Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962

[Kim P. Nyberg]

29. maj 1962 (EFT 1962 P 46 side 1465)

SUPPLERENDE SVAR fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på skriftlig forespørgsel 87/1961-1962 af Troclet (x)

(29. maj 1962)

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 23 af 3. april 1962, s. 714/62.

Når en arbejdstager (eller et medlem af hans familie), som er omfattet af den sociale sikringsordning i en medlemsstat, opholder sig eller flytter sin bopæl til en anden medlemsstat, fastsætter bestemmelserne i forordning nr. 3 og 4 om tilkendelse af naturalydelser fra sygeforsikringen eller arbejdsulykkesforsikringen, at disse to staters lovgivning skal finde anvendelse.

Selve eksistensen af retten til naturalydelser ved sygdom eller arbejdsskade og varigheden af tildelingen af disse ydelser afhænger af lovgivningen i arbejdstagerens forsikringsland, mens omfanget af disse ydelser og den måde, hvorpå de tilkendes, afhænger af lovgivningen i opholdslandet eller det nye bopælsland, dog med den begrænsning, at tildelingen af visse vigtige ydelser i henhold til denne lovgivning er betinget af forsikringsinstitutionens tilladelse, medmindre der er tale om absolut uopsættelige tilfælde.

Følgelig afhænger de domstole, der har kompetence til at behandle krav eller appeller fra en arbejdstager, der mener at være blevet krænket, af emnet for hans tvist. Hvis tvisten vedrører eksistensen af retten til naturalydelser under en eller anden forsikringsordning, varigheden af tildelingen af sådanne ydelser eller tilladelsen til at tildele visse vigtige ydelser, skal kravene eller appellerne indbringes for de kompetente domstole i det land, hvis sociale sikringsordning arbejdstageren er omfattet af. Hvis tvisten derimod vedrører naturalydelsernes omfang eller betingelserne for deres udbetaling, skal krav eller klager indbringes for de kompetente domstole i opholdslandet eller det nye bopælsland.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvilke rettigheder en arbejdstager kan gøre gældende i henhold til den sociale sikringsordning, han er omfattet af, når de naturalydelser, han har modtaget i det land, hvor han har opholdt sig, er lavere end dem, der er fastsat i denne ordning, har Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring fastslået, at en arbejdstager, der ikke er statsborger i en EØF-medlemsstat, har ret til naturalydelser, der er lavere end dem, der er fastsat i den pågældende ordning. Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring mener, når den bliver hørt, at artikel 19 i forordning nr. 3 forhindrer samtidig anvendelse af to lovgivninger i samme sag, og at en arbejdstager, der har modtaget naturalydelser i henhold til lovgivningen i det land, hvor han har opholdt sig, derfor ikke kan kræve et tillæg fra den institution, hvor han er forsikret. Under alle omstændigheder kan muligheden for at anmode om sådanne tillæg kun gives i kraft af en særlig bestemmelse i den nationale lovgivning, og det ser ikke ud til, at medlemsstaternes lovgivning i øjeblikket tillader dette.

Det skal tilføjes, at i henhold til artikel 47 i forordning nr. 3 kan anmodninger, erklæringer eller klager, der inden for en bestemt frist skulle have været indgivet til en myndighed, en institution eller et organ i en medlemsstat, antages til realitetsbehandling, hvis de inden for samme frist indgives til en myndighed, en institution eller et organ i en anden medlemsstat. I sådanne tilfælde fremsendes kravene, erklæringerne eller klagerne straks til det kompetente organ i den første medlemsstat, enten direkte eller gennem de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.

Dette svar berører naturligvis ikke de afgørelser, der træffes af domstolene og i givet fald af De Europæiske Fællesskabers Domstol.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A046%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

1. juni 1962 (EFT 1962 P 46 side 1467)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 30
af Nederhorst
til Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab

(22. maj 1962)

Om: Begrænsninger i opførelsen af arbejderboliger

1. Er det korrekt, at Den Høje Myndighed har lagt restriktioner på en ordning, som den har fået forelagt, og som går ud på at finansiere opførelsen af et antal arbejderboliger som led i et femte byggeprogram?

2. Er Den Høje Myndighed parat til at oplyse, hvorfor den for første gang i sin levetid har lagt restriktioner på en af sine vigtigste sociale aktiviteter?

3. Mener Den Høje Myndighed, at en reduktion af Fællesskabets sociale udgifter til boliger er berettiget på et tidspunkt, hvor kul- og stålindustrien fortsat lider under en akut mangel på egnede arbejderboliger, og hvor Fællesskabets finansielle situation er så komfortabel, at yderligere reduktioner af afgiften overvejes?

Svar

(1. juni 1962)

Ad 1. Det er ikke sandt, at Den Høje Myndighed har reduceret sin finansieringsindsats til opførelse af arbejderboliger.

Tværtimod besluttede Den Høje Myndighed på sit møde den 23. maj 1962 at afsætte et beløb på 25 millioner A.M.E. regningsenheder i perioden 1. juli 1962 til 30. juni 1965 til det 5. program for støtte til finansiering af opførelse af arbejderboliger i Fællesskabet og at søge samtykke fra det særlige ministerråd i denne forbindelse.

Ad 2 og 3. Svaret på spørgsmål nr. 1 overflødiggør besvarelsen af spørgsmål nr. 2 og 3.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A046%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

1. juni 1962 (EFT 1962 P 49 side 1520, øverst)

Ændringer af bilag 7 og 9 til EØF-Rådets forordning nr. 4 om regler til gennemførelse og supplering af bestemmelserne i forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring.

1. I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 4 suppleres teksten i bilag 7 og 9 til nævnte forordning som følger:

- I bilag 7, i den del, der vedrører Italien, tilføjes følgende

"11. Arbejdstagere i miner, stenbrud og tørvemoser, alderspension«.

- I bilag 9, i den del, der vedrører Italien, tilføjes følgende til listen over særordninger:

»m) Arbejdere i miner og stenbrud, (alderspension)«.

Disse ændringer trådte i kraft den 1. juli 1959.

2. Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring har ved meddelelse modtaget den 1. juni 1962 underrettet Rådets formand og de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater om disse ændringer.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A049%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

8. juni 1962 (EFT 1962 P 49 side 1520, nederst)

Ændring af bilag D til forordning nr. 3 om social sikring af vandrende arbejdstagere

1. I henhold til bestemmelserne i artikel 6, stk. 3, i forordning nr. 3 ændres punkt 1 i afsnittet »Belgien-Nederlandene« i bilag D (jf. De Europæiske Fællesskabers Tidende af 16.12.1958, s. 588/58, og af 1.8.1961, s. 993/61) som følger:

"1. Bestemmelserne i artikel 6 og artikel 7, stk. 1 og 2, i konventionen af 29. august 1947, som ændret den 4. november 1957, og bestemmelserne i artikel 20, 25, 26, 29 og 30 i overenskomsten af 21. april 1951 om alderdomsforsikring og for tidlig død, som ændret den 4. november 1957 og den 19. april 1961«.

2. Denne ændring blev af Rådets formand meddelt Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og medlemsstaterne i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 54, stk. 2, i forordning nr. 3 ved skrivelse af 8. juni 1962.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A049%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

8. juni 1962 (EFT 1962 P 50 side 1524)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL Nr. 21
af Troclet
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(10. maj 1962)

Om: Midlertidigt ophold

I henhold til artikel 19 i forordning nr. 3 fra Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab har en arbejdstager, der er tilknyttet en institution i en af medlemsstaterne, ret til ydelser fra syge- og moderskabsforsikringen under et midlertidigt ophold på en anden medlemsstats område, hvis hans tilstand kræver øjeblikkelig lægebehandling, herunder hospitalsindlæggelse.

I henhold til stk. 7 i samme artikel skal denne ydelse også ydes til familiemedlemmer til en arbejdstager, der opholder sig midlertidigt, og som befinder sig i samme situation.

I henhold til artikel 18 i forordning nr. 4 skal institutionen i forsikringslandet med henblik på anvendelse af artikel 19 på de pågældende arbejdstagere og deres familiemedlemmer udstede en attest E 6 til den begunstigede inden dennes afrejse.

Vi får at vide, at der er uenighed om definitionen af ordene »midlertidigt ophold«, og at hvert land derfor fastlægger de kriterier, der skal anvendes af de nationale institutioner til at udstede denne E 6-blanket eller i givet fald udfylde E 7-blanketterne.

Det forekommer os, at disse kriterier varierer meget fra land til land. Således vil flere medlemsstater udstede formular E 6 for midlertidige ophold under den årlige ferie, selv i tilfælde, hvor de midlertidige ophold finder sted i ungdoms- eller campinglejre, forudsat at der er en præcis adresse, uanset modtagerens nationalitet og stedet for det midlertidige ophold inden for Fællesskabets område. Andre lande ville dog kun udstede E 6-formularer, hvis modtagerne var statsborgere i det land, hvor de skulle på midlertidigt ophold.

I hvilket omfang svarer denne ensidige fortolkning i givet fald til bestemmelserne i artikel 19, som ikke skelner mellem nationalitet eller midlertidigt opholdsland?

I hvilket omfang er den i overensstemmelse med artikel 8 i forordning nr. 3?

Det skal bemærkes, at formular E 7 kun ville blive udfyldt positivt under de samme betingelser.

Man kan uden tvivl hævde, at det er op til en medlemsstat at behandle sine egne statsborgere mindre fordelagtigt end statsborgere fra andre medlemsstater!

Men det er klart, at en sådan politik kan lægge en dæmper på det ønske, som landets egne borgere måtte have om at tilbringe deres ferie i en anden medlemsstat, og bremse integrationen af befolkningerne. Mener Kommissionen ikke, at en sådan proces bør gøres umulig for at hjælpe med at konsolidere Fællesskabet? Alt i alt er det et lille problem, som skal løses i en ånd af ægte integration.

Svar

(8. juni 1962)

Artikel 19 i forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring skelner faktisk ikke mellem arbejdstagerens nationalitet eller det land i Fællesskabet, hvor det midlertidige ophold finder sted. Men da forordning nr. 3 blev vedtaget i henhold til traktatens artikel 51, som foreskriver, at Rådet »vedtager de foranstaltninger vedrørende social sikring, der er nødvendige for at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed ...«, udsteder de franske myndigheder i henhold til artikel 19 i forordning nr. 3 kun blanket E 6 til udstationerede arbejdstagere og vandrende arbejdstagere, der tager til deres oprindelsesland for et midlertidigt ophold (og til disse arbejdstageres familier). Denne administration undersøger dog i øjeblikket muligheden for at sikre en mere liberal anvendelse af artikel 19 i forordning nr. 3.

Under alle omstændigheder kan artikel 8 i forordning nr. 3 ikke påberåbes i dette tilfælde, da dens formål er at fjerne forskelsbehandling af udenlandske statsborgere i henhold til national lovgivning.

Det skal bemærkes, at den franske lovgivning i visse tilfælde tillader refusion af udgifter til sundhedsydelser, der er afholdt af forsikrede, som har været nødt til at søge behandling under et ophold i udlandet, uden at kunne påberåbe sig bestemmelserne i nævnte artikel 19. De pågældende personer får refunderet deres udgifter, når de vender tilbage til deres forsikringsland, i overensstemmelse med bestemmelserne i dette lands lovgivning; det anvendte system er forskelligt, men søger at nå det samme mål.

Kommissionen deler det ærede medlems ønske om, at arbejdstagere og deres familiemedlemmer i videst muligt omfang tilbringer deres ferie i de forskellige lande, der er medlemmer af EØF, samtidig med at de nyder godt af bestemmelserne i artikel 19 i forordning nr. 3.

I betragtning af den bredere anvendelse af artikel 19 i forordning nr. 3 i fem medlemsstater samt bestemmelserne i lovgivningen i den sjette stat og den bredere anvendelse, som denne stat agter at give artikel 19, ser det ikke ud til, at lovgivningen om social sikring er af en sådan art, at den begrænser det ønske, som arbejdstagere, der er ansat i en af medlemsstaterne, måtte have om at tilbringe deres ferie sammen med deres familiemedlemmer i et andet land inden for Fællesskabet.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A050%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

8. juni 1962 (EFT 1962 P 50 side 1527)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 23
af Kreyssig
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(11. maj 1962)

Om: Uddannelse af unge og voksne inden for Det Europæiske Fællesskab, som er overdraget til »Arbeitsgemeinschaft Demokratischer Kreise« i Forbundsrepublikken Tyskland.

1. Er det korrekt, at ungdoms- og voksenundervisningen inden for De Europæiske Fællesskaber i Forbundsrepublikken Tyskland er blevet overdraget til »Arbeitsgemeinschaft Demokratischer Kreise« (A.D.K.)?

2. Er det også rigtigt, at ca. 120 A.D.K.-propagandister er blevet uddannet på kurser i Bruxelles, og at undervisere med speciale i europæiske spørgsmål fremover udelukkende vil blive rekrutteret fra denne institution?

3. Hvor meget blev der brugt på at organisere disse kurser, og hvilken budgetpost blev brugt?

4. Var Kommissionen klar over, at De Europæiske Fællesskabers Forbindelseskontor i Bonn havde en velorganiseret, overregional europæisk undervisningstjeneste for hele Forbundsrepublikken Tyskland, og hvorfor er denne tjeneste i bekræftende fald blevet afskaffet?

5. Var denne aftale med A.D.K. resultatet af et forslag fra direktøren for Bonn-kontoret, støttede han det eller var han enig i det, eller gjorde han indsigelse mod det?

6 . Var EØF-Kommissionen ikke klar over, at den politiske neutralitet, der skulle ligge til grund for uddannelsen af unge og voksne i De Europæiske Fællesskaber, ikke blev garanteret i Forbundsrepublikken Tyskland af »Arbeitsgemeinschaft Demokratischer Kreise«?

7. Er Kommissionen for EØF parat til at omgøre sin beslutning og trække dette monopol tilbage fra A.D.K.?

Svar

(8. juni 1962)

Kommissionen har den ære at svare følgende på det ærede medlems spørgsmål:

1. I Forbundsrepublikken Tyskland har Arbeitsgemeinschaft Demokratischer Kreise (A.D.K.) ikke fået overdraget uddannelsen af unge og voksne i De Europæiske Fællesskaber og har heller ikke modtaget noget økonomisk bidrag til dette formål. Fællesskaberne bruger stadig denne organisations tjenester i tilfælde, hvor de mange anmodninger om talere, de har modtaget, ikke kan imødekommes på nogen anden måde.

2. Siden begyndelsen af 1962 er ca. 70 medlemmer af A.D.K. blevet inviteret til Bruxelles til et informationsbesøg om europæiske problemer. A.D.K. har ikke monopol på at levere talere om europæiske spørgsmål.

3. De hidtidige udgifter i 1962 til at organisere besøg af medlemmer af A.D.K. beløber sig til 110.000 frb. De er opført på konto 102/4 (besøg og kurser) i budgettet for De Europæiske Fællesskabers Fælles Presse- og Informationstjeneste (sektion III, bilag III, i EØF's budget).

4. Presse- og informationskontoret i Bonn havde et lille antal specialiserede lektorer. Denne tjeneste er midlertidigt blevet suspenderet, især fordi brugen af det lille antal forelæsere, der var til rådighed, medførte for store udgifter til rejser og honorarer. Der arbejdes på at etablere et samarbejde med disse foredragsholdere på et nyt grundlag.

5. Bestyrelsen for den fælles presse- og informationstjeneste har truffet sine beslutninger på baggrund af alle de oplysninger, som afdelingerne har forelagt den.

6. Kommissionen anser det for absolut nødvendigt, at information og uddannelse af unge og voksne på EØF-plan forbliver politisk neutral. Dette princip er en ufravigelig betingelse for ethvert samarbejde mellem Kommissionen og De Europæiske Fællesskaber. Kommissionen har ingen grund til at tro, at dette ikke skulle være tilfældet.

7. I betragtning af, at A.D.K. ikke har fået noget monopol, og at pressetjenesten på passende vis ønsker at imødekomme alle de anmodninger om oplysninger, som den modtager fra de forskellige dele af offentligheden, mener Kommissionen ikke, at der er nogen grund til at ændre det eksisterende samarbejde.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A050%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

15. juni 1962 (EFT 1962 P 46 side 1468)

Fratrædelse og udskiftning af en dommer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol

Efter at hr. Rueff ved skrivelse af 9. april 1962 til præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol, Donner, havde nedlagt sit mandat som dommer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol, udnævnte repræsentanterne for regeringerne for De Europæiske Fællesskabers medlemsstater, forsamlet i Bruxelles den 15. maj 1962 under forsæde af Den Franske Republiks udenrigsminister, Couve de Murville, efter fælles overenskomst i stedet for hr. Rueff for den resterende del af dennes embedsperiode, dvs. indtil den 6. oktober 1964, Robert Lecourt som dommer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol.

Den interesserede part er blevet underrettet om denne udnævnelse og har accepteret den.

Lecourt tiltrådte sit embede den 18. maj 1962.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A046%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

18. juni 1962 (EFT 1962 P 51 side 1540)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 31
af Muller-Hermann
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(23. maj 1962)

Om: Den fælles transportpolitik

1. Er pressemeddelelsen ("Die Welt" af 9. maj 1962, s. 9) om, at EØF-Kommissionen allerede den 2. maj havde vedtaget et program for gennemførelse af en fælles transportpolitik, og at der kun manglede at blive lagt sidste hånd på teksten, uden at der blev taget hensyn til den udtalelse, som den selv havde anmodet om vedrørende sit memorandum om retningslinjerne for den fælles transportpolitik, og som var indeholdt i Müller-Hermanns betænkning (dok. 18/1962-1963), der blev godkendt af Parlamentet den 8. maj?

2 . Hvis disse oplysninger er korrekte, mener Kommissionen så, at et åbent samarbejde med Europa-Parlamentet kan tilgodeses ved en sådan procedure, især når man tager i betragtning, at Parlamentets transportudvalg, som måtte afvente udtalelsen fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, der først blev vedtaget den 28. februar 1962, før det udarbejdede sin betænkning, havde fremskyndet sit arbejde mest muligt, og at Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab løbende blev holdt underrettet om, hvordan drøftelserne skred frem?

Svar

(18. juni 1962)

Den 25. maj 1962 fremlagde Kommissionen et handlingsprogram for den fælles transportpolitik, som giver en oversigt over de forslag, den i henhold til traktatens artikel 75 agter at fremsætte i de kommende år med henblik på gennemførelsen af den fælles transportpolitik. Dette dokument er også blevet sendt til Europa-Parlamentet.

Det er rigtigt, at Kommissionen den 2. maj 1962 undersøgte problemerne i forbindelse med den fælles transportpolitik, men den vedtog først ovennævnte handlingsprogram efter Europa-Parlamentets møde i maj, og efter at den havde fået forelagt Kapteyns og Müller-Hermanns betænkninger og den beslutning, der blev vedtaget på grundlag af Battistinis betænkning om memorandummet af 10. april 1961 om den fælles transportpolitiks retning.

Da Kommissionen den 27. februar 1962 meddelte, at den havde til hensigt at udarbejde et sådant program på Rådets 62. samling, havde den fastsat den 25. maj som dato for dets fremsendelse til Rådet for at kunne tage hensyn til de udtalelser, der ville blive fremsat, og de betænkninger, der ville blive vedtaget på Europa-Parlamentets samling, som allerede var fastsat til begyndelsen af maj. Inden Kommissionen udarbejdede sit handlingsprogram, ønskede den at kende holdningen i Europa-Parlamentet, som havde ønsket at vente med at drøfte memorandummet til offentliggørelsen af Det Økonomiske og Sociale Udvalgs betænkning, som først var blevet vedtaget den 28. februar 1962.

Siden forelæggelsen af memorandummet for Europa-Parlamentet har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber været i konstant kontakt med Parlamentets transportudvalg, hvilket har givet mulighed for en indgående udveksling af synspunkter mellem udvalget og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, som har sat stor pris på Europa-Parlamentets gestus med at fastsætte debatten om memorandummet til et passende tidspunkt, således at Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber kan fremlægge sit handlingsprogram den 25. maj på et velinformeret grundlag.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A051%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

19. juni 1962 (EFT 1962 P 51 side 1538)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 27
af hr. Troclet
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(18. maj 1962)

Om: Arbejdstagernes frie bevægelighed

I forordning nr. 15 om arbejdskraftens frie bevægelighed anvendes udtrykket "faglært arbejdstager":

1. Hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet for at sikre, at dette begreb forstås og anvendes ensartet af de seks regeringer?

2. Er Kommissionen klar over, at medlemsstaterne anvender en anden fortolkning eller definition?

3. Ville anvendelsen af sådanne forskellige fortolkninger eller definitioner underminere anvendelsen af forordning nr. 15?

4. Hvis der er fastsat fællesskabsstandarder, hvilke foranstaltninger har Kommissionen da truffet for at overvåge overholdelsen af dem, hvilke overtrædelser har den konstateret, og hvilke foranstaltninger er der i bekræftende fald truffet som reaktion på disse konstateringer?

Svar

(19. juni 1962)

I modsætning til, hvad det ærede medlem synes at antage, henviser forordning nr. 15 om arbejdskraftens frie bevægelighed ikke til et specifikt begreb som "faglært arbejdstager". På den anden side findes begreberne "specialisering" og "kvalifikation" i artikel 2, 6, 27 og 42.

- I artikel 2, stk. 1, litra a), anvendes udtrykket "specialisering". Fortolkningen af dette begreb fremgår af bilaget til forordningen og har, så vidt Kommissionen ved, ikke givet anledning til nogen tvist.

- I artikel 6, stk. 2, anvendes begrebet "kvalifikationer" i forbindelse med en arbejdstagers ansøgning om at skifte erhverv efter tre års ansættelse. Vurderingen af kvalifikationerne foretages fra sag til sag af arbejdsgiveren, som tilbyder at ansætte en arbejdstager med en given kvalifikation. Arbejdstageren, som anmoder om at blive omfattet af denne bestemmelse, fremlægger bevis for sine kvalifikationer ved at fremvise arbejdscertifikater eller erhvervsuddannelsescertifikater. Kommissionen mener, at denne fortolkning, som så vidt den ved, ikke er blevet anfægtet af medlemsstaterne, er blevet godkendt af praksis. Under alle omstændigheder er Kommissionen ikke bekendt med, at arbejdstilladelser er blevet nægtet på grund af uoverensstemmelser om dette emne.

- Artikel 27, stk. 1, litra a), henviser til begrebet mangel på "kvalificeret" arbejdskraft, som kan give anledning til, at arbejdstagere flytter mellem medlemsstaterne. Efter Kommissionens opfattelse er det op til de berørte medlemsstater at definere de krævede "kvalifikationer" fra sag til sag. En ensartet definition synes derfor ikke at være nødvendig.

- Artikel 42, stk. 1, henviser til begrebet arbejdstager med "dokumenterede kvalifikationer" inden for kul- og stålbranchen og til "kvalificerede job" inden for den nukleare sektor. Disse to begreber er taget ordret fra traktaten om oprettelse af Kul- og Stålfællesskabet og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab. De er defineret i de bestemmelser, der er vedtaget i medfør af disse traktater.

På baggrund af ovenstående mener Kommissionen, at de problemer, som det ærede medlem rejser i punkt 1-4, ikke er relevante i forbindelse med forordning nr. 15.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A051%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

19. juni 1962 (EFT 1962 P 51 side 1541)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 33
af hr. Troclet
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(24. maj 1962)

Om: Anvendelse af forordning nr. 3 og 4 om vandrende arbejdstageres sociale sikring

I november 1959 blev et udkast til aftale om anvendelse af forordning nr. 3 og 4 forelagt Den Administrative Ad hoc-Kommission (x).

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 7 af 27. januar 1962, s. 133/62.

Blev denne tekst vedtaget og på hvilken dato?

Hvis ja, hvor er den offentliggjort?

Hvis ikke, hvilke hindringer er der, og hvornår håber man, at de vil blive overvundet?

Svar

(19. juni 1962)

Der er faktisk ikke tale om en aftale, men om en hel række bilaterale aftaler, der skal indgås mellem de kompetente myndigheder i de seks medlemsstater i henhold til artikel 43, litra d), i forordning nr. 3. Der henvises i denne forbindelse til de forklaringer, der allerede er givet i svaret på spørgsmål nr. 66 (se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 7 af 27. januar 1962, s. 133).

Indgåelsen af disse aftaler blev yderligere forsinket, idet Frankrig, der oprindeligt havde til hensigt at anvende den i forordning nr. 3 omhandlede udligningsordning, til sidst med forbehold af visse tilpasninger blev enig med de øvrige medlemsstater om at afregne godtgørelserne direkte mellem de berørte institutioner. Som følge heraf har det været nødvendigt at foretage visse justeringer af alle aftalerne.

Disse aftaler bør kunne underskrives på Den Administrative Kommissions næste møde den 12. juli 1962 af de regeringsmedlemmer af kommissionen, der er specielt bemyndiget hertil af de kompetente myndigheder i deres respektive lande.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A051%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

19. juni 1962 (EFT 1962 P 56 side 1605)

AFGØRELSE om ændring af bilag I til procesreglementet

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS DOMSTOL,

under henvisning til bilag I til procesreglementet, der blev vedtaget i Luxembourg den 3. marts 1959 (De Europæiske Fællesskabers Tidende af 18. januar 1960, nr. 2, s. 45/60),

under henvisning til det storhertugelige dekret af 23. december 1961, der erstatter artikel 2, stk. 1, i det storhertugelige dekret af 8. august 1947 om regulering af helligdage,

der henviser til, at dagen for den offentlige fejring af storhertugens fødselsdag ved ovennævnte storhertugelige dekret er fastsat til den 23. juni; der henviser til, at hvis den 23. juni er en søndag, udskydes den offentlige fejring af storhertugens fødselsdag til den 24. juni;

at bilag I til forretningsordenen bør ændres for at tage hensyn til dette storhertugelige dekret;

BESLUTTER :

Artikel 1

I listen over helligdage i artikel 1 i bilag I til procesreglementet udgår datoen den 23. januar.

Følgende datoer tilføjes:

- 23. juni

- 24. juni, hvor den 23. juni er en søndag.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres på de fire officielle sprog i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den træder i kraft på dagen for offentliggørelsen.

Vedtaget i Luxembourg den 19. juni 1962.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A056%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

26. juni 1962 (EFT 1962 P 64 side 1757)

BESLUTNING om landbrugsproblemerne i forbindelse med Det Forenede Kongeriges og Danmarks ansøgninger om medlemskab af EØF.

Europa-Parlamentet

- har noteret sig betænkningen fra Landbrugsudvalget om de landbrugsmæssige problemer, som Det Forenede Kongeriges og Danmarks ansøgning om medlemskab af EØF rejser (dok. 47);

- Der er ingen grund til at antage, at Det Forenede Kongerige og Danmark på det nationale landbrugsområde vil stå over for større tilpasningsvanskeligheder end dem, som medlemsstaterne oplever eller vil opleve som følge af vedtagelsen af den fælles landbrugspolitik;

- Det Forenede Kongeriges og Danmarks tiltrædelse af EØF må derfor indebære fuld accept af den fælles landbrugspolitiks mål, principper og metoder;

- under henvisning til de særlige bånd, der knytter Det Forenede Kongerige til Commonwealth;

- Det Forenede Kongeriges accept af den fælles landbrugspolitik indebærer, at en løsning af spørgsmålet om handel med landbrugsprodukter med Commonwealth-landene kun kan opnås inden for rammerne af ovennævnte politik;

- særlige ordninger for handel med landbrugsprodukter mellem Det Forenede Kongerige og Commonwealth bør være begrænsede og midlertidige;

- sådanne ordninger bør være i overensstemmelse med den fælles landbrugspolitik og bør ikke udgøre en hindring for udviklingen af den fælles handelspolitik, som endnu ikke er gennemført;

- når Det Forenede Kongerige og Danmark har tilsluttet sig Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, vil der være større muligheder for at stabilisere de internationale markeder;

- med henblik herpå er det nødvendigt at iværksætte stadig mere omfattende internationale konsultationer mellem de berørte stater om de konsekvenser, som deres nationale markeds-, pris- og reservepolitik har for den internationale handel med landbrugsprodukter;

- en løsning på problemet med handel med landbrugsprodukter kan for Commonwealth kun findes på verdensplan;

- mener, at Det Forenede Kongeriges og Danmarks tiltrædelse af EØF bør hilses velkommen med forbehold af det i ovenstående betragtninger anførte;

- anmoder Ministerrådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og medlemsstaternes regeringer om at tage hensyn til indholdet af rapporten fra Landbrugsudvalget under forhandlingerne med Det Forenede Kongerige og Danmark;

- anmoder sin formand om at sende denne beslutning sammen med den relevante rapport fra Landbrugsudvalget (dok. 47) til Ministerrådet, Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og medlemsstaternes regeringer.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A064%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

26. juni 1962 (EFT 1962 P 64 side 1758)

BESLUTNING om de handelsmæssige og økonomiske aspekter af Det Forenede Kongeriges ansøgning om medlemskab af De Europæiske Fællesskaber

Europa-Parlamentet

på grundlag af betænkning fra Udvalget om Udenrigshandel om de handelsmæssige og økonomiske aspekter af Det Forenede Kongeriges ansøgning om medlemskab af De Europæiske Økonomiske Fællesskaber (dok. 131/1961-1962) og på grundlag af debatterne om dette emne i januar og juni 1962,

I

- udtrykker sin tilfredshed med, at forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges tiltrædelse af EØF nu er nået til stadiet med praktiske problemer;

- henleder især opmærksomheden på følgende punkter:

a) Det Forenede Kongeriges tiltrædelse kan ikke medføre nogen ændring af EØF-traktaten, da de økonomiske problemer, som integrationen af Det Forenede Kongeriges økonomi med de seks EØF-landes økonomi vil medføre, kan løses ved hjælp af de normale procedurer og bestemmelser i Rom-traktaten;

b) Det Forenede Kongeriges tiltrædelse af EØF indebærer en accept af de resultater, der er opnået med den fælles politik inden for de forskellige sektorer, f.eks. landbrugspolitikken og konkurrencepolitikken;

c) Desuden forventes det, at Storbritannien bidrager konstruktivt til den nødvendige udvikling af alle de fælles politikker, der udgør den økonomiske union;

d) Britiske forslag om en nultold på en række produkter bør overvejes ikke kun ud fra Commonwealths eksportinteresser, men også ud fra de berørte industriers struktur og tilpasningsevne i det udvidede Fællesskab;

e) Den fælles udenrigstold og andre handelspolitiske foranstaltninger, der gælder ved EØF's ydre grænse, skal ved overgangsperiodens udløb også anvendes af Storbritannien på dets import fra Commonwealth-landene;

f) For eksporten til EØF af tropiske produkter fra Commonwealth-lande, hvis geografiske og økonomiske situation er sammenlignelig med situationen i de oversøiske stater, der allerede er associeret med EØF, skal der findes en løsning ved hjælp af en sammenslutning af disse lande, samtidig med at der tages hensyn til tredjelandenes interesser;

- udtrykker håb om, at forhandlingerne vil gøre det muligt at afklare betingelserne for Det Forenede Kongeriges tiltrædelse af EØF snarest muligt, og at forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges tiltrædelse af EØF og Euratom vil blive indledt hurtigst muligt;

II

- udtrykker i forbindelse med Det Forenede Kongeriges ansøgning om medlemskab håb om, at forhandlingerne om Danmarks, Irlands og Norges tiltrædelse vil blive fortsat snarest muligt, og at Østrig, Sverige og Schweiz, som har ansøgt om associering, vil gøre det klart, hvilke rettigheder og forpligtelser de er villige til at indgå aftale om med EØF.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A064%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

27. juni 1962 (EFT 1962 P 64 side 1798)

BESLUTNING om ændring af Europa-Parlamentets forretningsorden

Europa-Parlamentet,

I

beslutter på grundlag af betænkning fra Retsudvalget (dok. 13) at ændre sin forretningsorden som følger:

A. Artikel 2, stk. 3, ændres som følger:

"3. Hvert udvalg kan ved en begrundet beslutning beslutte at anmode om, at et eller flere møder afholdes uden for dets hjemsted. Denne anmodning sendes til Parlamentets formand, som forelægger den for Præsidiet. I hastetilfælde kan formanden træffe beslutningen alene. Enhver negativ afgørelse truffet af Præsidiet eller formanden skal begrundes.

B. I artikel 13 foretages følgende ændringer:

"Artikel 13

Fastsættelse af dagsordenen

1. Dagsordenen for Parlamentets møder opstilles af Præsidiet, der suppleres af formændene for de politiske grupper, på grundlag af de oplysninger, som det modtager fra Formandskabet.

2. Formanden forelægger det udvidede Præsidiums forslag for Parlamentet til godkendelse, som kan ændre dem.

3. Inden mødet hæves, underretter formanden Parlamentet om dato, klokkeslæt og dagsorden for det næste møde.

C. Artikel 28 ophæves.

D. Kapitel IX får titlen: "Spørgsmål".

E. Artikel 44 får følgende ordlyd

"Artikel 44

Skriftlige forespørgsler

1. Enhver repræsentant kan stille spørgsmål til Den Høje Myndighed, Europa-Kommissionen eller rådene med henblik på at få et skriftligt svar. Spørgsmålene indgives skriftligt til formanden, som videresender dem til den pågældende institution.

2. Spørgsmål, der er blevet besvaret, offentliggøres sammen med svaret i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

3. Spørgsmål, der ikke er blevet besvaret inden for en måned af Den Høje Myndighed og de europæiske Kommissioner og inden for to måneder af rådene, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende."

F. Der indsættes en ny artikel 44a med følgende ordlyd

"Artikel 44 a

Mundtlige forespørgsler uden debat

1. Spørgsmål til Den Høje Myndighed, Europa-Kommissionen eller Rådet kan stilles af enhver repræsentant med henblik på optagelse på Parlamentets dagsorden efter proceduren for spørgsmål til mundtlig besvarelse uden forhandling. Spørgsmålene indgives skriftligt til formanden, som videresender dem til den pågældende institution. Denne meddelelse skal være Den Høje Myndighed og Europaudvalget i hænde senest en uge før åbningen af det møde, hvor spørgsmålet skal sættes på dagsordenen, og senest seks uger før samme dato, når det drejer sig om spørgsmål til rådene. Spørgsmål, der indgives efter disse frister, kan kun behandles efter aftale med de institutioner, som de er rettet til.

2. Spørgsmålene skal være præcise og vedrøre specifikke punkter og ikke generelle problemer. Parlamentet afsætter højst en halv dag i hver mødeperiode til mundtlig besvarelse af sådanne spørgsmål. Spørgsmål, der ikke kan besvares inden for denne tid, vil efter spørgerens valg blive udskudt til næste mødeperiode eller omdannet til spørgsmål til skriftlig besvarelse.

3. Spørgeren læser sit spørgsmål op; han/hun kan tale om emnet i højst ti minutter. Et medlem af den adspurgte institution giver et kort svar. I tilfælde af spørgsmål til Den Høje Myndighed eller Europa-Kommissionen kan spørgeren stille et eller to supplerende spørgsmål, som repræsentanten for den adspurgte institution besvarer kortfattet."

G. Der indsættes en ny artikel 44b med følgende ordlyd

"Artikel 44 b

Mundtlige forespørgsler med debat

1. Spørgsmål til Den Høje Myndighed, Europa-Kommissionen eller rådene kan på initiativ af et udvalg, en politisk gruppe eller mindst fem repræsentanter opføres på Parlamentets dagsorden efter proceduren for mundtlige spørgsmål med forhandling. Spørgsmålene indgives skriftligt til formanden, som forelægger dem for Det Udvidede Præsidium på det næste møde, hvor dagsordenen udarbejdes.

2. Det udvidede Præsidium beslutter, om Den Høje Myndighed eller EØF-Kommissionen skal høres. Den beslutter derefter, om spørgsmålet skal omdannes til et spørgsmål til skriftlig besvarelse, eller om det skal behandles efter proceduren for mundtlige spørgsmål uden debat på de betingelser, der er fastsat i artikel 44a, eller om det skal behandles efter proceduren med debat på de betingelser, der er fastsat nedenfor.

Når spørgsmålet er stillet af en politisk gruppe, er proceduren med debat automatisk.

Spørgeren og de berørte institutioner underrettes straks om Det Udvidede Præsidiums afgørelse.

Proceduren med debat kan kun foreslås, hvis spørgsmålet kan meddeles mindst en uge før begyndelsen af det møde, hvor spørgsmålet vil blive sat på dagsordenen, når det drejer sig om spørgsmål til Den Høje Myndighed eller Europa-Kommissionen, og mindst seks uger før samme dato, når det drejer sig om spørgsmål til rådene.

I hastetilfælde kan formanden beslutte at foreslå Parlamentet direkte at opføre en forespørgsel på dagsordenen, som ikke kunne forelægges Det Udvidede Præsidium på ovennævnte betingelser. Sådanne spørgsmål samt spørgsmål, der ikke kan forelægges inden for ovennævnte tidsfrister, kan kun foreslås med samtykke fra de institutioner, som spørgsmålet er rettet til.

3. En af forfatterne til spørgsmålet har maksimalt tyve minutter til at udvikle det. Et medlem af den adspurgte institution skal svare. Talere, der ønsker at tage ordet, har højst ti minutter og må kun tale én gang.

4. For at afslutte debatten om et spørgsmål til Den Høje Myndighed eller Europa-Kommissionen kan et udvalg, en politisk gruppe eller fem repræsentanter indgive et beslutningsforslag til formanden med anmodning om øjeblikkelig afstemning.

Så snart beslutningsforslaget er omdelt, stemmer Parlamentet først om anmodningen om øjeblikkelig afstemning, eventuelt efter at have hørt en af forslagsstillerne. Derefter kan der kun afgives stemmeforklaringer.

Hvis det besluttes, at sagen er uopsættelig, sættes beslutningsforslaget til afstemning uden henvisning til fornyet udvalgsbehandling. Der kan kun afgives stemmeforklaringer."

II

Europa-Parlamentet pålægger sin formand i De Europæiske Fællesskabers Tidende at offentliggøre Europa-Parlamentets forretningsorden, hvis artikler igen nummereres fortløbende.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A064%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

28. juni 1962 (EFT 1962 P 64 side 1806)

BESLUTNING om lige løn til mænd og kvinder

Europa-Parlamentet,

der henviser til den foreløbige rapport, som Bertrand Motte forelagde i oktober 1961 på vegne af Det Sociale Udvalg, og til den efterfølgende beslutning, der blev vedtaget den 20. oktober 1961, hvori det pålagde Det Sociale Udvalg nøje at følge udviklingen i problemet med udligning af mænds og kvinders lønninger,

noterer sig den resolution, som konferencen af medlemsstater vedtog på sit møde den 30. december 1961, og som i det væsentlige fastslår, at ligeløn skal være en følge af afskaffelsen af enhver forskelsbehandling af mænd og kvinder i forbindelse med lønfastsættelsen, og som opstiller en tidsplan, der tager sigte på gennem en gradvis indfasning at opnå reel ligeløn mellem mænd og kvinder;

bemærker, at denne tidsplan pr. 30. juni 1962 omfatter fristen for en første indsats for at mindske forskellene, en frist, der gør det nødvendigt at anvende artikel 119 korrekt fra nu af i overensstemmelse med detaljerne i nedenstående afsnit;

understreger, at det er nødvendigt at tage hensyn til, at selv om det er vigtigt hurtigst muligt at fastlægge de statistiske betingelser for det problem, der skal løses i de seks lande, kan afslutningen af dette arbejde på ingen måde udgøre en betingelse for gennemførelsen af de beslutninger, der blev truffet af konferencen af medlemsstater i slutningen af 1961;

minder om, at Europa-Parlamentet selv, Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs eksekutivkommission og konferencen af medlemsstater den 30. december 1961 har udtalt sig til fordel for en utvetydig fortolkning af artikel 119, ifølge hvilken udligning af lønnen skal være resultatet af en metodisk afskaffelse af enhver forskelsbehandling på grund af arbejdstagerens køn og ikke af en definition af anvendelsesområdet, dvs. arten af det udførte arbejde;

opfordrer Kommissionen til at sikre, at den resolution, der er vedtaget af konferencen af medlemsstater, anvendes strengt, og anmoder den om at modsætte sig restriktive fortolkninger fra medlemsstaternes side i den forstand, at udligningen af mænds og kvinders lønninger begrænses til blandede job, hvilket ville være i strid med bogstavet og ånden i både artikel 119 i EØF-traktaten og denne resolution fra medlemsstaterne.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A064%3ATOC