Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL 2

Kommissionen

Artikel 19

Kommissionen er for så vidt angår sæsonarbejdere ansvarlig for de opgaver, der pålægges den i henhold til artikel 21 i forordning nr. 15.

Artikel 20

Det Europæiske Koordineringskontor får overdraget den opgave, som det i henhold til forordning nr. 15 har fået overdraget med hensyn til sæsonarbejdere, nemlig at samle og formidle ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse.

Artikel 21

1. Inden for rammerne af den opgave, der er tillagt det ved artikel 20 for så vidt angår sæsonarbejdere, centraliserer Det Europæiske Koordinationskontor oplysninger om clearing- og formidlingsaktiviteter vedrørende især sæsonarbejdere:

a) oplysninger, navnlig dem, der er omhandlet i artikel 15 og 16

b) data vedrørende undersøgelser og forskning, der gennemføres i henhold til artikel 19.

2. Det sammenfatter disse data på en sådan måde, at der fremkommer nyttige oplysninger om den forventede udvikling på arbejdsmarkederne i Fællesskabet og på nationalt og regionalt plan.

3. Det Europæiske Koordinationskontor tager hensyn til sæsonarbejdernes særlige situation i den årlige opgørelse over clearing- og formidlingsaktiviteter, som det i henhold til artikel 25, stk. 4, i forordning nr. 15 skal udarbejde.

KAPITEL 3

Supplerende foranstaltninger

Artikel 22

Den kompetente myndighed i hver medlemsstat, Kommissionen og de rådgivende og tekniske udvalg pålægges, for så vidt angår sæsonarbejdere, de opgaver, der påhviler dem i henhold til artikel 26 og 27 i forordning nr. 15, med henblik på tilrettelæggelse af besøg og efteruddannelseskurser for medlemsstaternes specialiserede personale og med henblik på fremskyndet erhvervsuddannelse af arbejdstagere, der er statsborgere i en medlemsstat, og som ønsker at erhverve kvalifikationer, for hvilke der er åbenbar mangel på arbejdskraft i en anden medlemsstat.

(fortsættes)

[Kim P. Nyberg]

TREDJE DEL

DET RÅDGIVENDE UDVALG OG DET TEKNISKE UDVALG

Artikel 23

1. Kompetencen for det rådgivende udvalg, der er nedsat ved artikel 28 i forordning nr. 15, udvides til at omfatte problemer i forbindelse med fri bevægelighed og beskæftigelse af sæsonarbejdere.

2. Det samme gælder for det tekniske udvalg, der er nedsat ved artikel 36 i forordning nr. 15.

FJERDE DEL

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 24

Hvis en sæsonarbejder udøver sin virksomhed i et grænseområde, der er anerkendt i henhold til forordning nr. ..., finder bestemmelserne i nævnte forordning eller i nærværende forordning anvendelse på ham efter hans eget valg. Arbejdstageren kan ikke efterfølgende ændre sit valg.

Artikel 25

Hvis en sæsonarbejder på grund af særlige omstændigheder og for at fuldføre det arbejde, som han er ansvarlig for i henhold til sin kontrakt, skal fortsætte med at arbejde ud over den grænse på 8 måneder, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, litra c), kan han gøre dette uanset bestemmelserne i nævnte artikel.

Artikel 26

1. Denne forordning berører ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab om arbejdstagere med videregående kvalifikationer inden for kul- og stålerhvervene eller bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab om adgang til kvalificeret beskæftigelse på det nukleare område eller de bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af disse traktater.

2 . Denne forordning finder dog anvendelse på de i stk. 1 omhandlede kategorier af arbejdstagere, for så vidt deres retsstilling ikke er omfattet af ovennævnte traktater eller bestemmelser.

3. Denne forordning berører ikke de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne som følge af særlige forbindelser mellem dem og visse ikke-europæiske lande eller territorier på grund af de institutionelle forbindelser, der består eller har bestået mellem dem.

Artikel 27

1. Medlemsstaterne tager i deres beskæftigelsespolitik hensyn til arbejdsmarkedssituationen i andre medlemsstater og prioriterer derfor besættelse af ledige sæsonjob, der annonceres anonymt, med sæsonarbejdere fra medlemsstater, der har et overskud af arbejdskraft med de krævede erhvervsmæssige kvalifikationer, før de benytter sig af arbejdstagere, der er statsborgere i tredjelande.

2. Tjenestegrenene i de medlemsstater, der modtager et anonymt jobtilbud vedrørende almindelige sæsonarbejdere, skal inden for 15 dage oplyse, om og i hvilket omfang det er muligt for dem at imødekomme tilbuddet. De skal derefter inden for 3 uger fremsende en liste med navnene på de ledige arbejdstagere.

3. For så vidt angår sæsonarbejdere, der skal ansættes på grundlag af kvoter, tager medlemsstaterne hensyn til bestemmelserne i stk. 1 og 2 ved fastsættelsen af kvoterne.

Artikel 28

Denne forordning berører ikke andre bestemmelser:

a) de erhvervede rettigheder for statsborgere i en medlemsstat, som på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden allerede var beskæftiget som sæsonarbejdere på en anden medlemsstats område;

b) bestemmelser i en medlemsstats nationale lovgivning, som er gunstigere for sæsonarbejdere fra andre medlemsstater;

c) de rettigheder og forpligtelser, der følger af en aftale eller konvention indgået mellem to eller flere medlemsstater, som giver statsborgere i disse stater en gunstigere behandling.

Artikel 29

Kommissionen vedtager de gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning. Den handler i nær kontakt med medlemsstaternes centraladministrationer både med hensyn til spørgsmål af generel eller principiel karakter og med hensyn til tekniske problemer i forbindelse med forordningens anvendelse.

Artikel 30

Denne forordning finder anvendelse på medlemsstaternes område og gælder for deres statsborgere med forbehold af de afgørelser, som Rådet måtte træffe i henhold til traktatens artikel 227, stk. 2, andet afsnit. Den finder ligeledes anvendelse på de europæiske territorier, der er nævnt i traktatens artikel 227, stk. 4, og gælder for deres statsborgere.

Artikel 31

Såfremt den forordning, der skal træde i stedet for forordning nr. 15 om anden fase af liberaliseringen af arbejdskraftens bevægelser, ikke finder anvendelse på sæsonarbejdere, forelægger Kommissionen inden den 1. november 1963 et forslag til forordning om de liberaliseringsforanstaltninger, der skal gælde for sæsonarbejdere i anden fase. Bestemmelserne i denne forordning finder fortsat anvendelse, indtil sådanne senere bestemmelser træder i kraft.

Artikel 32

Denne forordning træder i kraft den ...

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

(fortsættes)

[Kim P. Nyberg]

BILAG

til artikel 3, stk. 1, litra a) og b)

Med henblik på anvendelsen af artikel 3, stk. 1, litra a) og b):

- betyder udtrykket »specialisering« en høj kvalifikation eller en usædvanlig kvalifikation i forbindelse med et job eller et erhverv, der kræver særlig teknisk viden; for så vidt angår sæsonarbejdere, der rekrutteres via kvoter, henviser det navnlig til teamledere;

- udtrykket »jobbets karakter af tillid« beskriver job, der i henhold til værtslandets sædvane kræver et særligt tillidsforhold mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren;

- der er tale om »tidligere erhvervsmæssige forbindelser«, når en arbejdsgiver anmoder om beskæftigelse på en medlemsstats område af en sæsonarbejder, som han allerede har beskæftiget på samme område som sæsonarbejder i mindst 12 måneder i løbet af de sidste tre år;

- »familiebånd« betyder slægtskabsbånd og ægteskab op til anden grad mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager og slægtskabsbånd i første grad mellem to arbejdstagere.

BILAG 2

Udkast til direktiv om administrative procedurer og praksis i forbindelse med sæsonarbejdere

RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB

- under henvisning til traktatens bestemmelser, særlig artikel 48 og 49, og

- under henvisning til Rådets forordning nr...... om indledende foranstaltninger til fremme af sæsonarbejderes frie bevægelighed inden for Fællesskabet, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. ... af .... ;

- under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

- under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg;

- under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Parlamentariske Forsamling;

I betragtning af den særlige karakter af sæsonarbejdernes bevægelighed er det nødvendigt, at de administrative procedurer og den administrative praksis, der hindrer arbejdstagernes frie bevægelighed, i første omgang forenkles mest muligt, idet der dog tages hensyn til den progressive karakter af traktatens artikel 49;

i henhold til de eksisterende bilaterale forbindelser nyder sæsonarbejdere allerede særlige fordele i denne henseende;

der henviser til, at bestemmelserne i forordning nr..... kræver imidlertid, at der samtidig træffes liberaliserende foranstaltninger med hensyn til administrative procedurer og praksis, og at disse foranstaltninger skal svare til omfanget af de rettigheder, der i henhold til forordningen tilkommer statsborgere i hver medlemsstat i forbindelse med udøvelse af lønnet beskæftigelse på en anden medlemsstats område som sæsonarbejdere, således at enhver hindring for denne beskæftigelse og for udøvelsen heraf fjernes;

med henblik på en gradvis gennemførelse af den frie bevægelighed for alle arbejdstagere er det ønskeligt, at arbejds- og opholdstilladelsen for sæsonarbejdere i første omgang generelt afskaffes i Fællesskabet som et dokument, der er adskilt fra ansættelseskontrakten;

HAR VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

(fortsættes)

[Kim P. Nyberg]

Artikel 1

1. I dette direktiv er begrebet »sæsonarbejder« defineret i artikel 1 i Rådets forordning nr..... om indledende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af den frie bevægelighed for sæsonarbejdere inden for Fællesskabet.

2. Dette direktiv finder anvendelse på medlemsstaternes område og er til fordel for deres statsborgere med forbehold af de afgørelser, som Rådet træffer i henhold til traktatens artikel 227, stk. 2, andet afsnit. Det finder ligeledes anvendelse på de europæiske territorier, der er nævnt i traktatens artikel 227, stk. 4, og er til gavn for deres statsborgere.

Artikel 2

1. Hver medlemsstat udsteder og fornyer i overensstemmelse med sin lovgivning til sine statsborgere, der ønsker at tage ophold som sæsonarbejdere i en anden medlemsstat, et pas eller identitetskort, hvori bl.a. deres nationalitet er angivet, og som giver dem mulighed for frit at forlade landet og vende tilbage til det.

2. Passet skal mindst være gyldigt i alle medlemsstater og i lande med direkte transit mellem medlemsstaterne. Hvis passet er det eneste dokument, der er gyldigt til at forlade landet, må det ikke være gyldigt i mindre end fem år.

Artikel 3

1. Hver medlemsstat giver frit adgang til sit område for en statsborger i en anden medlemsstat, der rejser dertil som sæsonarbejder, mod forevisning af et gyldigt identitetskort udstedt af hjemlandet. Hvis den pågældende ikke er i besiddelse af et gyldigt identitetskort, kan der kræves et pas.

2. Kravet om indrejsevisum bør afskaffes for sæsonarbejdere.

3. Dette krav må på ingen måde erstattes af et andet krav af samme art.

Artikel 4

1. Den arbejdskontrakt, der er godkendt af arbejdsformidlingen i den medlemsstat, på hvis område sæsonarbejderen kommer for at arbejde, træder i stedet for arbejdstilladelsen. Der kan ikke kræves noget andet dokument for at påbegynde arbejdet.

2. Denne arbejdskontrakt skal også, inden sæsonarbejderen forlader sit hjemland, påtegnes af en diplomatisk eller konsulær repræsentant for den medlemsstat, hvor arbejdet skal udføres, eller i givet fald af en officiel arbejdsformidling i den pågældende stat. Dette visum træder i stedet for en opholdstilladelse.

3. I visse særlige tilfælde kan det i stk. 2 omhandlede visum påtegnes i beskæftigelseslandet af de myndigheder, der er ansvarlige for udstedelse af opholdstilladelser.

4. I tilfælde, hvor sæsonarbejderen er lovligt beskæftiget uden en skriftlig ansættelseskontrakt, skal der udstedes en arbejdstilladelse og en opholdstilladelse til ham.

Artikel 5

Den arbejdskontrakt, der er godkendt af arbejdsformidlingen og de i artikel 4, stk. 2 og 3, nævnte myndigheder, giver indehaveren ret til at arbejde som sæsonarbejder på hele beskæftigelseslandets område og til frit at opholde sig der i arbejdskontraktens gyldighedsperiode.

Artikel 6

1. Pas og identitetskort, arbejdstilladelser og opholdstilladelser, der udstedes i henhold til dette direktiv, udstedes eller forlænges gratis eller mod betaling af et beløb, der ikke overstiger de administrative omkostninger. De samme bestemmelser gælder for de dokumenter og attester, der kræves for udstedelse eller fornyelse af sådanne tilladelser.

2. De i artikel 4 omhandlede påtegninger udstedes gratis.

3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for i videst muligt omfang at forenkle formaliteterne og procedurerne for opnåelse af de i stk. 1 nævnte dokumenter.

Artikel 7

1. Dette direktiv berører ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab om arbejdstagere med dokumenterede kvalifikationer inden for kul- og stålerhvervene eller bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab om adgang til kvalificeret beskæftigelse på det nukleare område eller de bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af disse traktater.

2. Dette direktiv finder dog anvendelse på de i stk. 1 omhandlede kategorier af arbejdstagere, for så vidt deres retsstilling ikke er omfattet af ovennævnte traktater eller bestemmelser.

Artikel 8

Dette direktiv berører ikke:

a) bestemmelser i en medlemsstats nationale lovgivning, som er gunstigere for arbejdstagere fra andre medlemsstater;

b) de rettigheder og forpligtelser, der følger af en aftale eller konvention indgået mellem to eller flere medlemsstater, som giver statsborgere i disse stater en gunstigere behandling;

c) bestemmelser i en medlemsstats nationale ret vedrørende opretholdelse af lov og orden og offentlig sikkerhed, som generelt vedrører udenlandske statsborgere, uanset om de er arbejdstagere eller ej, og som ikke har et økonomisk sigte.

Artikel 9

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at bringe deres lovgivning i overensstemmelse med dette direktiv senest tre måneder efter dets meddelelse og underretter straks Kommissionen om indholdet af disse foranstaltninger.

2. De underretter Kommissionen om ændringer af love og administrative bestemmelser, der forenkler procedurerne og formaliteterne i forbindelse med udstedelse af de dokumenter, der stadig kræves for sæsonarbejderes indrejse, beskæftigelse og ophold.

Artikel 10

Dette direktiv er rettet til alle medlemsstater.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A064%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

3. juli 1962 (EFT 1962 P 64 side 1836)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 37
af Vredeling
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(2. juni 1962)

Om: Svar på skriftlige forespørgsler fra medlemmer af Europa-Parlamentet

1. Er det korrekt, at Kommissionen forelægger sine udkast til svar på skriftlige forespørgsler fra medlemmer af Europa-Parlamentet for medlemsstaternes faste repræsentanter til udtalelse?

2. Hvis svaret på det foregående spørgsmål er helt eller overvejende bekræftende, er Kommissionen da rede til at begrunde denne fremgangsmåde, som forekommer noget mærkelig i forbindelse med de normale forbindelser mellem et parlament og en uafhængig udøvende magt?

3. Hvis Kommissionen er af den opfattelse, at denne høring af de faste repræsentanter er nyttig og bør fortsætte, er den da rede til i givet fald eller på anmodning også at gengive de faste repræsentanters bemærkninger i sit svar?

4. Har Kommissionen også forelagt udkastet til svar på dette spørgsmål for de faste repræsentanter?

Svar

(3. juli 1962)

I henhold til en aftale, der blev indgået mellem Kommissionen og Rådet i marts 1959, blev det aftalt, at hvis en skriftlig forespørgsel fra et parlamentsmedlem var rettet til en af disse institutioner, men var af direkte interesse for den anden, kunne gensidig konsultation vise sig at være nyttig.

Denne aftale blev indgået inden for rammerne af samarbejdet mellem Kommissionen og Rådet, som fastsat i traktaten.

Med hensyn til de spørgsmål, den får forelagt, afgør Kommissionen, i hvilke tilfælde den ikke finder det hensigtsmæssigt at anvende denne procedure. Eventuelle bemærkninger, der fremsættes under høringsproceduren til et svar, som Kommissionen har vedtaget, er under alle omstændigheder kun vejledende, og den pågældende institution bevarer det fulde og eneste ansvar for det svar, den sender til Europa-Parlamentet.

Kommissionen mener, at det er dens ansvar at indhente alle kendsgerninger, inden den vedtager sin officielle holdning, navnlig over for Europa-Parlamentet. De procedurer, hvormed Kommissionen - inden for de rammer, der er fastsat i traktaten - kan indsamle disse vurderingselementer, henhører under dens enekompetence, og Kommissionen er alene ansvarlig over for Europa-Parlamentet for de konklusioner, den når frem til.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A064%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

3. juni 1962 (EFT 1962 P 64 side 1838)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 40
af hr. Vredeling
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(6. juni 1962)

Om: Europa-Parlamentets ændringsforslag til forslag til forordninger og afgørelser

Vi er taknemmelige for Kommissionens forsikring (x) om, at den vil holde de relevante parlamentsudvalg underrettet om forløbet af arbejdet med udkastene til forordninger om social sikring af grænse- og sæsonarbejdere og om udkastet til afgørelse om samordning af landbrugsstrukturpolitikkerne.

(x) Se Kommissionens svar på de skriftlige forespørgsler nr. 15 og 17, De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 43 af 7. juni 1962, s. 1350 og 1352/62.

Parlamentet har dog som sådan ret til at blive offentligt informeret om den holdning, som Kommissionen har indtaget til de ændringer, som den har foretaget på et offentligt møde til de pågældende udkast til forordninger og udkast til afgørelse.

1. Er Kommissionen rede til efter en generel overvejelse og undersøgelse af disse ændringsforslag enten som svar på dette spørgsmål eller på anden måde offentligt at tilkendegive, om den vil indarbejde disse ændringsforslag i sine forslag, enten helt eller delvist, med eller uden ændringer, og til at tilkendegive sin holdning i denne henseende, inden Ministerrådet har truffet en afgørelse?

2. Hvis Kommissionen kun har til hensigt at informere de relevante parlamentsudvalg, hvilke juridiske, praktiske eller politiske indvendinger har den da mod den normale demokratiske procedure?

Svar

(3. juli 1962)

Kommissionen mener, at den procedure, som den foreslår i sine svar på skriftlig forespørgsel nr. 15 og 17, nemlig at underrette Europa-Parlamentets kompetente udvalg om det synspunkt, som Kommissionen forsvarer i Rådet på grundlag af Europa-Parlamentets udtalelser, er fornuftig og hensigtsmæssig, især fordi de udtalelser, som Kommissionen fremsætter i Rådet, ikke udgør en ændring af Kommissionens forslag i henhold til traktatens artikel 149, men blot har til formål at forberede drøftelserne i Rådet.

En offentlig meddelelse til Parlamentet, som foreslået af det ærede medlem, ville nødvendigvis være begrænset til primært at angive ændringer af et kommissionsudkast i henhold til artikel 149 og ville derfor efter Kommissionens opfattelse være mindre fornuftig og mindre effektiv end den foreslåede procedure med detaljerede oplysninger til de relevante parlamentsudvalg.

Denne procedure udelukker imidlertid ikke, at Kommissionen på Europa-Parlamentets plenarmøde redegør for de ændringer i henhold til artikel 149, som den har foretaget i sine forslag til Rådet, sådan som den allerede har gjort tidligere: enten i forbindelse med svar på mundtlige forespørgsler eller på et passende tidspunkt under Parlamentets forhandlinger.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A064%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

6. juli 1962 (EFT 1962 P 65 side 1841)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 42
af Nederhorst
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(8. juni 1962)

Om: Undersøgelse af ledige stillinger inden for bygge- og anlægssektoren

Den 26. november 1958 spurgte Leber og Smets i en skriftlig forespørgsel (x) Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, om den var villig til at lægge særlig vægt på byggeindustrien i sit statistiske arbejde.

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 29 af 12. december 1958, s. 551/58.

EØF-Kommissionen svarede, at den i løbet af de første seks måneder af 1959 ville foretage en generel undersøgelse af spørgsmålet om udbuddet af arbejdskraft i de seks lande, og at den ville klassificere byggeindustrien blandt de industrigrene, der skulle undersøges som en førsteprioritet.

Den 18. november 1960 bad Smets igen (x) EØF-Kommissionen om at lægge særlig vægt på byggeindustriens sociale problemer og i særdeleshed på udlån af arbejdere.

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 84 af 31. december 1960, s. 1966/60.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber svarede, at disse problemer med deres forskellige juridiske, økonomiske, sociale og andre aspekter fortjente nøje overvejelse. Den erklærede, at den havde til hensigt at foretage en sådan undersøgelse.

Den 15. februar 1961 blev spørgsmålet om, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at foretage en undersøgelse af udbuddet af arbejdspladser inden for byggeindustrien i Fællesskabet, endnu en gang rejst på et møde med repræsentanter for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for byggeindustrien, som var arrangeret af EØF-Kommissionen.

EØF-Kommissionen meddelte, at denne undersøgelse var på programmet for 1961.

På det femte møde i Det Fælles Udvalg for Bygnings- og Træarbejdere i De Europæiske Fællesskaber, der blev afholdt i Paris den 12. og 13. oktober 1961, blev der vedtaget en resolution, der endnu en gang understregede behovet for at gennemføre denne undersøgelse.

Efter denne resolution meddelte Kommissionen for EØF, at den snart ville foretage en dybtgående undersøgelse af udbuddet af arbejdspladser i byggebranchen.

Den 20. december 1961 sendte Joint Committee of Building and Woodworkers endnu en gang et brev til EØF-Kommissionen og spurgte, hvorfor en sådan undersøgelse krævede så lang en forberedelsesperiode.

På trods af gentagne anmodninger svarede EØF-Kommissionen ikke på dette brev.

1. Kan Kommissionen bekræfte, at sagen er forløbet som skitseret ovenfor? Mener den i bekræftende fald ikke, at den omstændighed, at den har tøvet så længe med at træffe en beslutning, som allerede var blevet varslet i 1958, kan underminere dens autoritet?

2. Kan Kommissionen forsikre, at den straks vil iværksætte en undersøgelse af udbuddet af arbejdspladser i bygge- og anlægssektoren?

Svar

(6. juli 1962)

1. Det er rigtigt, at Kommissionen i sit svar på skriftlig forespørgsel nr. 17 fra Leber og Smets den 26. november 1958 forpligtede sig til i løbet af første halvdel af 1959 at foretage en omfattende undersøgelse af beskæftigelsen i de seks lande inden for de forskellige økonomiske sektorer. Kommissionen forpligtede sig også til at betragte beskæftigelsesproblemerne i byggeindustrien som et spørgsmål af absolut prioritet.

Denne undersøgelse er blevet gennemført. Den er offentliggjort i en brochure med titlen »Employment trends in the Member States (1954-1958)«. Den indeholder mange oplysninger, især statistiske, om bygge- og anlægssektoren. Den blev i sin tid distribueret bredt og blev officielt sendt til Europa-Parlamentet.

2 . I samme svar på skriftlig forespørgsel nr. 17 erklærede Kommissionen, at den havde til hensigt »at samle al tilgængelig international dokumentation om hele spektret af beskæftigelsesproblemer i byggebranchen, især sæsonbestemte spidsbelastninger, og de mekanismer, der kan afhjælpe dem«.

Som følge af denne forpligtelse udarbejdede Kommissionen en undersøgelse med titlen »Winter Unemployment in the Construction Industry in the EEC Countries«, som blev sendt til Europa-Parlamentets Socialudvalg den 20. september 1960.

3. Skriftlig forespørgsel nr. 79 fra Sméts drejede sig hovedsageligt om »udlån af arbejdskraft« og »betaling af vikarbureauer«. Det er problemer, som ikke er specifikke for bygge- og anlægssektoren, og det ærede medlem havde selv påpeget dem uden nogen henvisning til bygge- og anlægssektoren.

Nødvendigheden af at undersøge andre problemer, især inden for social harmonisering, i overensstemmelse med et program, der er udarbejdet efter aftale med arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne, og som Europa-Parlamentet er informeret om, har indtil videre forhindret Kommissionen i at foretage den undersøgelse, der er nævnt i svaret til det ærede medlem om de to ovennævnte problemer. Kommissionen har dog ikke undladt at følge op på anvendelsen af ILO's konvention nr. 96 om arbejdsformidling i forbindelse med en undersøgelse af »Ratifikation af anvendelsen af internationale arbejdskonventioner i EØF's medlemsstater«.

4. Det er rigtigt, at der den 15. februar 1961 på et møde mellem arbejdsmarkedets parter i byggesektoren blev drøftet en undersøgelse af beskæftigelsen i Fællesskabets byggeindustrier.

Det er også rigtigt, at der blev udvekslet korrespondance mellem Kommissionen og C.I.S.L.'s europæiske fagforeningssekretariat om resolutionerne fra Bygge- og Træarbejdernes Fællesudvalg. Den skrivelse af 20. december 1961, som det ærede medlem nævner, nåede imidlertid aldrig frem til Kommissionen.

Den planlagte undersøgelse blev ikke opgivet. Men da den blev forberedt, blev det klart, at den ikke kunne gennemføres ordentligt uden at tage hensyn til de grundlæggende økonomiske data vedrørende sektoren.

I løbet af anden halvdel af 1962 vil Kommissionen gennemføre en undersøgelse af byggeindustrien, der omfatter alle de spørgsmål, som bør behandles i en overordnet økonomisk undersøgelse, herunder naturligvis beskæftigelsesproblemer og -data. Efter dette indledende arbejde vil det om nødvendigt være muligt at foretage yderligere undersøgelser af beskæftigelsesproblemer i særdeleshed.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A065%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

16. juli 1962 (EFT 1962 P 60 side 1681)

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB

KOMMISSIONEN

DEN ØKONOMISKE SITUATION I FÆLLESSKABET

I overensstemmelse med den opgavefordeling, der er aftalt mellem de tre europæiske Fællesskaber, er Den Europæiske Økonomiske Kommission ansvarlig for økonomiske undersøgelser. Kompetente embedsmænd fra de andre europæiske Fællesskaber deltager i disse undersøgelser.

I begyndelsen af hvert kvartal offentliggør Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab en økonomisk analyse i form af en brochure (se for dette kvartal: Den økonomiske situation i Fællesskabet).

Et sammendrag af denne analyse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende som indledning til de periodiske overslagsprogrammer, der udarbejdes i henhold til de gældende regler i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, og som præsenteres i samme nummer af De Europæiske Fællesskabers Tidende.

I - DEN GENERELLE SITUATION

Væksten i den økonomiske aktivitet i Fællesskabet synes at være accelereret en smule i første kvartal, selv om den nuværende ekspansion ikke kan betragtes som særlig kraftig.

Eksporten til tredjelande har til tider været tøvende, hovedsagelig på grund af opbremsningen i den økonomiske vækst i de fleste industrialiserede lande. På den anden side fortsatte den indenlandske efterspørgsel med at vokse ret kraftigt. Faktisk steg det private forbrug kraftigt i årets første måneder, især takket være den fortsatte stigning i lønindkomsten, som igen hovedsageligt skyldtes højere lønninger. Samtidig og i modsætning til den frygt, der var blevet udtrykt i slutningen af 1961, blev tendensen til en afmatning i de samlede faste investeringer, som var blevet observeret i andet halvår af 1961, ikke længere mere udtalt, hvis vi ser bort fra, at aktiviteten i byggesektoren blev hæmmet i februar og marts af usædvanligt ugunstige vejrforhold. Med hensyn til lagerinvesteringerne synes tendensen i forarbejdningsindustrien desuden at være blevet mere gunstig, i det mindste hvad angår halvfabrikata.

Sammenlignet med fjerde kvartal 1961 aftog væksten i industriproduktionen i Fællesskabet en smule i første kvartal i år. Især resultaterne for marts var ret middelmådige på grund af visse usædvanlige klimatiske og statistiske faktorer. Som følge heraf faldt produktionsstigningen i forhold til den tilsvarende periode året før, som var på 6,5% i fjerde kvartal 1961, til 5,5% i første kvartal 1962. Et klart opsving begyndte dog i april.

Hvis man ser bort fra virkningen af usædvanlige vejrforhold, var produktionstendenserne i det store og hele bestemt af efterspørgslen; i en række industrisektorer var ekspansionen dog som tidligere begrænset af mangel på arbejdskraft. Antallet af arbejdsløse er faldet yderligere i de fleste medlemslande, og antallet af personer i arbejde er igen steget en smule. Men da arbejdstiden blev yderligere reduceret, især i Forbundsrepublikken Tyskland, steg aktiviteten ikke i samme omfang som arbejdsstyrken.

I første kvartal voksede importen igen hurtigere end eksporten, så Fællesskabets handelsbalance forværredes yderligere. Efter justering for nogle få rent statistiske faktorers indflydelse på importtallene nåede underskuddet på handelsbalancen op på 275 millioner dollars sammenlignet med 133 millioner dollars i første kvartal af 1961. Der var dog en svag opadgående tendens fra marts og frem.

På trods af handelsunderskuddet og på trods af ny kapitaleksport fra regeringen, især i form af tidlig tilbagebetaling af gæld, forblev betalingsbalancen i betydeligt overskud. Mens de officielle monetære institutioners guld- og valutareserver i medlemslandene faldt med 300 millioner dollars i første kvartal, forbedredes forretningsbankernes nettovalutaposition betydeligt.

De prisstigninger, der har stået på i nogen tid, aftog ikke i årets første måneder. Tværtimod har højere priser på visse fødevarer, som først og fremmest skyldes dårlig høst og en særlig lang og hård vinter, yderligere forstærket stigningen i forbrugerpriserne.

Generelt er der udsigt til fortsat økonomisk vækst i anden halvdel af året. Væksten i Fællesskabets eksport til tredjelande kan endda accelerere en smule, og udvidelsen af den indenlandske efterspørgsel bør fortsætte. Overordnet set vil de faste investeringer fortsætte med at vokse, men stigningstakten vil sandsynligvis forblive lav i nogle medlemslande. Det private forbrug vil fortsat vokse kraftigt, selv om lønvæksten sandsynligvis vil aftage noget i nogle lande.

Alt i alt er der ingen grund til at ændre væsentligt på de prognoser, der blev udarbejdet i begyndelsen af året; det kan stadig forventes, at industriproduktionen i Fællesskabet i forhold til 1961 vil stige med 5,5-6% i 1962, og at bruttoproduktet vil stige med 4,5-5%.

Men hvis disse vækstrater skal nås, og frem for alt hvis ekspansionen skal fortsætte i 1963, skal investeringerne fortsætte med at stige. Derfor bør de økonomisk-politiske myndigheder først og fremmest koncentrere sig om at forhindre en for kraftig afmatning i denne sektor. Dette kan opnås ikke blot ved foranstaltninger, der bremser omkostningsstigningen, men også generelt ved en politik, der fremmer arbejdstagernes opsparing, og ved en række andre foranstaltninger, der har til formål at forbedre udbuddet af og vilkårene for låntagning på de finansielle markeder for at lette finansieringen af investeringerne.

(fortsættes)

[Kim P. Nyberg]

II - SITUATIONEN I FÆLLESSKABSLANDENE

1. Forbundsrepublikken Tyskland

Ekspansionen fortsatte i første kvartal og vil sandsynligvis også fortsætte i de følgende måneder, selv om den blev påvirket i februar og marts af ugunstige vejrforhold, især i byggesektoren og relaterede industrier. Eksporten viste en lille fremgang, og den afmatning i investeringsvæksten, der blev observeret i anden halvdel af 1961, ser ikke ud til at have accelereret meget indtil videre. Den fortsatte kraftige stigning i indkomsterne, især lønningerne, har givet en stærk stimulans til det private forbrug.

Der er fortsat spændinger på arbejdsmarkedet. Ikke desto mindre var industriproduktionen i stand til at registrere nogle små gevinster, især da efterspørgslen efter oplagring ophørte med at falde. Importen steg betydeligt. For første gang i mange år var der underskud på betalingsbalancen. Priserne fortsatte med at stige, primært som følge af højere omkostninger.

Alt i alt er udsigterne for andet halvår på ingen måde ugunstige, selv om de er præget af visse usikkerhedsfaktorer. Eksporten vil sandsynligvis fortsætte med at vokse, men udvidelsen kan forblive relativt langsom, delvis som følge af Tysklands svækkede konkurrenceposition. Investeringsudgifterne vil også fortsætte med at stige, men der er endnu ikke tegn på det opsving i investeringslysten, som synes afgørende for på længere sigt at sikre en optimal udnyttelse af produktionskapaciteten i investeringsgodeindustrien ved hjælp af "brobygningsordrer". På den anden side er efterspørgslen i byggesektoren fra den offentlige og den private sektor fortsat så høj på nuværende tidspunkt, på trods af de foranstaltninger, der for nylig blev truffet for at begrænse aktiviteten i denne sektor, at vi ikke kan forvente en markant lettelse af spændingerne. Den markante ekspansion i privatforbruget vil også fortsætte.

Produktionen vil sandsynligvis fortsætte med at vokse, selv om det i nogle sektorer sandsynligvis vil blive yderligere hæmmet af mangel på arbejdskraft og svækket efterspørgsel. Importen vil fortsat stige, men væksttempoet kan blive lavere. Den opadgående tendens i lønomkostninger og priser vil fortsætte, men vil sandsynligvis aftage noget.

Alt i alt afviger hverken den faktiske udvikling eller udsigterne for andet halvår fra den samlede prognose for hele året i kvartalsrapporten 1/1962. Der er derfor ikke behov for at justere disse prognoser.

2. Frankrig

Den økonomiske ekspansion fortsatte i årets første måneder. I det store og hele gav den eksterne efterspørgsel lidt stærkere impulser end tidligere. Den indenlandske efterspørgsel er forblevet meget livlig: investeringerne er fortsat med at vokse, og det private forbrug er blevet stimuleret af en fortsat stærk indkomstvækst.

Udbuddet steg igen. Industriproduktionen, eksklusive sæsonudsving, steg med ca. 2% i forhold til fjerde kvartal 1961; det niveau, der blev nået i første kvartal 1961, blev overskredet med ca. 7%. Trods et lille fald i begyndelsen af året var importmængden stadig ca. 8% højere end i de første tre måneder af 1961.

Priserne fortsatte med at stige. Mellem december 1961 og april 1962 steg leveomkostningerne med 1,1%.

Betalingsbalancen viste fortsat store overskud. På trods af yderligere tilbagebetalinger af udenlandsk gæld steg valutareserverne med omkring 380 millioner dollars i årets første fire måneder.

Udsigterne for produktion og beskæftigelse er fortsat gunstige. Salgsmulighederne på verdensmarkedet anses af iværksættere for at være gode. Den samlede investeringsvolumen bør fortsætte med at stige, og alle betingelser er til stede for en yderligere stærk ekspansion i det private forbrug.

Prisudviklingen vil dog kræve særlig opmærksomhed fra de myndigheder, der er ansvarlige for den økonomiske politik.

Intensiveret konkurrence, muligvis opnået gennem foranstaltninger til at reducere toldsatserne på forhånd, kunne bidrage til større pris- og omkostningsstabilitet; sådanne foranstaltninger, som allerede er blevet anvendt, synes endda ønskværdige i lyset af betalingsbalancesituationen. Finansieringen af de store investeringer, der er nødvendige for at gennemføre den fjerde plan, bør først og fremmest sikres ved yderligere at fremme dannelsen af langsigtede opsparinger og deres placering på kapitalmarkedet. Ud fra et økonomisk-politisk synspunkt forekommer det uhensigtsmæssigt at udvide mulighederne for selvfinansiering ved at hæve priserne, især fordi det også ville indebære en risiko for i sidste ende at fremskynde stigningen i lønomkostningerne.

Hverken den seneste økonomiske udvikling eller udsigterne for økonomien peger endnu på behovet for at foretage væsentlige korrektioner af de prognoser for 1962 som helhed, der blev offentliggjort i begyndelsen af året i rapport 1/1962.

3. Italien

Ekspansionen fortsatte i de første måneder af 1962; men tempoet var mindre vedvarende end i fjerde kvartal af 1961, som havde været præget af usædvanlig hurtig vækst. Den udenlandske efterspørgsel, og i endnu højere grad investeringerne og det private forbrug, fortsatte med at vokse. I løbet af de første tre måneder steg det sæsonkorrigerede indeks for industriproduktionen med 1,3%, hvilket stadig er en meget hurtig udvikling. Udbuddet nød godt af et særligt stort bidrag fra importen; ikke desto mindre var handelsunderskuddet i første kvartal på 321 millioner dollars lidt lavere end for et år siden. Da den usynlige eksport voksede igen, forblev det sæsonbetingede underskud i de samlede løbende betalinger også lavere end i den tilsvarende periode året før. De officielle guld- og valutareserver viste deres sædvanlige fald på denne tid af året og faldt med 140 millioner dollars.

Priserne er steget kraftigt siden efteråret 1961 og fortsatte med at stige i første kvartal, hovedsageligt som følge af højere fødevare- og servicepriser. I marts var leveomkostningsindekset steget med ikke mindre end 4,9% sammenlignet med marts 1961. Lønningerne steg også kraftigt igen. Som følge af den glidende skala blev leveomkostningstillæggene forhøjet i februar og især i maj.

Udsigterne for ekspansion fra nu af og frem til slutningen af året er utvivlsomt gunstige. Eksporten kan godt vokse igen i et lidt langsommere tempo, men væksten bør ikke desto mindre forblive betydelig og højere end i de andre medlemslande. Fremgangen vil fortsat være særlig markant inden for kapitalinvesteringer, men også inden for byggeriet, især fordi offentlige strukturforbedringsprogrammer i sidstnævnte sektor nu kan nå frem til afslutningsfasen i større skala. Privatforbruget vil stige kraftigt, om ikke andet så på grund af den nuværende tendens til højere lønninger, som ser ud til at fortsætte, og også som følge af en betydelig stigning i pensionerne.

Produktionen er tilstrækkelig elastisk til at tilpasse sig efterspørgslen. Udviklingen i årets første måneder og de nuværende udsigter synes ikke at kræve en opdatering af prognoserne i den forrige kvartalsrapport for 1962 som helhed.

4. Nederlandene

Den svage acceleration i den økonomiske aktivitet fortsatte i de første måneder af 1962.

Eksporten, som havde været stigende siden efteråret, ser ud til at vinde styrke. Samtidig forblev den indenlandske efterspørgsel livlig. Af alle efterspørgselskomponenter var køb af udstyr igen den mest markante ekspansionsfaktor. Hvis vi tager højde for de ugunstige vejrforholds indflydelse på byggeaktiviteten, forblev byggeudgifterne meget høje. På den anden side synes væksten i det private forbrug at være aftaget midlertidigt, uden tvivl på grund af forsinkelsen i fornyelsen og implementeringen af de kollektive overenskomster.

Industriproduktionen er igen steget kraftigt, idet arbejdstidsnedsættelsen nu stort set er gennemført, så investeringerne kan få en mere direkte indvirkning på produktiviteten pr. arbejdstager. Importen var igen meget høj. Priserne steg en smule i årets første måneder, men fra marts accelererede denne opadgående tendens som følge af stigningerne i fødevarepriserne på grund af det dårlige vejr.

Den løbende konto viste et lille underskud, men efter en tilbagebetaling fra Storbritannien gennem Den Internationale Valutafond viste den samlede betalingsbalance et lille overskud.

Udsigterne er præget af forventningen om en yderligere udvidelse af den samlede efterspørgsel. Opsvinget i eksporten kan fortsætte. Investeringerne vil fortsætte med at stige. Hvis vækstraten aftager i løbet af året, vil det helt sikkert blive opvejet af en stærk stigning i det private forbrug. På kort sigt kan vi forvente at se betydelige lønstigninger; desuden er der planlagt en nedsættelse af indkomst- og lønskatterne i juli.

Industriproduktionen bør fortsætte med at vokse, især fordi beskæftigelsen også vil stige.

Den forventede udvikling i efterspørgslen efter forbrugsvarer og i produktionsomkostningerne får de offentlige myndigheder til at udvide den tilbageholdenhed, de udøver på investeringsområdet, hvor visse faktorer, som f.eks. faldet i cash flow, har tendens til at bremse væksten. Denne indsats består i at begrænse kreditekspansionen og på det seneste også i at bremse presset på de indenlandske priser ved at øge kreditomkostningerne. For at undgå langsigtede farer for den økonomiske ekspansion - og i sidste ende for Nederlandenes konkurrenceposition - skal den økonomiske politik være meget fleksibel for at muliggøre en passende udvikling af produktive investeringer i god tid.

5. Belgisk-luxembourgsk økonomisk union

BELGIEN

I Belgien var den økonomiske ekspansion meget svag i årets første måneder. Vækstraterne i forhold til den tilsvarende periode i 1961 er stadig betydelige, men de skyldes til dels den afmatning, der blev forårsaget af strejkerne i januar 1961. Hvis man ser bort fra tilfældige og sæsonbetingede variationer, er den økonomiske aktivitet i virkeligheden næsten ikke gået frem siden fjerde kvartal 1961.

Hvis man ser bort fra tilfældige faktorer, var eksporten ca. 6% højere end i den tilsvarende periode året før og viste en let opadgående tendens. De faste investeringer har derimod stabiliseret sig på det høje niveau fra slutningen af 1961 på trods af den kraftige stigning i de offentlige investeringer. Det samme gælder for det private forbrug, hvor indkomststigningerne endnu ikke har udmøntet sig i en tilsvarende stigning i indkøbene, primært på grund af dårlige vejrforhold.

Som følge heraf har industriproduktionen også haft en tendens til at forblive på sit tidligere niveau. Udviklingen i importen har været lige så tøvende. Prisniveauet steg noget, primært på grund af højere priser på visse fødevarer.

Den løbende konto viste et overskud i første kvartal. Den samlede betalingsbalance var i kraftigt overskud: Mens de officielle guld- og valutareserver forblev mere eller mindre uændrede, blev bankernes valutaposition forbedret betydeligt.

Udsigterne for resten af året peger på en genoptagelse af ekspansionen, om end i et meget moderat tempo. Eksporten bør fortsætte med at vokse, om end i et lidt langsommere tempo. Desuden ser vækstudsigterne for det private forbrug bedre ud i anden halvdel af året. På den anden side peger investeringstendenserne ikke på en genoptagelse af væksten i den nærmeste fremtid. Alt i alt kan produktionen stige en smule.

På trods af opbremsningen i væksten i den økonomiske aktivitet kræver kombinationen af de forskellige efterspørgselsfaktorer og situationen på arbejdsmarkedet i øjeblikket ikke en styrkelse af den cykliske ekspansionspolitik. På den anden side vil det være tilrådeligt at intensivere og fremskynde gennemførelsen af de strukturpolitiske foranstaltninger, der allerede er iværksat, for at opnå de forbedringer, der alene vil muliggøre en yderligere acceleration af væksten på længere sigt.

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG

Den økonomiske afmatning i anden halvdel af 1961 blev fra begyndelsen af 1962 afløst af en stabiliserende tendens. Det internationale stålmarked, som stadig var afgørende for Luxembourgs eksport og dermed for økonomien som helhed, var igen præget af en vis fasthed, men var endnu ikke kommet sig tilstrækkeligt til, at priserne kunne stige betydeligt. Den indenlandske efterspørgsel fortsatte med at vokse moderat. Faldet i industriproduktionen, som var blevet tydeligt i løbet af efteråret, stoppede i februar.

Udsigterne for den samlede efterspørgsel i de næste par måneder giver os ikke mulighed for at forvente en vending af de seneste økonomiske tendenser. Offentlige investeringer vil uden tvivl fortsat være den vigtigste faktor bag ekspansionen, som i øvrigt holder sig inden for ret snævre grænser. I betragtning af disse udsigter synes det særligt hensigtsmæssigt at fortsætte med strukturpolitiske foranstaltninger, der har til formål at reducere landets afhængighed af udsving på verdensmarkedet for stålprodukter.

(fortsættes)

[Kim P. Nyberg]

III - UDSIGTER FOR INDUSTRIPRODUKTIONEN I TREDJE KVARTAL 1962

I første kvartal af 1962 fortsatte industriproduktionen i Fællesskabet med at vokse i nogenlunde samme takt som i det foregående kvartal: det sæsonkorrigerede indeks steg med ca. 1,5% sammenlignet med 2% i de sidste tre måneder af 1961. Stigningen blev dog kun set i januar og februar. I marts forblev indekset stabilt med undtagelse af Frankrig, hvilket tilsyneladende hovedsageligt skyldtes visse usædvanlige faktorer, især de ret barske vejrforhold og den sene påske.

I Frankrig og Nederlandene er der i løbet af de første tre måneder af 1962 sket en mindre opbremsning i industriproduktionen, hvorimod der i fjerde kvartal af 1961 var sket en acceleration af ekspansionen i disse to lande. På den anden side er der sket et vist opsving i Luxembourg, hvor faldet i produktionen i det mindste er ophørt. Andre steder var der kun få ændringer i tendensen: betydelig økonomisk vækst i Italien, ret tøvende ekspansion i Forbundsrepublikken Tyskland og relativ stabilisering i Belgien.

I april steg industriproduktionen kraftigt i flere medlemslande. I betragtning af tendensen i efterspørgslen er det usandsynligt, at væksten i andet kvartal vil afvige væsentligt fra starten af året.

Vi kan derfor forvente, at ekspansionen fortsætter i tredje kvartal og når op på omkring 1,5 % i forhold til andet kvartal, eksklusive sæsonudsving. Det vil placere industriproduktionen i Fællesskabet omkring 5 % over niveauet for samme periode sidste år.

Produktionsstigningen i metalforarbejdningsindustrien vil formentlig blive på ca. 6% i tredje kvartal 1962 i forhold til året før. Produktionen i den mekaniske og elektriske industri vil fortsat vise en markant stigning i forhold til samme periode sidste år, da virksomhedernes investeringsudgifter forventes at fortsætte med at vokse. I motorkøretøjsindustrien vil det opsving, der begyndte i slutningen af 1961, desuden fortsætte, så produktionsniveauet vil være betydeligt højere end i tredje kvartal 1961.

Se tabel 1 Industriproduktionen i Fællesskabet på side 1686.

A. Bilindustrien

Det opsving i produktionen af personbiler og erhvervskøretøjer, der blev konstateret i slutningen af 1961, blev bekræftet og endda forstærket i første kvartal af 1962; niveauet for den tilsvarende periode året før blev overskredet med 12%.

På den ene side steg eksporten af personbiler og erhvervskøretøjer samlet set betydeligt. På den anden side var eksporten fra Forbundsrepublikken Tyskland lavere i begyndelsen af 1962 end i samme periode i 1961. Mens de tyske leverancer til partnerlandene og i mindre grad til USA fortsatte med at vokse, havde salget til visse Commonwealth- og EFTA-lande en tendens til at falde.

På den anden side er den indenlandske efterspørgsel fortsat stor i Fællesskabet som helhed. Registreringen af nye biler steg kraftigt i alle medlemslande undtagen Belgien i første kvartal.

Hvis man ser bort fra den svage eksport fra Forbundsrepublikken Tyskland til visse tredjelande, synes alle komponenter i efterspørgslen i EØF klart at pege i retning af ekspansion. Det kan derfor forventes, at den samlede produktion i medlemslandene i tredje kvartal 1962 vil være ca. 11-14% højere end i samme periode i 1961.

På den anden side har den seneste udvikling været temmelig ugunstig for erhvervskøretøjer. Produktionen i første kvartal var ca. 11% lavere end i første kvartal 1961. Eksporten fra Frankrig og Tyskland faldt med 20%, mens den indenlandske efterspørgsel i Fællesskabet som helhed forblev på nogenlunde samme niveau som i første kvartal af 1961.

Disse tendenser vil sandsynligvis ikke ændre sig væsentligt i de kommende måneder, således at produktionen i tredje kvartal 1962 kan anslås til 32.000 køretøjer pr. måned, hvilket er omtrent det samme antal som i samme periode i 1961, der allerede var kendetegnet ved en nedadgående tendens.

Se tabel 2 Produktion af motorkøretøjer side 1687

B. Maskinkonstruktion

Generelt synes den afmatning i produktionsvæksten i maskinindustrien, der blev konstateret i andet halvår af 1961, ikke at være blevet forstærket i første kvartal af 1962: Vækstraterne i forhold til samme periode året før er stort set uændrede. Kun i Forbundsrepublikken Tyskland var vækstraten lidt lavere end i sidste kvartal af 1961. Nye ordrer viste igen en nedadgående tendens; i første kvartal var de 3% lavere i værdi end salget i samme periode og 9% lavere end de ordrer, der blev modtaget i første kvartal året før. I betragtning af ordrebeholdningens størrelse var det dog muligt at opretholde produktionen på et relativt højt niveau.

I de medlemslande, hvor efterspørgslen efter erhvervsinvesteringer vokser hurtigere end i Forbundsrepublikken Tyskland, fortsatte produktionen også med at stige. Der var dog tegn på svækkelse i Belgien og i mindre grad i Nederlandene. I nogle maskintekniske sektorer holdt manglen på arbejdskraft fortsat produktionen tilbage.

I de kommende måneder bør ekspansionen fortsætte i hele Fællesskabet. At dømme ud fra udviklingen i nye ordrer og de generelle oplysninger om virksomhedernes efterspørgsel efter investeringsgoder vil væksten sandsynligvis være ret svag i Forbundsrepublikken Tyskland, Belgien og Nederlandene, mens den fortsat vil være betydelig i Frankrig og Italien.

Se tabel 3 Produktion i maskinindustrien, side 1688.

C. Skibsbygning

Aktiviteten i Fællesskabets skibsbygningsindustri, som stort set ikke havde ændret sig siden midten af 1961, forblev stabil i første kvartal af 1962. Ved udgangen af marts var den samlede tonnage af skibe under bygning stort set den samme som ved udgangen af 1961. For første gang siden 1959 oversteg den endda det meget lave niveau i samme periode året før.

Udviklingen i første kvartal varierede alt efter skibstype. Tonnagen af oplagte tankskibe faldt kraftigt; den oversteg dog den leverede tonnage, som var påvirket af det lave niveau for søsætninger i de sidste måneder af 1961. Ved udgangen af marts var tonnagen af tankskibe under bygning 8% højere end ved udgangen af det foregående kvartal. For fragtskibe var færdiggørelsestakten derimod højere, men søsætningerne nåede ikke engang op på gennemsnitsniveauet for 1961, så tonnagen under bygning faldt en smule. Som følge heraf faldt fragtskibenes relative andel af den samlede tonnage under bygning i Fællesskabet ved udgangen af første kvartal til under minimumsniveauet i 1961.

Denne udvikling, som er i modstrid med den generelle tendens i tredjelandsværfterne, skulle dog kun være midlertidig. I betragtning af den eksisterende flåde er udsigterne faktisk mere gunstige for transport af varer end for transport af olieprodukter. På den anden side er fragtraterne for olieprodukter relativt mere deprimerede, så tendensen går i retning af bygning af fragtskibe, især store.

I EØF som helhed synes der ikke at være nogen væsentlig ændring i aktivitetsniveauet i de kommende måneder, selv om tonnagen af fragtskibe i lastrummet skulle stige en smule. De prognoser, der blev opstillet i den foregående kvartalsrapport for skibe under bygning i midten af 1962, bør derfor ikke ændres. Denne tendens vil sandsynligvis fortsætte i tredje kvartal, således at tonnagen af skibe under bygning på Fællesskabets værfter pr. 30. september 1962 vil ligge mellem 2,77 og 2,93 mio. bt. Dermed vil den ligge på nogenlunde samme niveau som for et år siden eller endda lidt højere.

Se tabel 4 Skibsbygning side 1689

D. Bygningsindustrien

I alle EØF-lande har de usædvanligt ugunstige vejrforhold i første kvartal medført en mere udtalt nedgang end den sædvanlige sæsonafmatning i byggeindustrien, især i boligbyggeriet. Antallet af færdiggjorte boliger i Fællesskabet var ca. 7% lavere end det tilsvarende tal for første kvartal 1961, som faktisk var usædvanligt højt. Dette skyldes til dels den særlige karakter af denne type arbejde og den kendsgerning, at de materialer, der anvendes i denne sektor, gør den mindre afhængig af klimatiske forhold.

I modsætning til aktivitetsudviklingen lå efterspørgslen, målt ved antallet af byggetilladelser i hele EØF, i første kvartal stadig over det niveau, der blev nået et år tidligere. Hvad angår industri- og erhvervsbygninger, steg antallet af udstedte tilladelser i Forbundsrepublikken Tyskland igen efter at være faldet i sidste kvartal af 1961. Men den stærkeste ekspansion sås i Italien, hvilket hovedsageligt skyldes, at de samlede erhvervsinvesteringer der stadig vokser ret hurtigt i første kvartal af 1962 oversteg antallet af tilladelser til boligbyggeri tallet for samme periode året før med 1,6% for Fællesskabet som helhed, på trods af det kraftige fald i Nederlandene som følge af de kvantitative restriktioner, der blev indført i midten af sidste år.

I betragtning af nedgangen i antallet af færdiggjorte boliger som følge af det dårlige vejr i første kvartal af 1962 er mængden af igangværende arbejder i Fællesskabet fortsat meget høj, selv om antallet af påbegyndte nye boliger i nogle medlemslande samtidig er faldet i forhold til den tilsvarende periode i det foregående år. Som følge af den nuværende mangel på arbejdskraft er der fortsat stærke spændinger i byggesektoren i de fleste medlemsstater. I Forbundsrepublikken Tyskland er der truffet foranstaltninger for at bremse efterspørgslen. Parlamentet har vedtaget en lov, der begrænser opførelsen af visse bygninger, f.eks. museer, teatre, hoteller og virksomhedsbygninger. Desuden er det blevet besluttet at blokere 20 % af budgetbevillingerne til offentlige arbejder. Der er ikke megen grund til at forvente, at dette vil have en tilstrækkelig markant effekt på byggeudgifterne, i hvert fald ikke i år.

Se tabel 5 Boliger på side 1690

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A060%3ATOC

Bonusinfo: 100 US dollars i 1962-niveau svarer til 1.051,89 dollars i 2025-niveau ifølge Inflation Calculator.

[Kim P. Nyberg]

16. juli 1962 (EFT 1962 P 70 side 1994)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 45
af Nederhorst
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(18. juni 1962)

Om: Ligeløn mellem mænd og kvinder i Forbundsrepublikken Tyskland.

1. Har Kommissionen kendskab til det svar, som Forbundsrepublikken Tysklands arbejds- og socialminister har givet på visse spørgsmål vedrørende anvendelsen af EØF-traktatens artikel 119 (lige løn til mandlige og kvindelige arbejdstagere) (x), hvoraf det fremgår, at ikke kun den nederlandske regering, men nu også Forbundsrepublikkens regering mener, at princippet om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdstagere kun gælder, når mænd og kvinder udfører det samme arbejde (såkaldt blandet arbejde)?

(x) Se Deutscher Bundestags forhandlinger af 15. marts 1962, s. 705/706.

2. Mener Kommissionen ikke, at denne restriktive fortolkning er i modstrid med resolutionen fra konferencen af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer af 30. december 1961 om lige løn til mænd og kvinder (x), og hvad agter den at gøre for at sikre, at denne resolution overholdes fuldt ud?

(x) Se Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Tidende, nr. 1, januar 1962, s. 7.

Svar

(16. juli 1962)

På Europa-Parlamentets sidste møde (28. juni 1962) fik Levi Sandri, medlem af udvalget med ansvar for sociale anliggender, lejlighed til at tale under drøftelsen af den anden interimsbetænkning, som Motte havde fremlagt på vegne af Det Sociale Udvalg om udligning af mænds og kvinders lønninger (se foreløbig udgave af Europa-Parlamentets forhandlinger nr. 13 af 28. juni 1962, s. 560).

Udvalget mener, at ovennævnte mundtlige indlæg giver et fuldstændigt svar på det spørgsmål, som det ærede medlem har rejst.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A070%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

20. juli 1962 (EFT 1962 P 74 side 2098)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 50
af De Gryse
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(26. juni 1962)

Om: Sprogordning i EØF

I henhold til artikel 217 i EØF-traktaten har Ministerrådet vedtaget forordning nr. 1 (x) om fastlæggelse af EØF's sprogordning.

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 17 af 6. oktober 1958, s. 385/58.

I De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 42 af 30. maj 1962 offentliggjorde Kommissionen forskellige beslutninger rettet til medlemsstaterne. I hver af disse beslutninger er det angivet, hvilket sprog den autentiske tekst er udfærdiget på.

Den procedure, som Kommissionen har vedtaget, synes at være i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning nr. 1 for så vidt angår Tyskland, Frankrig, Italien og Nederlandene.

For så vidt angår de beslutninger, der er rettet til Belgien og Luxembourg samtidig (Belgisk-Luxembourgsk Økonomisk Union), synes det imidlertid ikke at være i overensstemmelse med forordningens bestemmelser, at kun den franske tekst er autentisk.

Det er derfor, jeg gerne vil vide det:

1. Mener Kommissionen, at det er foreneligt med forordning nr. 1 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område, at teksten til afgørelser, der er rettet til Belgien og Luxembourg, kun er autentisk på fransk og ikke på nederlandsk og fransk, som det er tilfældet med afgørelser, der er rettet til Belgien, Luxembourg og Nederlandene?

2. a) Hvis det af denne fremgangsmåde må konkluderes, at selv om nederlandsk er et officielt sprog i Belgien på samme måde som fransk, anvender Kommissionen udelukkende fransk i sine forbindelser med de belgiske myndigheder;

b) Om Kommissionen i bekræftende fald mener, at en sådan fremgangsmåde er i overensstemmelse med forordningens artikel 3.

Svar

(20. juli 1962)

Kommissionen kan forsikre det ærede medlem om, at den lægger stor vægt på, at forordning nr. 1 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Fællesskab på det sproglige område, anvendes strengt.

Med hensyn til Belgien er Kommissionens beslutninger, der er rettet til dette land, autentiske på fransk og nederlandsk. Ved en fejl blev det i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 42-1962, som det ærede medlem nævner, anført, at kun den franske udgave af visse beslutninger, der var rettet til Belgien, var autentisk. I De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 48-1962, s. 1497/62, er det derimod korrekt præciseret, at kun den franske og den nederlandske udgave af en anden beslutning, som også vedrører Belgien, er autentiske. Kommissionen vil i en kommende udgave af De Europæiske Fællesskabers Tidende (x) offentliggøre de relevante rettelser til de beslutninger, der er angivet forkert.

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 63 af 20. juli 1962, s. 1748/62.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A074%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

23. juli 1962 (EFT 1962 P 75 side 2118) (Dokumentet er stadig gældende)

HENSTILLINGER OG UDTALELSER Kommissionens henstilling til medlemsstaterne om de sociale myndigheders aktiviteter i forbindelse med arbejdstagere, der flytter inden for Fællesskabet

I. Begrundelse

Det tætte samarbejde, som Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab »har til opgave at fremme mellem medlemsstaterne på det sociale område« i henhold til artikel 118, må helt klart omfatte de sociale tjenesters aktiviteter i forbindelse med arbejdstagere fra Fællesskabet, der skal tage eller tager arbejde i en anden medlemsstat end deres egen. Disse tjenester spiller nemlig en vigtig rolle og er utvivlsomt en del af det sociale område, som artikel 118 finder anvendelse på. Det er i øvrigt let at se, at deres virksomhed direkte eller indirekte omfatter de fleste af de områder, der udtrykkeligt er nævnt i denne artikel, og at et samarbejde er så meget desto mere ønskeligt, som sådanne bevægelser af arbejdskraft uundgåeligt involverer to eller flere stater.

Den sociale tjeneste, en aktivitet, der pr. definition sigter mod en bedre gensidig tilpasning af individer og miljø, kan kun bidrage til løsningen af de menneskelige problemer, som arbejdskraftens bevægelser rejser. På denne måde er deres indsats i overensstemmelse med målene i artikel 117, som anerkender behovet for at fremme en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene.

Endelig indfører Rom-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed for personer et nyt begreb om »vandrende« arbejdstagere, som inden for rammerne af det fælles marked bliver arbejdstagere, der er statsborgere i en medlemsstat, og som er beskæftiget i en anden af Fællesskabets medlemsstater, hvilket bør føre til, at de traditionelle begreber udvandring og indvandring forsvinder for deres vedkommende, og at begreberne fri bevægelighed og fri etablering inden for Fællesskabets område gradvist indføres. Dette kan ikke undgå at åbne nye perspektiver på området for sociale tjenesteydelser, hvilket Europa-Parlamentet har haft lejlighed til at understrege under flere debatter.

Alle disse overvejelser har fået Kommissionen til at foretage undersøgelser af »den nuværende situation med hensyn til sociale ydelser til vandrende arbejdstagere i de seks EØF-lande« sideløbende med udarbejdelsen af forordning nr. 3, 4 og 16 om social sikring af vandrende arbejdstagere og forordning nr. 15 om indledende foranstaltninger til gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet. Disse undersøgelser afslørede forskelle på grund af de forskellige sammenhænge og problemer og registrerede samtidig de eksisterende resultater og positive bestræbelser samt de huller, der stadig skulle udfyldes. De har også vist, at vedtagelsen af passende foranstaltninger og metoder inden for rammerne af en socialpolitik, der tager hensyn til problemerne med erhvervsuddannelse og boligforhold, kan yde et nyttigt bidrag til at sikre, at arbejdstagere og deres familier, der kommer til et andet land end deres eget, får de bedst mulige levevilkår, Dette er af ubestridelig interesse både ud fra et menneskeligt og socialt synspunkt og ud fra et økonomisk synspunkt, da en bedre tilpasning kun kan føre til en mere effektiv arbejdsindsats og eliminere de fleste af de konsekvenser af dårlig tilpasning, der er observeret indtil nu (ustabilitet, hjemsendelse, sygdom osv.).

Kommissionen har også taget behørigt hensyn til ILO's konventioner og henstillinger vedrørende vandrende arbejdstagere, især konvention nr. 97 og henstilling nr. 86, som er de grundlæggende dokumenter. Med forbehold af bestemmelserne i disse dokumenter, for så vidt som de vedrører emnet, har Kommissionen udarbejdet følgende henstilling. I den forbindelse har den også ladet sig inspirere af den europæiske socialpagt, navnlig hvad angår anerkendelsen af alles ret til at nyde godt af kvalificerede sociale ydelser og indvandreres og deres familiers ret til beskyttelse og bistand.

Ved udarbejdelsen af teksten til denne henstilling har Kommissionen indhentet udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg og kommentarer fra Europa-Parlamentets Socialudvalg, som har understreget vigtigheden af og godkendt hovedlinjerne i det fremlagte udkast, og som har taget flere forslag til sig.

Kommissionen har også rådført sig med Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, som har givet sin fulde støtte til denne henstilling, uden at det berører de foranstaltninger, den måtte træffe i henhold til Paris-traktaten.

Rent praktisk har Kommissionen allerede taget en række initiativer. Allerede i 1960 blev der afholdt et seminar med temaet »Den sociale tjeneste og personers mobilitet«; lignende initiativer vedrørende de problemer, der er genstand for denne henstilling, og som gennemføres med bistand fra eksperter i sociale spørgsmål, repræsentanter for faglige organisationer, familieorganisationer og kvalificerede embedsmænd inden for den sociale tjeneste, er planlagt. Et stipendieprogram for socialrådgivere, der skal gøre det muligt for dem at gennemføre et praktikophold i et andet EØF-land end deres eget inden for de sociale tjenester, der er beregnet på arbejdstagere og deres familier, der flytter inden for Fællesskabet, er undervejs. I samme ånd og som svar på forslag fra bl.a. Det Økonomiske og Sociale Udvalg undersøger Kommissionen muligheden for at stille midlertidig bistand fra eksperter fra et andet land til rådighed for de medlemsstater, der måtte ønske det, for at bidrage til gennemførelsen af denne henstilling og for at yde dem teknisk samarbejde med henblik på gennemførelse af specifikke programmer.

II. Henstillingen

Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab henstiller derfor i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 155, og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg, at medlemsstaternes regeringer: 1. stimulerer og fremmer, navnlig ved at yde passende finansiel støtte, udviklingen og om nødvendigt oprettelsen af sociale tjenester med tilstrækkelige ressourcer og personale til at bistå arbejdstagere og deres familier, der flytter inden for Fællesskabet.

Disse tjenester, hvad enten de er offentlige, halvoffentlige eller private, bør oprettes på grundlag af reelle behov, og deres bistand bør ydes gratis til de forskellige modtagere. Bistanden skal være tilpasset alle kategorier af arbejdstagere, herunder sæsonarbejdere og grænsearbejdere. Med henblik på at sikre kvaliteten af rekrutteringen af socialarbejdere fastsættes deres lønvilkår under hensyntagen til det ansvar, de pålægges, og det uddannelsesniveau, der kræves, som anført i punkt 4 i denne henstilling.

2. At sikre, at disse tjenester opfylder følgende krav:

A) Før afrejse fra hjemlandet

- At give arbejdstagere, der overvejer at tage arbejde i et andet fællesskabsland, samt deres ægtefæller og familiemedlemmer mulighed for at drøfte deres planer med en kvalificeret socialrådgiver med henblik på at lette deres beslutning og forberedelse. Med henblik herpå bør de oplysninger, som socialrådgiveren skal give, enten direkte eller ved at sætte de berørte personer i forbindelse med de kompetente tjenester og faglige organisationer, navnlig vedrøre levevilkår, herunder boligforhold, og arbejdsvilkår i det nye land, den gældende nationale lovgivning og bestemmelserne om fri bevægelighed og social sikring for vandrende arbejdstagere.

Alle initiativer bør tages for at lette den første kontakt med arbejdslandet (detaljerede oplysninger, adresser, brochurer, film, sprogkurser, små ordforråd osv.)

- Sørg for, at familier, der er adskilt fra deres familieoverhoved, har:

a) Midlerne til at forberede sig på at blive genforenet, psykologisk (for moren i familien og børnene, især hvis de er i teenagealderen), sprogligt...;

b) Hvis adskillelsen er langvarig, vigtig hjælp til at opretholde familiebånd, tilskynde til familiesammenføring, offentliggøre sociallovgivningen og sikre, at den anvendes.

B) Under rejsen
Sørg for, at den nødvendige hjælp, hvis den er påkrævet, ydes på en passende måde.

C) Ved ankomsten til beskæftigelseslandet

- Sikre, at modtagelsen organiseres i samarbejde mellem de sociale og officielle tjenester i de to lande og med arbejdsgiverne, således at arbejdstagerne får alle muligheder for transit og transport til deres nye bopæl.

- At give arbejdstagerne og deres familier mulighed for på deres eget sprog at konsultere en kvalificeret social tjeneste, der kan hjælpe dem med at finde ud af, hvilke formaliteter der skal opfyldes, og med at forstå fordelene ved så hurtigt som muligt at gøre sig bekendt med landets sprog, vaner og skikke; at henvise dem til de offentlige, halvoffentlige og private organer, der er kompetente på de områder, der interesserer dem; om nødvendigt at yde dem passende psykosocial bistand.

Der skal lægges særlig vægt på børn, unge, unge piger, enlige mænd og mødre på grund af de forskellige problemer, de udgør. Når disse problemer kræver foranstaltninger, som ikke direkte hører under de sociale tjenesters ansvarsområde (f.eks. skolegang, erhvervsuddannelse osv.), er det de sociale tjenesters opgave at henvise sagen til de relevante organer, at tilskynde til deres initiativer, at bidrage til at forme den offentlige mening og at tilskynde de berørte parter til at samarbejde. Man kunne med fordel overveje »pilot«-eksperimenter for at imødekomme uopfyldte behov.

- Tilbyde den nødvendige hjælp til at få familien til at bo hos sig, især med hensyn til at skaffe og bruge en bolig, under hensyntagen til de lokale muligheder og den del af personens indkomst, som han eller hun er i stand til at afsætte til dette.

3. I hver medlemsstat at tilrettelægge et effektivt samarbejde mellem de sociale tjenester, der specifikt beskæftiger sig med disse problemer, og de øvrige sociale tjenester på en sådan måde, at de normalt kan fordele de aktiviteter, der er rettet mod disse arbejdstagere, mellem sig, alt efter om deres behov er en direkte følge af deres beskæftigelse i et andet land end deres eget, således at disse aktiviteter supplerer hinanden, uden at de nødvendige koordineringsforanstaltninger skader de forskellige berørte tjenesters offentlige, private eller professionelle karakter.

4. At fremme og overvåge den kvantitative og kvalitative uddannelse af personalet i de sociale tjenester.

Med henblik herpå og uden at foregribe de foranstaltninger, der er eller kan blive udviklet enten af offentlige tjenester eller af faglige organisationer, er det tilrådeligt, at enhver offentlig eller privat social tjeneste, der beskæftiger sig med arbejdstagere og deres familier, som flytter fra et land til et andet, bestræber sig på at ansætte socialarbejdere, der har modtaget en passende forberedelse baseret på den sædvanlige uddannelse, der gives på socialskolerne i deres land.

a) Elementer, der kan lette erhvervelsen af uundværligt kendskab til arbejdstagernes og deres familiers mentalitet, vaner og skikke i henhold til de lande eller regioner, de kommer fra (især: kurser i psykologi, sociologi osv.);

b) Kendskab til værtslandet med hensyn til dets lovgivning, især sociallovgivningen, dets administrative organisation, dets sociale og kulturelle kontekst; kendskab til de problemer, der er specifikke for de forskellige aktivitetssektorer og sociale miljøer i værtslandet;

c) Kendskab til fællesskabsbestemmelser (f.eks. om fri bevægelighed, social sikring af arbejdstagere, der flytter inden for Fællesskabet, Den Sociale Fond osv);

d) Tilegnelse af arbejdsmetoder, der passer til både grupper og enkeltpersoner;

e) Kendskab til sprog til praktiske formål.

Endelig bør tilrettelæggelsen af studiekurser for socialarbejdere, der er ansat i specialiserede tjenester, give dem mulighed for, hvis de ikke har haft mulighed for det før, at gøre sig bekendt med aktuelle teknikker inden for social service.

Tildeling af stipendier til allerede kvalificerede socialrådgivere, der ønsker at forbedre deres færdigheder, er en af de mest effektive måder at forbedre deres faglige kapacitet på, da disse stipendier vil gøre det muligt for socialrådgivere fra afsenderlandene at foretage studie- og observationsrejser til værtslandene og vice versa.

5. At sikre et konstant samarbejde mellem de sociale tjenester i de berørte lande.

Dette samarbejde bør udmøntes i praksis ved at oprette forbindelsesorganer mellem de sociale myndigheder i arbejdstagernes oprindelsesland og i værtslandet.

Formålet med et sådant samarbejde skal især være:

a) Gensidig udveksling af oplysninger;

b) Aktiviteter af samtidig interesse for begge lande (afrejse og modtagelse af arbejdstagere, afrejse og installation af familier, repatriering osv;)

c) Organisering af sociale tjenester for arbejdstagere, der flytter fra det ene land til det andet. I denne forbindelse anbefaler Kommissionen, at de sociale tjenester fortrinsvis organiseres af værtslandene under hensyntagen til de pågældende arbejdstageres særlige psykologiske eller andre behov og i tæt samarbejde med tjenesterne eller myndighederne i oprindelseslandene. Når sociale tjenester, der er tilknyttet oprindelseslandene, opererer i værtslandene, er det vigtigt, at deres aktiviteter koordineres med værtslandenes sociale tjenester; at de socialarbejdere, der udgør disse tjenester, er tilpasset det land, hvor de arbejder, kender sproget og er opmærksomme på at undgå dannelsen eller opretholdelsen af lukkede grupper af statsborgere fra det samme land;

d) uddannelse af socialrådgivere, fælles udarbejdelse af et program for tildeling af de i stk. 4 omhandlede stipendier og for bi- eller multinationale møder og sammenkomster, hvortil socialrådgivere fra modtager- og afsenderlandene indbydes, med specialister i migration og social indsats.

Hvad angår spørgsmål, der kræver bistand fra sociale tjenester fra forskellige lande for at blive løst, kunne sidstnævnte - samtidig med at de bevarer muligheden for at samarbejde indbyrdes eller med myndighederne i de berørte lande - med fordel benytte sig af en af de kvalificerede internationale sociale tjenester for at få mest muligt ud af deres kompetence og undgå dobbeltarbejde.

Som konklusion anbefaler Kommissionen:

- at medlemsstaternes regeringer hurtigst muligt træffer de nødvendige foranstaltninger for at nå ovennævnte mål;

- foreslår, at de officielle organer sørger for, at denne henstilling formidles bredt, ikke kun til de sociale tjenester, men også til alle offentlige, halvoffentlige og private institutioner, herunder arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, der kan bidrage til dens gennemførelse;

- anmoder medlemsstaternes regeringer om regelmæssigt at holde det underrettet om de foranstaltninger, de træffer på det område, der er omfattet af denne henstilling, samt om deres anvendelse og om de vanskeligheder, de støder på

- tilbyder sine tjenestegrene bistand til udvikling af det påtænkte samarbejde for alle Fællesskabets lande eller på bilateralt grundlag, navnlig med henblik på at undersøge, hvordan medlemsstaternes forslag kan følges op i lyset af dets ressourcer.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 1962.

På vegne af Kommissionen

Formanden for Kommissionen,
W. HALLSTEIN

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A075%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

26. juli 1962 (EFT 1962 P 74 side 2102)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 55
af Poher
til Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
og Rådet for Det Europæiske Atomenergifællesskab

(29. juni 1962)

Om: Europa-Parlamentets officielle navn.

Den 30. marts 1962 besluttede Den Europæiske Parlamentariske Forsamling at standardisere sit navn på de fire fællesskabssprog, idet den besluttede at anvende den officielle titel på fransk »Parlement européen« og på italiensk »Parlamento Europeo«, eftersom Forsamlingen siden sin oprettelse var blevet kaldt »Europàisches Parlament« på tysk og »Europees Parlement« på nederlandsk.

Det ser ikke ud til, at Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Euratom blev gjort opmærksom på denne beslutning, da de siden da ikke synes at have været klar over Forsamlingens nye navn.

Officielle breve fra EØF og Euratom-rådene er på fransk adresseret til formanden »de l'Assemblée«, mens de på tysk er adresseret til formanden »des Europäischen Parlaments«. På den anden side ser det ud til, at EKSF's særlige ministerråd adresserer sine breve til formanden for »Europa-Parlamentet«.

De berørte råd anmodes om at henvise til De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 31 af 26. april 1962 (s. 1045/62), hvori der henvises til afgørelsen af 30. marts 1962, og hvori de anmodes om at underrette Parlamentet om de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at de nyligt konstaterede uoverensstemmelser ikke længere eksisterer i fremtiden.

Svar

(26. juli 1962)

Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Rådet for Det Europæiske Atomenergifællesskab har taget resolutionen af 30. marts 1962 om den officielle udnævnelse af Forsamlingen, som det ærede medlem henviser til, til efterretning.

Selv om det i almindelig sprogbrug står Forsamlingen frit for at anvende det navn, den finder mest passende, har det vist sig, at udtrykket »Parlement« på fransk er misvisende. Rådene har derfor fundet det bedst ikke at afvige fra den betegnelse, der udtrykkeligt er vedtaget i traktaterne, i de officielle dokumenter, som de udarbejder på fransk.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A074%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

16. august 1962 (EFT 1962 P 75 side 2117)

Ændring af bilag 3 til EØF-Rådets forordning nr. 4 om regler til gennemførelse og supplering af bestemmelserne i forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring

1. I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 4 ændres teksten i bilag 3 til nævnte forordning som følger:

I den del, der vedrører Nederlandene, under overskriften: I. »Bopælsstedets institutioner«, erstattes teksten i nummer 2 af følgende tekst:

"(2) Invaliditet - alderdom - død (pensioner):

Sociale Verzekeringsbank, Amsterdam (socialforsikringsbank).

Ved anvendelse af artikel 30 i denne forordning, for så vidt angår ansøgninger om ydelser i henhold til belgisk lovgivning: Bureau voor Belgische Zaken de sociale verzekering betreffende, Breda (Bureau for belgiske sociale sikringsanliggender).

Denne ændring træder i kraft den 1. januar 1959.

2. Denne ændring blev af Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring meddelt formanden for Rådet ved en meddelelse modtaget den 31. juli 1962 og de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A075%3ATOC