Side 1 af 1

adoption

: 11.12.2013 08:40:50
af gormus
Jeg har lige adopteret et Kenyansk barn og vil gerne tage hende med til Danmark. Hun er 14 år og har Kenyansk pas. Jeg troede hun kunne få udstedt Dansk pas når hun har en dansk far.

Re: adoption

: 11.12.2013 09:49:01
af skaanebo
Adoption ligger nok uden for ÆUGs kernefelt. Men hvis du ikke er biologisk far, bliver barnet jo ikke automatisk dansk. Men der kan søges om dansk statsborgerskab efter nogle nærmerede definerede regler.

Re: adoption

: 11.12.2013 15:35:32
af mh1
Indfødsretsloven § 2 A: Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk statsborger, eller af en ugift dansk statsborger.
Stk. 2. Dansk indfødsret erhverves fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør af adoptionslovens § 28, stk. 2.

Dit barn er over 12 år og får derfor ikke dansk statsborgerskab.

Hvis adoptionen ikke er sket gennem danske myndigheder, så ville hun heller ikke have fået det, selv om hun var under 12 år.

Der er 2 muligheder (måske): 1) I henvender jer til Indenrigsministeriet.
(Se Cirkulære om erhvervelse af dansk indfødsret for udenlandske adoptivbørn, § 6) og søger om dansk statsborgerskab til hende.

2) Hun kan senere, når hun fylder 18, søge om 'naturalisation', dvs. søge om dansk statsborgerskab. Hvilke betingelser der vil gælde, afhænger af om loven ændres inden hun kan søge.

Link til cirkulæret: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... x?id=58397