De nye familiesammenføringsregler er ren symbolpolitik, når det gælder muligheden for at få en ægtefælle til Danmark fra et land uden for EU.
Det siger både organisationen Ægteskab uden Grænser og EU-ekspert Marlene Wind, som begge vurderer at antallet af danskere, som i stedet for vil bruge EU-reglerne til at få en ægtefælle til landet, vil stige kraftigt.
Den såkaldte Sverigesmodel, hvor parret først er nødt til at bosætte sig i et andet EU-land, ofte Sverige, virker nemlig lige så godt efter, som før det nye pointsystem for udenlandske partnere bliver indført.
Nye regler ændrer intet
Og Sverigesmodellen kan bruges af i hvert fald 80 procent af de, som søger familiesammenføring herhjemme.
»De nye regler vil ikke ændre noget som helst. Det er i høj grad symbolpolitik og opvarmning til valget - et signal om at man har strammet yderligere, som man håber at få stemmer for«, siger professor i europæisk integration ved Københavns Universitet, Marlene Wind.
Pointsystem skal stoppe uuddannede
Det såkaldte pointsystem i forbindelse med familiesammenføring bliver indført som led i en ny udlændingeaftale med Dansk Folkeparti.
Systemet skal gøre det lettere at få veluddannede, veltalende og erhvervsaktive vesterlændinge til landet, ligesom det giver point, hvis parret bosætter sig udenfor et udsat boligområde, også kaldet en ghetto.
Dermed bliver det nemmere at få sin veluddannede amerikanske ægtefælle til landet, end det har været indtil nu, hvorimod det bliver stort set umuligt at få en lavuddannet afrikansk ægtefælle til landet, som måske stadig har til gode at beherske et vestligt sprog.
Pointsystemet kommer samtidig til at gælde alle, også udenlandske ægtefæller over 24, som hidtil har kunnet komme ind, så længe familien kunne forsørge sig selv.
Tre måneder i Sverige
Den såkaldte 24-årsregel var i sin tid en af årsagerne til, at unge danskere gav sig til at bosætte sig Malmø med deres udenlandske ægtefælle.
Med den såkaldte Metock-dom blev Sverigesmodellen endnu mere relevant. Enhver dansker i Sverige (eller svensker i Danmark for den sags skyld, red) har nemlig ret til at have sin udenlandske ægtefælle ved sin side, uanset oprindelsesland.
Og har man først boet sammen i et andet EU-land, har man også ret til at bo sammen i Danmark, fastslog Metock-dommen.
Det vil i praksis sige, at en 19-årig dansker, som ikke må blive familiesammenført med sin pakistanske hustru, i stedet kan flytte til Sverige i tre måneder, bo sammen med hustruen der, og så flytte til Danmark sammen efterfølgende.
I så fald sker sammenflytningen i Danmark efter EU-reglerne i stedet for de nationale regler. Dermed er danske regler som for eksempel det danske pointsystem ikke længere relevante.
Langt flere vil tage via Sverige
Med den nye udlændingeaftale og dermed pointsystemet, vil alle, også dem over 24 som ønsker at blive familiesammenført med en udlænding, som ikke passer ind i regeringens definitioner på nyttige udlændinge, få nytte af Sverigesmodellen (som i virkeligheden kan praktiseres i alle EU-lande. red.).
Det betyder også, at langt flere vil benytte sig af et EU-ophold, vurderer både Ægteskab uden Grænser talsmand Lars Kyhnau Hansen og professor i europæisk integration ved Københavns Universitet, Marlene Wind.
»Det er ubestrideligt korrekt, at man kan bruge Sverigesmodellen, også efter de nye regler. Vi forventer, at flere vil benytte modellen med at bo i et EU-land, og det vil vi da også klart anbefale, at de gør«, siger Ægteskab uden Grænser talsmand Lars Kyhnau Hansen.
»Dermed er de stort set ligestillet med alle andre borgere, når de kommer tilbage til Danmark. Ægtefællen får opholdskort i fem år, og derefter gøres det tidsubegrænset uden yderligere krav, og ægtefællen vil kun kunne udvises, hvis de er en urimelig byrde for det sociale system«, siger talsmanden.
Dem uden statsborgerskab får problemer
Han understreger, at de nye regler vil få betydning for nogle grupper. De godt ni procent, som ikke har dansk statsborgerskab, vil ikke kunne bruge modellen, fordi de ikke er EU-borgere, og dermed heller ikke berettiget til at bruge EU-reglerne.
De må gå efter statsborgerskab først.
De som ikke har ressourcer eller mulighed for at bruge tre måneder i et andet EU-land, hvor de skal være selvforsørgende, vil naturligvis heller ikke bruge modellen.
Og så er der de ti procent, som er flygtninge. De kan heller ikke bruge modellen, men kan i stedet få dispensation fordi de af gode grunde ikke kan bo med ægtefællen i hjemlandet.
Overordnet set, vil modellen blive mere attraktiv, alt efter hvor mange point, den endelige aftale vil kræve, at udlænding har for at kunne flytte sammen med en dansker i Danmark.
»Det kommer an på, hvad indholdet bliver i pointsystemet. Hvis det betyder at 95 procent af ansøgerne opfylder kravene, vil det jo ikke betyde så meget, men hvis det kun er 20 procent, som opfylder kravene, er det jo et meget stort antal mennesker, som står i situationen«, siger Ægteskab uden Grænser talsmand Lars Kyhnau Hansen
Absolut ingen forskel
Marlene Wind bekræfter, at Sverigesmodellen fortsat virker - også med de nye familiesammenføringsregler.
Forskellen er, at den pludselig angår alle danskere, som vil have en ægtefælle fra et tredjeland til Danmark, og ikke kun de som er under 24, eller ikke kan opfylde kravet om en større kaution for ægtefællen.
»Der er absolut ingen forskel på, om Sverigesmodellen virker med de nye regler. Man skal bare have opholdt sig i et andet EU-land sammen, så må man også bo sammen i Danmark«, siger Marlene Wind.
»Selv den uudannede nordjyde, som gerne vil bo sammen med en thailænder, kan bare tage til Sverige, og opholde sig der et stykke tid, blive familiesammenført, og få den uudannede thailænder med tilbage. Der er ingen forskel på før og nu«, siger hun.
»Du kan også når som helst hente en pakistaner til landet via Sverigesmodellen, hvis du er andengenerationsindvandrer fra Pakistan. Så skal du bare sørge for at blive dansk statsborger«, siger professoren.