Ak og ve! - i anledning af et jubilæum.
: 19.03.2012 16:37:49
Jeg har fået en a-ha-oplevelse af de mere kedelige slags.
Det er snart ved at være 10-års dagen for at de første masive sten på muren omkring Danmark blev sat, nemlig ikrafttræden af udlændingeloven 1. juli 2002. Som bekendt var der allerede sat nogle sten af den på det tidspunkt tidligere regering. Men nyt var, at 24-års reglen blev regel og ikke vurdering, at tilknytningskravet også gjaldt for danske statsborgere, bankgaranti blev indført, forsørgerkrav nu også for danske statsborgere.
Altså en massiv økonomisk barriere, og en klar cementering af, at ikke blot "udenlandske" ægtepar ikke var velkomne, men også blandede ægteskaber, hvor altså mindst en er dansk statsborger.
Og det slog mig, at jeg hverken i 2002 eller 2003 var rigtigt klar over omfanget af stramningerne. Først i 2004 og 2005 blev jeg rystet i min grundvold, da jeg i (egen)interesse var tvunget til at sætte mig ind i loven. Men virkelig rystet i min grundvold, og har fulgt udviklingen intensivt lige siden.
Somme tider, når jeg prøver at forstå andre mennesker, også dem jeg "ikke kan lide", forsøger jeg at sætte mig i en situation, jeg har været i før, hvor jeg har været i en livssituation, der kan hjælpe mig til at forstå.
Og når man tænker på, at jeg følger ret meget med i politik, og alligevel ikke har været klart over omfanget, så tænker jeg, at det vel er derfor, at mange stemmer som de gør i dag. De er simpelthen ikke klart over tingenes tilstand.
Man hører nok om "stramninger", og tænker at det er "forkert", men det er jo ikke altid det er klart, om det blot er profileringer eller optakt til egentlige lovforslag, der bliver vedtaget. Og hvis man skulle være orienteret om det på alle politikområder, så fik man nok at se til. Jeg har gode venner, som nok er mod en stram udlændingepolitik, men som ikke ved, hvordan loven rent faktisk ser ud i dag (de stemmer dog rødt).
Jeg kender fx. ikke så meget til adoptionsloven, da jeg kun har været igennem en stedbørnsadoption, som er nogenlunde håndterbar. Og kender heller ikke nok til dagpengesystemet, hvilket formentlig kommer til at koste mig adskillige tusidende kroner, men det er en anden historie.
Men det har ført til en slags "erkendelse" af, at jeg måske ikke kan tillade mig at bebrejde andre personer deres uvidenhed så meget som jeg gerne ville. Uvidenhed fritager jo ingen for ansvar, men når man tænker på sit eget kendskab til andre lovområder, hvor man måske ikke har (eller havde) en lidenskabelig (egen)interesse, så er man i grunden selv ramt af megen uvidenhed.
Det er i øvrigt også 20-året for de første sten i muren. Nemlig 18-årsreglen, et forsørger krav, og krav om fem års ophold i Danmark for at få sammenføring. Førstnævnte sikrede i 1992, at man ikke kunne komme til Danmark i et børneægteskab. Begge parter skulle være 18 år.
Kun SF og De Radikale stemte imod disse "stramninger".
Det er snart ved at være 10-års dagen for at de første masive sten på muren omkring Danmark blev sat, nemlig ikrafttræden af udlændingeloven 1. juli 2002. Som bekendt var der allerede sat nogle sten af den på det tidspunkt tidligere regering. Men nyt var, at 24-års reglen blev regel og ikke vurdering, at tilknytningskravet også gjaldt for danske statsborgere, bankgaranti blev indført, forsørgerkrav nu også for danske statsborgere.
Altså en massiv økonomisk barriere, og en klar cementering af, at ikke blot "udenlandske" ægtepar ikke var velkomne, men også blandede ægteskaber, hvor altså mindst en er dansk statsborger.
Og det slog mig, at jeg hverken i 2002 eller 2003 var rigtigt klar over omfanget af stramningerne. Først i 2004 og 2005 blev jeg rystet i min grundvold, da jeg i (egen)interesse var tvunget til at sætte mig ind i loven. Men virkelig rystet i min grundvold, og har fulgt udviklingen intensivt lige siden.
Somme tider, når jeg prøver at forstå andre mennesker, også dem jeg "ikke kan lide", forsøger jeg at sætte mig i en situation, jeg har været i før, hvor jeg har været i en livssituation, der kan hjælpe mig til at forstå.
Og når man tænker på, at jeg følger ret meget med i politik, og alligevel ikke har været klart over omfanget, så tænker jeg, at det vel er derfor, at mange stemmer som de gør i dag. De er simpelthen ikke klart over tingenes tilstand.
Man hører nok om "stramninger", og tænker at det er "forkert", men det er jo ikke altid det er klart, om det blot er profileringer eller optakt til egentlige lovforslag, der bliver vedtaget. Og hvis man skulle være orienteret om det på alle politikområder, så fik man nok at se til. Jeg har gode venner, som nok er mod en stram udlændingepolitik, men som ikke ved, hvordan loven rent faktisk ser ud i dag (de stemmer dog rødt).
Jeg kender fx. ikke så meget til adoptionsloven, da jeg kun har været igennem en stedbørnsadoption, som er nogenlunde håndterbar. Og kender heller ikke nok til dagpengesystemet, hvilket formentlig kommer til at koste mig adskillige tusidende kroner, men det er en anden historie.
Men det har ført til en slags "erkendelse" af, at jeg måske ikke kan tillade mig at bebrejde andre personer deres uvidenhed så meget som jeg gerne ville. Uvidenhed fritager jo ingen for ansvar, men når man tænker på sit eget kendskab til andre lovområder, hvor man måske ikke har (eller havde) en lidenskabelig (egen)interesse, så er man i grunden selv ramt af megen uvidenhed.
Det er i øvrigt også 20-året for de første sten i muren. Nemlig 18-årsreglen, et forsørger krav, og krav om fem års ophold i Danmark for at få sammenføring. Førstnævnte sikrede i 1992, at man ikke kunne komme til Danmark i et børneægteskab. Begge parter skulle være 18 år.
Kun SF og De Radikale stemte imod disse "stramninger".
