Min kæreste og jeg har kendt hinanden i nogle år efterhånden - jeg trådte tilbage fra forholdet da hans franske eks dukkede op med en lille dreng på armen og påstod min kæreste var faren. Hvorefter han fandt tilbage til hende og blev gift med hende for at være sammen med sin søn. For et halvt års tid siden fandt han ud af at eks'en/konen løj om faderskabet, og de har siden dengang levet sepereret. Han og jeg har hele vejen igennem holdt kontakten (vi slog kun op fordi jeg ikke ville komme imellem ham og sønnen) og har fundet sammen igen. Han fik visum til Frankrig og bor nu der (D-visum - visum de long sejour). Mit spørgsmål er nu: han er 23 år, og jeg er fyldt 28. Hvad er mulighederne for os at bo sammen i dk eller i Sverige? Vi vil gerne have børn sammen - men kan jo ikke gifte os førend han er skilt i Frankrig (som vist tager 1 år hvis de begge bliver enige, men op til 7 år hvis hun sætter sig imod en skilsmisse - hvilket der er sandsynlighed for, idet hun jo også løj om faderskabet af sønnen for at vinde ham tilbage).
Er det lettere at få visum eller opholdstilladelse når han har visum til Frankrig - og kan opnå fast opholdstilladelse efter 1 år der?
Eller skal vi bide i det sure æble og vente yderligere til han får fast opholdstilladelse i Frankrig?
Muligheden for at jeg kan flytte til Frankrig er der selvfølgelig, men jeg har taget en længere uddannelse og ville gerne gøre brug af den herhjemme
Kan han evt søge om arbejdstilladelse? Han er så priviligeret at han snakker 2 sprog flydende, og 5 yderligere sprog (4 af hvilke er europæiske sprog).
Håber nogle kan hjælpe. Jeg rejser ned til ham på ferie i denne uge. Og glæder mig utrolig meget til at gense ham