Relevante afgørelser fra Ankestyrelsen

Her kan du dele links til interessante sider eller artikler med andre brugere.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Kim P. Nyberg
Indlæg: 3502
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Relevante afgørelser fra Ankestyrelsen

Indlæg af Kim P. Nyberg » 01.07.2011 12:39:48

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har truffet 2 afgørelser om EU-borgeres ret til hjælp.

Beskæftigelsesudvalget fandt i begge sager, at en kommune konkret skal vurdere i hver enkelt sag, om kommunen forventer, at statsforvaltningen vil anse en EU-borgers ophold i Danmark for lovligt i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen.

Den første sag handlede om en EU-borger, hvis opholdsbevis var udstedt under forudsætning af lønnet beskæftigelse. Efter 16 ugers beskæftigelse sagde han sit job op, da han var utilfreds med lønnen. Han søgte om hjælp 5 måneder efter, at han stoppede med jobbet. Han kunne ikke godtgøre, at han i den periode havde været til rådighed for arbejdsmarkedet eller havde haft midler til at forsørge sig selv.

Beskæftigelsesudvalget fandt, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at EU-borgeren havde lovligt ophold i Danmark. EU-borgeren havde derfor hverken ret til kontanthjælp eller starthjælp.

http://www.ast.dk/afgoerelser/principaf ... 03-11.aspx

Den anden sag handlede om en EU-borger, hvis opholdsbevis var udstedt til ham som samlever. EU-borgeren søgte om hjælp i umiddelbar tilknytning til, at "hovedpersonen" ikke længere kunne forsørge ham og samtidig med, at han tilmeldte sig jobbørs. "Hovedpersonen" søgte sideløbende om yderligere beskæftigelse.

Beskæftigelsesudvalget fandt, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at EU-borgeren havde lovligt ophold i Danmark. EU-borgeren havde derfor ret til starthjælp. Der var ikke afledet ret til kontanthjælp som følge af, at han var samlever til en EU-arbejdstager.

http://www.ast.dk/afgoerelser/principaf ... 02-11.aspx

Af andre afgørelser fra styrelsen, som netop er offentliggjort:

En udenlandsk kvinde, som var familiesammenført og gift med en herboende dansk mand, var ikke berettiget til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, idet hun ikke led et indtægtstab i forbindelse med pasning af datteren i hjemmet, men derimod et indtægtstab i forbindelse med indrejsen og opholdet i Danmark.

Kvinden havde ikke haft en indtægt, inden hun søgte om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, og det var ikke godtgjort, at hun havde indgået en aftale om ansættelse. Endvidere havde ægtefællen ifølge udlændingelovgivningen pligt til at forsørge kvinden.

http://www.ast.dk/afgoerelser/principaf ... 91-11.aspx

En kvinde, der ikke arbejdede, og som opholdt sig i et andet EU-land med sin udstationerede ægtefælle, havde ikke ret til forskudsvis udbetalt børnebidrag fra Danmark.

Hun opfyldte ikke kravet om fast bopæl her i landet, og hun var ikke omfattet af reglerne om fravigelse af bopælskravet.

Da hun ikke var arbejdstager, havde hun ikke ret til børnebidrag på baggrund af forordning 1408/71. Den bidragspligtige var efter det oplyste heller ikke arbejdstager i eller for Danmark. Forordningen gav ikke arbejdstagerens, det vil sige den udstationerede ægtefælles, familiemedlemmer selvstændig ret til familieydelser.

http://www.ast.dk/afgoerelser/principaf ... 08-11.aspx
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Besvar