DEL 1
OM INTRODUKTION OG BESKÆFTIGELSE AF ARBEJDSTAGERE OG DERES FAMILIER
AFSNIT 1
ARBEJDSTAGERE
KAPITEL I
Introduktion af arbejdstagere
Kriterier for vurdering af arbejdsmarkedet
Artikel 1
1. Enhver statsborger i en medlemsstat har ret til at tage lønnet beskæftigelse på en anden medlemsstats område, hvis der ikke er nogen egnet arbejdstager til rådighed til den ledige stilling blandt den arbejdsstyrke, der tilhører det almindelige arbejdsmarked i den anden medlemsstat.
2. I henhold til stk. 1 og med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 er der ikke nogen arbejdstager til rådighed, hvis der ikke er fundet nogen egnet ansøger inden for en periode på højst tre uger fra den dato, hvor den ledige stilling blev registreret på arbejdsformidlingen.
Artikel 2
1. Uanset reglen i artikel 1 får arbejdstagere, der er genstand for navngivne tilbud, som arbejdsgivere har indgivet til de kompetente tjenester, automatisk tilladelse til at besætte den ledige stilling, når sådanne tilbud er af særlig karakter baseret på:
a) faglige grunde, der enten vedrører specialisering eller den tillid, der er knyttet til det tilbudte job, eller tidligere erhvervsmæssige forbindelser;
b) eksistensen af familiemæssige bånd enten mellem arbejdsgiveren og den ansøgte arbejdstager eller mellem sidstnævnte og en arbejdstager, der har været regelmæssigt ansat i virksomheden i mere end et år;
c) det faktum, at de er ledende medarbejdere, der er nødvendige for virksomhedens drift, og som overføres af en arbejdsgiver, der flytter hele eller en del af sin virksomhed fra et land til et andet.
Litra a) og b) anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilaget.
2. Tilbuddet om ansættelse ved navn skal ledsages af et tilsagn fra arbejdsgiveren om betingelserne for den tilbudte ansættelse.
3. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for simulerede tilbud om ansættelse eller kontrakter.
Artikel 3
1. Medlemsstaterne sender senest en måned efter udgangen af hvert kalenderkvartal Kommissionen en detaljeret rapport med følgende oplysninger
a) de regioner og erhverv, hvor der er eller kan befrygtes at være overskud af arbejdskraft; navnlig skal de erhvervsmæssige kvalifikationer, hvor der er uudnyttet arbejdskraft til rådighed, nævnes;
b) regioner og erhverv, hvor der anerkendes at være mangel på arbejdskraft.
2. En særlig rapport med de i stk. 1 nævnte data kan sendes til Kommissionen i løbet af et kvartal, hvis særlige omstændigheder kræver det.
3. Hver medlemsstat vurderer situationen på sit arbejdsmarked.
Med henblik på en indbyrdes tilnærmelse af metoderne til vurdering af arbejdsmarkedssituationen henstiller Kommissionen, efter at have taget de undersøgelser til efterretning, som det i henhold til artikel 36 nedsatte tekniske udvalg har foretaget i medfør af artikel 37, litra d), og efter at have indhentet udtalelse fra det i henhold til artikel 28 nedsatte rådgivende udvalg, at medlemsstaterne anvender visse ensartede kriterier ved denne vurdering.
4. For de regioner og erhverv, der er nævnt i stk. 1, litra b), udstedes der automatisk arbejdstilladelser, medmindre der sker en uforudset og væsentlig ændring i arbejdsmarkedssituationen, som berettiger den særlige rapport, der er omhandlet i stk. 2. Reglen i artikel 1 finder uændret anvendelse på de regioner og erhverv, der er nævnt i stk. 1, litra a).
Artikel 4
De love og administrative bestemmelser, der i en medlemsstat begrænser beskæftigelsen af udenlandske arbejdstagere i antal eller procent, pr. virksomhed, pr. branche, pr. region eller på nationalt plan, finder ikke anvendelse på arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater.
Artikel 5
1. Enhver statsborger i en medlemsstat kan frit forlade denne stats område for at tage faktisk tilbudt beskæftigelse på en anden medlemsstats område med forbehold af sådanne begrænsninger, som ikke er begrundet i økonomiske hensyn, men udelukkende i de særlige forpligtelser, som arbejdstageren måtte have i henhold til lovgivningen i sit eget land.
2. I tilfælde af særligt alvorlige vanskeligheder og for at beskytte visse arbejdstageres vitale interesser kan disse arbejdstageres oprindelsesmedlemsstat dog modsætte sig, at de beskæftiges i en bestemt region eller virksomhed på en anden medlemsstats område. Den skal straks underrette Kommissionen om sin indsigelse. Kommissionen foreslår i tæt kontakt med de berørte medlemsstater og efter eventuel høring af de rådgivende og tekniske udvalg foranstaltninger til at overvinde de nævnte vanskeligheder.
Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3502
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3502
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
KAPITEL 2
Forlængelse af ansættelse
Artikel 6
1. Efter et års lovlig beskæftigelse på en medlemsstats område har en arbejdstager, der er statsborger i en anden medlemsstat, ret til at få forlænget sin tilladelse til at arbejde inden for samme erhverv.
2. Efter tre års regelmæssig beskæftigelse får sådanne statsborgere tilladelse til at udøve et andet lønnet erhverv, som de er kvalificeret til.
3. Efter fire års regelmæssig beskæftigelse får denne statsborger tilladelse til at udøve et hvilket som helst lønnet erhverv på samme vilkår som nationale arbejdstagere.
4. En statsborger i en medlemsstat, der i fem på hinanden følgende år har været lovligt beskæftiget på en anden medlemsstats område, hvortil der er udstedt de nødvendige arbejdstilladelser i perioder på mellem otte og tolv måneder om året, får også tilladelse til at udøve enhver form for lønnet beskæftigelse på hele den anden medlemsstats område på samme vilkår som de indenlandske arbejdstagere.
5. Perioder med lovlig beskæftigelse, som en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, har tilbagelagt på en anden medlemsstats område inden denne forordnings ikrafttræden, skal ligeledes tages i betragtning ved anvendelsen af denne artikel på den pågældende arbejdstager.
Artikel 7
1. Ved anvendelsen af artikel 6 sidestilles fravær, der ikke overstiger i alt 40 dage om året, samt årlig ferie og ferie på grund af sygdom, moderskab, arbejdsulykke eller erhvervssygdom med perioder med regelmæssig beskæftigelse.
2. Perioder med ufrivillig arbejdsløshed behørigt konstateret af det kompetente arbejdsformidlingskontor, fraværsperioder på grund af langvarig sygdom eller opfyldelse af militære forpligtelser betragtes ikke som regelmæssige beskæftigelsesperioder; de påvirker dog ikke gyldigheden af den beskæftigelsesperiode, der tidligere er tilbagelagt eller anerkendt i henhold til stk. 1, hvis arbejdstageren genoptager arbejdet:
a) i tilfælde af arbejdsløshed, så snart han tilbydes beskæftigelse i overensstemmelse med national lovgivning;
b) inden for en periode på højst tredive dage efter ophør af sygdom eller militære forpligtelser.
Disse perioder skal dog behandles som perioder med regelmæssig beskæftigelse op til højst fyrre dage, for så vidt som disse fyrre dage ikke er opbrugt som følge af det i stk. 1 omhandlede fravær.
Forlængelse af ansættelse
Artikel 6
1. Efter et års lovlig beskæftigelse på en medlemsstats område har en arbejdstager, der er statsborger i en anden medlemsstat, ret til at få forlænget sin tilladelse til at arbejde inden for samme erhverv.
2. Efter tre års regelmæssig beskæftigelse får sådanne statsborgere tilladelse til at udøve et andet lønnet erhverv, som de er kvalificeret til.
3. Efter fire års regelmæssig beskæftigelse får denne statsborger tilladelse til at udøve et hvilket som helst lønnet erhverv på samme vilkår som nationale arbejdstagere.
4. En statsborger i en medlemsstat, der i fem på hinanden følgende år har været lovligt beskæftiget på en anden medlemsstats område, hvortil der er udstedt de nødvendige arbejdstilladelser i perioder på mellem otte og tolv måneder om året, får også tilladelse til at udøve enhver form for lønnet beskæftigelse på hele den anden medlemsstats område på samme vilkår som de indenlandske arbejdstagere.
5. Perioder med lovlig beskæftigelse, som en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, har tilbagelagt på en anden medlemsstats område inden denne forordnings ikrafttræden, skal ligeledes tages i betragtning ved anvendelsen af denne artikel på den pågældende arbejdstager.
Artikel 7
1. Ved anvendelsen af artikel 6 sidestilles fravær, der ikke overstiger i alt 40 dage om året, samt årlig ferie og ferie på grund af sygdom, moderskab, arbejdsulykke eller erhvervssygdom med perioder med regelmæssig beskæftigelse.
2. Perioder med ufrivillig arbejdsløshed behørigt konstateret af det kompetente arbejdsformidlingskontor, fraværsperioder på grund af langvarig sygdom eller opfyldelse af militære forpligtelser betragtes ikke som regelmæssige beskæftigelsesperioder; de påvirker dog ikke gyldigheden af den beskæftigelsesperiode, der tidligere er tilbagelagt eller anerkendt i henhold til stk. 1, hvis arbejdstageren genoptager arbejdet:
a) i tilfælde af arbejdsløshed, så snart han tilbydes beskæftigelse i overensstemmelse med national lovgivning;
b) inden for en periode på højst tredive dage efter ophør af sygdom eller militære forpligtelser.
Disse perioder skal dog behandles som perioder med regelmæssig beskæftigelse op til højst fyrre dage, for så vidt som disse fyrre dage ikke er opbrugt som følge af det i stk. 1 omhandlede fravær.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3502
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
KAPITEL 3
Ligebehandling
Artikel 8
1. En arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, må ikke på grund af sin nationalitet behandles anderledes på de øvrige medlemsstaters område end arbejdstagere, der er statsborgere i denne stat. De skal nyde samme beskyttelse og samme behandling som indenlandske arbejdstagere med hensyn til alle ansættelses- og arbejdsvilkår, navnlig med hensyn til løn og afskedigelse.
2. De nyder ligeledes ligebehandling med hensyn til medlemskab af faglige organisationer og stemmeret i organer, der repræsenterer arbejdstagerne i virksomheden, for så vidt disse spørgsmål er reguleret ved lov eller henhører under de administrative myndigheders kompetence.
3. Enhver bestemmelse i en kollektiv eller individuel overenskomst eller i andre kollektive ordninger vedrørende beskæftigelse, aflønning og andre arbejdsvilkår er ugyldig, for så vidt som den fastsætter eller tillader diskriminerende vilkår for arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater.
Artikel 9
Arbejdsformidlingerne i hver medlemsstat skal på lige fod med medlemsstatens egne statsborgere yde bistand ved arbejdssøgning til statsborgere i andre medlemsstater, som har lovligt ophold på medlemsstatens område, og som opfylder betingelserne for udstedelse eller fornyelse af en arbejdstilladelse.
KAPITEL 4
Kriterier for ansættelse
Artikel 10
1. Ansættelse af en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, med henblik på beskæftigelse i en anden medlemsstat må ikke i henhold til love eller administrative bestemmelser, kollektive overenskomster eller andre kollektive regler underkastes lægelige, erhvervsmæssige eller andre kriterier, der indebærer forskelsbehandling på grund af nationalitet i forhold til de kriterier, der gælder for arbejdstagere, som er statsborgere i den anden medlemsstat, og som ønsker at udøve samme virksomhed.
2. En arbejdstager, der er i besiddelse af et navngivet tilbud fra en arbejdsgiver i en anden medlemsstat end den, hvori han er statsborger, kan ikke forpligtes til at underkaste sig en erhvervsundersøgelse, medmindre arbejdsgiveren udtrykkeligt anmoder om en sådan undersøgelse, når tilbuddet fremsættes.
Ligebehandling
Artikel 8
1. En arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, må ikke på grund af sin nationalitet behandles anderledes på de øvrige medlemsstaters område end arbejdstagere, der er statsborgere i denne stat. De skal nyde samme beskyttelse og samme behandling som indenlandske arbejdstagere med hensyn til alle ansættelses- og arbejdsvilkår, navnlig med hensyn til løn og afskedigelse.
2. De nyder ligeledes ligebehandling med hensyn til medlemskab af faglige organisationer og stemmeret i organer, der repræsenterer arbejdstagerne i virksomheden, for så vidt disse spørgsmål er reguleret ved lov eller henhører under de administrative myndigheders kompetence.
3. Enhver bestemmelse i en kollektiv eller individuel overenskomst eller i andre kollektive ordninger vedrørende beskæftigelse, aflønning og andre arbejdsvilkår er ugyldig, for så vidt som den fastsætter eller tillader diskriminerende vilkår for arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater.
Artikel 9
Arbejdsformidlingerne i hver medlemsstat skal på lige fod med medlemsstatens egne statsborgere yde bistand ved arbejdssøgning til statsborgere i andre medlemsstater, som har lovligt ophold på medlemsstatens område, og som opfylder betingelserne for udstedelse eller fornyelse af en arbejdstilladelse.
KAPITEL 4
Kriterier for ansættelse
Artikel 10
1. Ansættelse af en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, med henblik på beskæftigelse i en anden medlemsstat må ikke i henhold til love eller administrative bestemmelser, kollektive overenskomster eller andre kollektive regler underkastes lægelige, erhvervsmæssige eller andre kriterier, der indebærer forskelsbehandling på grund af nationalitet i forhold til de kriterier, der gælder for arbejdstagere, som er statsborgere i den anden medlemsstat, og som ønsker at udøve samme virksomhed.
2. En arbejdstager, der er i besiddelse af et navngivet tilbud fra en arbejdsgiver i en anden medlemsstat end den, hvori han er statsborger, kan ikke forpligtes til at underkaste sig en erhvervsundersøgelse, medmindre arbejdsgiveren udtrykkeligt anmoder om en sådan undersøgelse, når tilbuddet fremsættes.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3502
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
AFSNIT II
ARBEJDSTAGERNES FAMILIE
Artikel 11
1. Ægtefælle og børn under 21 år til en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, og som er lovligt beskæftiget på en anden medlemsstats område, har ret til at bosætte sig sammen med ham på sidstnævnte stats område.
2. Hver medlemsstat skal fremme adgangen for ethvert familiemedlem, der helt eller hovedsagelig er afhængig af arbejdstageren og bor under dennes tag.
3. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 og 2 skal arbejdstageren råde over en normal bolig til sin familie. De skal have samme rettigheder som nationale arbejdstagere og i givet fald samme fordele med hensyn til adgang til bolig.
Artikel 12
Ægtefælle og børn til en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, og som er lovligt beskæftiget på en anden medlemsstats område, og som har fået tilladelse til indrejse i denne stat i henhold til artikel 11, stk. 1, skal have tilladelse til at tage lønnet beskæftigelse i den anden medlemsstat på samme betingelser som dem, der gælder for arbejdstageren på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen, for så vidt angår territorial gyldighed, varighed og de øvrige bestemmelser i artikel 6 vedrørende arbejdstilladelsen.
Artikel 13
Ægtefællen til en statsborger i en medlemsstat, der er statsborger i en anden medlemsstat, har automatisk tilladelse til at tage lønnet beskæftigelse på den førstnævnte medlemsstats område.
Artikel 14
Ægtefælle og børn til en statsborger i en medlemsstat, der driver en familievirksomhed på en anden medlemsstats område, er fritaget for ethvert krav om tilladelse til at tage beskæftigelse i denne virksomhed.
Artikel 15
Børn af en statsborger i en medlemsstat, som er eller har været lovligt beskæftiget i en anden medlemsstat, har adgang til lærlinge- og erhvervsuddannelseskurser i denne medlemsstat på samme vilkår som dens egne statsborgere, hvis disse børn har lovligt ophold på dens område.
ARBEJDSTAGERNES FAMILIE
Artikel 11
1. Ægtefælle og børn under 21 år til en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, og som er lovligt beskæftiget på en anden medlemsstats område, har ret til at bosætte sig sammen med ham på sidstnævnte stats område.
2. Hver medlemsstat skal fremme adgangen for ethvert familiemedlem, der helt eller hovedsagelig er afhængig af arbejdstageren og bor under dennes tag.
3. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 og 2 skal arbejdstageren råde over en normal bolig til sin familie. De skal have samme rettigheder som nationale arbejdstagere og i givet fald samme fordele med hensyn til adgang til bolig.
Artikel 12
Ægtefælle og børn til en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, og som er lovligt beskæftiget på en anden medlemsstats område, og som har fået tilladelse til indrejse i denne stat i henhold til artikel 11, stk. 1, skal have tilladelse til at tage lønnet beskæftigelse i den anden medlemsstat på samme betingelser som dem, der gælder for arbejdstageren på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen, for så vidt angår territorial gyldighed, varighed og de øvrige bestemmelser i artikel 6 vedrørende arbejdstilladelsen.
Artikel 13
Ægtefællen til en statsborger i en medlemsstat, der er statsborger i en anden medlemsstat, har automatisk tilladelse til at tage lønnet beskæftigelse på den førstnævnte medlemsstats område.
Artikel 14
Ægtefælle og børn til en statsborger i en medlemsstat, der driver en familievirksomhed på en anden medlemsstats område, er fritaget for ethvert krav om tilladelse til at tage beskæftigelse i denne virksomhed.
Artikel 15
Børn af en statsborger i en medlemsstat, som er eller har været lovligt beskæftiget i en anden medlemsstat, har adgang til lærlinge- og erhvervsuddannelseskurser i denne medlemsstat på samme vilkår som dens egne statsborgere, hvis disse børn har lovligt ophold på dens område.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3502
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
ANDEN DEL
MATCHNING OG CLEARING AF JOBTILBUD OG ANSØGNINGER
TITEL 1
DEN ROLLE, SOM MEDLEMSSTATERNES OG KOMMISSIONENS ARBEJDSFORMIDLINGER SPILLER
KAPITEL I
Medlemsstaternes arbejdsformidlinger
Artikel 16
1. Medlemsstaternes centrale arbejdsformidlinger arbejder nært sammen med hinanden og med Kommissionen med henblik på at gennemføre en fælles indsats i forbindelse med formidling af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse i Fællesskabet og den deraf følgende formidling af arbejdstagere.
2. Med henblik herpå skal hver medlemsstat:
a) senest to måneder efter denne forordnings ikrafttræden oprette eller udpege en afdeling, der er særlig ansvarlig for tilrettelæggelsen af arbejdet på ovennævnte områder og for samarbejdet med de tilsvarende afdelinger i de øvrige medlemsstater og med Kommissionens afdelinger;
b) hurtigst muligt at meddele listen over de kompetente regionale tjenester, der er ansvarlige for at gennemføre den i artikel 19, litra a), omhandlede kompensation.
3. Kommissionen offentliggør til orientering i De Europæiske Fællesskabers Tidende listen over de i foregående stykke omhandlede tjenester.
Artikel 17
Medlemsstaterne, navnlig gennem deres centrale arbejdsformidlinger, i samarbejde med Kommissionen og de rådgivende og tekniske udvalg:
a) indsamler, overvåger og formidler oplysninger om problemer i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed og beskæftigelse på nationalt plan; de centraliserer navnlig oplysninger om arbejdsmarkedets situation og udvikling;
b) iværksætter eller gennemfører alle undersøgelser vedrørende beskæftigelse og arbejdsløshed, som de anser for nødvendige for udformningen af politikken for arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet.
Artikel 18
1. De i artikel 16, stk. 2, litra a), omhandlede tjenestegrene sender senest den 15. i den måned, der følger efter udgangen af hvert kalenderkvartal, i form af statistiske oplysninger Kommissionen oplysninger om antallet af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse efter erhverv, som deres tjenestegrene har registreret med henblik på international clearing, samt om antallet af gennemførte ansættelser. Disse oplysninger ledsages af en sammenfattende rapport, der for hver region viser de karakteristiske elementer i beskæftigelsessituationen og tendenser, især med hensyn til migrationsbevægelser.
2. Kommissionen udarbejder i samarbejde med Det Tekniske Udvalg et standardformat for fremsendelse af de data, rapporter og oplysninger, der er omhandlet i foregående stykke. Indtil dette standardformat træder i kraft, leverer medlemsstaterne dog de eksisterende nationale data, der bedst svarer til de ønskede oplysninger.
Artikel 19
Under de centrale tjenesters myndighed:
a) de regionale tjenester, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, litra b), kan indbyrdes foretage en direkte udligning af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse;
b) der kan etableres direkte samarbejdsrelationer mellem andre regionale tjenester, især i tilfælde af navngivne tilbud, eller når der skal organiseres særlig kompensation mellem lokaliteter med mangel på eller overskud af arbejdskraft, som kan udlignes;
c) der kan også etableres et direkte samarbejde mellem officielle arbejdsformidlinger, der er specialiseret i bestemte erhverv eller bestemte kategorier af personer.
Artikel 20
De gennemførelsesorganer, der er omhandlet i de gældende bilaterale aftaler, kan fortsætte deres aktiviteter med henblik på at fremme udligning af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse, navnlig når det drejer sig om grupper af en vis størrelse, eller når en sådan udligning er af interesse for flere regioner.
De i artikel 16, stk. 2, litra a), omhandlede tjenester underretter Det Europæiske Koordinationskontor, der er oprettet i henhold til artikel 22, om de opnåede resultater og om eventuelle vanskeligheder.
MATCHNING OG CLEARING AF JOBTILBUD OG ANSØGNINGER
TITEL 1
DEN ROLLE, SOM MEDLEMSSTATERNES OG KOMMISSIONENS ARBEJDSFORMIDLINGER SPILLER
KAPITEL I
Medlemsstaternes arbejdsformidlinger
Artikel 16
1. Medlemsstaternes centrale arbejdsformidlinger arbejder nært sammen med hinanden og med Kommissionen med henblik på at gennemføre en fælles indsats i forbindelse med formidling af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse i Fællesskabet og den deraf følgende formidling af arbejdstagere.
2. Med henblik herpå skal hver medlemsstat:
a) senest to måneder efter denne forordnings ikrafttræden oprette eller udpege en afdeling, der er særlig ansvarlig for tilrettelæggelsen af arbejdet på ovennævnte områder og for samarbejdet med de tilsvarende afdelinger i de øvrige medlemsstater og med Kommissionens afdelinger;
b) hurtigst muligt at meddele listen over de kompetente regionale tjenester, der er ansvarlige for at gennemføre den i artikel 19, litra a), omhandlede kompensation.
3. Kommissionen offentliggør til orientering i De Europæiske Fællesskabers Tidende listen over de i foregående stykke omhandlede tjenester.
Artikel 17
Medlemsstaterne, navnlig gennem deres centrale arbejdsformidlinger, i samarbejde med Kommissionen og de rådgivende og tekniske udvalg:
a) indsamler, overvåger og formidler oplysninger om problemer i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed og beskæftigelse på nationalt plan; de centraliserer navnlig oplysninger om arbejdsmarkedets situation og udvikling;
b) iværksætter eller gennemfører alle undersøgelser vedrørende beskæftigelse og arbejdsløshed, som de anser for nødvendige for udformningen af politikken for arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet.
Artikel 18
1. De i artikel 16, stk. 2, litra a), omhandlede tjenestegrene sender senest den 15. i den måned, der følger efter udgangen af hvert kalenderkvartal, i form af statistiske oplysninger Kommissionen oplysninger om antallet af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse efter erhverv, som deres tjenestegrene har registreret med henblik på international clearing, samt om antallet af gennemførte ansættelser. Disse oplysninger ledsages af en sammenfattende rapport, der for hver region viser de karakteristiske elementer i beskæftigelsessituationen og tendenser, især med hensyn til migrationsbevægelser.
2. Kommissionen udarbejder i samarbejde med Det Tekniske Udvalg et standardformat for fremsendelse af de data, rapporter og oplysninger, der er omhandlet i foregående stykke. Indtil dette standardformat træder i kraft, leverer medlemsstaterne dog de eksisterende nationale data, der bedst svarer til de ønskede oplysninger.
Artikel 19
Under de centrale tjenesters myndighed:
a) de regionale tjenester, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, litra b), kan indbyrdes foretage en direkte udligning af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse;
b) der kan etableres direkte samarbejdsrelationer mellem andre regionale tjenester, især i tilfælde af navngivne tilbud, eller når der skal organiseres særlig kompensation mellem lokaliteter med mangel på eller overskud af arbejdskraft, som kan udlignes;
c) der kan også etableres et direkte samarbejde mellem officielle arbejdsformidlinger, der er specialiseret i bestemte erhverv eller bestemte kategorier af personer.
Artikel 20
De gennemførelsesorganer, der er omhandlet i de gældende bilaterale aftaler, kan fortsætte deres aktiviteter med henblik på at fremme udligning af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse, navnlig når det drejer sig om grupper af en vis størrelse, eller når en sådan udligning er af interesse for flere regioner.
De i artikel 16, stk. 2, litra a), omhandlede tjenester underretter Det Europæiske Koordinationskontor, der er oprettet i henhold til artikel 22, om de opnåede resultater og om eventuelle vanskeligheder.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3502
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
KAPITEL 2
Kommissionen
Artikel 21
Kommissionen iværksætter eller fremmer i samarbejde med den eller de pågældende medlemsstater alle undersøgelser og forskningsarbejder, der er nyttige for at få kendskab til beskæftigelsessituationen og -udviklingen i Fællesskabet som helhed eller i en bestemt region eller erhvervsgren og for at vurdere de muligheder, der findes på arbejdsmarkedet.
Artikel 22
Der oprettes en tjenestegren i Kommissionen med betegnelsen "Det Europæiske Koordineringskontor for formidling af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse", i denne forordning benævnt "Det Europæiske Koordineringskontor", som har til opgave generelt at fremme formidling af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse på fællesskabsplan og navnlig at varetage alle de tekniske opgaver på dette område, der påhviler Kommissionen i henhold til denne forordning.
Artikel 23
Inden for rammerne af det mandat, det har fået tildelt i henhold til den foregående artikel, er Det Europæiske Koordinationskontor navnlig ansvarligt for:
a) at koordinere og overvåge de praktiske foranstaltninger, der er nødvendige på fællesskabsplan for at samle og afvikle ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse samt for den deraf følgende bevægelighed for arbejdstagere mellem medlemsstaterne;
b) at bidrage til den administrative og tekniske gennemførelse af de fælles aktionsmidler med henblik herpå;
c) hvis der opstår et særligt behov, efter aftale med de tjenester i de berørte medlemsstater, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, litra a), at foretage sammenføring af tilbud og ansøgninger om beskæftigelse, hvis clearing foretages af de nævnte tjenester;
d) fremsendelse til de berørte tjenester, jf. artikel 16, stk. 2, litra a), af jobtilbud og jobansøgninger, der er rettet direkte til Kommissionen, og notering af, hvordan de er blevet behandlet.
Artikel 24
1. Det Europæiske Koordineringskontor centraliserer oplysninger om clearing- og formidlingsaktiviteter på fællesskabsplan, navnlig følgende
a) oplysninger, navnlig de i artikel 17 omhandlede, fra de centrale tjenestegrene og, eventuelt efter delegation fra disse, fra de regionale og specialiserede tjenestegrene;
b) data fra undersøgelser og forskning, der gennemføres i henhold til artikel 21.
2. Den udarbejder et resumé heraf på en sådan måde, at der fremkommer nyttige oplysninger om den forventede udvikling på arbejdsmarkedet i Fællesskabet og på de nationale og regionale arbejdsmarkeder.
3. Den samler oplysningerne fra de i artikel 16, stk. 2, litra a), omhandlede tjenester i henhold til artikel 18.
4. Den formidler hurtigst muligt disse oplysninger til de berørte tjenester i medlemsstaterne og navnlig til de tjenester, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, litra a).
Artikel 25
1. Det Europæiske Koordineringskontor udarbejder i samarbejde med Det Tekniske Udvalg standardiserede dokumenter, hvis generelle anvendelse vil kunne lette og fremskynde den fælles indsats.
2. Det deltager i tilrettelæggelsen af de besøg, kurser og efteruddannelsesprogrammer, der er omhandlet i artikel 26.
3. Det udarbejder eller medvirker ved udarbejdelsen af al specialiseret dokumentation vedrørende erstatning og anbringelse på fællesskabsplan, navnlig vedrørende
- faglige undersøgelser
- udarbejdelse af en sammenlignende ordbog over de erhverv, der er genstand for de største bevægelser af arbejdskraft mellem medlemsstaterne, som udarbejdes i samarbejde med de rådgivende og tekniske udvalg.
4. Den udarbejder en årlig oversigt over kompensations- og formidlingsaktiviteterne i Fællesskabet med angivelse af deres resultater.
Kommissionen
Artikel 21
Kommissionen iværksætter eller fremmer i samarbejde med den eller de pågældende medlemsstater alle undersøgelser og forskningsarbejder, der er nyttige for at få kendskab til beskæftigelsessituationen og -udviklingen i Fællesskabet som helhed eller i en bestemt region eller erhvervsgren og for at vurdere de muligheder, der findes på arbejdsmarkedet.
Artikel 22
Der oprettes en tjenestegren i Kommissionen med betegnelsen "Det Europæiske Koordineringskontor for formidling af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse", i denne forordning benævnt "Det Europæiske Koordineringskontor", som har til opgave generelt at fremme formidling af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse på fællesskabsplan og navnlig at varetage alle de tekniske opgaver på dette område, der påhviler Kommissionen i henhold til denne forordning.
Artikel 23
Inden for rammerne af det mandat, det har fået tildelt i henhold til den foregående artikel, er Det Europæiske Koordinationskontor navnlig ansvarligt for:
a) at koordinere og overvåge de praktiske foranstaltninger, der er nødvendige på fællesskabsplan for at samle og afvikle ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse samt for den deraf følgende bevægelighed for arbejdstagere mellem medlemsstaterne;
b) at bidrage til den administrative og tekniske gennemførelse af de fælles aktionsmidler med henblik herpå;
c) hvis der opstår et særligt behov, efter aftale med de tjenester i de berørte medlemsstater, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, litra a), at foretage sammenføring af tilbud og ansøgninger om beskæftigelse, hvis clearing foretages af de nævnte tjenester;
d) fremsendelse til de berørte tjenester, jf. artikel 16, stk. 2, litra a), af jobtilbud og jobansøgninger, der er rettet direkte til Kommissionen, og notering af, hvordan de er blevet behandlet.
Artikel 24
1. Det Europæiske Koordineringskontor centraliserer oplysninger om clearing- og formidlingsaktiviteter på fællesskabsplan, navnlig følgende
a) oplysninger, navnlig de i artikel 17 omhandlede, fra de centrale tjenestegrene og, eventuelt efter delegation fra disse, fra de regionale og specialiserede tjenestegrene;
b) data fra undersøgelser og forskning, der gennemføres i henhold til artikel 21.
2. Den udarbejder et resumé heraf på en sådan måde, at der fremkommer nyttige oplysninger om den forventede udvikling på arbejdsmarkedet i Fællesskabet og på de nationale og regionale arbejdsmarkeder.
3. Den samler oplysningerne fra de i artikel 16, stk. 2, litra a), omhandlede tjenester i henhold til artikel 18.
4. Den formidler hurtigst muligt disse oplysninger til de berørte tjenester i medlemsstaterne og navnlig til de tjenester, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, litra a).
Artikel 25
1. Det Europæiske Koordineringskontor udarbejder i samarbejde med Det Tekniske Udvalg standardiserede dokumenter, hvis generelle anvendelse vil kunne lette og fremskynde den fælles indsats.
2. Det deltager i tilrettelæggelsen af de besøg, kurser og efteruddannelsesprogrammer, der er omhandlet i artikel 26.
3. Det udarbejder eller medvirker ved udarbejdelsen af al specialiseret dokumentation vedrørende erstatning og anbringelse på fællesskabsplan, navnlig vedrørende
- faglige undersøgelser
- udarbejdelse af en sammenlignende ordbog over de erhverv, der er genstand for de største bevægelser af arbejdskraft mellem medlemsstaterne, som udarbejdes i samarbejde med de rådgivende og tekniske udvalg.
4. Den udarbejder en årlig oversigt over kompensations- og formidlingsaktiviteterne i Fællesskabet med angivelse af deres resultater.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3502
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
AFSNIT II
YDERLIGERE FORANSTALTNINGER
KAPITEL I
Specialiseret erstatningspersonale
Artikel 26
Den kompetente myndighed i hver medlemsstat eller den tjenestegren, den har udpeget, tilrettelægger i samarbejde med Kommissionen besøg og kurser for tjenestemænd fra de øvrige medlemsstater på de betingelser og efter de fremgangsmåder, der er fastsat af Kommissionen efter udtalelse fra Det Tekniske Udvalg.
Desuden skal denne myndighed bidrage til udviklingen og gennemførelsen af fælles programmer for videreuddannelse af specialiseret personale.
KAPITEL 2
Faglig uddannelse
Artikel 27
1. Kommissionen udarbejder og gennemfører i samarbejde med de rådgivende og tekniske udvalg og med forbehold af de bestemmelser, der skal vedtages i henhold til traktatens artikel 128, fælles erhvervsuddannelsesprogrammer:
a) søger den sammen med den eller de pågældende medlemsstater at finde egnede midler til i god tid at fastslå den mangel på kvalificeret arbejdskraft, der kan give anledning til bevægelser af arbejdstagere mellem medlemsstaterne; efter aftale med den eller de pågældende medlemsstater kan den med henblik herpå henvende sig til de kompetente organer og navnlig til de berørte faglige organisationer på nationalt plan og på fællesskabsplan;
b) undersøger, om det er hensigtsmæssigt at tilrettelægge fremskyndede erhvervsuddannelseskurser for arbejdstagere, der er statsborgere i en medlemsstat, og som ønsker at erhverve kvalifikationer, for hvilke der er en åbenbar mangel på arbejdskraft i en anden medlemsstat, og fremsætter om nødvendigt forslag herom til de berørte medlemsstater.
2. Medlemsstaterne holder Kommissionen underrettet om aftaler mellem dem om tilrettelæggelse af fremskyndede erhvervsuddannelseskurser.
YDERLIGERE FORANSTALTNINGER
KAPITEL I
Specialiseret erstatningspersonale
Artikel 26
Den kompetente myndighed i hver medlemsstat eller den tjenestegren, den har udpeget, tilrettelægger i samarbejde med Kommissionen besøg og kurser for tjenestemænd fra de øvrige medlemsstater på de betingelser og efter de fremgangsmåder, der er fastsat af Kommissionen efter udtalelse fra Det Tekniske Udvalg.
Desuden skal denne myndighed bidrage til udviklingen og gennemførelsen af fælles programmer for videreuddannelse af specialiseret personale.
KAPITEL 2
Faglig uddannelse
Artikel 27
1. Kommissionen udarbejder og gennemfører i samarbejde med de rådgivende og tekniske udvalg og med forbehold af de bestemmelser, der skal vedtages i henhold til traktatens artikel 128, fælles erhvervsuddannelsesprogrammer:
a) søger den sammen med den eller de pågældende medlemsstater at finde egnede midler til i god tid at fastslå den mangel på kvalificeret arbejdskraft, der kan give anledning til bevægelser af arbejdstagere mellem medlemsstaterne; efter aftale med den eller de pågældende medlemsstater kan den med henblik herpå henvende sig til de kompetente organer og navnlig til de berørte faglige organisationer på nationalt plan og på fællesskabsplan;
b) undersøger, om det er hensigtsmæssigt at tilrettelægge fremskyndede erhvervsuddannelseskurser for arbejdstagere, der er statsborgere i en medlemsstat, og som ønsker at erhverve kvalifikationer, for hvilke der er en åbenbar mangel på arbejdskraft i en anden medlemsstat, og fremsætter om nødvendigt forslag herom til de berørte medlemsstater.
2. Medlemsstaterne holder Kommissionen underrettet om aftaler mellem dem om tilrettelæggelse af fremskyndede erhvervsuddannelseskurser.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3502
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
TREDJE DEL
ORGANER MED ANSVAR FOR AT SIKRE ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM MEDLEMSSTATERNE OM ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED OG BESKÆFTIGELSE
AFSNIT I
DET RÅDGIVENDE UDVALG
Artikel 28
Der nedsættes et rådgivende udvalg, der skal bistå Kommissionen ved behandlingen af spørgsmål vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed og beskæftigelse, som opstår i forbindelse med gennemførelsen af traktaten og af de foranstaltninger, der træffes til gennemførelse af denne.
Artikel 29
Det Rådgivende Udvalg har navnlig til opgave:
a) at undersøge problemerne i forbindelse med fri bevægelighed og beskæftigelse inden for rammerne af de nationale arbejdskraftpolitikker med henblik på en fællesskabskoordinering af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, som vil bidrage til den økonomiske udvikling og til en bedre balance i arbejdskraftsituationen i Fællesskabet;
b) at foretage en generel undersøgelse af virkningerne af anvendelsen af denne forordning og af eventuelle supplerende bestemmelser;
c) at forelægge Kommissionen eventuelle begrundede forslag til revision af denne forordning;
d) efter anmodning fra Kommissionen eller på eget initiativ at afgive begrundede udtalelser om generelle eller principielle spørgsmål, navnlig om udveksling af oplysninger om udviklingen på arbejdsmarkedet, om arbejdstagernes bevægelighed mellem medlemsstaterne, om programmer eller foranstaltninger til udvikling af erhvervsvejledning og, i overensstemmelse med artikel 27, erhvervsuddannelse samt om arbejdstagernes boligforhold med henblik på at øge mulighederne for fri bevægelighed og beskæftigelse samt om social bistand til arbejdstagerne og deres familier.
Artikel 30
1. Det Rådgivende Udvalg består af 36 medlemmer, to regeringsrepræsentanter, to repræsentanter for fagforeningerne og to repræsentanter for arbejdsgiverorganisationerne fra hver af medlemsstaterne.
2. Der udpeges en suppleant for hver medlemsstat og for hver af de i stk. 1 nævnte kategorier.
3. Medlemmernes og suppleanternes mandatperiode er to år. De kan genudnævnes.
Artikel 31
Medlemmerne af og suppleanterne til Det Rådgivende Udvalg udnævnes af Rådet, der for så vidt angår repræsentanterne for fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer bestræber sig på at sikre, at udvalgets sammensætning afspejler en ligelig repræsentation af de forskellige berørte økonomiske sektorer.
Medlemmer og suppleanter udnævnes senest to måneder efter, at disse regler er trådt i kraft.
Listen over medlemmer og suppleanter offentliggøres af Rådet i De Europæiske Fællesskabers Tidende til orientering.
Artikel 32
Formandskabet for Det Rådgivende Udvalg varetages af et medlem af Kommissionen, som ikke har stemmeret. Det mødes mindst to gange om året. Det indkaldes af formanden enten på dennes eget initiativ eller efter anmodning fra mindst en tredjedel af medlemmerne.
Sekretariatet varetages af Kommissionen.
Artikel 33
Formanden kan indbyde personer eller repræsentanter for organer med omfattende erfaring inden for beskæftigelse og arbejdskraftens bevægelighed til at deltage i møderne som observatører eller eksperter. Formanden kan bistås af tekniske rådgivere.
Artikel 34
1. Det Rådgivende Udvalg er beslutningsdygtigt, når to tredjedele af dets medlemmer er til stede.
2. Udtalelserne skal begrundes; de vedtages med absolut flertal af de gyldigt afgivne stemmer; de ledsages af en note med angivelse af mindretallets synspunkter, hvis dette anmoder herom.
Artikel 35
I løbet af de første seks måneder af sit virke udarbejder Det Rådgivende Udvalg en forretningsorden med angivelse af sine arbejdsmetoder. Forretningsordenen træder i kraft, når den er godkendt af Rådet på grundlag af en udtalelse fra Kommissionen.
ORGANER MED ANSVAR FOR AT SIKRE ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM MEDLEMSSTATERNE OM ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED OG BESKÆFTIGELSE
AFSNIT I
DET RÅDGIVENDE UDVALG
Artikel 28
Der nedsættes et rådgivende udvalg, der skal bistå Kommissionen ved behandlingen af spørgsmål vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed og beskæftigelse, som opstår i forbindelse med gennemførelsen af traktaten og af de foranstaltninger, der træffes til gennemførelse af denne.
Artikel 29
Det Rådgivende Udvalg har navnlig til opgave:
a) at undersøge problemerne i forbindelse med fri bevægelighed og beskæftigelse inden for rammerne af de nationale arbejdskraftpolitikker med henblik på en fællesskabskoordinering af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, som vil bidrage til den økonomiske udvikling og til en bedre balance i arbejdskraftsituationen i Fællesskabet;
b) at foretage en generel undersøgelse af virkningerne af anvendelsen af denne forordning og af eventuelle supplerende bestemmelser;
c) at forelægge Kommissionen eventuelle begrundede forslag til revision af denne forordning;
d) efter anmodning fra Kommissionen eller på eget initiativ at afgive begrundede udtalelser om generelle eller principielle spørgsmål, navnlig om udveksling af oplysninger om udviklingen på arbejdsmarkedet, om arbejdstagernes bevægelighed mellem medlemsstaterne, om programmer eller foranstaltninger til udvikling af erhvervsvejledning og, i overensstemmelse med artikel 27, erhvervsuddannelse samt om arbejdstagernes boligforhold med henblik på at øge mulighederne for fri bevægelighed og beskæftigelse samt om social bistand til arbejdstagerne og deres familier.
Artikel 30
1. Det Rådgivende Udvalg består af 36 medlemmer, to regeringsrepræsentanter, to repræsentanter for fagforeningerne og to repræsentanter for arbejdsgiverorganisationerne fra hver af medlemsstaterne.
2. Der udpeges en suppleant for hver medlemsstat og for hver af de i stk. 1 nævnte kategorier.
3. Medlemmernes og suppleanternes mandatperiode er to år. De kan genudnævnes.
Artikel 31
Medlemmerne af og suppleanterne til Det Rådgivende Udvalg udnævnes af Rådet, der for så vidt angår repræsentanterne for fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer bestræber sig på at sikre, at udvalgets sammensætning afspejler en ligelig repræsentation af de forskellige berørte økonomiske sektorer.
Medlemmer og suppleanter udnævnes senest to måneder efter, at disse regler er trådt i kraft.
Listen over medlemmer og suppleanter offentliggøres af Rådet i De Europæiske Fællesskabers Tidende til orientering.
Artikel 32
Formandskabet for Det Rådgivende Udvalg varetages af et medlem af Kommissionen, som ikke har stemmeret. Det mødes mindst to gange om året. Det indkaldes af formanden enten på dennes eget initiativ eller efter anmodning fra mindst en tredjedel af medlemmerne.
Sekretariatet varetages af Kommissionen.
Artikel 33
Formanden kan indbyde personer eller repræsentanter for organer med omfattende erfaring inden for beskæftigelse og arbejdskraftens bevægelighed til at deltage i møderne som observatører eller eksperter. Formanden kan bistås af tekniske rådgivere.
Artikel 34
1. Det Rådgivende Udvalg er beslutningsdygtigt, når to tredjedele af dets medlemmer er til stede.
2. Udtalelserne skal begrundes; de vedtages med absolut flertal af de gyldigt afgivne stemmer; de ledsages af en note med angivelse af mindretallets synspunkter, hvis dette anmoder herom.
Artikel 35
I løbet af de første seks måneder af sit virke udarbejder Det Rådgivende Udvalg en forretningsorden med angivelse af sine arbejdsmetoder. Forretningsordenen træder i kraft, når den er godkendt af Rådet på grundlag af en udtalelse fra Kommissionen.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3502
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
AFSNIT II
DET TEKNISKE UDVALG
Artikel 36
Kommissionen nedsætter et teknisk udvalg, der skal bistå den med at forberede, fremme og overvåge resultaterne af alt teknisk arbejde og alle tekniske foranstaltninger med henblik på anvendelsen af denne forordning og eventuelle supplerende bestemmelser.
Artikel 37
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 18, 25 og 26 er Det Tekniske Udvalg navnlig ansvarligt for
a) at fremme og forbedre samarbejdet mellem de berørte administrationer i medlemsstaterne om alle tekniske spørgsmål i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed og beskæftigelse;
b) at udarbejde procedurer for tilrettelæggelse af fælles aktiviteter mellem de berørte administrationer;
c) at lette indsamlingen af oplysninger, der er nyttige for Kommissionen, og gennemførelsen af de undersøgelser og den forskning, der er omhandlet i denne forordning, samt at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer mellem de berørte administrationer;
d) på teknisk plan at undersøge harmoniseringen af de kriterier, efter hvilke medlemsstaterne vurderer situationen på deres arbejdsmarkeder.
Artikel 38
1. Det Tekniske Udvalg består af en regeringsrepræsentant fra hver medlemsstat, der sidder i Det Rådgivende Udvalg. Hver medlemsstat udpeger sin repræsentant.
2. Hver medlemsstat udpeger en suppleant blandt de øvrige regeringsrepræsentanter, medlemmer eller suppleanter, i Det Rådgivende Udvalg.
3. Medlemmerne af og suppleanterne til Det Tekniske Udvalg udnævnes senest to måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
4. En repræsentant for Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og en repræsentant for Kommissionen for Det Europæiske Atomenergifællesskab deltager i Det Tekniske Udvalgs arbejde uden stemmeret.
Artikel 39
Det Tekniske Udvalg ledes af et medlem af Kommissionen eller dennes repræsentant. Formanden og udvalgets medlemmer kan bistås af tekniske rådgivere.
Sekretariatet varetages af Kommissionen.
Artikel 40
Forslag og udtalelser fra Det Tekniske Udvalg forelægges Kommissionen og bringes til Det Rådgivende Udvalgs kundskab. Disse forslag og udtalelser ledsages af en note, der angiver de holdninger, som de forskellige medlemmer af Det Tekniske Udvalg har givet udtryk for, hvis de anmoder herom.
Artikel 41
I løbet af de første seks måneder af sit virke udarbejder Det Tekniske Udvalg en forretningsorden med angivelse af sine arbejdsmetoder. Forretningsordenen træder i kraft, når den er godkendt af Rådet efter udtalelse fra Kommissionen.
DET TEKNISKE UDVALG
Artikel 36
Kommissionen nedsætter et teknisk udvalg, der skal bistå den med at forberede, fremme og overvåge resultaterne af alt teknisk arbejde og alle tekniske foranstaltninger med henblik på anvendelsen af denne forordning og eventuelle supplerende bestemmelser.
Artikel 37
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 18, 25 og 26 er Det Tekniske Udvalg navnlig ansvarligt for
a) at fremme og forbedre samarbejdet mellem de berørte administrationer i medlemsstaterne om alle tekniske spørgsmål i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed og beskæftigelse;
b) at udarbejde procedurer for tilrettelæggelse af fælles aktiviteter mellem de berørte administrationer;
c) at lette indsamlingen af oplysninger, der er nyttige for Kommissionen, og gennemførelsen af de undersøgelser og den forskning, der er omhandlet i denne forordning, samt at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer mellem de berørte administrationer;
d) på teknisk plan at undersøge harmoniseringen af de kriterier, efter hvilke medlemsstaterne vurderer situationen på deres arbejdsmarkeder.
Artikel 38
1. Det Tekniske Udvalg består af en regeringsrepræsentant fra hver medlemsstat, der sidder i Det Rådgivende Udvalg. Hver medlemsstat udpeger sin repræsentant.
2. Hver medlemsstat udpeger en suppleant blandt de øvrige regeringsrepræsentanter, medlemmer eller suppleanter, i Det Rådgivende Udvalg.
3. Medlemmerne af og suppleanterne til Det Tekniske Udvalg udnævnes senest to måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
4. En repræsentant for Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og en repræsentant for Kommissionen for Det Europæiske Atomenergifællesskab deltager i Det Tekniske Udvalgs arbejde uden stemmeret.
Artikel 39
Det Tekniske Udvalg ledes af et medlem af Kommissionen eller dennes repræsentant. Formanden og udvalgets medlemmer kan bistås af tekniske rådgivere.
Sekretariatet varetages af Kommissionen.
Artikel 40
Forslag og udtalelser fra Det Tekniske Udvalg forelægges Kommissionen og bringes til Det Rådgivende Udvalgs kundskab. Disse forslag og udtalelser ledsages af en note, der angiver de holdninger, som de forskellige medlemmer af Det Tekniske Udvalg har givet udtryk for, hvis de anmoder herom.
Artikel 41
I løbet af de første seks måneder af sit virke udarbejder Det Tekniske Udvalg en forretningsorden med angivelse af sine arbejdsmetoder. Forretningsordenen træder i kraft, når den er godkendt af Rådet efter udtalelse fra Kommissionen.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3502
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
FJERDE DEL
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 42
1. Denne forordning berører ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab om arbejdstagere med dokumenterede kvalifikationer inden for kul- og stålerhvervene eller bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab om adgang til kvalificeret beskæftigelse på det nukleare område eller de bestemmelser, der er vedtaget i medfør af disse traktater.
2. Denne forordning finder dog anvendelse på de i stk. 1 omhandlede kategorier af arbejdstagere, for så vidt deres retsstilling ikke er omfattet af ovennævnte traktater eller bestemmelser.
3. Denne forordning berører ikke
de forpligtelser, der for medlemsstaterne følger af særlige forbindelser med visse ikke-europæiske lande eller territorier som følge af de institutionelle bånd, der består eller har bestået mellem dem.
Artikel 43
1. Medlemsstaterne tager i deres beskæftigelsespolitik hensyn til situationen på arbejdsmarkedet i de øvrige medlemsstater og bestræber sig derfor på først og fremmest at besætte ledige stillinger, der opslås anonymt, med arbejdstagere fra medlemsstater, der har et overskud af arbejdskraft med de krævede erhvervsmæssige kvalifikationer, inden der gøres brug af arbejdstagere, der er statsborgere i tredjelande.
2. Tjenestegrenene i de medlemsstater, der modtager et anonymt jobtilbud, skal inden for en frist på 15 dage oplyse, om og i hvilket omfang det er muligt for dem at imødekomme tilbuddet. De fremsender derefter inden for tre uger en liste med navnene på de arbejdstagere, der er til rådighed.
Artikel 44
Kommissionen påser, at medlemsstaterne faktisk foretager de i traktatens artikel 106 omhandlede lønoverførsler. Rådet udsteder endvidere på de i traktaten fastsatte betingelser de direktiver, der er nødvendige for at afskaffe enhver forskelsbehandling, der stadig findes med hensyn til fri overførsel af arbejdstageres opsparede midler.
Artikel 45
Denne forordning berører ikke:
a) rettigheder, der er erhvervet af statsborgere i en medlemsstat, som på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden allerede er beskæftiget på en anden medlemsstats område;
b) bestemmelser i en medlemsstats nationale lovgivning, som er gunstigere for arbejdstagere fra andre medlemsstater og deres familiemedlemmer;
c) de rettigheder og forpligtelser, der følger af en aftale eller konvention indgået mellem to eller flere medlemsstater, som giver statsborgere i disse stater en gunstigere behandling.
Artikel 46
1. Der vedtages senere bestemmelser om sæsonarbejderes og grænsearbejderes situation. Disse bestemmelser foreslås af Kommissionen senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
2. Kommissionen vedtager på forslag af Det Tekniske Udvalg inden seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden gennemførelsesbestemmelser til denne forordnings bestemmelser for arbejdstagere inden for kunstner- og musikererhvervene.
Artikel 47
Inden seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden udsteder Rådet på forslag af Kommissionen og på de i traktaten fastsatte betingelser direktiver om medlemsstaternes anvendelse af en fælles liste over sygdomme og handicap, der kan begrunde, at en medlemsstat modsætter sig, at en arbejdstager, der er statsborger i en anden medlemsstat, og dennes familiemedlemmer får adgang til dens område.
Artikel 48
1. Fra datoen for denne forordnings ikrafttræden må medlemsstaterne ikke indføre nye diskriminerende restriktioner eller procedurer på de områder, der er omhandlet i traktatens artikel 48, stk. 2, eller skærpe dem, der ikke afskaffes ved denne forordning.
2. Enhver restriktiv foranstaltning, der indebærer forskelsbehandling af udenlandske arbejdstagere, og som en medlemsstat måtte have indført efter traktatens ikrafttræden, skal for så vidt angår arbejdstagere, der er statsborgere i medlemsstaterne, ophæves senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
Artikel 49
1. Kommissionen vedtager de gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning. Den handler i nær kontakt med medlemsstaternes centraladministrationer både med hensyn til spørgsmål af generel eller principiel karakter og med hensyn til tekniske problemer i forbindelse med forordningens anvendelse.
2. I betragtning af Storhertugdømmet Luxembourgs særlige situation bemyndiges Kommissionen til på anmodning af denne medlemsstat og så længe denne forordning finder anvendelse, at tillade undtagelser fra anvendelsen af artikel 2, 6 og 11 i denne stat.
Artikel 50
Driftsudgifterne for de udvalg, der er nedsat ved artikel 28 og 36, opføres på Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs budget i sektionen vedrørende Kommissionen.
Artikel 51
Denne forordning finder anvendelse på medlemsstaternes område og gælder for deres statsborgere med forbehold af de afgørelser, som Rådet måtte træffe i henhold til traktatens artikel 227, stk. 2, andet afsnit. Den finder ligeledes anvendelse på de europæiske områder, der er nævnt i traktatens artikel 227, stk. 4, og er til fordel for deres statsborgere.
Artikel 52
Kommissionen forelægger inden den 30. september 1962 Rådet et forslag til forordning om de liberaliseringsforanstaltninger, der skal anvendes i anden fase. Bestemmelserne i denne forordning finder fortsat anvendelse, indtil en sådan senere forordning træder i kraft.
Denne forordning træder i kraft den 1. september 1961.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. august 1961.
På Rådets vegne
Formanden for Rådet
Ludwig ERHARD
BILAG
(Henvisning til artikel 2, stk. 1, litra a) og b))
Med henblik på anvendelsen af artikel 2, stk. 1, litra a) og b):
- Udtrykket "specialisering" betyder en høj kvalifikation eller en kvalifikation, der ikke er almindeligt anvendt, og som henviser til arbejde eller et erhverv, der kræver særlig teknisk viden;
- udtrykket "tillidsforhold i forbindelse med beskæftigelse" henviser til beskæftigelse, hvis udførelse i henhold til værtslandets praksis kræver et særligt tillidsforhold mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren;
- der er tale om "tidligere beskæftigelse", når en arbejdsgiver anmoder om beskæftigelse på en medlemsstats område af en arbejdstager, som han allerede har beskæftiget på samme område i mindst et år i løbet af de foregående to år;
- Ved "familiemæssige bånd" forstås slægtskab og ægteskab op til anden grad mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager og slægtskab op til første grad mellem to arbejdstagere.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A057%3ATOC
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 42
1. Denne forordning berører ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab om arbejdstagere med dokumenterede kvalifikationer inden for kul- og stålerhvervene eller bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab om adgang til kvalificeret beskæftigelse på det nukleare område eller de bestemmelser, der er vedtaget i medfør af disse traktater.
2. Denne forordning finder dog anvendelse på de i stk. 1 omhandlede kategorier af arbejdstagere, for så vidt deres retsstilling ikke er omfattet af ovennævnte traktater eller bestemmelser.
3. Denne forordning berører ikke
de forpligtelser, der for medlemsstaterne følger af særlige forbindelser med visse ikke-europæiske lande eller territorier som følge af de institutionelle bånd, der består eller har bestået mellem dem.
Artikel 43
1. Medlemsstaterne tager i deres beskæftigelsespolitik hensyn til situationen på arbejdsmarkedet i de øvrige medlemsstater og bestræber sig derfor på først og fremmest at besætte ledige stillinger, der opslås anonymt, med arbejdstagere fra medlemsstater, der har et overskud af arbejdskraft med de krævede erhvervsmæssige kvalifikationer, inden der gøres brug af arbejdstagere, der er statsborgere i tredjelande.
2. Tjenestegrenene i de medlemsstater, der modtager et anonymt jobtilbud, skal inden for en frist på 15 dage oplyse, om og i hvilket omfang det er muligt for dem at imødekomme tilbuddet. De fremsender derefter inden for tre uger en liste med navnene på de arbejdstagere, der er til rådighed.
Artikel 44
Kommissionen påser, at medlemsstaterne faktisk foretager de i traktatens artikel 106 omhandlede lønoverførsler. Rådet udsteder endvidere på de i traktaten fastsatte betingelser de direktiver, der er nødvendige for at afskaffe enhver forskelsbehandling, der stadig findes med hensyn til fri overførsel af arbejdstageres opsparede midler.
Artikel 45
Denne forordning berører ikke:
a) rettigheder, der er erhvervet af statsborgere i en medlemsstat, som på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden allerede er beskæftiget på en anden medlemsstats område;
b) bestemmelser i en medlemsstats nationale lovgivning, som er gunstigere for arbejdstagere fra andre medlemsstater og deres familiemedlemmer;
c) de rettigheder og forpligtelser, der følger af en aftale eller konvention indgået mellem to eller flere medlemsstater, som giver statsborgere i disse stater en gunstigere behandling.
Artikel 46
1. Der vedtages senere bestemmelser om sæsonarbejderes og grænsearbejderes situation. Disse bestemmelser foreslås af Kommissionen senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
2. Kommissionen vedtager på forslag af Det Tekniske Udvalg inden seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden gennemførelsesbestemmelser til denne forordnings bestemmelser for arbejdstagere inden for kunstner- og musikererhvervene.
Artikel 47
Inden seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden udsteder Rådet på forslag af Kommissionen og på de i traktaten fastsatte betingelser direktiver om medlemsstaternes anvendelse af en fælles liste over sygdomme og handicap, der kan begrunde, at en medlemsstat modsætter sig, at en arbejdstager, der er statsborger i en anden medlemsstat, og dennes familiemedlemmer får adgang til dens område.
Artikel 48
1. Fra datoen for denne forordnings ikrafttræden må medlemsstaterne ikke indføre nye diskriminerende restriktioner eller procedurer på de områder, der er omhandlet i traktatens artikel 48, stk. 2, eller skærpe dem, der ikke afskaffes ved denne forordning.
2. Enhver restriktiv foranstaltning, der indebærer forskelsbehandling af udenlandske arbejdstagere, og som en medlemsstat måtte have indført efter traktatens ikrafttræden, skal for så vidt angår arbejdstagere, der er statsborgere i medlemsstaterne, ophæves senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
Artikel 49
1. Kommissionen vedtager de gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning. Den handler i nær kontakt med medlemsstaternes centraladministrationer både med hensyn til spørgsmål af generel eller principiel karakter og med hensyn til tekniske problemer i forbindelse med forordningens anvendelse.
2. I betragtning af Storhertugdømmet Luxembourgs særlige situation bemyndiges Kommissionen til på anmodning af denne medlemsstat og så længe denne forordning finder anvendelse, at tillade undtagelser fra anvendelsen af artikel 2, 6 og 11 i denne stat.
Artikel 50
Driftsudgifterne for de udvalg, der er nedsat ved artikel 28 og 36, opføres på Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs budget i sektionen vedrørende Kommissionen.
Artikel 51
Denne forordning finder anvendelse på medlemsstaternes område og gælder for deres statsborgere med forbehold af de afgørelser, som Rådet måtte træffe i henhold til traktatens artikel 227, stk. 2, andet afsnit. Den finder ligeledes anvendelse på de europæiske områder, der er nævnt i traktatens artikel 227, stk. 4, og er til fordel for deres statsborgere.
Artikel 52
Kommissionen forelægger inden den 30. september 1962 Rådet et forslag til forordning om de liberaliseringsforanstaltninger, der skal anvendes i anden fase. Bestemmelserne i denne forordning finder fortsat anvendelse, indtil en sådan senere forordning træder i kraft.
Denne forordning træder i kraft den 1. september 1961.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. august 1961.
På Rådets vegne
Formanden for Rådet
Ludwig ERHARD
BILAG
(Henvisning til artikel 2, stk. 1, litra a) og b))
Med henblik på anvendelsen af artikel 2, stk. 1, litra a) og b):
- Udtrykket "specialisering" betyder en høj kvalifikation eller en kvalifikation, der ikke er almindeligt anvendt, og som henviser til arbejde eller et erhverv, der kræver særlig teknisk viden;
- udtrykket "tillidsforhold i forbindelse med beskæftigelse" henviser til beskæftigelse, hvis udførelse i henhold til værtslandets praksis kræver et særligt tillidsforhold mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren;
- der er tale om "tidligere beskæftigelse", når en arbejdsgiver anmoder om beskæftigelse på en medlemsstats område af en arbejdstager, som han allerede har beskæftiget på samme område i mindst et år i løbet af de foregående to år;
- Ved "familiemæssige bånd" forstås slægtskab og ægteskab op til anden grad mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager og slægtskab op til første grad mellem to arbejdstagere.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A057%3ATOC
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3502
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
16. august 1961 (EFT 1961 P 80 side 1513)
DIREKTIV om administrative procedurer og praksis i forbindelse med indrejse, beskæftigelse og ophold for arbejdstagere fra en medlemsstat og deres familiemedlemmer i andre af Fællesskabets medlemsstater
RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB,
under henvisning til bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 48 og 49, og
under henvisning til Rådets forordning nr. 15 om indledende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 57 af 26. august 1961,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,
Afskaffelse af administrative procedurer og praksis og af forsinkelser i adgangen til ledig beskæftigelse, som hindrer arbejdskraftens frie bevægelighed, samt afskaffelse af restriktioner, som pålægger medlemsstaternes arbejdstagere andre betingelser end dem, der gælder for nationale arbejdstagere med hensyn til frit valg af beskæftigelse, skal gennemføres efter en gradvis plan;
de restriktioner, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden og sikkerhed, og som er omhandlet i traktatens artikel 48, vedrører generelt udlændinge og må ikke anvendes til økonomiske formål;
vedtagelsen af etaper giver enhver garanti for overholdelse af de progressive foranstaltninger, der er forbudt i traktaten med henblik på fuldstændig liberalisering af arbejdskraftens bevægelighed:
i dette direktiv fastsættes de nødvendige foranstaltninger for den første etape, som ikke må vare mere end to år; der skal vedtages efterfølgende liberaliseringsforanstaltninger;
den tætte forbindelse mellem de gældende bestemmelser i medlemsstaterne om udstedelse af pas, identitetskort, visa, opholdstilladelser og arbejdstilladelser på den ene side og bestemmelserne i forordning nr. 15 på den anden side kræver, at der træffes samtidige liberaliseringsforanstaltninger på disse områder; at disse foranstaltninger skal svare til omfanget af de rettigheder og muligheder, som forordningen giver statsborgere fra hver medlemsstat med hensyn til at påbegynde og udøve lønnet beskæftigelse på en anden medlemsstats område, således at enhver hindring for denne beskæftigelse og for udøvelsen heraf fjernes;
HAR VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
1. Med henblik på anvendelsen af dette direktiv:
a) "forordning": Rådets forordning nr. 15 om indledende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet;
b) "familiemedlemmer": personer, der er omfattet af bestemmelserne i forordningens artikel 11, stk. 1 og 2.
2. Dette direktiv finder anvendelse på medlemsstaternes område og er til fordel for deres statsborgere med forbehold af de afgørelser, som Rådet træffer i henhold til traktatens artikel 227, stk. 2, andet afsnit. Det finder ligeledes anvendelse på de europæiske territorier, der er nævnt i traktatens artikel 227, stk. 4, og er til gavn for deres statsborgere.
Artikel 2
1. Hver medlemsstat udsteder og fornyer i overensstemmelse med sin lovgivning til sine statsborgere, der ønsker at rejse til en anden medlemsstat for at tage en faktisk tilbudt beskæftigelse, samt til deres familiemedlemmer et pas eller identitetskort, hvori bl.a. deres nationalitet er angivet, og som giver dem ret til frit at forlade landet og vende tilbage til det.
2. Passet skal mindst være gyldigt i alle medlemsstater og i lande med direkte transit mellem medlemsstaterne. Hvis passet er det eneste dokument, der er gyldigt til at forlade landet, må dets gyldighedsperiode ikke være under fem år.
Artikel 3
1. Hver medlemsstat giver fri adgang til sit område for statsborgere fra en anden medlemsstat, der kommer til denne stat for at tage en faktisk tilbudt beskæftigelse, samt for deres familiemedlemmer mod forevisning af et gyldigt identitetskort udstedt af hjemlandet. Hvis den pågældende ikke er i besiddelse af et gyldigt identitetskort, kan der kræves et pas.
2. Kravet om indrejsevisum skal afskaffes for statsborgere i en medlemsstat, der rejser til en anden medlemsstats område for at tage lønnet beskæftigelse, og for deres familiemedlemmer.
3. Dette krav kan på ingen måde erstattes af et andet krav af samme art.
Artikel 4
1. Enhver statsborger i en medlemsstat, der opfylder de i forordningen fastsatte betingelser for at tage beskæftigelse i en anden medlemsstat, får udstedt en personlig arbejdstilladelse, i det følgende benævnt "arbejdstilladelse". Arbejdstilladelsen kan kun inddrages af den myndighed, der har udstedt den.
2. Arbejdstilladelsen:
a) skal være gyldig for hele den medlemsstats område, der har udstedt den, eller, hvis der er tungtvejende grunde, for visse regioner; medlemsstaterne underretter hver sjette måned Kommissionen om sådanne begrænsninger;
b) må fra og med arbejdstagerens andet år med regelmæssig beskæftigelse ikke begrænses til en bestemt arbejdsgiver;
c) Skal være gyldig i mindst et år. I løbet af det første år kan gyldighedsperioden dog reduceres til gyldighedsperioden for den kontrakt eller virksomhed, i henhold til hvilken arbejdstilladelsen er udstedt; den samme bestemmelse gælder i fem på hinanden følgende år for tilladelser udstedt til arbejdstagere, der er omhandlet i forordningens artikel 6, stk. 4.
3. Den arbejdstilladelse, som en medlemsstat udsteder til en statsborger fra en anden medlemsstat, der opfylder betingelserne i forordningens artikel 6, stk. 3 og 4, skal være permanent og give den pågældende ret til at udøve enhver form for beskæftigelse som lønmodtager på samme vilkår som de nationale arbejdstagere.
Artikel 5
1. Hver medlemsstat udsteder til en statsborger fra en anden medlemsstat, der har fået tilladelse til at tage beskæftigelse på dens område, det nødvendige opholdsdokument, i det følgende benævnt "opholdstilladelse", som, hvis den ikke har en gyldighedsperiode, der mindst svarer til gyldighedsperioden for den arbejdstilladelse, som den pågældende er i besiddelse af, automatisk forlænges med gyldighedsperioden for denne arbejdstilladelse.
2. Med henblik på udstedelse af opholdstilladelse kan hver medlemsstat kræve, at ansøgeren fremlægger:
a) det dokument, i henhold til hvilket han er indrejst på den pågældende stats område;
b) et dokument, der er attesteret af den kompetente arbejdsformidling, og som bekræfter, at han har et job på området.
3. Den opholdstilladelse, der udstedes til arbejdstageren, er gyldig på hele den medlemsstats område, hvor arbejdstageren er beskæftiget.
4. De afbrydelser i beskæftigelsen, der er omhandlet i forordningens artikel 7, påvirker ikke opholdstilladelsens gyldighed.
5. Opholdstilladelsen for arbejdstagere, der opfylder betingelserne i forordningens artikel 6, stk. 3 og 4, skal være gyldig i mindst fem år og skal automatisk kunne forlænges eller fornyes automatisk i løbet af denne periode og derefter.
6. Bestemmelserne i denne artikel, med undtagelse af stk. 2, litra b), finder anvendelse på samme betingelser på arbejdstagerens familiemedlemmer, der har fået tilladelse til at opholde sig på en medlemsstats område i henhold til forordningens artikel 11, stk. 1 eller 2.
Artikel 6
1. Pas, identitetskort, opholdstilladelser og arbejdstilladelser, der udstedes til medlemsstaternes statsborgere i henhold til dette direktiv, udstedes og fornys gratis eller mod betaling af et beløb, der ikke overstiger de administrative omkostninger. De samme bestemmelser gælder for de dokumenter og attester, der er nødvendige for udstedelse eller fornyelse af disse dokumenter.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for i videst muligt omfang at forenkle formaliteterne og procedurerne for opnåelse af de i stk. 1 nævnte dokumenter.
Artikel 7
1. Dette direktiv berører ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab om arbejdstagere med dokumenterede kvalifikationer inden for kul- og stålerhvervene eller bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab om adgang til kvalificeret beskæftigelse på det nukleare område eller de bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af disse traktater.
2. Dette direktiv finder dog anvendelse på de i stk. 1 omhandlede kategorier af arbejdstagere, for så vidt deres retsstilling ikke er omfattet af ovennævnte traktater eller bestemmelser.
Artikel 8
Dette direktiv berører ikke:
a) bestemmelser i en medlemsstats nationale lovgivning, som er gunstigere for arbejdstagere fra andre medlemsstater og deres familiemedlemmer;
b) de rettigheder og forpligtelser, der følger af enhver aftale eller konvention indgået mellem to eller flere medlemsstater, som giver statsborgere i disse stater en gunstigere behandling;
c) bestemmelser i en medlemsstats nationale lovgivning vedrørende opretholdelse af lov og orden og offentlig sikkerhed, som generelt vedrører udlændinge, uanset om de er arbejdstagere eller ej, og som ikke har et økonomisk sigte.
Artikel 9
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab de ændringer af love og administrative bestemmelser, der tager sigte på at forenkle procedurerne og formaliteterne i forbindelse med udstedelse af de dokumenter, der stadig kræves for beskæftigelse, indrejse og ophold for statsborgere fra andre medlemsstater.
Artikel 10
Dette direktiv er rettet til alle medlemsstater.
På Rådets vegne
Formanden
Ludwig ERHARD
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A080%3ATOC
DIREKTIV om administrative procedurer og praksis i forbindelse med indrejse, beskæftigelse og ophold for arbejdstagere fra en medlemsstat og deres familiemedlemmer i andre af Fællesskabets medlemsstater
RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB,
under henvisning til bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 48 og 49, og
under henvisning til Rådets forordning nr. 15 om indledende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 57 af 26. august 1961,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,
Afskaffelse af administrative procedurer og praksis og af forsinkelser i adgangen til ledig beskæftigelse, som hindrer arbejdskraftens frie bevægelighed, samt afskaffelse af restriktioner, som pålægger medlemsstaternes arbejdstagere andre betingelser end dem, der gælder for nationale arbejdstagere med hensyn til frit valg af beskæftigelse, skal gennemføres efter en gradvis plan;
de restriktioner, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden og sikkerhed, og som er omhandlet i traktatens artikel 48, vedrører generelt udlændinge og må ikke anvendes til økonomiske formål;
vedtagelsen af etaper giver enhver garanti for overholdelse af de progressive foranstaltninger, der er forbudt i traktaten med henblik på fuldstændig liberalisering af arbejdskraftens bevægelighed:
i dette direktiv fastsættes de nødvendige foranstaltninger for den første etape, som ikke må vare mere end to år; der skal vedtages efterfølgende liberaliseringsforanstaltninger;
den tætte forbindelse mellem de gældende bestemmelser i medlemsstaterne om udstedelse af pas, identitetskort, visa, opholdstilladelser og arbejdstilladelser på den ene side og bestemmelserne i forordning nr. 15 på den anden side kræver, at der træffes samtidige liberaliseringsforanstaltninger på disse områder; at disse foranstaltninger skal svare til omfanget af de rettigheder og muligheder, som forordningen giver statsborgere fra hver medlemsstat med hensyn til at påbegynde og udøve lønnet beskæftigelse på en anden medlemsstats område, således at enhver hindring for denne beskæftigelse og for udøvelsen heraf fjernes;
HAR VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
1. Med henblik på anvendelsen af dette direktiv:
a) "forordning": Rådets forordning nr. 15 om indledende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet;
b) "familiemedlemmer": personer, der er omfattet af bestemmelserne i forordningens artikel 11, stk. 1 og 2.
2. Dette direktiv finder anvendelse på medlemsstaternes område og er til fordel for deres statsborgere med forbehold af de afgørelser, som Rådet træffer i henhold til traktatens artikel 227, stk. 2, andet afsnit. Det finder ligeledes anvendelse på de europæiske territorier, der er nævnt i traktatens artikel 227, stk. 4, og er til gavn for deres statsborgere.
Artikel 2
1. Hver medlemsstat udsteder og fornyer i overensstemmelse med sin lovgivning til sine statsborgere, der ønsker at rejse til en anden medlemsstat for at tage en faktisk tilbudt beskæftigelse, samt til deres familiemedlemmer et pas eller identitetskort, hvori bl.a. deres nationalitet er angivet, og som giver dem ret til frit at forlade landet og vende tilbage til det.
2. Passet skal mindst være gyldigt i alle medlemsstater og i lande med direkte transit mellem medlemsstaterne. Hvis passet er det eneste dokument, der er gyldigt til at forlade landet, må dets gyldighedsperiode ikke være under fem år.
Artikel 3
1. Hver medlemsstat giver fri adgang til sit område for statsborgere fra en anden medlemsstat, der kommer til denne stat for at tage en faktisk tilbudt beskæftigelse, samt for deres familiemedlemmer mod forevisning af et gyldigt identitetskort udstedt af hjemlandet. Hvis den pågældende ikke er i besiddelse af et gyldigt identitetskort, kan der kræves et pas.
2. Kravet om indrejsevisum skal afskaffes for statsborgere i en medlemsstat, der rejser til en anden medlemsstats område for at tage lønnet beskæftigelse, og for deres familiemedlemmer.
3. Dette krav kan på ingen måde erstattes af et andet krav af samme art.
Artikel 4
1. Enhver statsborger i en medlemsstat, der opfylder de i forordningen fastsatte betingelser for at tage beskæftigelse i en anden medlemsstat, får udstedt en personlig arbejdstilladelse, i det følgende benævnt "arbejdstilladelse". Arbejdstilladelsen kan kun inddrages af den myndighed, der har udstedt den.
2. Arbejdstilladelsen:
a) skal være gyldig for hele den medlemsstats område, der har udstedt den, eller, hvis der er tungtvejende grunde, for visse regioner; medlemsstaterne underretter hver sjette måned Kommissionen om sådanne begrænsninger;
b) må fra og med arbejdstagerens andet år med regelmæssig beskæftigelse ikke begrænses til en bestemt arbejdsgiver;
c) Skal være gyldig i mindst et år. I løbet af det første år kan gyldighedsperioden dog reduceres til gyldighedsperioden for den kontrakt eller virksomhed, i henhold til hvilken arbejdstilladelsen er udstedt; den samme bestemmelse gælder i fem på hinanden følgende år for tilladelser udstedt til arbejdstagere, der er omhandlet i forordningens artikel 6, stk. 4.
3. Den arbejdstilladelse, som en medlemsstat udsteder til en statsborger fra en anden medlemsstat, der opfylder betingelserne i forordningens artikel 6, stk. 3 og 4, skal være permanent og give den pågældende ret til at udøve enhver form for beskæftigelse som lønmodtager på samme vilkår som de nationale arbejdstagere.
Artikel 5
1. Hver medlemsstat udsteder til en statsborger fra en anden medlemsstat, der har fået tilladelse til at tage beskæftigelse på dens område, det nødvendige opholdsdokument, i det følgende benævnt "opholdstilladelse", som, hvis den ikke har en gyldighedsperiode, der mindst svarer til gyldighedsperioden for den arbejdstilladelse, som den pågældende er i besiddelse af, automatisk forlænges med gyldighedsperioden for denne arbejdstilladelse.
2. Med henblik på udstedelse af opholdstilladelse kan hver medlemsstat kræve, at ansøgeren fremlægger:
a) det dokument, i henhold til hvilket han er indrejst på den pågældende stats område;
b) et dokument, der er attesteret af den kompetente arbejdsformidling, og som bekræfter, at han har et job på området.
3. Den opholdstilladelse, der udstedes til arbejdstageren, er gyldig på hele den medlemsstats område, hvor arbejdstageren er beskæftiget.
4. De afbrydelser i beskæftigelsen, der er omhandlet i forordningens artikel 7, påvirker ikke opholdstilladelsens gyldighed.
5. Opholdstilladelsen for arbejdstagere, der opfylder betingelserne i forordningens artikel 6, stk. 3 og 4, skal være gyldig i mindst fem år og skal automatisk kunne forlænges eller fornyes automatisk i løbet af denne periode og derefter.
6. Bestemmelserne i denne artikel, med undtagelse af stk. 2, litra b), finder anvendelse på samme betingelser på arbejdstagerens familiemedlemmer, der har fået tilladelse til at opholde sig på en medlemsstats område i henhold til forordningens artikel 11, stk. 1 eller 2.
Artikel 6
1. Pas, identitetskort, opholdstilladelser og arbejdstilladelser, der udstedes til medlemsstaternes statsborgere i henhold til dette direktiv, udstedes og fornys gratis eller mod betaling af et beløb, der ikke overstiger de administrative omkostninger. De samme bestemmelser gælder for de dokumenter og attester, der er nødvendige for udstedelse eller fornyelse af disse dokumenter.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for i videst muligt omfang at forenkle formaliteterne og procedurerne for opnåelse af de i stk. 1 nævnte dokumenter.
Artikel 7
1. Dette direktiv berører ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab om arbejdstagere med dokumenterede kvalifikationer inden for kul- og stålerhvervene eller bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab om adgang til kvalificeret beskæftigelse på det nukleare område eller de bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af disse traktater.
2. Dette direktiv finder dog anvendelse på de i stk. 1 omhandlede kategorier af arbejdstagere, for så vidt deres retsstilling ikke er omfattet af ovennævnte traktater eller bestemmelser.
Artikel 8
Dette direktiv berører ikke:
a) bestemmelser i en medlemsstats nationale lovgivning, som er gunstigere for arbejdstagere fra andre medlemsstater og deres familiemedlemmer;
b) de rettigheder og forpligtelser, der følger af enhver aftale eller konvention indgået mellem to eller flere medlemsstater, som giver statsborgere i disse stater en gunstigere behandling;
c) bestemmelser i en medlemsstats nationale lovgivning vedrørende opretholdelse af lov og orden og offentlig sikkerhed, som generelt vedrører udlændinge, uanset om de er arbejdstagere eller ej, og som ikke har et økonomisk sigte.
Artikel 9
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab de ændringer af love og administrative bestemmelser, der tager sigte på at forenkle procedurerne og formaliteterne i forbindelse med udstedelse af de dokumenter, der stadig kræves for beskæftigelse, indrejse og ophold for statsborgere fra andre medlemsstater.
Artikel 10
Dette direktiv er rettet til alle medlemsstater.
På Rådets vegne
Formanden
Ludwig ERHARD
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A080%3ATOC
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3502
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
6. september 1961 (EFT 1961 P 60 side 1109)
SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 39
stillet af Nederhorst
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(14. juli 1961)
Om: Konference mellem regeringscheferne i Bonn
1. Har Kommissionen kendskab til dagsordenen for konferencen mellem regeringscheferne for de seks lande, der er medlemmer af Fællesskabet, som skal afholdes i Bonn den 18. juli 1961, og hvor disse seks landes forbindelser med Afrika skal drøftes?
2. Mener Kommissionen ikke, at det under denne udveksling af synspunkter om de seks EØF-landes forbindelser med Afrika vil være umuligt at undgå at drøfte visse punkter af direkte interesse for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, og mener Fællesskabet, at det er ønskeligt, at disse punkter drøftes uden dets deltagelse?
3. I benægtende fald, hvilke skridt har den taget for at sikre, at disse drøftelser ikke finder sted uden dens deltagelse, og at Fællesskabet ikke kommer til at stå svækket tilbage?
Svar
(6. september 1961)
Kommissionen har noteret sig dagsordenen for stats- og regeringschefernes konference i Bonn, som indeholdt en undersøgelse af forbindelserne mellem de seks lande og Afrika, og den erklæring, der blev udsendt ved konferencens afslutning, og som ikke nævner noget om forbindelserne mellem Fællesskabet og Afrika.
Kommissionen er af den opfattelse, at spørgsmålet om forbindelserne mellem Fællesskabet og Afrika ikke kan drøftes uden at rejse problemer af direkte betydning for Fællesskabet.
Kommissionen har med særlig tilfredshed noteret sig den erklæring, der blev offentliggjort i Den Europæiske Parlamentariske Forsamlings resolution af 29. juni 1961 (x). I denne resolution hedder det, at regeringschefernes regelmæssige møder vil udgøre et fremskridt i den europæiske integration, hvis de omfatter deltagelse af Fællesskabets ledere i drøftelsen af alle spørgsmål, der er relevante for udførelsen af deres opgave. Da medlemsstaternes stats- og regeringschefer i overensstemmelse med Bonn-erklæringen har besluttet at lade de forskellige punkter i Den Europæiske Parlamentariske Forsamlings resolution undersøge, er spørgsmålet om ledernes deltagelse i regeringschefernes møder derfor fortsat på dagsordenen.
(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 50 af 22. juli 1961, side 970/61.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A060%3ATOC
SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 39
stillet af Nederhorst
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(14. juli 1961)
Om: Konference mellem regeringscheferne i Bonn
1. Har Kommissionen kendskab til dagsordenen for konferencen mellem regeringscheferne for de seks lande, der er medlemmer af Fællesskabet, som skal afholdes i Bonn den 18. juli 1961, og hvor disse seks landes forbindelser med Afrika skal drøftes?
2. Mener Kommissionen ikke, at det under denne udveksling af synspunkter om de seks EØF-landes forbindelser med Afrika vil være umuligt at undgå at drøfte visse punkter af direkte interesse for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, og mener Fællesskabet, at det er ønskeligt, at disse punkter drøftes uden dets deltagelse?
3. I benægtende fald, hvilke skridt har den taget for at sikre, at disse drøftelser ikke finder sted uden dens deltagelse, og at Fællesskabet ikke kommer til at stå svækket tilbage?
Svar
(6. september 1961)
Kommissionen har noteret sig dagsordenen for stats- og regeringschefernes konference i Bonn, som indeholdt en undersøgelse af forbindelserne mellem de seks lande og Afrika, og den erklæring, der blev udsendt ved konferencens afslutning, og som ikke nævner noget om forbindelserne mellem Fællesskabet og Afrika.
Kommissionen er af den opfattelse, at spørgsmålet om forbindelserne mellem Fællesskabet og Afrika ikke kan drøftes uden at rejse problemer af direkte betydning for Fællesskabet.
Kommissionen har med særlig tilfredshed noteret sig den erklæring, der blev offentliggjort i Den Europæiske Parlamentariske Forsamlings resolution af 29. juni 1961 (x). I denne resolution hedder det, at regeringschefernes regelmæssige møder vil udgøre et fremskridt i den europæiske integration, hvis de omfatter deltagelse af Fællesskabets ledere i drøftelsen af alle spørgsmål, der er relevante for udførelsen af deres opgave. Da medlemsstaternes stats- og regeringschefer i overensstemmelse med Bonn-erklæringen har besluttet at lade de forskellige punkter i Den Europæiske Parlamentariske Forsamlings resolution undersøge, er spørgsmålet om ledernes deltagelse i regeringschefernes møder derfor fortsat på dagsordenen.
(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 50 af 22. juli 1961, side 970/61.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A060%3ATOC
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3502
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
15. september 1961 (EFT 1961 P 63 side 1149)
SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 40
af Vredeling
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(14. juli 1961)
Om: Fordeling af såkaldte informationsmidler
Kan Kommissionen, uafhængigt af de materielle eller politiske intentioner bag skriftlig forespørgsel nr. 30 fra de la Malène (x), give et præcist svar på følgende spørgsmål?
Kan Kommissionen oplyse, hvilke overvejelser der forhindrer den i at give et offentligt svar på skriftlig forespørgsel nr. 30 fra hr. de la Malène, medlem af Forsamlingen, om fordelingen af de såkaldte informationsmidler?
Er Kommissionen parat til at bede Forsamlingens formand om en udtalelse om dette spørgsmål og til at supplere sit svar med sin holdning til denne udtalelse?
Svar
(15. september 1961)
Kommissionen har intet at tilføje til det svar, den allerede har givet om samme emne på skriftlig forespørgsel 30 (x) .
Den bekræfter, at den er fuldt ud parat til, som den tidligere har gjort, at give enhver afklaring, som det relevante parlamentsudvalg måtte ønske at få.
(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 45 af 3. juli 1961, s. 866/61.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A063%3ATOC
SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 40
af Vredeling
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(14. juli 1961)
Om: Fordeling af såkaldte informationsmidler
Kan Kommissionen, uafhængigt af de materielle eller politiske intentioner bag skriftlig forespørgsel nr. 30 fra de la Malène (x), give et præcist svar på følgende spørgsmål?
Kan Kommissionen oplyse, hvilke overvejelser der forhindrer den i at give et offentligt svar på skriftlig forespørgsel nr. 30 fra hr. de la Malène, medlem af Forsamlingen, om fordelingen af de såkaldte informationsmidler?
Er Kommissionen parat til at bede Forsamlingens formand om en udtalelse om dette spørgsmål og til at supplere sit svar med sin holdning til denne udtalelse?
Svar
(15. september 1961)
Kommissionen har intet at tilføje til det svar, den allerede har givet om samme emne på skriftlig forespørgsel 30 (x) .
Den bekræfter, at den er fuldt ud parat til, som den tidligere har gjort, at give enhver afklaring, som det relevante parlamentsudvalg måtte ønske at få.
(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 45 af 3. juli 1961, s. 866/61.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A063%3ATOC
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3502
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
16. september 1961 (EFT 1961 P 67 side 1220)
RESOLUTION
om politisk samarbejde mellem De Europæiske Fællesskabers medlemsstater
Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,
- der har noteret sig det kommuniké, som Det Europæiske Fællesskabs stats- og regeringschefer udsendte efter topmødet i Bonn den 18. juli,
konstaterer, at stats- og regeringscheferne endelig har erkendt, at det er nødvendigt at konkretisere det ønske om politisk enhed, der allerede ligger i traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber, og at de har til hensigt at gennemføre den institutionelle indvielse af denne enhed, som Forsamlingen altid har anset for at være det eneste middel til at sikre Europas fremtid;
glæder sig over, at dets resolution af 21. juni 1961 er blevet taget op til overvejelse; håber dog, at andre uberettigede hindringer ikke vil forsinke den effektive gennemførelse af de anbefalede løsninger;
erklærer sig rede til at bistå medlemsstaternes regeringer med sin erfaring i bestræbelserne på at finde de bedste midler til at opnå en ægte og integreret politisk enhed;
pålægger sit politiske udvalg straks at påbegynde en grundig undersøgelse af disse problemer;
beslutter straks at efterkomme opfordringen til at udvide sine drøftelser til at omfatte alle politiske problemer af fælles interesse;
pålægger sin formand at opfordre medlemsstaternes regeringer til at tilslutte sig Forsamlingens arbejde i overensstemmelse med det officielle kommuniké, der blev udsendt ved afslutningen af Bonn-konferencen, og samtidig at meddele dem teksten til denne resolution.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A067%3ATOC
RESOLUTION
om politisk samarbejde mellem De Europæiske Fællesskabers medlemsstater
Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,
- der har noteret sig det kommuniké, som Det Europæiske Fællesskabs stats- og regeringschefer udsendte efter topmødet i Bonn den 18. juli,
konstaterer, at stats- og regeringscheferne endelig har erkendt, at det er nødvendigt at konkretisere det ønske om politisk enhed, der allerede ligger i traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber, og at de har til hensigt at gennemføre den institutionelle indvielse af denne enhed, som Forsamlingen altid har anset for at være det eneste middel til at sikre Europas fremtid;
glæder sig over, at dets resolution af 21. juni 1961 er blevet taget op til overvejelse; håber dog, at andre uberettigede hindringer ikke vil forsinke den effektive gennemførelse af de anbefalede løsninger;
erklærer sig rede til at bistå medlemsstaternes regeringer med sin erfaring i bestræbelserne på at finde de bedste midler til at opnå en ægte og integreret politisk enhed;
pålægger sit politiske udvalg straks at påbegynde en grundig undersøgelse af disse problemer;
beslutter straks at efterkomme opfordringen til at udvide sine drøftelser til at omfatte alle politiske problemer af fælles interesse;
pålægger sin formand at opfordre medlemsstaternes regeringer til at tilslutte sig Forsamlingens arbejde i overensstemmelse med det officielle kommuniké, der blev udsendt ved afslutningen af Bonn-konferencen, og samtidig at meddele dem teksten til denne resolution.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A067%3ATOC
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3502
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961
19. september 1961 (EFT 1961 P 67 side 1217)
BESLUTNING
om den vedtagne procedure for indgåelse af associeringsaftalen mellem Grækenland og EØF
Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,
- som har gennemgået den af Ministerrådet vedtagne procedure for indgåelse af associeringsaftalen mellem Kongeriget Grækenland og Det Europæiske Økonomiske Fællesskab;
bekræfter, at den fortsat er stærkt engageret i den endelige indgåelse af denne aftale og dens ikrafttræden så hurtigt som muligt;
bemærker, at den høring, som Forsamlingen har anmodet om på grundlag af Rom-traktatens artikel 238, ville have bevaret sin fulde betydning og interesse, hvis den havde fundet sted, inden aftalen blev undertegnet af Ministerrådet;
protesterer følgelig mod denne overtrædelse af traktaten og forventer ikke at blive bragt i en lignende situation i fremtiden; i modsat fald forbeholder det sig fuld handlefrihed fra nu af.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A067%3ATOC
BESLUTNING
om den vedtagne procedure for indgåelse af associeringsaftalen mellem Grækenland og EØF
Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,
- som har gennemgået den af Ministerrådet vedtagne procedure for indgåelse af associeringsaftalen mellem Kongeriget Grækenland og Det Europæiske Økonomiske Fællesskab;
bekræfter, at den fortsat er stærkt engageret i den endelige indgåelse af denne aftale og dens ikrafttræden så hurtigt som muligt;
bemærker, at den høring, som Forsamlingen har anmodet om på grundlag af Rom-traktatens artikel 238, ville have bevaret sin fulde betydning og interesse, hvis den havde fundet sted, inden aftalen blev undertegnet af Ministerrådet;
protesterer følgelig mod denne overtrædelse af traktaten og forventer ikke at blive bragt i en lignende situation i fremtiden; i modsat fald forbeholder det sig fuld handlefrihed fra nu af.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A067%3ATOC
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser