helt vildt at ministeriet kan være noget så umenneskelig efter min mening.

http://www.metroxpress.dk/nyheder/tilly ... Ld7m7tva6/

[MSH]

Følgende konklusion fra justitsministeriet's jurister kan godt bekymre mig en hel del:

"At det i henhold til FN’s Børnekonvention ikke taler imod barnets/Sirapats tarv at henvise ham til at etablere et familieliv med faren."

Dette selvfølgelig i sær set i lyset af, at Sirapat's far så vidt jeg husker sidder i fængsel?!

Hvordan man i justitsministeriet kan konkludere at det IKKE skulle være et klart brud på Børnekonventionens art. 3, der handler om barnets tarv, at henvise en 12-årig dreng til at forsøge at udøve et familieliv med en far i et THAILANDSK fængsel er mig vitterligt en gåde.

Men måske forventer juristerne at Sirapat frivilligt lader sig fængsle med sin far, så har han selvfølgelig både kost og logi så længe...

MSH.

[Kim P. Nyberg]

MSH,

Dertil kommer jo det faktum, at faderen end ikke vil vide af sin søn. Gør kun det hele endnu mere grotesk.

[Kim P. Nyberg]

Der har i dag været denne radio-dokumentar om sagen:

http://www.dr.dk/design/www/AudioMiniPl ... 8r+indslag

[fundiver199]

Sakset fra artikelen på Metroexpres:

.................................

Justitsministeriet begrunder i hovedtræk afslaget med følgende:

1) At Sirapat har haft det meste af sin opvækst og skolegang i Thailand, ikke er blevet præget af danske værdier og normer og derfor ikke har mulighed for en vellykket integration.

At han gennem seks måneder har boet i Danmark hos sin mor og danske stedfar samt gået i en dansk modtageklasse og ifølge erklæring fra hans lærer hurtigt lærte dansk, tillægger ministeriet mindre betydning.

2) At der ifølge ministeriet intet synes at være til hinder for, at han kan bo hos sine bedsteforældre, sin far eller ’onkler og tanter’ i Thailand.

At han i dag bor hos sin skolelærer i Bangkok, fordi han ingen kontakt har til sin far, at hans farmor og farfar i Thailand ifølge Sirapats danske familie er blevet for gamle og syge til at tage sig af ham, og at hans moster og hans mors fætter ikke længere vil have ham boende, tillægger ministeriet mindre betydning.

3) At ’det afgørende er det faktiske forhold mellem forældrene og barnet’.

At Sirapat ingen kontakt har til sin far i Thailand, finder ministeriet ikke godtgjort, selv om Sirapat i dag bor hos sin skolelærer og før det hos sin moster, sin mors fætter og sin farmor og farfar i nævnte rækkefølge. .

4) At intet hindrer Sirapats mor i at flytte til Thailand.

At hun fået barn med sin danske mand i Danmark og har arbejde her i Danmark, tillægger ministeriet ikke betydning.

5) At Sirapats far ikke lider af alvorlig sygdom eller handicap og derfor vil være i stand til at tage sig af Sirapat.

At faren ikke vil kendes ved Sirapat, finder ministeriet ikke godtgjort. Det selv om Sirapat, siden moren rejse til Danmark, har boet hos først sin farmor og farfar, så sin mor i Danmark, derpå sin mors fætter, herefter sin moster og nu sin skolelærer i Thailand.

6) At det i henhold til FN’s Børnekonvention ikke taler imod barnets/Sirapats tarv at henvise ham til at etablere et familieliv med faren.

At faren ikke vil kendes ved ham, finder ministeriet ikke godtgjort.

7) At Sirapats mor ved sin indrejse til Danmark i 2007 oplyste, at hun ikke havde til hensigt at blive genforenet med Sirapat, og at det var hendes egen beslutning at indrejse til Danmark uden Sirapat.

At hun skiftede mening, da hun havde etableret sig i Danmark og fået forældremyndigheden over Sirapat ved de thailandske domstole, tillægger ministeriet mindre betydning.

9) At Sirapats mor kan fortsætte ’familielivet’ med Siripat i samme omfang, som da hun selv valgte at rejse til Danmark uden Sirapat.

At moren – efter at have etableret sig i Danmark med sin danske mand og efter at have fået forældremyndigheden over Sirapat – ønsker at få sin søn til Danmark, tillægger ministeriet mindre betydning.

.................................

Som en generel kommentar må man sige, at der åbenbart skal rigtig meget til at overbevise Justitsministeriet om, at der kan foreligge nogen som helst konkrete og væsentlige grunde til at fravige det, der er hovedprincippet i den danske lovgivning.

Ministeriet finder det f.eks. ikke godtgjort, at Sirapat ikke har kontakt med sin far. Men spørgsmålet er, hvordan familien overhovedet har mulighed for at godtgøre dette, når Ministeriet tilsyneladende bare fejer alle de oplysninger, der bliver fremlagt i sagen, af bordet som irrelevante eller "af mindre betydning".

Sagt lidt sarkastisk, så er det eneste, der har "større betydning" i en sag åbenbart, at der skal gives afslag, fordi det er vigtigt at føre en "stram udlændingepolitik". Og det er en holdning og skrivestil, jeg kan genkende også fra US afslag i sager om familiesammenføring.

En anden standardformulering er f.eks. "Det forhold, at deres ægtefælle....... og at....... kan ikke føre til en anderledes vurdering af sagen".

Ud fra omtalen i medierne vil jeg mene, at Sirapat-sagen bør prøves ved domstolene som en principiel sag, og hvis den også tabes der, bør den sendes ned til EMD.

[fundiver199]

En interessant passus i afgørelsen er også denne:

"At moren – efter at have etableret sig i Danmark med sin danske mand og efter at have fået forældremyndigheden over Sirapat – ønsker at få sin søn til Danmark, tillægger ministeriet mindre betydning."

Det ligger jo inplicit i hele loven, at man tillægger forældrenes egen vurdering af, hvor det er bedst for deres barn at opholde sig, "mindre betydning". Og dermed griber den danske stat jo sådan set ind i noget fuldstændig grundlæggende nemlig forældremyndigheden.

Staten ved bedre end forældrene selv, hvad der er godt for deres barn. Og selvom loven officielt er indført netop for at sikre børnenes tarv, så bruger man den alligevel til at give afslag i sager, hvor dette fuldstændig indlysende ikke tjener barnets tarv.

Der er noget helt skævt her, men desværre har Socialdemokraterne forlig med VKO på området, så det bliver svært i denne valgperiode at få gjort det, som der egentlig er behov for. Nemlig fuldstændig at skrotte den lovgivning fra 2004, som begrænser børns ret til at blive genforenet med deres forældre i Danmark.

Et generelt retskrav på FS for børn under 18 år på det tidspunkt, hvor deres forældre selv ønsker det, er naturligvis det eneste fornuftige og rimelige. Og det eneste der med sikkerhed kan forhindre flere "Sirapatsager".

[Kim P. Nyberg]

Radikale vil have handling NU i sager om børn, der er nægtet FS med deres herboende forældre.

Moderen til Sirapat går nu rettens vej for at få sønnen tilbage til Danmark. Det bliver op ad bakke, vurderer ekspert. I artiklen herunder er der et link til denne del af sagen.

http://www.metroxpress.dk/nyheder/r-lov ... pKjzgNK1U/

[fundiver199]

Det, som advokaten siger, er vel sådan set, at de danske domstole ikke gør deres arbejde ordentligt i den slags sager, men blot "gummistempler" de danske myndigheders tvivlsomme afgørelser. Det er sådan set en hård anklage mod det danske retsvæsen. Og hvis det er rigtig, så er der vist ikke andet at sige, end at så må sagen sendes ned til EMD.