Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
: 29.07.2024 23:58:20
Intro til 1961
I året 1961 bliver der taget et kvantespring, når det gælder arbejdskraftens fri bevægelighed, i form af forordning nr. 15. Men samtidig går den lidt forsigtigt frem.
Det man skal huske på her er, at de hidtidige regler skulle man finde i EKSF-traktaten, der gav mulighed for, at man kunne krydse landegrænsen, hvis man kørte direkte mellem hjem og arbejde, og på betingelse af, at man havde et særligt arbejdskort fra EKSF. Alle andre havde ikke nogen umiddelbar ret til frit at bevæge sig over landegrænserne.
Med forordning nr. 15, som i princippet ikke gælder for ansatte i kul- og stålindustrierne, sættes der nogle betingelser i artikel 1 og 2 omkring arbejdets varighed. Det kan godt være lidt tung læsning, men hvis man giver sig selv god tid til at læse dem, vil man tydeligt kunne se, hvad disse betingelser går ud på.
Spørgsmålene fra Den Parlamentariske Forsamling står også i kø. Blandt andet er der fortalere for, at de ansatte i kul- og stålindustrierne får samme gunstige betingelser og rettigheder, som er anført i forordning nr. 15. Vi vil senere se, hvordan det bærer frugt.
Man vil også se en del kritiske – nogle vil måske tilføje: kradsbørstige – spørgsmål fra medlemmerne af Forsamlingen. Det er netop kernen i Forsamlingen: at holde både Rådet, Kommissionerne og Den Høje Myndighed i ørene, så disse får udført de opgaver de skal indenfor de tidsfrister, som fremgår af de tre traktater og i overensstemmelse med ord og ånd i disse traktater.
Det er også året, hvor Berlinmuren bygges. Det sker hen over en nat i august det år, og det er Østtyskland, der bygger muren tværs igennem byen og hele vejen rundt om den vestlige halvdel. Til stor overraskelse for byens borgere på begge sider. Der var borgere, der ikke kunne komme hjem igen, fordi de var på den ”forkerte” side af muren, da den blev bygget. Forsøgte de at krydse muren, blev de skudt af de østtyske myndigheder. Der blev dog lavet trafikkorridorer fra Vesttyskland til Vestberlin, såvel ad landevej som via flytrafik. Den vesttyske by Bonn blev allerede i 1949 udråbt til hovedstad for Vesttyskland og Vestberlin, mens Østberlin forblev hovedstad for DDR.
Berlinmuren blev væltet igen i 1989 og året efter blev de to Tysklande genforenet. I dag ligger der en relativ ny bygning med forbundsregeringens kontorer tværs henover den tidligere grænse mellem Øst- og Vestberlin og floden Spree, som et symbol på, at landet aldrig igen skal opleve det mareridt, delingen førte med sig.
Bygningen af Muren omtales dog ikke med et ord i de dokumenter, jeg har med her. Så det skal blot tænkes ind som en anden historisk begivenhed, som fandt sted det år.
Vi har i serien efterhånden nogle gange set begrebet ”A.M.E. regningsenheder” eller ”A.M.E. kontoenheder”. Jeg har selv været lidt i tvivl om, hvilken værdi sådan en regningsenhed havde, så jeg har søgt lidt på nettet, og det tog noget tid, inden jeg fandt frem til, at én enhed svarer til værdien af én ”ecu” (udtales på fransk), som var den fælles regneenhed man brugte før man indførte den fælles mønt euro'en. Her skal man jo så også lige indregne, hvad pengene var værd dengang. En faglært arbejder tjente dengang 5,22 kroner i timen eller omkring 42 kroner om dagen. Så kan man selv lave regnestykket om, hvor langt for eksempel 1 million regningsenheder rakte dengang. Dette bliver relevant, fordi der allerede i starten af året er krise i den belgiske mineindustri, så folk bliver sendt hjem med en lille godtgørelse.
I andet halvår bliver det foreslået, at de tre Fællesskaber bliver til ét Fællesskab. Således at de får fælles administration, men dog uden at de tre Fællesskabers navne forsvinder. I et senere år i 60'erne bliver det en realitet.
Når man i teksterne ser et (x), er det en fodnote i selve dokumentet.
Lad os gå ind i året 1961:
I året 1961 bliver der taget et kvantespring, når det gælder arbejdskraftens fri bevægelighed, i form af forordning nr. 15. Men samtidig går den lidt forsigtigt frem.
Det man skal huske på her er, at de hidtidige regler skulle man finde i EKSF-traktaten, der gav mulighed for, at man kunne krydse landegrænsen, hvis man kørte direkte mellem hjem og arbejde, og på betingelse af, at man havde et særligt arbejdskort fra EKSF. Alle andre havde ikke nogen umiddelbar ret til frit at bevæge sig over landegrænserne.
Med forordning nr. 15, som i princippet ikke gælder for ansatte i kul- og stålindustrierne, sættes der nogle betingelser i artikel 1 og 2 omkring arbejdets varighed. Det kan godt være lidt tung læsning, men hvis man giver sig selv god tid til at læse dem, vil man tydeligt kunne se, hvad disse betingelser går ud på.
Spørgsmålene fra Den Parlamentariske Forsamling står også i kø. Blandt andet er der fortalere for, at de ansatte i kul- og stålindustrierne får samme gunstige betingelser og rettigheder, som er anført i forordning nr. 15. Vi vil senere se, hvordan det bærer frugt.
Man vil også se en del kritiske – nogle vil måske tilføje: kradsbørstige – spørgsmål fra medlemmerne af Forsamlingen. Det er netop kernen i Forsamlingen: at holde både Rådet, Kommissionerne og Den Høje Myndighed i ørene, så disse får udført de opgaver de skal indenfor de tidsfrister, som fremgår af de tre traktater og i overensstemmelse med ord og ånd i disse traktater.
Det er også året, hvor Berlinmuren bygges. Det sker hen over en nat i august det år, og det er Østtyskland, der bygger muren tværs igennem byen og hele vejen rundt om den vestlige halvdel. Til stor overraskelse for byens borgere på begge sider. Der var borgere, der ikke kunne komme hjem igen, fordi de var på den ”forkerte” side af muren, da den blev bygget. Forsøgte de at krydse muren, blev de skudt af de østtyske myndigheder. Der blev dog lavet trafikkorridorer fra Vesttyskland til Vestberlin, såvel ad landevej som via flytrafik. Den vesttyske by Bonn blev allerede i 1949 udråbt til hovedstad for Vesttyskland og Vestberlin, mens Østberlin forblev hovedstad for DDR.
Berlinmuren blev væltet igen i 1989 og året efter blev de to Tysklande genforenet. I dag ligger der en relativ ny bygning med forbundsregeringens kontorer tværs henover den tidligere grænse mellem Øst- og Vestberlin og floden Spree, som et symbol på, at landet aldrig igen skal opleve det mareridt, delingen førte med sig.
Bygningen af Muren omtales dog ikke med et ord i de dokumenter, jeg har med her. Så det skal blot tænkes ind som en anden historisk begivenhed, som fandt sted det år.
Vi har i serien efterhånden nogle gange set begrebet ”A.M.E. regningsenheder” eller ”A.M.E. kontoenheder”. Jeg har selv været lidt i tvivl om, hvilken værdi sådan en regningsenhed havde, så jeg har søgt lidt på nettet, og det tog noget tid, inden jeg fandt frem til, at én enhed svarer til værdien af én ”ecu” (udtales på fransk), som var den fælles regneenhed man brugte før man indførte den fælles mønt euro'en. Her skal man jo så også lige indregne, hvad pengene var værd dengang. En faglært arbejder tjente dengang 5,22 kroner i timen eller omkring 42 kroner om dagen. Så kan man selv lave regnestykket om, hvor langt for eksempel 1 million regningsenheder rakte dengang. Dette bliver relevant, fordi der allerede i starten af året er krise i den belgiske mineindustri, så folk bliver sendt hjem med en lille godtgørelse.
I andet halvår bliver det foreslået, at de tre Fællesskaber bliver til ét Fællesskab. Således at de får fælles administration, men dog uden at de tre Fællesskabers navne forsvinder. I et senere år i 60'erne bliver det en realitet.
Når man i teksterne ser et (x), er det en fodnote i selve dokumentet.
Lad os gå ind i året 1961: