Side 1 af 1

gravid mens du venter på ophold, hvad så....?

: 25.05.2011 10:25:33
af PeterVanessa
Vi er blevet gravide, og har først derefter søgt familiesammenføring.
Det er (desværre) besværlige lykkelige omstændigheder...

Når det er konen som er udlænding, og gravid uden et cpr-nummer, begynder regningerne mildest talt at regne ned. Lægebesøg 350,-, nakkefoldsscanning 2664,- osv.

Derfor vil jeg dele hvad jeg har fundet ud af med andre som er eller skulle komme i samme situation.

Havde jeg da bare været konen og min udenlandske kone manden, så var der ingen snævre grænser for hvad man kan få undersøgt GRATIS. Hvor er ligestillingen i Danmark ? Det er da barnet som bliver dansker skulle man tro.
Dette har jeg så indbragt som et spørgsmål for vores Ligestillingsminister.

Sygehuset sendte indkaldelse til nakkefoldsscanning, samen med et girokort på 2664,- som skulle betales forud, og kaldte iøvrigt min kone for turist.
jeg ringede til dem og fortalte af min kone sandelig ikke var turist, men i gang med at søge ophold.
Den venlige sekretær spurgte så om det var før eller efter hun blev gravid, hvor jeg måtte erkende at hun var gravid da vi søgte. Hun mente dog at hvis jeg kunne give en kopi af en dateret kvittering fra udlændingeservice på at vi havde søgt, så kunne vi nok slippe for den regning.

Bliver I gravide under konens ophold her, og I ønsker at få barnet i Danmark, så er det altså bare om at få indgivet den ansøgning i en fart.

Vi er heldigvis i den heldige situation at jeg har særbarn, og derfor kan der ikke stilles tvivl om at tilknytningen er størst til Danmark.
Hvis ikke dette var tilfældet, ja så må man vist desværre vride armen rundt på konen og fiksere hende foran danskkurset :(

Re: gravid mens du venter på ophold, hvad så....?

: 25.05.2011 10:46:16
af fundiver199
Hej Peter. Ja man kan sagtens argumentere for, at der er et ligestillingsspørgsmål i det her, og det burde ÆUG nok tage op ved lejlighed. Men lige nu tror jeg desværre ikke, at vi har ressourcer til det, da der er nok af alvorligere problemer, som rammer langt flere, at tage fat på.

Men hvis du har ressourcerne til det, så kan du jo selv gå ind i det og forsøge at få jeres sag prøvet ved domstolene, hvis I selv kommer til at hænge på regninger for graviditet og evt. fødsel. Men som du selv skriver, så slipper I jo muligvis for regninger fra tiden efter, at I har søgt om FS. Og er det tilfældet, så er der vel for så vidt ikke rigtig noget at "komme efter", så vidt jeg kan se.

At turister ikke har adgang til gratis sundhedsydelser i Danmark, uanset om de er gift med en dansker, er der således næppe noget galt i.