Ny national lovgivning for opholdstilladelser på vej i Sverige

Her kan du dele links til interessante sider eller artikler med andre brugere.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
skaanebo
Indlæg: 11820
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Ny national lovgivning for opholdstilladelser på vej i Sverige

Indlæg af skaanebo » 22.04.2021 21:55:06

Jyllands-Posten skrev 19. april i avisen:

Ny udlændingelov skal bremse adgang til svensk opholdstilladelse

I årevis har Sverige malet et billede af sig selv som en barmhjertig og åbenhjertet nation, der tager imod mange flygtninge. Nu varsler en ny, stram lov på linje med andre europæiske landes et endeligt opgør med landets selvopfattelse.
Simone Scheuer-Hansen
International korrespondent

I årevis har Sverige på udlændingeområdet set sig selv som en barmhjertig modpol til de øvrige europæiske lande. For mens de med stramme udlændingepolitikker og skrap retorik har forsøgt at holde flygtninge og migranter væk, har Sverige i stedet påtaget sig rollen som humanitær stormagt, der har stået med – næsten – åbne arme, når flygtningene strømmede ind i Europa.

Ganske vist strammede Sverige i 2016 også sin udlændingelov midlertidigt i kølvandet på flygtningekrisen, men argumentationen lød dengang, at man så sig nødsaget til at gøre det, fordi andre europæiske lande ikke havde levet op til deres ansvar og taget imod så mange flygtninge, som de egentlig burde.

Smuldrende selvopfattelse

Nu tegner der sig imidlertid et billede af et større skifte i den svenske udlændingepolitik. Et skifte, der permanent bringer Sverige på linje med andre europæiske lande, og som ifølge en migrationsekspert vil få den svenske udlændingepolitiske selvopfattelse til at smuldre.

Landets mindretalsregering med den socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, i spidsen har for nyligt fremlagt et forslag til en ny, strammere udlændingelov, der skal gøre det sværere at få permanent opholdstilladelse i Sverige.

En »radikal« forandring inden for svensk udlændingepolitik, mener Andrea Spehar, der er docent i statskundskab ved Göteborg Universitet og ekspert i udviklingen inden for migrationspolitikker.

»Politikken fra 2016 blev gjort midlertidig og ingen var sikre på, hvad det i sidste ende ville ende ud i. Nu er det blevet bekræftet, at det kommer til at være Sveriges fremtid, og det er et radikalt skifte,« siger hun.
Slut med åbne arme

Bliver den nye udlændingelov stemt igennem, som det forventes, vil Sverige på mange måde komme til at ligne Danmark.

Blandt andet vil det med loven blive et krav, at man kan tale svensk, ligesom man skal kunne bevise, at man kan forsørge sig selv og har en vis viden om det svenske samfund, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at få opholdstilladelse i Sverige.

Mest markant er dog skiftet i, at opholdstilladelser som udgangspunkt fremover skal være midlertidige – ikke permanente, som der ellers er lang historie for i Sverige, fortæller Andrea Spehar:

»Permanente opholdstilladelser har været normen siden 1984. Det kommer de ikke til at være fremover, og det er nok den største forskel.«

Derfor mener Andrea Spehar også at kunne konkludere, at den nye udlændingelov kan ses som et brud med den svenske opfattelse af Sverige som et land, der modsat andre altid har åbne arme:

»Dette kan i den grad ses som et opgør med den svenske selvopfattelse. Det er også det, de svenske politikere framer (vinkler debatten, red.) det som: De vil gøre Sverige mere sammenlignelig med de andre EU-lande, og de vil mindske antallet af asylsøgere. Det er en meget prominent retorik i øjeblikket – også blandt de største partier såsom Socialdemokraterna og Moderaterna,« siger Andrea Spehar.

Hun fremhæver Socialdemokraterna, der i hendes øjne ser ud til at have taget den stramme udlændingepolitik til sig i et forsøg på at beholde magten forud for rigsdagsvalget i september næste år.

»Da dette lovforslag blev præsenteret, sagde den socialdemokratiske justits-og migrationsminister, Morgan Johansson, at Sverige med denne sten (udlændingeloven, red.) ikke længere vil være en magnet for asylansøgere, som vi var i 2014,« siger hun.

Lovforslaget forventes at komme for den svenske rigsdag i starten af maj, så loven kan træde i kraft før sommer.

Den nye svenske udlændingelov

Opholdstilladelser skal som udgangspunkt altid være midlertidige – ikke permanente.

Først efter tre år kan man søge om permanent opholdstilladelse. For at blive tildelt det skal man kunne bevise, at man kan forsørge sig selv, tale svensk og ved noget om det svenske samfund.

Opholdstilladelser kan tildeles personer, der mangler grund til beskyttelse, men eksempelvis har en stærk tilknytning til Sverige. Tilladelse kan også

gives på grund af ”særligt smertefulde omstændigheder”.

Familiesammenføring skal også kunne gælde par af samme køn, hvis en af dem har opholdstilladelse, og selv om de ikke har boet sammen i deres hjemland.

Kilde: Dagens Nyheter
Juniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser.

Jeg kan desværre ikke læse private beskeder i forum, men ved behov så skriv til skaanebo@gmail.com.

Saranatalie
Indlæg: 122
Tilmeldt: 03.03.2021 05:04:58

Re: Ny national lovgivning for opholdstilladelser på vej i Sverige

Indlæg af Saranatalie » 05.05.2021 09:49:14

Hej. Jamen er denne lov ikke rettet imod flygtninge og asyl ansoeger?

Hvad betyder denne lov for os som tager til sverige med vores partner/aegtefaelle og benytter os af EU retten?

EU retten er jo: Ikke EU - partner faar fem aars opholdstilladelse og derefter Permanent opholdstilladelse og kan soege om Statsborgerskab.

Hvad sker der med dette?

Mvh

skaanebo
Indlæg: 11820
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Ny national lovgivning for opholdstilladelser på vej i Sverige

Indlæg af skaanebo » 05.05.2021 10:51:54

Det betyder intet i forhold til EU-retten, men det har betydning, hvis man søger efter national svensk lovgivning, fordi man har tænkt sig at blive boende i Sverige i mange år, og hvis man fx ikke er gift eller kan dokumentere et bestående samliv igennem mindst 12 måneder.
Juniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser.

Jeg kan desværre ikke læse private beskeder i forum, men ved behov så skriv til skaanebo@gmail.com.

Saranatalie
Indlæg: 122
Tilmeldt: 03.03.2021 05:04:58

Re: Ny national lovgivning for opholdstilladelser på vej i Sverige

Indlæg af Saranatalie » 05.05.2021 11:00:05

Tak for svar. Hvad med hvis man soeger igennem EU reglerne men har taenkt sig at blive boende i sverige? Kan du fortaelle mig helt praecis hvad det betyder for at soege efter sverige reglerne, hvilke ulemper opstaar der pludselig?

Mvh

skaanebo
Indlæg: 11820
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Ny national lovgivning for opholdstilladelser på vej i Sverige

Indlæg af skaanebo » 05.05.2021 11:14:19

Som sagt har det ingen betydning efter EU-regler.

EU-regler kan kun ændres af EU, ikke af de enkelte lande.

Sverige har haft en meget liberal tilgang til indvandring og givet permanent opholdstilladelse og statsborgerskab under nogle meget lempelige regler.

Det vil formentlig ændre sig, så det dels bliver sværere at få permanent ophold efter national svensk lovgivning, og dels sværere at blive svensk statsborger (dette berører også alle, der bor i Sverige og har opholdskort efter EU-regler, eftersom regler for statsborgerskab alene bestemmes af de enkelte lande).
Juniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser.

Jeg kan desværre ikke læse private beskeder i forum, men ved behov så skriv til skaanebo@gmail.com.

Saranatalie
Indlæg: 122
Tilmeldt: 03.03.2021 05:04:58

Re: Ny national lovgivning for opholdstilladelser på vej i Sverige

Indlæg af Saranatalie » 05.05.2021 11:32:26

Okay tak for svar. Jeg ville oenske vi kunne slippe for al den nationalisme og istedet for vaere HUMAN imod vores medmennesker.

Besvar