I sit regeringsgrundlag varsler den nye regering et paradigmeskifte på udlændingeområdet.
Da den svenske regering tiltrådte i midten af oktober, var det ikke kun det faktum, at Sverigedemokraterna for første gang fik pladsen som magtfuldt støtteparti, der var historisk. Også det regeringsgrundlag, Tidö-aftalen, som partierne præsenterede, indeholdt flere historiske kursskifte. Mest af alt på udlændingepolitikken.
»Jeg blev forbavset, fordi der var så mange forandringer på udlændingeområdet. Og det hele var Sverigedemokraternas politik. Der forekommer ikke at have været en forhandling mellem regeringspartierne. Sverigedemokraterna har bare fået hele sit program igennem«, siger Henrik Emilsson, der forsker i migration på Malmö Universitet.
Ordet paradigmeskifte er blevet brugt af mange til at beskrive den store forandring over hele linjen. Ikke et område af udlændingepolitikken er forblevet urørt, Tidö-aftalen vedrører alt fra arbejdskraftsindvandring til kvoteflygtninge og statsborgerskab. Hvis det står til regeringen, skal Sverige i den kommende valgperiode blive et af de europæiske lande, der har den strammeste udlændingelovgivning.
»I alle målinger hidtil ligger Sverige i toppen som Europas mest åbne, tolerante og generøse land, når det kommer til udlændingepolitik. Hvis regeringen gennemfører alt, hvad den har sagt, vil vi på fire år gå fra toppen til bunden«, siger Henrik Emilsson.
Den største forandring ligger i ideen om, at man som ny i Sverige skal kvalificere sig til velfærdsydelser. Selv en opholdstilladelse er ikke nok til at få adgang til kontanthjælp eller børnepenge. Dette bryder helt med velfærdsstatens principper om lighed, der har været central i Sverige siden 1960’erne, fortæller Henrik Emilsson.
»At opdele befolkningen i et A- og et B-hold tror jeg vil blive det sværeste at gennemføre. Modstanden er så stærk, derfor tror jeg ikke, at de når hele vejen«, siger han.
Et andet kontroversielt forslag er, at man vil åbne for udvisning på grund af dårlig opførsel eller såkaldt vandel . Her handler det ikke om personer, som har fået en dom, men om personer, som er for eksempel misbrugere eller prostituerede, eller som er kommet i dårligt selskab. Det er endnu uklart, hvem der skal afgøre, om man har opført sig dårligt.
Alle forslag i høring
Mens en dansk regering har kortere vej fra forslag til handling, har Sverige et såkaldt beredningskrav . Det betyder, at alle regeringens forslag skal sendes i høring og gennemgås af Lagrådet, før de skal stemmes igennem i Riksdagen. Derfor tager det længere tid – og de skarpe forslag blødes ofte op hen ad vejen. Det kommer også, tror Henrik Emilsson, til at ske med de mest vidtgående forslag. Flere af forslagene skal også tilpasses EU-retten og indebærer så store skift, at det sandsynligvis ikke vil nå at blive færdigt i løbet af denne valgperiode.
»Det er tydeligt, at man har haft Danmark som forbillede, når det gælder den stramme migrationspolitik. Til forskel fra Danmark har Sverige dog ikke nogen forbehold, hvilket indebærer, at man aldrig vil kunne gå lige så langt som Danmark. Det vil stride mod EU-retten«.
Den nye politik har også vakt stærke følelser hos de embedsmænd, der skal udføre den. I udlændingestyrelsen har en del ansatte beklaget sig over manglen på empati og retssikkerhed i den nye politik, og har truet med at sige op. Andre mener, at myndighedens ansatte må holde fast i deres rolle som upolitiske embedsmænd.
For nogle uger siden medvirkede udlændingestyrelsens generaldirektør, Mikael Ribbenvik, i SVT, hvor han blandt andet talte om forslaget om at kunne trække permanente opholdstilladelser tilbage, hvis situationen i hjemlandet ændrer sig.
»Hvis jeg havde permanent opholdstilladelse, ville jeg godt nok være urolig nu«, sagde han i programmet ’30 minutter’.
Fald i målinger
Siden regeringen tiltrådte, er de borgerlige partier og Sverigedemokraterna faldet i meningsmålingerne. Tilbagegangen skyldes primært brudte valgløfter om lavere benzinpriser og et loft over elpriserne.
Hvis der var valg i dag, ville Socialdemokraterna få 34,6 procent af stemmerne ifølge meningsmålingerne, mens Sverigedemokraterna også er gået tilbage og nu kun er Sveriges tredjestørste parti. Men de, der håber, at en socialdemokratisk regering vil rulle det hele tilbage, hvis de fik magten, kan tro om igen.
Selv om Socialdemokraterna måske ikke ville have trukket det helt så langt som Tidö-aftalen, er de på ingen måde modstandere af en strammere udlændingepolitik.
I stedet prøver de at tage æren for, at de påbegyndte ’paradigmeskiftet’ tilbage ved flygtningekrisen i 2015.
»Hvis den borgerlige udlændingepolitik bliver gennemført, vil spørgsmålet være desarmeret til næste valgkamp. Det håber Socialdemokraterna på, så kan de vende tilbage til at tale velfærd og arbejdsløshed igen, som er deres stærke emner. Og samtidig fortsætte med den stramme udlændingepolitik, som de i mange år har ønsket at gennemføre, men ikke har kunnet takket være deres støttepartier«, siger Henrik Emilsson.