Hvordan skal man vænne sig til et ægteskab med en udlændige

[Tiia-87]

Hej alle sammen .

jeg en ung kvinde på 23 som er gift med en marokkansk mand som desværre bor nede i marokko :/ . Så det jeg ville høre jer andre som også er gift med en fra udlandet , hvordan har i lært og leve med deres kultur osv , da det er meget svært og helt se hvorfor diverse ting skal være som de vil have det på grund af deres kultur , f.eks min mand og jeg , vå skændtes dårlig nok når vi er sammen ( det vil sige når jeg tager ned til ham lige pt ) , men når jeg så er hjemme i dk igen så kører det bare , gifte kvinder går ikke ud om natten osv osv osv .. altså har da opgivet mange ting for vores ægteskab af respekt , så som ikke at gå i byen uden ham , og tale med de fleste af mine gamle venner som ikke var andet end ballade mager .

Håber i er nogen par stykker derude der kan hjælpe søde lille mig .. mange tak på forhånd ,,

[mh1]

Vi boede og studerede sammen i 3 år, før vi måtte ud i et forløb på knap 6 år med lange fravær fra hinanden, alligevel gik det lige så knudret som dit. Vi har nu været sammen i mere end 11 år, bor omsider sammen i Tyrkiet, men han er stadig urimelig når jeg er i DK uden ham, så rådet fra mig må være at lære at være MEGET tålmodig.

[skaanebo]

Det er vel ikke så meget anderledes end alle mulige andre parforhold. Når to mennesker mødes, må man jo indordne sig hinanden og gå på kompromis på nogle områder. Men der skal jo helst være nogenlunde balance i forholdet, for at det skal fungere, og her er der så måske flere kanter, der skal slibes, når man indgår i et tværkulturelt parforhold. Det skal jo heller ikke forstås på den måde, at man skal lave om på sig selv, for at få et forhold til at fungere. Det vil i hvert fald være dømt til at mislykkes, hvis en af parterne partout vil ændre noget på den anden persons væremåde. Man må bare lære at acceptere og elske den andens små særheder.

Og hvis I bosætter jer i Marrokko, må en af jer jo også gøre en indsats for at lære marrokansk kultur, traditioner og normer at kende, akkurat som hvis I bosætter jer i Danmark eller USA eller et helt fjerde sted i verden. For nogle par er det faktisk en befrielse at bosætte sig i et helt tredje land, hvor de kan viske tavlen ren og i fællesskab lære et nyt lands kultur, sprog og normer at kende i stedet for at en af dem skal indordne sig den andens kultur og sædvaner.

Langdistanceforhold er så et helt kapitel for sig, og ikke alle kan finde ud af at få et langdistanceforhold til at fungere, da det jo kræver en del af begge parter. Men sådan er vi jo alle så forskellige. For nogle er det faktisk en hjælp ikke at bo sammen, fordi man så ikke skændes over petitesser, som hvem der tager opvasken eller gør rent, osv., men bare nyder hinandens selskab og har lutter gode stunder, når man så rent faktisk mødes og er sammen.

[Tiia-87]

Det er vel ikke så meget anderledes end alle mulige andre parforhold. Når to mennesker mødes, må man jo indordne sig hinanden og gå på kompromis på nogle områder. Men der skal jo helst være nogenlunde balance i forholdet, for at det skal fungere, og her er der så måske flere kanter, der skal slibes, når man indgår i et tværkulturelt parforhold. Det skal jo heller ikke forstås på den måde, at man skal lave om på sig selv, for at få et forhold til at fungere. Det vil i hvert fald være dømt til at mislykkes, hvis en af parterne partout vil ændre noget på den anden persons væremåde. Man må bare lære at acceptere og elske den andens små særheder.

Og hvis I bosætter jer i Marrokko, må en af jer jo også gøre en indsats for at lære marrokansk kultur, traditioner og normer at kende, akkurat som hvis I bosætter jer i Danmark eller USA eller et helt fjerde sted i verden. For nogle par er det faktisk en befrielse at bosætte sig i et helt tredje land, hvor de kan viske tavlen ren og i fællesskab lære et nyt lands kultur, sprog og normer at kende i stedet for at en af dem skal indordne sig den andens kultur og sædvaner.

Langdistanceforhold er så et helt kapitel for sig, og ikke alle kan finde ud af at få et langdistanceforhold til at fungere, da det jo kræver en del af begge parter. Men sådan er vi jo alle så forskellige. For nogle er det faktisk en hjælp ikke at bo sammen, fordi man så ikke skændes over petitesser, som hvem der tager opvasken eller gør rent, osv., men bare nyder hinandens selskab og har lutter gode stunder, når man så rent faktisk mødes og er sammen.

Jaa det har du ret i på mange af de ting du siger , men vi har så slet ikke tænkt os og bosætte os i marokko , med mindre det er den sidste udvej . altså hvis han ikke kan komme hertil snarest .. men vi havde da os snakket om at bo i sverige og må nok sige at det bliver helt nyt for mig , kan jo ikke engang forstå en svensker haha . Men jeg er gået på kompromis med mange af de ting som jeg også synes han havde ret i som man ikke gøre efter man er gift , det bar stadig lidt svært når snakken med jamen hernede gøre vores gifte kvinder sådan , Tror bare han lige skal se hvordan dk's frihed er så slapper han vel lidt mere af hehe , håber jeg da ihvertfald . og mange tak fordi du har skrevet så mange ting , har virkelig brug for at vide om det var ham der var total ude på den eller det helt normalt .

[Tiia-87]

Vi boede og studerede sammen i 3 år, før vi måtte ud i et forløb på knap 6 år med lange fravær fra hinanden, alligevel gik det lige så knudret som dit. Vi har nu været sammen i mere end 11 år, bor omsider sammen i Tyrkiet, men han er stadig urimelig når jeg er i DK uden ham, så rådet fra mig må være at lære at være MEGET tålmodig.

hold da op . tillykke med det da , men jaa tålmodighed har vi begge meget af kan jeg høre .. men det sjovt fordi når vi så endelig er sammen så der intet .. men ligeså snart jeg i dk så han i telefonen , og spørger hvor jeg henne , hvem jeg sammen med , altså synes da det var rigtig sødt i starten men nogen gange kan det jo godt blive for meget for mig , fordi f.eks hvis jeg sidder med en veninde og snakker så ringer han og skriver kommer du ik snart hjem kl er mange osv Men vi har faktisk lige haft et meget alvorligt snak om alle de ting jeg vil have han gøre og ikke gøre , og han serud til at overholde det , han er bare meget beskyttende tro mig , ifølge ham er jeg den smukkeste han har set og hele hans familie siger det også hver dag. så han er meget jaloux , men det skal lige siges det er jeg også . Men må da prøve dit råd mh .. mange tak for det ..

[dotGusten]

Det handler vel altid om, at man må tilpasse sig det land, hvor man lander. Der er jo et ordsprog der siger - skik følge eller land fly.

På en lille ferie i Danmark lagde min kone også mærke til, at der var en masse kvinder med tørklæde på hovedet, når vi var ude i byen om dagen, men om aftenen på restauranterne var de ikke at se. Jeg ved ikke om det er fordi de bare har taget tørklædet af om aftenen, eller om de bare ikke er der. På den anden side kan det jo også være kulturen der gør, at man bare ikke går ud og spiser.

Og så må man jo også passe på ikke at gå rundt og udstille sig selv, holde sig væk fra slumkvarterer om natten og lytte lidt til, hvad de lokale giver af gode råd. F.eks. at man ikke går rundt med mere end man kan tåle at miste, når man bliver røvet.

Husk at lære sproget hurtigt, så de lokale ikke tager røven på dig.

[Tiia-87]

Det handler vel altid om, at man må tilpasse sig det land, hvor man lander. Der er jo et ordsprog der siger - skik følge eller land fly.

På en lille ferie i Danmark lagde min kone også mærke til, at der var en masse kvinder med tørklæde på hovedet, når vi var ude i byen om dagen, men om aftenen på restauranterne var de ikke at se. Jeg ved ikke om det er fordi de bare har taget tørklædet af om aftenen, eller om de bare ikke er der. På den anden side kan det jo også være kulturen der gør, at man bare ikke går ud og spiser.

Og så må man jo også passe på ikke at gå rundt og udstille sig selv, holde sig væk fra slumkvarterer om natten og lytte lidt til, hvad de lokale giver af gode råd. F.eks. at man ikke går rundt med mere end man kan tåle at miste, når man bliver røvet.

Husk at lære sproget hurtigt, så de lokale ikke tager røven på dig.

Jaa du har ret , men sm sagt vi ved ikke endnu om vi skal bo dernede , det bliver det sidste valg vi tager ..

Men jaa kulturer er meget forskellige , ligesom da jeg var dernede i august og alle de andre gange så jeg piger der gik mindre udklædte end jeg gjorde , så det vel mere hvad den enkelte person er vant til . men jeg går da aldrig ud uden ham eller hans familie det tør jeg simpelthen ikke ..og når vi ude så holder han altid mine ting .. nej det med slumkvarter det ved jeg godt jeg skal holde mig fra , heldigvis bor han ikke sådan et sted

[dotGusten]

Jaa du har ret , men sm sagt vi ved ikke endnu om vi skal bo dernede , det bliver det sidste valg vi tager ..

Men jaa kulturer er meget forskellige , ligesom da jeg var dernede i august og alle de andre gange så jeg piger der gik mindre udklædte end jeg gjorde , så det vel mere hvad den enkelte person er vant til . men jeg går da aldrig ud uden ham eller hans familie det tør jeg simpelthen ikke ..og når vi ude så holder han altid mine ting .. nej det med slumkvarter det ved jeg godt jeg skal holde mig fra , heldigvis bor han ikke sådan et sted

Mindre udklædte? Dvs. at de ikke var så smarte i tøjet som dig?

Nå, men det handler jo om livskvalitet for begge parter. Hvis den ene ikke kan finde job i det land, man lander i, kan det jo blive rigtigt frustrerende. Og specielt hvis manden kommer fra en kultur, hvor han skal forsørge familien.

Det er jo heller ikke alle lande i Afrika, hvor man skider i et hul. For dem der ikke har været her, kender man jo mest til det grimme billede der er lavet af nødhjælpsorganisationerne for at få medlidenhed eller det grønne billede fra safariferier.

Er det bedst at sidde på Nørrebro i en pivutæt lejlighed og læse jobannoncer eller er det bedre at bo i et stort hus med job til begge parter i Afrika? Det tager ikke mere end 3-4 uger at omstille sig til vejret.

[Yommi1000]

Hejsa

Det er altid svært når man er fra to kulturere og oveni skal være væk fra hinanden. Ikke nok med, at der et frygtelig savn, så har man også tid til en masse øv tanker, når man ligger om natten og ikke kan falde i søvn pga man savner den anden.
Mit råd er, at I hele tiden sørger for, at få snakket om tingene.

Jeg har selv tidligere været kærester med en marokkaner og det man nok skal vænne sig til, er at jo mere tæt man bliver, jo flere "regler" blir der i forholdet. Det har jo også noget med hele deres kultur at gøre. Når man først mødes, så sætter man jo ingen restriktioner, men det lyder til, at du er hende han senere hen vil gifte sig med og så betyder ære jo meget. Det betyder ikke, at det er skidt, for såen er det i mange forhold, men man skal finde ud af hvordan man kan være i det:0)

Jeg er selv gift med en afrikaner og vi har også haft en masse ture, specielt når vi var væk fra hinanden, men der var der jo også en masse frustrationer i luften og endnu svære var det, at vi ikke var sammen, når vi havde brug for det.

Som sagt så er mit råd, at I husker at få snakket om de forskellige ting, når I er sammen også selvom det ikke altid er rart, når man nu er så glad:0)
Det gjorde vi meget ud af, når vi havde været adskilt...At booke et ophold et sted, hvor der ikke var noget familie, venner osv. og få snakket om alle de svære perioder og snakke/skænderier vi havde haft, imens vi var væk fra hinanden.

[Yommi1000]

undskyld...Havde ikke lige set at I allerede var gift;0)

[Tiia-87]

Hejsa

Det er altid svært når man er fra to kulturere og oveni skal være væk fra hinanden. Ikke nok med, at der et frygtelig savn, så har man også tid til en masse øv tanker, når man ligger om natten og ikke kan falde i søvn pga man savner den anden.
Mit råd er, at I hele tiden sørger for, at få snakket om tingene.

Jeg har selv tidligere været kærester med en marokkaner og det man nok skal vænne sig til, er at jo mere tæt man bliver, jo flere "regler" blir der i forholdet. Det har jo også noget med hele deres kultur at gøre. Når man først mødes, så sætter man jo ingen restriktioner, men det lyder til, at du er hende han senere hen vil gifte sig med og så betyder ære jo meget. Det betyder ikke, at det er skidt, for såen er det i mange forhold, men man skal finde ud af hvordan man kan være i det:0)

Jeg er selv gift med en afrikaner og vi har også haft en masse ture, specielt når vi var væk fra hinanden, men der var der jo også en masse frustrationer i luften og endnu svære var det, at vi ikke var sammen, når vi havde brug for det.

Som sagt så er mit råd, at I husker at få snakket om de forskellige ting, når I er sammen også selvom det ikke altid er rart, når man nu er så glad:0)
Det gjorde vi meget ud af, når vi havde været adskilt...At booke et ophold et sted, hvor der ikke var noget familie, venner osv. og få snakket om alle de svære perioder og snakke/skænderier vi havde haft, imens vi var væk fra hinanden.

Hey yommi1000 .
Vil først og fremmest sige Mange tak for dit svar / råd .. Du har ret i det du siger men han er meget svær og snakke med nogen gange , for så går han bare , også bliver man jo lidt ligeglad med emnet til sidst jo . Men vil lige rette i noget du skriver , vi er gift og har været gift siden december sidste år altså er rigig lykkelig det er jeg , han gøre mig til det , men selvfølgelig når et par skændtes så bliver man ked . Sådan er det jo for alle .. det føles bare hårdere synes jeg når kulturen spiller ind nogen gange ..

[Tiia-87]

undskyld...Havde ikke lige set at I allerede var gift;0)

Hehe det helt iorden ..

Og du er gift med en afrikaner siger du .. hold da op . det er min mor også

[mh1]

Nu ved jeg jo ikke, om marokkansk ægteskabskultur ligner tyrkisk, men min erfaring med den tyrkiske er at der er meget, der er 'omvendt' i forhold til dansk. Fx er det jo ofte sådan med danske par, at manden sover på sofaen når de er uvenner - i Tyrkiet er det hustruen, der bliver verfet ud af sengen Manden har det mest bugnende klædeskab, bruger længst tid foran spejlet (hustruen går dog til frisør, skønhedssalon og får mani- og pedicure, så har måske derfor mindre brug for spejlet hjemme ), går på ose-ture med venner eller brødre og sludrer i telefon i timevis.

Manden er meget jaloux og hustruen skal helst ikke have en 'fortid' (han må godt). Han holder øje med hustruen, men ikke på en god måde, derimod på en kontrollerende måde. Har hun været ude og handle fx og kommer hjem og fortæller at hun er blevet generet, så bebrejder han hende. Går de sammen, og nogen kigger efter hende, så er det også hendes fejl. I bus/sporvogn/tog må hun bede om beskyttelse, og han bliver sur, hvis hun for ikke at falde holder fast i en stolpe, hvor en anden mand kan komme til at røre hendes hånd.

Det ovenstående er det generelle indtryk, ikke mit personlige. Dertil kommer så det, at en 'indfødt' kvinde kan gå udfordrende klædt uden at han har nogen kritiske bemærkninger, men er det hans egen hustru, der har bare lidt udskæring eller en nederdel, der ikke når helt ned til knæet, så bliver han mopset. I det hele taget kan det, at man ikke er tyrkisk blive gjort til en fejl/mangel ved en,hvis man ikke sørger for at sætte en stopper for den slags 'stammekrig'. Når alt kommer til alt har vore udenlandske ægtefæller vel valgt os, netop fordi vi er det vi er

PS: det er meget ofte hustruen, der har magten i hjemmet, manden vil bare gerne have det til at se ud, som om det er ham. Jeg kender fx en, der kun tør snakke i længere tid i telefon med sine brødre og søstre, hvis konen ikke er i nærheden - en rigtig tøffelhelt