Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1954

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL IX

SPØRGSMÅL FRA FORSAMLINGENS MEDLEMMER

Artikel 41

1. Enhver repræsentant, der ønsker at stille spørgsmål til Den Høje Myndighed, skal forelægge teksten til formanden. Formanden meddeler dem til formanden for Den Høje Myndighed.

2. Spørgsmål, hvorpå repræsentanten ønsker mundtlig besvarelse, optages på en særlig rulleliste efterhånden som de stilles. Forsamlingen kan under hver session reservere et eller flere møder eller en del af et møde til dette spørgsmål. Formanden læser spørgsmålet op.

Et medlem af Den Høje Myndighed svarer kortfattet. Spørgsmålets forfatter og det medlem af Den Høje Myndighed, der er udpeget til at besvare ham, har da alene taleret.

3. De spørgsmål, som repræsentanten ønsker et skriftligt svar på, offentliggøres sammen med svaret i Fællesskabets Tidende

4. Alle spørgsmål i dette kapitel, som ikke er blevet besvaret inden for en måned, offentliggøres i Fællesskabets Tidende.

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL X

INDGIVELSE OG BEHANDLING AF ANDRAGENDER

Artikel 42

1. Andragender til Forsamlingen skal for at kunne antages indeholde navn, stilling og hjemsted for hver af underskriverne, hvis underskrifter skal være legaliseret i overensstemmelse med den interne lovgivning i deres respektive bopælslande.

2. De henvises til det kompetente udvalg, som først skal undersøge, om de er omfattet af Fællesskabets aktiviteter.

3. Andragender, der erklæres antagelige, skal enten henvises til Den Høje Myndighed eller til Rådet eller til behandling af en af de i artikel 35, stk. 1, nedsatte udvalg. Dette udvalg kan forelægge en rapport til Forsamlingen.

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL XI

FORSAMLINGS SEKRETARIAT OG REGNSKAB

Artikel 43

FORSAMLINGSSEKRETARIAT

1. Forsamlingen bistås af en generalsekretær, der udpeges af Præsidiet.

Han aflægger en ed foran ham på at udøve sine funktioner i fuld upartiskhed og med al samvittighed.

2. Forsamlingens generalsekretær leder et sekretariat, hvis sammensætning og organisation fastlægges af præsidiet, som især fastlægger personalets status og betingelserne for deres udnævnelse.

3. Præsidiet fastlægger antallet af ansatte, størrelsen af deres lønninger, godtgørelser og pensioner samt prognoser for ekstraordinære udgifter, der er nødvendige for Forsamlingens funktion. Forsamlingens formand er ansvarlig for at foreslå vedtagelse af disse konklusioner for det udvalg, der er omhandlet i traktatens artikel 78, stk. 3.

4. Præsidiet fastlægger også de kategorier af embedsmænd, på hvilke bestemmelserne i artikel 11-13 i protokollen om Fællesskabets privilegier og immuniteter helt eller delvis finder anvendelse. Formanden for Den Fælles Forsamling sender disse forslag til formanden for Den Høje Myndighed.

Artikel 44

REGNSKAB

1. Forsamlingen udarbejder hvert år på grundlag af sit kompetente udvalgs rapport et overslag over sine administrative udgifter grupperet efter artikel og kapitel.

2. Den kan om nødvendigt udarbejde supplerende skøn.

3. Disse dokumenter fremsendes til det i traktatens artikel 78, stk. 3, omhandlede formandsudvalg.

4. Under den første samling, der åbnes efter den 30. juni hvert år, afregner Forsamlingen kontoen for det foregående regnskabsår.

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL XII

DIVERSE

Artikel 45

REPRÆSENTANTERS IMMUNITET

1. Enhver anmodning, der rettes til formanden af en medlemsstats kompetente myndighed, og som sigter mod ophævelse af en repræsentants immunitet, skal meddeles Forsamlingen og henvises til det kompetente udvalg.

2. Hvis et medlem af Forsamlingen anholdes eller retsforfølges på fersk gerning, kan ethvert medlem af Forsamlingen anmode om udsættelse af retsforfølgningen eller tilbageholdelse.

3. Det kompetente udvalg behandler ansøgninger uden forsinkelse, men undersøger ikke sagens realitet. Den hører den pågældende repræsentant, hvis denne giver udtryk for ønske. Hvis han tilbageholdes, kan han blive repræsenteret af en af sine kolleger.

4. Udvalgets beretning opføres automatisk øverst på dagsordenen for den første mødedag efter dens forelæggelse ved Forsamlingens bord.

Diskussionen vedrører kun de grunde, der taler for eller imod ophævelse af immuniteten.

5. Formanden meddeler straks Forsamlingens beslutning til den pågældende medlemsstat.

Artikel 46

FORBINDELSER MED DEN RÅDGIVENDE FORSAMLING AF EUROPARÅDET

1. Ved afslutningen af hver ordinær samling udpeger formandsudvalget en ordfører, der er ansvarlig for at udarbejde rapporten om Forsamlingens aktiviteter, jf. artikel 2 i protokollen om forbindelserne med Europarådet.

2. Denne rapport sendes direkte til formanden for Europarådets Rådgivende Forsamling af formanden for Forsamlingen efter godkendelse af formandsudvalget.

Artikel 47

REPRÆSENTATION AF FORSAMLING

I internationale forbindelser, ceremonier/administrative, retslige eller finansielle handlinger er Forsamlingen repræsenteret af sin formand, som kan uddelegere sine beføjelser.

Artikel 48

REVISION AF REGLER

1. Forslag til beslutning, der søger at ændre forretningsordenen, udskrives og sendes til det kompetente udvalg.

2. Ethvert forslag til beslutning, der har til formål at ændre vedtægterne, kan kun vedtages af et flertal af de medlemmer, der udgør Forsamlingen.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A013%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

10. april 1954 (EFT 1954 A 7 side 311)

AFGØRELSE
om udskiftning af et fratrædende medlem af Det Rådgivende Udvalg

RÅDET,

under henvisning til traktatens artikel 18, stk. 2 og 3,

HAR TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eberhard Jung, Burger Eisenwerke, G.m.b.H., Burg-Dillkreis, udnævnes hermed til medlem af Det Rådgivende Udvalg i stedet for Fritz Berg, der er trådt tilbage (kategorien brugere og handlende).

Denne beslutning træder i kraft den 9. april 1954.

Luxembourg, den 10. april 1954

På Rådets vegne
Formanden
L. ERHARD

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A007%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

7. maj 1954 (EFT 1954 A 9 side 353)

SPØRGSMÅL NR. 14-1
af G.M. Nederhorst
Medlem af Den Fælles Forsamling
(31. marts 1954)

Er Den Høje Myndighed klar over, at beslutningen om at opretholde ordningen med maksimalpriser, for så vidt den vedrører salg inden for fællesmarkedet fra virksomheder i Ruhrbækkenet og Nord- og Pas-de-Calais-bækkenerne, har vakt forundring i mange kredse og der anses for at være i strid med traktatens ånd?

SVAR
fra Den Høje Myndighed
(7. maj 1954)

Under de forberedende drøftelser og konsultationer, som Den høje Myndighed i henhold til traktaten har haft med det rådgivende udvalg og Ministerrådet om Den høje Myndigheds afgørelse vedrørende den nye regulering af kulpriserne fra 1. april 1954, har meningerne været meget delte. I begge institutioner har store grupper forsvaret både synspunktet om fuldstændig liberalisering af kulpriserne og synspunktet om opretholdelse af systemet med maksimalpriser.

Den Høje Myndighed traf sin afgørelse i overensstemmelse med traktatens formelle og materielle bestemmelser.

SPØRGSMÅL NR. 14-2
af G. M. Nederhorst
Medlem af Den Fælles Forsamling
(31. marts 1954)

I betragtning af, at den nuværende situation på kulmarkedet snarere er karakteriseret ved et overudbud end ved en mangel, mener Den Høje Myndighed da ikke, at der ikke er grund til at frygte en stigning i priserne, hvis maksimumspriserne opgives?

SVAR
fra Den Høje Myndighed
(7. maj 1954)

Der henvises til det svar, der er givet på spørgsmål 14-4.

SPØRGSMÅL NR. 14-3
af hr. G. M. Nederhorst
Medlem af Den Fælles Forsamling
(31. marts 1954)

Mener Den Høje Myndighed ikke, at udtrykket "maksimalpriser" er misvisende, eftersom disse maksimalpriser faktisk anvendes som faste priser for kulkartellerne?

SVAR
fra Den Høje Myndighed
(7. maj 1954)

Traktaten giver kun Den Høje Myndighed beføjelse til at fastsætte maksimums- eller minimumspriser. Virksomhederne eller deres salgsorganisationer kan udarbejde deres prislister på en sådan måde, at listepriserne er lavere end de maksimale prisgrænser, der er fastsat af Den Høje Myndighed.

Når man ser på omfanget af de prisnedsættelser, der fremgår af de nye prislister, bør man ikke begrænse sig til listepriserne. Af særlig betydning her er sommerpriserne, hvoraf nogle er blevet indført for nylig (Ruhr- og Aachen-bassinerne), eller hvor de tilsvarende rabatter er blevet øget betydeligt (franske bassiner).

SPØRGSMÅL NR. 14-4
af G. M. Nederhorst
Medlem af Den Fælles Forsamling
(31. marts 1954)

Mener Den Høje Myndighed ikke, at den nuværende situation med hensyn til udbud og efterspørgsel på kulmarkedet indebærer, at liberaliseringen af priserne skulle føre til et fald, hvis der ikke var aftaler, der forhindrede det, og var det ikke Den Høje Myndigheds hensigt at tilskynde til dette prisfald i overensstemmelse med artikel 3, litra c, ved at opgive maksimumspriserne, og var det ikke Den Høje Myndigheds hensigt at tilskynde til dette prisfald i overensstemmelse med artikel 3, litra c, ved at opgive maksimumspriserne?

SVAR
fra Den Høje Myndighed
(7. maj 1954)

Efter Den Høje Myndigheds opfattelse ville en prisliberalisering ikke have medført markedsfrihed og følgelig heller ikke prisnedsættelser. Af denne grund synes det stillede spørgsmål at være helt hypotetisk.

SPØRGSMÅL NR. 14-5
af G. M. Nederhorst
Medlem af Den Fælles Forsamling
(31. marts 1954)

Mener Den Høje Myndighed ikke, at hvis prisfrigivelsen under de foreliggende omstændigheder ikke havde været ledsaget af nogen væsentlig prisnedsættelse, ville der foreligge et ufravigeligt bevis for eksistensen af ulovlige aftaler, og ville dette ikke i væsentlig grad styrke Den Høje Myndigheds stilling i dens aktion mod karteller?

SVAR
fra Den Høje Myndighed
(7. maj 1954)

Hvad angår Ruhr-kulindustriens salgsorganisationer, har de selv officielt meddelt kartellernes eksistens til Den Høje Myndighed sidste år. Den måde, hvorpå de andre bassiner fastsatte deres nye skalapriser, bekræfter ikke sagsøgerens opfattelse af, at der blev indgået prisaftaler mellem de forskellige bassiner. Under disse omstændigheder mener Den Høje Myndighed ikke, at dens holdning til karteller på nogen måde er ændret af dens beslutninger om maksimalpriser.

SPØRGSMÅL NR. 14-6
af hr. G. M. Nederhorst
Medlem af Den Fælles Forsamling
(31. marts 1954)

Ville det ikke have været Den Høje Myndigheds pligt, ved at frigive priserne, at forsøge at opløse kartellerne og tilskynde priserne til at falde? Hvis det var mislykkedes, ville dens handling under alle omstændigheder klart have demonstreret eksistensen af disse karteller.

SVAR
fra Den Høje Myndighed
(7. maj 1954)

Der henvises til svaret på spørgsmål 14-5, ifølge hvilket det ikke var nødvendigt at bevise eksistensen af karteller.

Den Høje Myndighed mener ikke, at prisliberaliseringen ville have haft den virkning, at kartellerne var blevet opløst.

SPØRGSMÅL NR. 14-7
af G. M. Nederhorst
Medlem af Den Fælles Forsamling
(31. marts 1954)

Beslutningen om maksimalpriser blev bl.a. begrundet med, at salgsorganisationerne i Ruhrområdet selv ville fastsætte priserne, hvis Den Høje Myndighed afstod fra at fastsætte maksimalpriser. Mener Den Høje Myndighed under disse omstændigheder stadig, at det er at foretrække selv at fastsætte priserne? Det fører til følgende spørgsmål:

(a) Siden hvornår er Den Høje Myndigheds politik blevet bestemt af det misbrug, som bestemte karteller truer med at gøre af traktatens bestemmelser?

b) Betyder det, at Den Høje Myndighed ikke finder det hensigtsmæssigt at fastsætte maksimalpriser under de nuværende omstændigheder, men kun gør det under tvang for at forhindre kartellerne i selv at fastsætte priserne?

c) Mener Den Høje Myndighed ikke, at dens prestige ville lide under en sådan offentlig abdikation i lyset af kartellernes magtpolitik?

SVAR
fra Den Høje Myndighed
(7. maj 1954)

Den Høje Myndighed har gjort det klart, at det var fællesmarkedets struktur og konkurrencesituation, der lå til grund for dens beslutning. Det skal dog påpeges, at Den Høje Myndighed ikke selv fastsætter priser, som det fremgår af den formel, der anvendes i spørgsmålet, men kun maksimale prisgrænser. Fastsættelsen af de forskellige priser og udarbejdelsen af prislister er et anliggende for virksomhederne eller deres autoriserede salgsorganisationer.

Der blev taget følgende stilling til de forskellige spørgsmål:

ad a) Der henvises til svaret på spørgsmål 14-4.

ad b) Der henvises til svaret på spørgsmål 14-4.

ad c) Den Høje Myndighed mener, at svarene på ovenstående spørgsmål viser, at opretholdelsen af maksimalpriser ikke kan ses som en offentlig abdikation til kartellerne.

SPØRGSMÅL nr. 14-8
af G. M. Nederhorst
Medlem af Den Fælles Forsamling
(31. marts 1954)


Et andet argument fremføres i begrundelsen til beslutningen vedrørende maksimalpriser, og især at liberaliseringen af kulpriserne kan få alvorlige konsekvenser for arbejdsstyrkens beskæftigelse. Kan Den Høje Myndighed forklare, hvad den bygger denne udtalelse på?

SVAR
fra Den Høje Myndighed
(7. maj 1954)

Forbundsregeringen og de tyske fagforeninger henledte Den Høje Myndigheds opmærksomhed på den særlige situation i Ruhrområdet og påpegede, at kulpriserne i Tyskland altid havde været reguleret af de offentlige myndigheder i omkring 40 år, og at en udligning af beskæftigelsen som følge heraf var mulig eller blev lettet i forbindelse med eksistensen af salgsorganisationer. Hvis markedet ikke var blevet reelt liberaliseret, ville prisliberaliseringen ikke have ført til det prisfald eller de farer for beskæftigelsen, som der er blevet rapporteret om. Men det vil tage tid at erstatte salgssystemet med løsninger, der tager hånd om beskæftigelsesspørgsmål. Spørgsmålene om udligning af beskæftigelsen undersøges af Den Høje Myndighed i forbindelse med de foranstaltninger, der skal træffes i henhold til traktatens artikel 65 og konventionens paragraf 12. I henhold til konventionens paragraf 12, stk. 4, punkt 3, skal Den Høje Myndighed sikre, at der ikke sker en ulige fordeling blandt de ansatte af de nedskæringer i beskæftigelsen, som kan blive resultatet af en nedgang i efterspørgslen.

SPØRGSMÅL NR 14-9
af G. M. Nederhorst
Medlem af den fælles forsamling
(31. marts 1954)

Mener Den Høje Myndighed ikke, at hvis prisliberaliseringen skulle udgøre en fare for beskæftigelsen af arbejdskraften, foreskriver traktaten på ingen måde, at løsningen på dette problem består i en kunstig anvendelse af maksimalprissystemet, men at det er mere i traktatens ånd at lade dette problem løse af Den Høje Myndighed selv under anvendelse af de beføjelser, den er tillagt i henhold til traktatens artikel 53 og 62 og konventionens punkt 24?

SVAR
fra Den Høje Myndighed
(7. maj 1954)

Den Høje Myndighed er ligesom spørgeren af den opfattelse, at udligning af beskæftigelsen ikke kan opnås ved opretholdelse af et kunstigt system med maksimalpriser. Behovet for at udligne beskæftigelsen var desuden kun et af de hensyn, der førte til opretholdelsen af systemet med maksimalpriser for de to bassiner som overgangsforanstaltninger.

SPØRGSMÅL NR. 14-10
af G.M. Nederhorst
Medlem af Den Fælles Forsamling
(31. marts 1954)

Mener Den Høje Myndighed ikke med hensyn til Houillères du Nord et du Pas-de-Calais, at de faktiske omstændigheder, som den påberåber sig i begrundelsen for beslutningen, i første omgang burde have ført til anvendelse af artikel 66, stk. 7, som fastsætter, at der skal rettes alle nødvendige henstillinger til en virksomhed, der indtager en dominerende stilling, som forhindrer den i at konkurrere effektivt på en væsentlig del af fællesmarkedet, og som udnytter denne stilling til formål, der er i strid med traktaten? Hvorfor har Den Høje Myndighed undladt at rette ovennævnte henstillinger til Houillères du Nord et du Pas-de-Calais, som netop havde til formål at forhindre dette misbrug?

SVAR
fra Den Høje Myndighed
(7. maj 1954)

Den Høje Myndighed baserede fastsættelsen af maksimale priser for Nord et Pas-de-Calais-bassinet på det faktum, at det er det førende bassin på det franske marked, hvor konkurrencen fra andre bassiner stadig er begrænset af unormale transportomkostninger som følge af belastningsbrud og den manglende harmonisering af tariffer. Disse overvejelser berettigede direkte fastsættelsen af maksimumspriser og berettigede på ingen måde anvendelsen af bestemmelserne i artikel 66, stk. 7, som giver mulighed for efterfølgende repressive foranstaltninger i tilfælde af misbrug.

SPØRGSMÅL NR. 14-11
af G. M. Nederhorst
Medlem af Den Fælles Forsamling
(32. marts 1954)

Det fremgår meget klart af begrundelsen for beslutningen, at Den Høje Myndighed frygter, at karteller vil træffe samordnede foranstaltninger for at opretholde priserne. Hvis der er en sådan frygt, burde Den Høje Myndighed så ikke i stedet vælge prisliberaliseringens vej og meget hurtigt gribe ind over for kartellerne i stedet for midlertidigt at give efter for kartellernes magt, som den gør i øjeblikket ved midlertidigt at opretholde maksimalpriser?

SVAR
fra Den Høje Myndighed
(7. maj 1954)

Den Høje Myndighed er af den modsatte opfattelse af spørgerens, nemlig at den ville have givet efter for kartellernes magt netop ved at frigive priserne. Hvad angår anvendelsen af traktatens artikel 65, skal Den Høje Myndighed overholde bestemmelserne i punkt 12 i overgangsaftalen. Her står der, at Den Høje Myndighed ud over at fastsætte rimelige tidsfrister skal undersøge, hvilke midler der skal tages i brug for at:

- sikre den mest økonomiske fordeling og anvendelse af produkterne og især af de forskellige typer og kvaliteter af kul,

- i tilfælde af en nedgang i efterspørgslen at undgå enhver forringelse af produktionskapaciteten, især i kulanlæggene, som er nødvendig for forsyningen af det fælles marked i normale perioder eller i spidsbelastningsperioder,

- at undgå en urimelig fordeling mellem arbejdstagerne af de nedskæringer i beskæftigelsen, der kan blive resultatet af en nedgang i efterspørgslen.

Den Høje Myndighed vil træffe sine beslutninger, så snart disse undersøgelser er afsluttet.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A009%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

19. maj 1954 (EFT 1954 A 11 side 373)

DOMSTOLENS REGLER OM SAGSOMKOSTNINGER

DOMSTOLEN,

under henvisning til artikel 32 i protokollen om statutten for Domstolen og artikel 40, 60 til 62 i Domstolens regler,

handler i henhold til artikel 44 i nævnte statut,

vedtager disse regler om sagsomkostninger.

Første artikel

GENEREL BESTEMMELSE

Sagsbehandlingen ved Domstolen er fri, med forbehold af nedenstående bestemmelser.

Artikel 2

RETSSPROCEDURE OMKOSTNINGER

1. Hvis Domstolen har måttet afholde omkostninger, som kunne have været undgået, kan den på forslag af den refererende dommer pålægge den part, der har forårsaget dem, at betale dem tilbage.

Domstolen afsiger sin endelige dom efter at have hørt den berørte part ved den refererende dommer. Omkostningerne fastsættes af den afdeling, der er ansvarlig for beskatning af omkostningerne, på de betingelser, der er fastsat i forretningsordenens artikel 61, stk. 2.

2. Omkostningerne i forbindelse med ethvert kopierings- og oversættelsesarbejde, der udføres på anmodning af en part og af justitssekretæren anses for at være ekstraordinært, godtgøres af sidstnævnte på grundlag af justitssekretærens tarif.

Artikel 3

VIDNER OG EKSPERTERS GODTGØRELSER

1. Vidner og sagkyndige har ret til godtgørelse af deres rejse- og opholdsudgifter.

2. Herudover har vidner krav på erstatning for tabt avance og sagkyndige til erstatning for deres arbejde.

3. Størrelsen af disse omkostninger og godtgørelser fastsættes af Domstolen, afdelingen eller den refererende dommer på grundlag af de gældende satser i Fællesskabets institutioner.

4. Disse godtgørelser udbetales fra Domstolens kasseapparat til vidner og sagkyndige efter udøvelsen af deres hverv.

Der kan dog ydes forskud til rejse- og opholdsudgifter.

Artikel 4

ERSTATNINGSBARE OMKOSTNINGER

I henhold til artikel 60 til 62 i Domstolens regler og uden at det berører bestemmelserne i artikel 2 i disse regler, kvalificeres følgende som "omkostninger, der kan erstattes":

a) de beløb og godtgørelser, der tilkommer vidner og eksperter i henhold til artikel 3

b) de omkostninger, parterne har afholdt, og som er nødvendige for at gøre deres rettigheder gældende og sikre deres forsvar, navnlig rejse- og opholdsudgifter og vederlag til en agent eller en advokat, der bistår dem ved Domstolen. Domstolen eller afdelingen fastsætter, hvilken del af disse omkostninger, der skal erstattes.

Artikel 5

FRUSTRERENDE ELLER ÆRGERLIGE OMKOSTNINGER

Domstolen kan på de i artikel 2, stk. 1, nr. 2, i dette reglement fastsatte betingelser pålægge en part, uanset om den har vundet eller tabt sagen, at erstatte den anden part de omkostninger, som den har påført den anden part, hvis disse er af frustrerende eller ærgerlig karakter.

Artikel 6

TILBAGEBETALINGSPROCEDURE

1. Justitssekretæren udarbejder en opgørelse over omkostningerne fastsat i overensstemmelse med disse bestemmelser og artikel 40, 60 og 61 i retsreglementet.

2. Den saldo, som en part skylder den anden, eller som en part skylder til Domstolens kasserer, fastsættes af afdelingen. Modtageren af denne saldo modtager en kopi af afgørelsen til fuldbyrdelse.

3. De omkostninger, som en part måtte afholde med henblik på tvangsfuldbyrdelse, skal erstattes af modparten.

Artikel 7

BETALINGSBETINGELSER

1. Domstolens kasserer foretager sine betalinger i valutaen i det land, hvor Domstolen har hjemsted.

Efter anmodning fra den retmæssige fordringshaver foretages betalinger i valutaen i det land, hvor de omkostninger, der skal refunderes, er afholdt, eller hvor de handlinger, der giver anledning til erstatning, er udført.

2. De øvrige debitorer foretager deres betalinger i deres oprindelseslands valuta.

3. Valutaveksling beregnes på grundlag af den officielle kurs på betalingsdagen.

Artikel 8

AFSLUTTENDE BESTEMMELSE

Denne forordning om retsafgifter vil blive offentliggjort i Fællesskabets Tidende på de fire officielle sprog.

Attesteret i Luxembourg, 19. maj 1954.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A011%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

24. juni 1954 (EFT 1954 A 15 side 437)

AFGØRELSE om fastsættelse af løn, godtgørelser og pensioner til præsidenten, dommerne, generaladvokaterne og Domstolens justitssekretær

RÅDET,

under henvisning til traktatens artikel 29 og artikel 5, 13 og 15 i protokollen om statutten for Domstolen;

under henvisning til Kommissionens forslag i henhold til traktatens artikel 78, stk. 3

BESLUTTEDE:

Første artikel

Fra den første dag i den måned, hvori de tiltræder deres tjeneste, og indtil den sidste dag i den måned, hvori disse hverv ophører, har Domstolens medlemmer ret til følgende årlige vederlag, fastsat i regningsenheder for Den Europæiske Betalingsunion:

a. behandling nemlig:

— Rettens Præsident 15.000
— Dommere 12,000
— Generaladvokaterne 12.000
— Justitssekretæren 11,000

b. et opholdstilskud på 15 % af lønnen;

vs. et repræsentationsgodtgørelse på:

i) 20 % af lønnen til Domstolens præsident;

ii) 10 % af lønnen til dommerne, generaladvokaterne og justitssekretæren;

d. en godtgørelse for særlige gebyrer på 2.000 regningsenheder for Den Europæiske Betalingsunion for afdelingsformændene i deres embedsperiode.

Artikel 2

1. Ved tiltræden af deres hverv og ophør hermed har Domstolens medlemmer ret til erstatning for deres installationsudgifter, hvis størrelse fastsættes til en tredjedel af deres årsløn på det tidspunkt, hvor de modtager nævnte kompensation.

2. Hvis et medlem af Domstolen genudnævnes efter udløbet af sin tidligere embedsperiode, er vedkommende ikke berettiget til førnævnte godtgørelse ved udløbet af sin tidligere embedsperiode og genoptagelsen af sit nye mandat.

Artikel 3

Domstol medlemmer er begunstigede af forsikring mod ulykker, der indtræffer under udøvelsen af deres funktioner på grundlag af gennemførelsesbestemmelser udarbejdet af Rådet.

Artikel 4

Fra den første dag i måneden efter deres hvervs ophør og i en periode på tre år modtager tidligere medlemmer af Domstolen en overgangsgodtgørelse, hvis årlige beløb er fastsat til 50 % af den årsløn, de modtog ved tidspunktet for ophør af deres funktioner.

Retten til erstatning ophører, hvis det tidligere medlem får nyt mandat, eller hvis han dør. I tilfælde af nyt mandat foretages den sidste betaling måneden før tiltrædelsen; ved dødsfald udbetales sidste betaling for den måned, hvor dødsfaldet er indtruffet.

Artikel 5

Rettens medlemmer har efter fratræden ret til livsvarig pension fra det fyldte 65. år.

Artikel 6

Pensionen udgør for hvert hele tjenesteår 5 % af den sidst modtagne løn og for hver hel måned en tolvtedel af dette beløb. Pensionen kan ikke overstige 50 % af sidst modtagne løn (maksimal pension).

Artikel 7

Ethvert medlem, der under udøvelsen af sit hverv er berørt af varig uarbejdsdygtighed af helbredsmæssige årsager, og som af denne grund forlader sit hverv eller erklæres at være fratrådt, har ret ved udløbet af den periode, hvori han modtager overgangsgodtgørelsen i henhold til artikel 4, en livsvarig pension, hvis årlige restance, beregnet efter procedurerne i artikel 6, mindst svarer til 25 % af den senest modtagne årsløn.

Medlemmet har ret til den maksimale pension, hvis uarbejdsdygtigheden skyldes en svækkelse eller sygdom, som er pådraget under udførelsen af sit hverv.

Artikel 8

Nytten af den livsvarige pension suspenderes i den periode, hvor det tidligere medlem modtager overgangsgodtgørelsen i henhold til artikel 4 eller løn i henhold til artikel 1 under et nyt mandat.

Artikel 9

I tilfælde af at et medlem dør under embedet, er hans enke og forældreløse børn berettiget i henhold til artikel 10, at modtage den månedlige løn, han modtog ved sin død, indtil udgangen af den tredje måned efter dødsfaldet.

Artikel 10

1. Enker og forældreløse børn efter et medlem eller tidligere medlem af Domstolen, der er berettiget til pension på tidspunktet for hans død, modtager efterladtepension. Disse efterladtepensioner beregnes på grundlag af den pension, som medlemmet eller det tidligere medlem har erhvervet på dødsdagen. Hvis medlemmet afgår ved døden i sin funktionsperiode, beregnes de ovennævnte efterladtepensioner på grundlag af en pension, der udgør 50 % af den ved dødsfaldet udbetalte løn.

2. Efterladtepensionens størrelse:
a) for enken på 50 %
b) for hvert forældreløst barn af far på 10 %
c) for hvert forældreløst barn af far og mor på 20 %

af den pension, som det afdøde medlem eller tidligere medlem har erhvervet, eller en pension, der udgør 50 % af den ved dødsfaldet udbetalte løn, hvis medlemmet er afgået ved døden i sin funktionsperiode.

Den samlede efterladtepension kan ikke overstige det grundbeløb, som de er fastsat på. Om nødvendigt skal ovennævnte satser justeres pro rata, idet denne regulering korrigeres, hver gang en begunstiget dør eller en begunstiget mister retten til efterladtepension.

3. Efterladtepension ydes fra den første dag i måneden efter dødsfaldet. I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 9 ovenfor, begynder nydelsen af disse pensioner dog først den første dag i den 4. måned efter dødsfaldet.

4. Retten til efterladtepension ophører for enken ved udgangen af den måned, hvori han døde; for hvert forældreløst barn udløber denne ret ved udgangen af den måned, hvori han afsluttede sit 21. år. Denne ret forlænges for varigheden af den faglige uddannelse af barnet og højst indtil udgangen af den måned, hvor det vil have afsluttet sit 24. år. Den opretholdes, så længe et forældreløst barn som følge af svaghed ikke er i stand til at sørge for sit underhold.

I tilfælde af dødsfald bortfalder den forældreløses ret ved udgangen af måneden for hans død.

5. Der er ingen ret til efterladtepension for en kvinde, der giftede sig med et tidligere medlem, der nyder godt af pension på tidspunktet for ægteskabet, og heller ikke for de børn, der følger af denne sammenslutning, undtagen hvis det tidligere medlems død indtræffer efter mindst fem års ægteskab.

6. Efterladtepensionen til enken efter et afdødt medlem eller tidligere medlem nedsættes med det halve ved nyt ægteskab.

Artikel 11

Retten til at opnå livstidspension i henhold til artikel 5 og 7 eller efterladtepension i henhold til artikel 10 opnås ikke i tilfælde af tvangsfratræden på grund af alvorlig forseelse.

Artikel 12

Vederlag, overgangsydelser, pensioner og efterladtepensioner udbetales månedligt i tolvtedele og forud i valutaen i det land, hvor udbetalingen foretages. De udbetales helt eller delvist efter de interesserede parters valg enten på deres bopæl eller på et hvilket som helst sted i de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab finder anvendelse.

Artikel 13

Enhver tvist vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af disse regler forelægges for Domstolen.

Artikel 14

Denne beslutning træder i kraft den 4. december 1952.

Denne afgørelse blev vedtaget af Rådet under dets 17. samling den 24. juni 1954.

Af Rådet
Formand
J.REY

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A015%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

20. juli 1954 (EFT 1954 A 16 side 449)

NOTITS Foranstaltninger til sikring af offentliggørelse af indgivelse af klager og af den skriftlige procedures faser

I henhold til artikel 34 og 41 i protokollen vedrørende statutten for Domstolen og artikel 71 i procesreglementet kan retten til at intervenere kun udøves under den skriftlige forhandling.

For at sikre offentlighed omkring indgivelsen af appeller og den skriftlige procedures faser vil der fremover blive offentliggjort en meddelelse i Fællesskabets Tidende med angivelse af datoen for indgivelsen af hver enkelt appel, parternes navne og adresser, tvistens genstand og sagsøgerens påstande, således som de fremgår af appellen. Desuden kan enhver interesseret part på stedet og gratis konsultere Justitskontorets register, hvorfra han efter anmodning og i overensstemmelse med den lovbestemte tarif kan få udskrifter, uddrag og kopier.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A016%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

5. november 1954 (EFT 1954 A 20 side 499)

EKSTRAORDINÆR SESSION FOR REGNSKABSÅRET
1954-1955
Offentligt møde mandag den 29. november 1954
kl. 11.00
i Maison de l'Europe,
Strasbourg

Dagsorden

- Fællesforsamlingens hyldest til præsident Alcide De Gasperi.
- Gennemgang af akkreditiver.- Ratifikation af de foretagne ændringer
- Valg af formand for Den Fælles Forsamling.
- Ratifikation af ændringerne i udvalgenes sammensætning.
- Fastsættelse af dagsordenen.

1) Præsidieudvalget indkaldes af Fællesforsamlingens formand, så snart han er blevet valgt, for at undersøge dagsordenen for Fællesforsamlingen og udarbejde et forslag til dagsorden for møderne (artikel 12 i forretningsordenen).

Det foreslås at inkludere følgende punkter på dagsordenen:

- betænkning af H. A. Korthals på vegne af Udvalget om Det Fælles Marked om Den Høje Myndigheds antitrust- og fusionspolitik og relaterede aspekter af kulproduktionspolitikken;

- betænkning af G. Kreyssig på vegne af Udvalget om Fællesskabets og Den Fælles Forsamlings Regnskaber og Administration om revisorens beretning for det første regnskabsår, der sluttede den 30. juni 1953;

- betænkning af G. Kreyssig på vegne af samme udvalg om afregning af Fællesforsamlingens administrationsudgifter for regnskabsåret 1953-1954.

2) Det anføres endvidere, at

(i) A. Bertrand har på vegne af Udvalget om Sociale Anliggender udarbejdet et memorandum

- om problemet med arbejdskraftens frie bevægelighed og om teksten til udkastet til aftale om anvendelse af traktatens artikel 69.

(ii) Udvalget om Politiske Spørgsmål og Forbindelser Udadtil udpegede som ordførere:

fru M. A. M. Klompé for spørgsmål vedrørende:

- Fællesskabets eksterne forbindelser i lyset af den aktuelle politiske udvikling,

og hr. P.-H. Teitgen for spørgsmål vedr:

- Forsamlingens kontrolbeføjelser og deres udøvelse.

(iii) Udvalget om Fællesskabets og Den Fælles Forsamlings Regnskaber og Administration udpegede Joseph Kurtz som ordfører for spørgsmål vedrørende:

- overslaget over Den fælles Forsamlings administrationsudgifter for regnskabsåret 1955-1956.

(iv) Udvalget om Den Fælles Forsamlings Forretningsorden, Andragender og Immuniteter udpegede H. J. von Merkatz som ordfører for spørgsmål vedrørende:

- en ændring af artikel 28 i forretningsordenen;

- det hensigtsmæssige i at give et udvalg under Den Fælles Forsamling juridisk rådgivende beføjelser.

3) Den Høje Myndighed har til hensigt til sin tid at stille et dokument til rådighed for medlemmerne af Den Fælles Forsamling, som opsummerer Den Høje Myndigheds generelle aktiviteter siden maj-sessionen.

Luxembourg, den 5. november 1954

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A020%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

5. november 1954 (EFT 1954 A 21 side 513)

INTERNE BESTEMMELSER
af 5. november 1954

DEN HØJE MYNDIGHED,

under henvisning til traktatens artikel 13

Vedtager følgende forretningsorden:

Artikel 1

Den Høje Myndighed skal rådslå i session og skal overholde bestemmelserne i denne forretningsorden.

Artikel 2

Medlemmerne af Den Høje Myndighed indkaldes til møde af formanden eller, hvis denne er forhindret i at deltage, af det medlem af Den Høje Myndighed, der er udpeget til at lede mødet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4 nedenfor.

Formanden eller dennes stedfortræder skal dog indkalde til møde i Den Høje Myndighed efter anmodning fra tre af dens medlemmer.

Artikel 3

Formanden for Den Høje Myndighed eller dennes stedfortræder udarbejder og vedtager et forslag til dagsorden for hvert møde. Ethvert punkt, som et medlem af Den Høje Myndighed anmoder om at få optaget på dagsordenen, skal optages på udkastet til dagsorden. Et møde i Den Høje Myndighed kan ikke afholdes før mindst to dage efter, at udkastet til dagsorden og dokumenter vedrørende punkterne på dagsordenen er sendt til dets medlemmer, undtagen i tilfælde af reel uopsættelighed, der er fastlagt af Den Høje Myndighed ved mødets start.

Ved mødets begyndelse kan ethvert medlem anmode Den Høje Myndighed om at udskyde debatten om et punkt på udkastet til dagsorden til et senere møde. Hvis et medlem er forhindret i at deltage i mødet, kan han eller hun informere Den Høje Myndighed om sin anmodning om at ændre udkastet til dagsorden gennem mødelederen.

Efter at have modtaget udkastet til dagsorden og eventuelle anmodninger om ændringer indsendt af medlemmerne, fastsætter Den Høje Myndighed dagsordenen for mødet.

Artikel 4

Møderne ledes af formanden, og hvis han er forhindret, af næstformanden; hvis begge er forhindret, ledes de af den anden næstformand; hvis begge formænd er forhindret, ledes de af det ældste tilstedeværende medlem.

Artikel 5

Møderne er ikke åbne for offentligheden, med forbehold af bestemmelserne i artikel 6 nedenfor.

Drøftelserne er fortrolige.

Artikel 6

Den Høje Myndighed kan invitere cheferne for sine afdelinger eller deres stedfortrædere til at deltage i alle eller en del af møderne og til at tale.

Under særlige omstændigheder og for et specifikt spørgsmål kan Den Høje Myndighed også beslutte at høre enhver anden person på et møde.

Sekretæren for Den Høje Myndighed eller dennes stedfortræder deltager i møderne for at udarbejde referatet, medmindre Den Høje Myndighed beslutter andet, i hvilket tilfælde den udpeger et af sine medlemmer til at fungere som sekretær.

Artikel 7

Den Høje Myndighed er beslutningsdygtig, når fem medlemmer er til stede.

Artikel 8

I overensstemmelse med traktatens artikel 13 træffer Den Høje Myndighed afgørelse med et flertal på fem stemmer.

Kun medlemmer, der er til stede på mødet, kan stemme. Hvis afgørelsen imidlertid ikke kan udsættes, indtil et fraværende medlem af Den Høje Myndighed er vendt tilbage, kan sidstnævnte afgive skriftlig stemme efter at have gjort sig bekendt med debattens elementer og inden afstemningen i Den Høje Myndighed i møde.

Artikel 9

Teksten til de dokumenter, der vedtages af Den Høje Myndighed, skal bekræftes ved underskrift af formanden for mødet.

Artikel 10

Der udarbejdes et referat af forhandlingerne, som vedlægges de tekster, der er vedtaget under mødet.

Referatet skal godkendes af Den Høje Myndighed og bekræftes af mødelederens underskrift.

Artikel 11

Uanset artikel 7 ovenfor skal et beslutningsdygtigt antal på syv medlemmer være til stede
for gyldigt at drøfte en ændring af dette reglement og af de generelle organisatoriske bestemmelser.

Nærværende reglement blev drøftet og vedtaget af Den Høje Myndighed på dens
møde den 5. november 1954.

For Den Høje Myndighed
Formanden
Jean MONNET

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A021%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

5. november 1954 (EFT 1954 A 21 side 515)

GENERELLE ORGANISATIONSBESTEMMELSER
af 5. november 1954

DEN HØJE MYNDIGHED,

under henvisning til traktatens artikel 16

Vedtager følgende almindelige organisatoriske bestemmelser som følger:

Artikel 1

Den Høje Myndighed træffer på de betingelser, der er fastsat i traktaten og i bestemmelserne i dens forretningsorden og i dette reglement, alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de mål, der er fastsat i traktaten, og for at sikre, at dens afdelinger fungerer tilfredsstillende.

Artikel 2

Formanden for Den Høje Myndighed er ansvarlig for administrationen af tjenestegrenene og sikrer gennemførelsen af Den Høje Myndigheds drøftelser på de betingelser, der er fastsat i denne forretningsorden.

AFSNIT I
ADMINISTRATION AF AFDELINGERNE

Artikel 3

Den Høje Myndighed fastlægger afdelingernes struktur og kompetence. Inden for disse rammer og i overensstemmelse med de af Den Høje Myndighed fastsatte direktiver sørger formanden for tilrettelæggelsen og fordelingen af arbejdet.

Artikel 4

Formanden udarbejder et udkast til budgetoverslag. Dette godkendes af Den Høje Myndighed, inden det forelægges for det i traktatens artikel 78 omhandlede præsidium. Formanden er ansvarlig for gennemførelsen af de overslag, der udarbejdes af formandsudvalget.

Formanden udarbejder også et udkast til fastlæggelse af det samlede antal og den samlede sammensætning af Den Høje Myndigheds personale. Dette udkast godkendes af Den Høje Myndighed, inden det forelægges for formandsudvalget.

En tabel, der viser det nøjagtige antal ansatte, sendes til medlemmerne af Den Høje Myndighed fra tid til anden.

Artikel 5

Administrationen af personalet i Den Høje Myndigheds tjeneste varetages af formanden, der bistås af en administrativ kommission bestående af fire medlemmer af Den Høje Myndighed udpeget af denne. Formanden skal regelmæssigt aflægge rapport til Den Høje Myndighed om sin forvaltning.

Artikel 6

Personalet udnævnes og afskediges af formanden efter udtalelse fra Den Administrative Kommission.

Direktører, juridiske rådgivere og vicedirektører og tilsvarende tjenestemænd udnævnes og afskediges dog af Den Høje Myndighed efter forslag fra formanden eller Den Administrative Kommission. Embedsmænd i de private kontorer for medlemmer af Den Høje Myndighed udnævnes af Den Høje Myndighed efter forslag fra det medlem, som de rapporterer til, og afskediges af Den Høje Myndighed efter forslag fra medlemmet eller efter forslag fra formanden efter at have modtaget udtalelsen fra Den Administrative Kommission.

Personalet er ansvarligt over for formanden.

Artikel 7

Formanden udarbejder, eventuelt i samråd med formandsudvalget, udkast til generelle administrative bestemmelser vedrørende driften af Den Høje Myndigheds afdelinger, navnlig bestemmelser om finansforvaltning og regnskabsføring samt personalevedtægter. Disse vedtægter forelægges for Den Administrative Kommission til udtalelse og derefter for Den Høje Myndighed til afgørelse.

AFSNIT II
FORBEREDELSE OG GENNEMFØRELSE AF DEN HØJE AUTORITETS DRØFTELSER

Artikel 8

Den Høje Myndighed fastsætter de retningslinjer, efter hvilke administrationens arbejde skal udføres, og træffer de nødvendige beslutninger.

Artikel 9

Den Høje Myndighed nedsætter arbejdsgrupper bestående af højst fire af dens medlemmer, hvis sammensætning og kompetence den fastlægger, og hvis medlemmer og formand den udpeger. Hvis formanden er fraværende eller forhindret i at handle, ledes arbejdsgruppen af det ældste medlem, medmindre Den Høje Myndighed beslutter andet.

Arbejdsgrupperne er ansvarlige for at forberede Den Høje Myndigheds drøftelser på de betingelser, der er angivet nedenfor.

For den aktivitetssektor, der er tildelt den, skal hver arbejdsgruppe sikre, at det forberedende arbejde udføres af administrationen i overensstemmelse med Den Høje Myndigheds direktiver.

Hver gruppe undersøger og koordinerer med de relevante afdelinger de forslag, som sidstnævnte udarbejder, før de undersøges af Den Høje Myndighed. Derefter præsenterer den forslagene for Den Høje Myndighed og informerer den om både medlemmernes og afdelingernes holdninger.

Dagsordener og referater fra hver arbejdsgruppes arbejde sendes til medlemmerne af Den Høje Myndighed.

Efter forslag fra arbejdsgruppen kan Den Høje Myndighed udpege et af sine medlemmer til at overvåge en bestemt aktivitetssektor eller et bestemt problem.

Artikel 10

Med forbehold af artikel 9 ovenfor koordinerer formanden forberedelsen af Den Høje Myndigheds drøftelser. Han er ansvarlig over for Den Høje Myndighed for gennemførelsen af dens beslutninger og aflægger regelmæssigt rapport til den.

Artikel 11

Formanden er ansvarlig for at opretholde forbindelserne med Forsamlingen, Ministerrådet og det rådgivende udvalg i overensstemmelse med de beslutninger eller direktiver, der er vedtaget af Den Høje Myndighed.

Artikel 12

Direktørerne er ansvarlige for driften af deres afdeling og for udførelsen af det arbejde, der henhører under deres ansvarsområde, i overensstemmelse med Den Høje Myndigheds direktiver.

De er ansvarlige for deres afdelings forbindelser med formanden og medlemmerne af Den Høje Myndighed samt med arbejdsgrupperne.

AFSNIT III
STEDFORTRÆDER FOR OG UDDELEGERING TIL FORMANDEN

Artikel 13

Hvis formanden er forhindret i at handle, udføres hans eller hendes opgaver af næstformanden. Hvis begge er forhindret i at handle, handler 2. næstformand; hvis formændene er forhindret i at handle, handler det ældste tilstedeværende medlem.

I de tilfælde af udskiftning, der er omhandlet i det foregående afsnit, forbliver de delegationer, som formanden har givet på de betingelser, der er fastsat i artikel 14 nedenfor, gyldige, medmindre den stedfortrædende formand beslutter andet.

Artikel 14

Formanden kan midlertidigt og på genkaldeligt grundlag uddelegere følgende opgaver under sit ansvar gennemførelsen af Den Høje Myndigheds drøftelser til formændene for arbejdsgrupperne inden for rammerne af disse gruppers respektive kompetence.

Formanden kan også uddelegere udøvelsen af nogle af Den Høje Myndigheds administrative funktioner til medlemmer af Den Høje Myndighed.

Artikel 15

Afdelingscheferne kan ved delegation fra formanden efter samråd med formanden for den relevante arbejdsgruppe midlertidigt og på genkaldelig basis bemyndiges til inden for rammerne af deres afdelings ansvarsområde at træffe passende foranstaltninger til at sikre gennemførelsen af Den Høje Myndigheds afgørelser.

Disse delegationer kan præcisere betingelserne for videredelegation af de således delegerede funktioner. Formanden underretter Den Høje Myndighed om de delegationer, han har foretaget.

Disse regler blev drøftet og vedtaget af Den Høje Myndighed på dens møde den 5. november 1954.

For Den Høje Myndighed
Formanden
Jean MONNET

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A021%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

7. december 1954 (EFT 1955 A 2 side 584)

AFGØRELSE om ændring af afgørelsen om fastsættelse af løn, godtgørelser og pensioner til præsidenten, dommerne, generaladvokaterne og Domstolens justitssekretær

RÅDET

under henvisning til traktatens artikel 29 og artikel 5, 13 og 15 i protokollen om statutten for Domstolen,

under henvisning til afgørelsen om fastsættelse af vederlag, godtgørelser og pensioner til præsidenten, dommerne, generaladvokaterne og Domstolens justitssekretær, vedtaget af Rådet under dets 17. samling, afholdt den 24. juni 1954,

under henvisning til Kommissionens forslag i henhold til traktatens artikel 78, stk. 3.

BESLUTTEDE:

Første artikel

Artikel 3 i afgørelsen om fastsættelse af løn, godtgørelser og pensioner til præsidenten, dommerne, generaladvokaterne og justitssekretæren af Domstolen ophæves.

Artikel 2

Artikel 7 i afgørelsen om fastsættelse af vederlag, godtgørelser og pensioner til præsidenten, dommerne, generaladvokaterne og Domstolens justitssekretær erstattes af følgende artikler:

Artikel 7:

Ethvert medlem, der er ude af stand til at udføre sine pligter enten på grund af svækkelse eller på grund af sygdom, og som af denne grund udtræder eller erklæres automatisk udtrådt, såvel som ethvert medlem, der ved normal udløb af dennes mandatperiode berøres af en sådan
uarbejdsdygtighed, nyder godt af følgende ordning:

Hvis denne uarbejdsdygtighed ved udløbet af den periode, i hvilken han modtager overgangsydelsen i henhold til artikel 4, anerkendes som permanent, har han fra dette tidspunkt ret til en livsvarig pension, hvis årlige restance beregnes efter procedurerne i artikel 6, med som minimum 25 % af den senest modtagne årsløn. Medlemmet har ret til den maksimale pension, hvis uarbejdsdygtigheden skyldes en svækkelse eller sygdom, som er pådraget under udførelsen af sit hverv.

Hvis denne uarbejdsdygtighed ved udløbet af den periode, i hvilken han modtager overgangsydelsen i henhold til artikel 4, stadig består uden den dog anerkendes som værende permanent, har han fra det tidspunkt og indtil inddrivelsen ret til en pension hvis årlige restancer er svarende til en procentdel af den senest modtagne årsløn, idet denne procentsats er fastsat til 50 %, hvis svagheden eller sygdommen er pådraget under udførelsen af hans hverv og til 25 % i andre tilfælde. Livrenten erstattes af en livsvarig pension, der beregnes på samme måde som den, der er fastsat i det foregående stykke, når den begunstigedes alder når eller overstiger 65 år, idet invaliditeten er anerkendt som bestående.

Ydelsen af en livsvarig pension i henhold til denne artikel er eksklusiv fordelen af den livsvarige pension i henhold til artikel 5.

Artikel 7a:

Et medlem, der lider af en legemsbeskadigelse som følge af en ulykke eller en sygdom, der er pådraget under udførelsen af sit hverv, nyder, i det omfang han ikke nyder godt af en af de i artikel 7 nævnte livsvarige pensioner, en livrente, der begynder ved udløbet af den periode, i hvilken han modtager overgangsydelsen i henhold til artikel 4 og ophører ved det fyldte 65. år; den årlige restance af denne livrente er lig med en procentdel af den sidst modtagne årsløn, uden at kunne overstige 50 % af sidstnævnte. Den nævnte procentsats er bestemt af lægefaglig ekspertise og svarer til halvdelen af den erhvervsevnenedsættelse, der svarer til den pågældendes kvalifikationer.

De livrenter, der er fastsat i artikel 7 og 7a, kan ikke kombineres. Når den begunstigede kan kræve begge livrenter, betales alene den højeste restance.

Artikel 7b:

Ethvert medlem, der under udøvelsen af sine funktioner er udsat for en ulykke eller pådrager sig en sygdom, nyder godt af godtgørelse af medicinske, farmaceutiske, hospitalsindlæggelser, kirurgiske, protese-, røntgen-, massage-, ortopædi- og klinikker, transportomkostninger vedr. skadelidte, samt alle lignende uundværlige omkostninger, som ulykken eller den pågældende sygdom medfører.

Artikel 7c:

I det omfang de forpligtelser, der påhviler det, indtræder Fællesskabet automatisk i de interesserede parter i sager mod tredjemand, når de er ansvarlige for en ulykke, der resulterer i anvendelsen af artikel 7, 7a eller 7b.

Artikel 3

Ordene: "omhandlet i artikel 5" indsættes efter ordene: "pension på livstid" i teksten til artikel 8 i afgørelsen om fastsættelse af løn, godtgørelser og pensioner til præsidenten, dommerne, generaladvokaterne og justitssekretæren af Domstolen.

Artikel 4

Ordene: "i kraft af denne afgørelse" indsættes efter ordene: "tidligere medlem fordel" i teksten til artikel 10, stk. 5, i afgørelsen om fastsættelse af løn, godtgørelser og pensioner til præsidenten, dommerne, generaladvokaterne og justitssekretæren for Domstolen.

Artikel 5

Ordene: "livrenter" indsættes efter ordene: "overgangsydelser" i teksten til artikel 12 i afgørelsen om fastsættelse af løn, godtgørelser og pensioner til præsidenten, dommerne, generaladvokaterne og justitssekretæren for Domstolen.

Artikel 6

Denne beslutning træder i kraft den 1. juli 1954.

Denne beslutning blev vedtaget af Rådet under dets 21. samling, afholdt den 7. og 8. december 1954.

Af Rådet,
Formand,
AUJOULAT

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A002%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

20. december 1954 (EFT 1955 A 4 side 619)

DET RÅDGIVENDE UDVALG

FORRETNINGSORDEN vedtaget på den XV. samling den 20. december 1954

Ændring af artikel 20

Ministerrådet har på sin samling den 20. januar 1955 besluttet - for så vidt angår passagen om de principper, hvorefter status for personer, der opfordres til at deltage i Det Rådgivende Udvalgs arbejde på grundlag af en særlig status, skal fastsættes i Det Rådgivende Udvalgs forretningsorden - at ændre betingelserne i den beslutning, der blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende af 10. februar 1953, side 15, ved at slette det afsnit, der lyder som følger:

"3) Deres indlæg optages kun i forhandlingsprotokollen efter anmodning fra et flertal af medlemmerne".

Det Rådgivende Udvalg, forsamlet i plenum den 31. januar 1955,

besluttede:

at slette de to sidste afsnit i artikel 20 i dens forretningsorden (offentliggjort i Journal Officiel af 31. januar 1955, side 600), som lød som følger:

"Indlæg fra de personer, der er nævnt i punkt b) ovenfor, optages ikke i mødereferaterne, medmindre et flertal af de medlemmer, der er til stede på mødet, anmoder herom.

Formanden kontrollerer inden afslutningen af hvert møde, om et sådant flertal er for at fremsætte denne anmodning".

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A004%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

Hermed slutter året 1954. Året 1955 bliver lagt op i slutningen af november 2023. Tak fordi du følger med i serien.