Side 1 af 1

Vedr. gebyr

: 13.10.2011 14:27:19
af qcht
Jeg skal snart ansøge om permenant opholdstilladelse. Tror ikke at jeg har læst noget vedr. gebyrændringer i den nye regerings nye udlændingeslovforslag. Tror I at servicebetalingsregle vil blive på nogen måde ændret? På forhånd tak.

Re: Vedr. gebyr

: 13.10.2011 14:43:10
af Durmaz
Det kan man ikke svare på endnu da der ikke er lavet noget udkast endnu... men tror ikke du skal regne med at der er meget der ændre sig før engang tidligst næste år måske først næste sommer :-)

Re: Vedr. gebyr

: 13.10.2011 17:13:56
af fundiver199
Der står i regeringsgrundlaget, at de høje gebyrer skal afskaffes. Men udover at ændringer i Udlændingeloven nok tidligst kan forventes at træde i kraft et pænt stykke ind i 2012, så er der jo også det særlige problem her, at det koster penge og derfor skal finansieres.

Så der kan endda være en risiko for, at netop den ændring bliver udskudt pga. pengemangel. Lige som så mange andre af de ting, den nye regering egentlig gerne vil gøre såsom at genindføre gratis behandling mod barnløshed, nedsætte taksterne i den kollektive trafik etc.

Der er jo mildt sagt nok at bruge penge til, og der mangler et sted mellem 85 og 100 milliarder for at skabe balance på statens finanser. Så ønsket om at afskaffe disse gebyrer vil jo få "konkurrence" fra en mængde andre ønsker, som den nye regering også har.

Jeg tør ikke "love" nogen, at afskaffelse af gebyrerne i den situation vil være noget af det, som står højest på regeringens prioriteringsliste. Så hvis du med sikkerhed opfylder de gældende betingelser for permanent ophold ("100 point" og 4 års ophold i Danmark), vil jeg derfor ærlig talt råde dig til at bare at betale og få søgt.