Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961

[Kim P. Nyberg]

29. juni 1961 (EFT 1961 P 50 side 971)

BESLUTNING
om oprettelse af et europæisk universitet

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling

- i betragtning af forsinkelserne i forbindelse med oprettelsen af et europæisk universitet;

- som er klar over, at vigtige beslutninger om oprettelsen af dette universitet kan blive truffet i den allernærmeste fremtid;

1. minder indtrængende alle medlemsstater om deres forpligtelser i henhold til bestemmelserne i de europæiske traktater;

2. minder om sine tidligere beslutninger om oprettelse af et europæisk universitet (x);

3. understreger endnu en gang, at den nødvendige kulturelle og åndelige tilnærmelse mellem medlemsstaterne ikke alene kan opnås gennem samarbejde mellem regeringerne eller deres nationale organer, men at det - som fastsat i Rom-traktaterne - også er nødvendigt at gøre brug af de institutioner, der allerede findes inden for rammerne af De Europæiske Fællesskaber, ved at skabe tætte forbindelser og regelmæssige kontakter mellem disse institutioner og de ansvarlige myndigheder i de seks lande;

4. anmoder ministrene, som skal føre tilsyn med både Det Europæiske Universitet og Det Europæiske Råd for Videregående Uddannelse og Forskning, der er omhandlet i interimsudvalgets rapport, om at udføre deres aktiviteter som en fælles institution inden for rammerne af De Europæiske Fællesskaber;

5. anmoder endvidere om, at de kompetente institutioner i Fællesskaberne, og især Den Parlamentariske Forsamling, høres om alle finansielle og administrative spørgsmål vedrørende universitetet;

6. Håber, at der vil blive taget hensyn til Forsamlingens forslag vedrørende Det Europæiske Universitets opgaver, karakter og struktur, og navnlig at den »institution på universitetsniveau«, der skal oprettes, vil have en ægte universitetskarakter, at den vil omfatte alle de sædvanlige discipliner, at den vil have ubegrænset ret til at tildele doktorgrader, og at den vil nyde fuld autonomi;

7 . Håber, at der - så snart der er opnået en principiel aftale mellem de kompetente myndigheder i denne sag - vil blive nedsat et forretningsudvalg, der skal tage alle de praktiske skridt, der er nødvendige for oprettelsen af Det Europæiske Universitet;

8. Håber, at dette udvalg især vil omfatte formanden og et mindre antal medlemmer af interimsudvalget;

9. pålægger sin formand inden den diplomatiske konference i Bonn i juli 1961 at sende Forsamlingens udtalelse om oprettelsen af et europæisk universitet til stats- og regeringscheferne i de seks medlemslande.

(x) Jf. resolutionerne: De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 36 af 8-6-1959, s. 679/ 1959; nr. 49 af 27-7-1960, s. 1067 og 1068/1960; nr. 71 af 16-11-1960, s. 1374/ 1960.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A050%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

29. juni 1961 (EFT 1961 P 50 side 972)

RESOLUTION
om familielandbrugenes sociale situation

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

1. henviser til interimsrapporten om den sociale situation i familieejede landbrugsbedrifter, som blev fremlagt af Socialudvalget, og til drøftelsen heraf

2. bemærker, at de spørgsmål, der behandles i interimsrapporten, ikke dækker familiebedrifternes sociale problem i sin helhed

3. anerkender, at bedrifternes sociale situation primært afhænger af de selvstændige landbrugeres indkomst og påvirkes af miljøet

4. mener imidlertid, at forbedret adgang til sociale sikringsydelser også er af særlig interesse for familiebrug, og at denne sektor i betragtning af den generelle økonomiske situation ikke kan undvære disse ydelser;

5. mener, at det er nødvendigt med en obligatorisk generel forsikring, især for at sikre alderdomsforsikring og pensioner til enker og forældreløse;

6. opfordrer Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab til at foretage en undersøgelse af det ønskelige i at generalisere anvendelsen af ordningen med familieydelser til fordel for selvstændige erhvervsdrivende i almindelighed og landmænd i særdeleshed i lande, hvor dette ikke er tilfældet;

7. opfordrer til, at der foretages en undersøgelse af hyppigheden af ulykker, kravene til beskyttelse mod sådanne ulykker og ordningerne for udbetaling af ydelser;

8. anbefaler, at erhvervsuddannelse fremmes kraftigt på alle niveauer, og mener, at der for at sikre den nødvendige udvikling af landbruget ud over den grundlæggende landbrugs- og gartneriuddannelse bør tilskyndes til deltagelse i landbrugs- og gartneriskoler på mellemniveau og højere niveau, især for at sikre et bedre kendskab til moderne landbrugsmetoder;

9. henleder opmærksomheden på betydningen af generel uddannelse som en del af landbrugsuddannelsen med henblik på eventuel senere omskoling til beskæftigelse uden for landbruget;

10. mener med hensyn til problemet med skjult arbejdsløshed, der opstår i mange landbrugsområder, at det er ønskeligt at undersøge muligheden for yderligere at udvikle landdistrikterne og etablere industrier der, idet der også tages hensyn til det ønskelige i i visse tilfælde at fremme nye industrielle aktiviteter i forbindelse med landbruget;

11. henleder opmærksomheden på Socialfondens betydning for rehabilitering, genbeskæftigelse og i givet fald genbosættelse af arbejdstagere, der ikke længere kan beskæftiges i landbruget;

12. påpeger, at Den Europæiske Socialfond kun er relevant for genindpasning af arbejdstagere, der forlader landbruget og opgiver deres status som selvstændige;

13. går i den forbindelse ind for oprettelsen af den fond til forbedring af landbrugsstrukturerne, som Kommissionen har foreslået, og som kan være særlig nyttig, når det drejer sig om at forbedre strukturerne i familiebedrifterne, men som takket være sit brede mandat også bør give mulighed for økonomisk at lette genindpasning, genbeskæftigelse og eventuelt genbosættelse af selvstændige landbrugere i landbrugssektoren;

14. er i den forbindelse enig med Det Økonomiske og Sociale Udvalg i, at det bør undersøges, om det er ønskeligt at stille flere midler til rådighed for strukturfonden;

15. støtter anmodningen fra Kommissionen for EØF om i 1961 at oprette en »Europæisk Fond til Forbedring af Landbrugsstrukturerne« og opfordrer indtrængende Ministerrådet til at træffe en beslutning i denne retning så hurtigt som muligt;

16. henleder opmærksomheden på den ofte store arbejdsbyrde, som familiebruget påfører kvinderne, og anmoder de kompetente tjenester om at foretage en undersøgelse af de kvindelige landmænds arbejdstid;

17. finder det tilrådeligt at udvide denne undersøgelse til også at omfatte familiemedlemmer, der arbejder på gården, og lønmodtagere, der bor sammen med dem;

18. opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af omfanget af børnearbejde og af de lovbestemmelser, der findes på dette område i de seks lande i Fællesskabet;

19. henleder opmærksomheden på de dårlige boligforhold i mange regioner og opfordrer indtrængende myndighederne til at tage skridt til at forbedre situationen;

20. anser det for nødvendigt og presserende at foretage en grundigere undersøgelse af landbefolkningens sundhedstilstand og organiseringen af sundhedstjenesterne på landet

21. glæder sig over, at Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde har besluttet at indkalde til en konference med landbrugernes og landarbejdernes organisationer om den sociale situation i landbruget

22. opfordrer Kommissionen til at underrette Den Europæiske Parlamentariske Forsamling om resultaterne af denne konference og om de foranstaltninger, den agter at træffe for at forbedre den sociale situation i landbruget;

23. agter at fremlægge sine synspunkter i en endelig rapport efter at have modtaget disse dokumenter.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A050%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

3. juli 1961 (EFT 1961 P 48 side 909)

SUPPLERENDE SVAR
fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(3. juli 1960) til
skriftlig forespørgsel nr. 111/1960-1961 af Vredeling

Kommissionen har udvekslet synspunkter med de øvrige berørte institutioner om de problemer, som det ærede medlem har rejst i skriftlig forespørgsel nr. 111, som den besvarede foreløbigt den 21. februar 1961 (x). Uden at foregribe disse institutioners holdninger kan Kommissionen på sin side komme med følgende præciseringer.

Kommissionen har allerede gjort en betydelig indsats for at sikre, at offentligheden informeres så fyldestgørende som muligt om Fællesskabets aktiviteter, og den har til hensigt at udvikle denne indsats yderligere i fremtiden.

Når Europa-Parlamentet eller Det Økonomiske og Sociale Udvalg høres om Kommissionens forslag til Rådet på obligatorisk eller frivillig basis, bestræber Kommissionen sig på at sikre, at de formidles med alle de midler, den har til rådighed, og at de når ud til de kredse, der kan tænkes at være interesserede. Desuden indeholder Fællesskabets månedlige bulletin enten en detaljeret analyse af disse forslag eller deres fulde tekst.

Kommissionen vil også gerne påpege, at den Parlamentariske Forsamling selv, når den bliver hørt, sørger for en bred formidling af de dokumenter, den får tilsendt til sine offentlige debatter. Selve debatterne og de beslutninger, der vedtages ved afslutningen af dem, offentliggøres bredt i pressen, og det fuldstændige referat offentliggøres officielt.

Med hensyn til Kommissionens forslag, som Forsamlingen eller Det Økonomiske og Sociale Udvalg ikke udtrykkeligt er blevet hørt om, har Kommissionen altid bestræbt sig på at holde Forsamlingens kompetente udvalg og de relevante specialiserede afdelinger i Det Økonomiske og Sociale Udvalg fuldt informeret. Samtidig fører den en aktiv informationspolitik om disse forslag, både over for pressen, gennem sin talsmand, og over for de forskellige interesserede kredse, alt efter de særlige behov, der gør sig gældende i forbindelse med visse spørgsmål. Fællesskabets månedlige nyhedsbrev bidrager også til denne informationsindsats.

Med hensyn til Kommissionens og Rådets retsakter, der er omhandlet i traktatens artikel 189 (forordninger, direktiver, beslutninger, henstillinger og udtalelser), foreskriver traktaten obligatorisk offentliggørelse af alle forordninger i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Det er op til den kompetente institution fra sag til sag at beslutte, om den vil medtage andre retsakter, som den måtte vedtage. Kommissionen har for sin del i nogen tid været enig om at bruge denne mulighed så ofte som muligt og har til hensigt at gøre det endnu oftere i fremtiden. Uafhængigt af denne officielle meddelelse bestræber Kommissionen sig naturligvis på ved hjælp af de ovenfor beskrevne midler at sikre, at tekster, der er af særlig betydning for Fællesskabets udvikling, får den fornødne omtale.

På et mere generelt plan bestræber Kommissionen sig altid på at give Forsamlingen så detaljerede oplysninger som muligt, når den ønsker at drøfte et spørgsmål, som den anser for at være af særlig interesse for Fællesskabet, og disse oplysninger er offentlige, når de gives på et plenarmøde. De årlige kollokvier med lederne og rådene samt rådenes præsentationer for Forsamlingen er også informationsmidler af høj kvalitet, både for Forsamlingen selv og for den offentlige mening. Endelig giver Kommissionens årsberetning, som distribueres bredt, og debatterne om den i Forsamlingen alle interesserede parter oplysninger, hvis værdi ikke kan undervurderes.

Kommissionen kan forsikre det ærede medlem om, at den vil tage størst muligt hensyn til de tanker, der ligger til grund for skriftlig forespørgsel nr. 111, og at den er fast besluttet på at fortsætte den kurs, den har slået ind på, ved i videst muligt omfang at informere om Fællesskabets aktiviteter, således at den offentlige mening i Fællesskabet bliver oplyst, og navnlig de interesserede kredse let kan følge institutionernes aktiviteter og formulere deres synspunkter i god tid.

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 17 af 7. marts 1961, s. 462/61.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A048%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

3. juli 1961 (EFT 1961 P 48 side 912)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 32
stillet af de la Malène
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(7. juni 1961)

Om: Månedlig informationsbulletin med titlen "Det Europæiske Fællesskab"

Kommissionen anmodes om at oplyse, om det er rigtigt, at det månedlige informationsblad »Det Europæiske Fællesskab« udgives med midler, der udelukkende kommer fra Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

I tilfælde af at denne påstand viser sig at være sand, er spørgeren forbløffet over den partiskhed, hvormed problemerne præsenteres.

For eksempel hævder april-maj 1961-udgaven at gøre status over spørgsmålet om kartelkontrol. Som vi ved, er den bedste metode til at opnå dette meget kontroversiel, og det samme gælder fortolkningen af traktatens artikel 85 og 86. I stedet for en fair præsentation af de modstridende synspunkter præsenterer dette nummer blot et af synspunkterne og tilbageviser de karikerede argumenter fra de andre synspunkter.

Det er hverken en lykkelig eller elegant måde at opnå det effektive kompromis på, som det er Bruxelles-kommissionens vigtigste opgave at etablere.

Under disse omstændigheder bliver Kommissionen spurgt, hvilke foranstaltninger den agter at træffe for at sikre, at denne publikation, som den kontrollerer, præsenterer fakta og problemer så objektivt som muligt.

Svar
(3. juli 1961)

Den månedlige fransksprogede publikation »Det Europæiske Fællesskab« redigeres af De Europæiske Fællesskabers fælles presse- og informationstjeneste. Den finansieres udelukkende over Fællesskabernes budget; der er ingen andre ressourcer involveret. Lederen er chefen for De Europæiske Fællesskabers Presse- og Informationskontor i Paris.

Som alle informationstjenestens publikationer har den publikation, som det ærede medlem nævner, til formål på den mest tilgængelige måde at formidle oplysninger, der kan forklare de udøvende myndigheders indsats, navnlig i deres forbindelser med de øvrige fællesskabsinstitutioner, at placere disse oplysninger i den generelle sammenhæng med den europæiske opbygning og at relatere dem til de forskellige målgrupper, som publikationen henvender sig til.

I nummer 5 af »Det Europæiske Fællesskab« blev der således offentliggjort et resumé af Kommissionens holdning til kartelproblematikken i form af spørgsmål og svar på fem spørgsmål, som nødvendigvis var meget kortfattede, men som svarede til bemærkninger, der ofte blev fremsat i den franske presse.

Kommissionen mener på sin side, at den journalistiske teknik, der anvendes i disse publikationer, og især i den, som det ærede medlem henviser til, objektivt og effektivt opfylder den brede offentligheds informationsbehov, som den har pligt til at opfylde.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A048%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

5. juli 1961 (EFT 1961 P 49 side 921)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 31
stillet af Richarts
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(2. juni 1961)

Om: Forarbejdningsproduktionens betydning for familiebrug i Fællesskabet.

1. Mener Kommissionen, at en rentabel forarbejdning er af afgørende betydning for familiebedrifternes eksistens og udvikling i Fællesskabet?

2. Deler Kommissionen den opfattelse, at en rentabel udnyttelse af produkter fra egen jord også afhænger af en rentabel forarbejdning?

3. Er Kommissionen klar over, at der inden for Fællesskabet og i forskelligt omfang i de enkelte lande er en tendens til, at forædlingsproduktionen - især inden for æg-, fjerkræ- og svinekødsproduktionen - overføres fra familiebrug til store industrivirksomheder?

4. Er Kommissionen enig i denne tendens?

5. Er Kommissionen i stand til at give oplysninger om den relative betydning i hver medlemsstat af den procentvise andel af denne industriproduktion - vist separat for æg, fjerkrækød og svinekød - i den samlede produktion?

6. Går Kommissionen ind for, at medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre eller skabe muligheder for en rentabel forarbejdningsproduktion for familiebedrifter?

7. Er Kommissionen villig og i stand til at fremsætte henstillinger til medlemsstaterne med henblik på sådanne hensigtsmæssige foranstaltninger?

Svar
(5. juli 1961)

ad 1) Kommissionen er klar over, at rentabiliteten af forarbejdningsproduktionen er af særlig betydning for mange familiebedrifter i Fællesskabet. Derfor har den også - i sine forslag til den fælles landbrugspolitik og i sine forslag til en afgiftsordning - sikret, at forarbejdede produkter nyder en beskyttelse i samhandelen med tredjelande, der svarer til den, der gælder for basislandbrugsprodukter.

ad 2) I store dele af Fællesskabet tilføres egenproduktionen af afgrøder værdi, især på familiebrug, gennem forarbejdning. Denne aktivitet gør intensiv brug af familiens arbejdskraft. De pågældende bedrifters rentabilitet afhænger derfor i høj grad af den produktivitet, de opnår i deres forarbejdningsaktivitet.

ad 3) I de senere år har der været en tendens til koncentration af produktionsenheder, også inden for forarbejdning af dyr. Denne tendens synes at være mest tydelig i de produktionssektorer, der egner sig bedst til mekanisering, som f.eks. svine- og fjerkræopdræt. Denne tendens er mere eller mindre tydelig alt efter land og region i EØF. Den gælder for al forarbejdningsproduktion, uanset om der er tale om familiebedrifter, store bedrifter eller bedrifter, der har specialiseret sig i opfedning af dyr.

ad 4) Kommissionen mener, at de tekniske fremskridt inden for landbrugsproduktionen kommer til udtryk i denne udvikling, som også fører til en større arbejdsdeling inden for landbruget og en reduktion af kostprisen pr. produceret enhed. Det er ikke altid let, især ikke for familielandbrug, at anvende moderne metoder til arbejdsdeling i forarbejdningsproduktionen. Det er derfor særlig vigtigt at udvikle organisationsformer, der indebærer en effektiv arbejdsdeling med hensyn til levering af råvarer og produktion og salg af forarbejdede produkter, og som gør det muligt for især disse bedrifter at drage fuld fordel af den tekniske udvikling for at forbedre deres indkomster.

Takket være udviklingen af disse former for arbejdsdeling kan denne tendens fremme forbedringen af produktiviteten i landbruget og dermed gøre det lettere at nå målene i Rom-traktaten.

ad 5) Det er imidlertid ikke muligt at få statistiske data, der udtrykker denne tendens og situationen i de forskellige medlemslande i form af tal, da der ikke i noget land er en præcis definition af udtrykket »stor landbrugsbedrift af industriel karakter«. Forbundsrepublikken Tyskland henviser f.eks. til »specialiseret svineproduktion« i sine statistikker. Ikke desto mindre er det mere end sandsynligt, at de ca. 150.000 specialiserede svinebedrifter med et areal på under 2 ha, der findes i henhold til den tyske definition, ikke bør betragtes som »store industribedrifter«, som spørgsmålet henviser til, og heller ikke virksomheder, der er klassificeret under overskriften »jordløse landbrugsbedrifter« i Belgien og andre lande.

ad 6) Kommissionen vil se positivt på alle passende foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, og som i henhold til ovenstående kan føre til en forbedring af familiebedrifternes indkomst takket være en bedre produktivitet i forarbejdningsproduktionen.

ad 7) Kommissionen er klar over, at det er nødvendigt at gøre en stor indsats for at hjælpe familiebrugene med at holde trit med den tekniske og økonomiske udvikling inden for forarbejdningsproduktionen. Som led i sit undersøgelsesprogram har den derfor allerede i 1960 foretaget forskellige undersøgelser i denne retning, hvis resultater bør danne grundlag for eventuelle henstillinger til medlemsstaterne.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A049%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

14. juli 1961 (EFT 1961 P 47 side 889)

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB

FÆLLESSKABETS ØKONOMISKE SITUATION I DE FØRSTE PAR MÅNEDER AF 1961 OG UDSIGTERNE TIL UDVIKLING

I overensstemmelse med den opgavefordeling, der er aftalt mellem de tre europæiske udøvende organer, er Den Europæiske Økonomiske Kommission ansvarlig for de økonomiske undersøgelser. Kompetente embedsmænd fra de andre europæiske udøvende organer deltager i disse undersøgelser.

I begyndelsen af hvert kvartal udgiver EØF-Kommissionen en økonomisk analyse i form af en brochure (se for dette kvartal »Fællesskabets økonomiske situation i de første par måneder af 1961 og udsigterne«).

Et sammendrag af denne konjunkturanalyse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende som indledning til de periodiske prognoseprogrammer, der udarbejdes i overensstemmelse med de gældende regler i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, og som præsenteres i samme nummer af De Europæiske Fællesskabers Tidende.

I - FÆLLESSKABETS ØKONOMISKE SITUATION

Den økonomiske aktivitet fortsatte med at vokse kraftigt i første halvdel af 1961 på trods af den afmatning, der var forårsaget af svag udenlandsk efterspørgsel og, i nogle lande og sektorer, utilstrækkelig produktionskapacitet og akut mangel på arbejdskraft.

Eksporten til tredjelande faldt en smule i begyndelsen af året: det samlede resultat for første kvartal 1961 oversteg ikke resultatet for samme periode sidste år på grund af det kraftige fald i salget i Fællesskabet i visse områder, især Nordamerika og de oversøiske lande og territorier.

På den anden side fortsatte den indenlandske efterspørgsel med at vokse hurtigt. Husholdningernes forbrug blev især stimuleret af kraftige lønstigninger, mens der ikke var tegn på en afmatning i væksten i erhvervsinvesteringerne. I nogle lande dominerede rationaliseringsinvesteringer som følge af den stigende mangel på arbejdskraft. Andre steder gav de forbedrede økonomiske udsigter anledning til store ekspansive investeringer. De offentlige investeringer fortsatte med at vokse.

I det store og hele er væksten i industriproduktionen i fællesskabslandene endda accelereret i løbet af første kvartal af 1961. I nogle lande, især i Forbundsrepublikken Tyskland, men også til en vis grad i Storhertugdømmet Luxembourg, har indførelsen af forbedret produktionskapacitet bidraget til denne udvikling. I andre lande, hvor faktorer på udbudssiden ikke var en hindring for en kraftigere ekspansion, såsom Italien og lidt senere Frankrig, skyldtes denne acceleration hovedsageligt en hurtigere udvikling i efterspørgslen, især eksport og investeringer.

Samlet set var industriproduktionen i Fællesskabet i første kvartal 8% højere end i de første tre måneder sidste år. Det så også ud til, at faldet i vækstraten for produktionen pr. arbejdstime, som var blevet observeret i 1960, ikke fortsatte.

På trods af den forholdsvis hurtige udvikling i den globale efterspørgsel og de vedvarende cykliske spændinger i visse medlemslande aftog væksten i importen fra tredjelande igen en smule i begyndelsen af året. Dette skyldtes i høj grad faldet i importen af landbrugsprodukter som følge af den gode høst i 1960, men væksten i importen af råvarer forblev også tøvende.

Samlet set fortsatte Fællesskabets handelsbalance med at forværres, i høj grad under indflydelse af tilfældige og sæsonbestemte faktorer. Men denne forværring afspejles ikke fuldt ud i den samlede betalingsbalance. Denne forblev stort set i overskud, hovedsagelig på grund af tilstrømningen af kortfristet privat kapital efter revalueringen af DM og gylden, og på trods af de betydelige tilbagebetalinger af gæld, som Forbundsrepublikken Tyskland foretog til USA og Storbritannien.

I de første måneder af 1961 gjorde det øgede udbud på fællesskabsmarkedet som følge af den indenlandske produktion, den fortsatte udvikling af handelen inden for Fællesskabet og forringelsen af handelsbalancen med tredjelande det muligt for priserne at forblive stabile i de fleste medlemslande. I Forbundsrepublikken Tyskland er prispresset, som hovedsageligt skyldes udviklingen i udenrigshandlen og de økonomiske forhold i de seneste år, dog forblevet relativt stærkt, selv om revalueringen har lettet det i nogle sektorer.

Udsigterne for de næste par måneder er fortsat gunstige; de er endda blevet bedre, da tvivlen om den fortsatte stærke vækst i investeringerne i Fællesskabet synes at være blevet fjernet, og produktionens elasticitet viser sig at være højere end forventet. Under disse omstændigheder og under hensyntagen til de første tegn på forbedring af den økonomiske situation i verden, som er blevet observeret for nylig, synes en tilfredsstillende udvidelse af efterspørgslen at være sikret, og det er sandsynligt, at produktionen endda vil vise en lidt mere udtalt stigning, end de prognoser, der blev udarbejdet i begyndelsen af året, antydede.

[Kim P. Nyberg]

II - UDSIGTER TIL UDVIKLING I FÆLLESSKABETS LANDE

1. Forbundsrepublikken Tyskland

I Forbundsrepublikken Tyskland har den økonomiske situation ikke ændret sig væsentligt i de seneste måneder. Den er fortsat præget af en samlet efterspørgsel, som overstiger det reelle udbud, på trods af en moderat udvikling i efterspørgslen og, for tiden, en lille acceleration i produktionsvæksten; sidstnævnte nåede i industrien op på 9% i første kvartal sammenlignet med samme periode i 1960. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er fortsat med at stige, og den opadgående tendens i priserne er fortsat, selv om den for nylig er blevet svækket.

Det har endnu ikke været muligt at fastslå, om revalueringen af D-marken har haft en betydelig bremsende effekt på de økonomiske tendenser, som stadig i høj grad bestemmes af økonomiske data før denne foranstaltning.

I de kommende måneder vil den økonomiske ekspansion uden tvivl fortsætte, men ubalancen vil også vare ved. Den ekstreme mangel på arbejdskraft bremser væksten i produktionen, er fortsat en succesfaktor for de høje lønkrav og stimulerer virksomhedernes investeringslyst. Privatforbruget vil derfor sandsynligvis fortsætte med at stige. Investeringer i udstyr og især byggeprogrammer vil vokse betydeligt.

Det er rigtigt, at revalueringen vil have en tendens til at reducere overskuddet på betalingsbalancens løbende poster, som igen er steget, og dermed bidrage til stigningen i det samlede udbud; men denne udvikling vil bestemt ikke være tilstrækkelig til uden prisstigninger at genoprette balancen mellem udviklingen i efterspørgslen og udvidelsen af udbuddet. På samme måde har den globale betalingsbalance en tendens til at forblive i overskud. Da der ikke er planer om yderligere ændringer i valutakursen, er det særlig vigtigt ikke blot som planlagt at øge betalingerne til finansiering af udviklingsprojekter, men også at fortsætte og effektivisere politikken med at sænke renten, også på de finansielle markeder. En sådan politik bremser tilstrømningen af kapital og letter den indenlandske finansiering af udvidelsen af efterspørgslen og opfylder dermed behovene for ekstern ligevægt. Dette er igen en af de vigtigste forudsætninger for at sikre prisstabilitet, i hvert fald fra nu af.

2. Frankrig

Den økonomiske vækst fortsatte i de første måneder af 1961. Selv om udvidelsen af efterspørgslen aftog som følge af et vist fald i eksporten, var dette kun et midlertidigt fænomen. Siden da er eksporten steget noget, og den indenlandske efterspørgsel er måske endda accelereret en smule.

Iværksætternes vilje til at investere er steget, og stigende lønninger og den fortsatte stigning i beskæftigelsen må have stimuleret det private forbrug yderligere.

Selv om produktionen generelt er vokset, og importen fortsat viser en opadgående tendens, er den svage opadgående bevægelse i priserne på færdigproducerede varer fortsat. Denne stigning blev dog i årets første måneder opvejet af et fald i forbrugerpriserne på visse landbrugsprodukter og tjenesteydelser, så de samlede leveomkostninger ikke steg.

Der var fortsat overskud på betalingsbalancen med balance i varehandlen, og indtægterne fra overskuddet på tjenestebalancen og kapitalbevægelsesbalancen var fortsat høje. Guld- og valutareserverne blev yderligere styrket.

Udsigterne for de kommende måneder er gunstige, så det burde være let at opnå de forventede vækstrater for året som helhed. Kun i nogle få sektorer kan produktionselasticiteten blive reduceret som følge af en forværret mangel på arbejdskraft. Et af hovedmålene for den økonomiske politik må være at skabe en lettelse i disse sektorer gennem en bedre balance mellem de regionale arbejdsmarkeder og en intensivering af indvandringen. Desuden vil den bedste måde at bekæmpe den svage opadgående tendens i priserne, som har været tydelig i nogen tid som følge af lønudviklingen, være at fortsætte politikken med at udvide importen. I den forbindelse er de toldnedsættelser, der er planlagt som en del af gennemførelsen af det fælles marked, af særlig betydning.

3. Italien

I årets første måneder accelererede den økonomiske vækst for første gang i over et år. Ikke alene er investeringerne forblevet meget aktive, men den udenlandske efterspørgsel, som havde været flad siden midten af sidste år, er igen blevet en vigtig faktor i ekspansionen. Privatforbruget ser ud til at have fortsat sin stabile stigning. Produktionen har reageret kraftigt på den stigende efterspørgsel; det sæsonkorrigerede industriproduktionsindeks steg med mere end 4 % i de første fire måneder. Importen genoptog også sin opadgående tendens efter en ret lang pause, og endda med en sådan styrke, at betalingsbalancen på trods af stigningen i indtægterne fra usynlige transaktioner kunne vise et underskud.

Den opadgående tendens i priserne blev lidt mere udtalt i de første par måneder af 1961. Dette skyldtes ikke kun højere priser på visse tjenesteydelser, til dels som følge af administrative beslutninger, men også det kraftige investeringsboom, som førte til højere priser på kapitalgoder og byggematerialer, mens landbrugspriserne var i stand til at stige lidt, imod den sæsonmæssige tendens, som følge af sidste års dårlige høst. Som følge af de højere leveomkostninger blev lønningerne hævet en smule i forskellige sektorer, hvor reglen om glidende skala anvendes.

De officielle guld- og valutareserver faldt med i alt 144 millioner dollars i første kvartal. Da forretningsbankernes nettobeholdninger af udenlandsk valuta kun steg med 84 millioner dollars i samme periode, viste betalingsbalancen et underskud for første gang i lang tid, hvilket udelukkende kan tilskrives det ovenfor nævnte underskud på betalingsbalancens løbende poster. I marts steg de globale guld- og valutareserver dog med yderligere 11 millioner dollars.

Udsigterne for de kommende måneder er klart gunstige, så prognoserne for hele 1961 kan blive overgået af den faktiske udvikling.

4. Nederlandene

I Nederlandene fortsatte den stærke ekspansion i de første måneder af 1961. Efterspørgslen fortsatte med at vokse så hurtigt, at produktionen, hvis ekspansion i nogen tid har været hæmmet af en stadig mere akut mangel på arbejdskraft, kun var i stand til at tilpasse sig med besvær.

I første kvartal fortsatte industriproduktionen med at vokse i det langsomme tempo, som allerede havde kendetegnet anden halvdel af 1960. Ikke desto mindre steg den med næsten 6,5% sammenlignet med samme periode sidste år.

I første kvartal viste handelsbalancen et underskud på omkring 300 millioner gylden mere end i de første tre måneder af 1960: eksporten steg med mere end 8%, men importen med 15%. Denne udvikling lettede til en vis grad den nederlandske politik med at opretholde prisstabilitet. Desuden har revalueringen, ved at reducere importpriserne, bidraget til at afbøde opadgående tendenser og har endda forårsaget nogle fald. Den vil fortsat have indflydelse på prisudviklingen, især ved at stimulere væksten i importmængden.

De økonomiske spændinger, der er observeret i Nederlandene, vil dog fortsætte i de kommende måneder, om end i lidt mindre grad. På den ene side forventes væksten i efterspørgslen ikke at aftage ret meget, og på den anden side vil manglen på arbejdskraft næppe tillade en markant acceleration i væksten i det indenlandske udbud.

Forværringen af betalingsbalancens løbende poster kan blive lidt større end forventet af Central Planning Bureau. Men den samlede betalingsbalance vil sandsynligvis forblive i overskud i 1961.

5. Den Belgisk-Luxembourgske Union

BELGIEN

Den forbedring af den økonomiske situation, der er registreret i Belgien i de seneste måneder, skyldes hovedsageligt, som i andre lande, en kraftigere udvidelse af den indenlandske efterspørgsel end forventet ved udgangen af sidste år. Men det afspejler også den indsats, der er gjort i industrisektoren for at kompensere for de produktionstab, der blev forårsaget af strejken i begyndelsen af året, samt det høje aktivitetsniveau i byggeindustrien, som blev hjulpet af de usædvanlige vejrforhold sidste vinter.

Eksporten bidrog ikke væsentligt til at stimulere den økonomiske aktivitet i Belgien. Den steg ganske vist i februar og marts efter at være faldet kraftigt i januar som følge af strejken, men i april lå den kun lidt over niveauet fra året før. I de første fire måneder af 1961 var værdien af eksporten 2,6% lavere end i samme periode sidste år. På den anden side steg den indenlandske efterspørgsel på grund af en kraftigere udvikling i de private investeringer end oprindeligt forventet, og også som følge af en stigning i husholdningernes indkøb, der for en stor dels vedkommende skyldtes udsigten til en betydelig stigning i de indirekte skatter, som nu er blevet realiseret.

Efter et kraftigt fald i januar på grund af strejkerne oversteg industriproduktionsindekset i de følgende måneder de niveauer, der blev registreret i de tilsvarende måneder året før. For første kvartal som helhed forblev det dog 4% under niveauet for første kvartal i 1960.

Importen steg kraftigt i de første måneder af 1961, så handelsunderskuddet voksede kraftigt i første kvartal. De officielle guld- og valutareserver faldt dog kun lidt, hovedsageligt på grund af den kraftige stigning i den kortfristede udlandsgæld i januar og februar.

Udviklingen i de kommende måneder vil sandsynligvis være præget af en vis stigning i det udenlandske salg. Men væksten i den indenlandske efterspørgsel vil kun kunne fortsætte og styrkes, hvis investeringerne fortsætter med at vokse tilstrækkeligt til at modvirke eventuelle deflationære effekter af de nye skatter. I denne henseende er det tempo, hvormed regeringen udvikler og gennemfører sin ekspansions- og strukturreformpolitik, af særlig betydning.

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG

Den økonomiske aktivitet fortsatte med at udvikle sig i Luxembourg i de første måneder af 1961. Den udenlandske efterspørgsel, især fra andre EØF-lande, forblev meget stærk og accelererede endda igen i marts og april. Investeringerne steg, og det private forbrug voksede ganske kraftigt som følge af stigende husstandsindkomster.

Selv om industriproduktionen i første kvartal kun lå 2,5 % over niveauet for samme periode sidste år, viste industriproduktionsindekset på grund af stabiliteten i de sidste par måneder igen en lille cyklisk stigning i marts, hovedsageligt på grund af en stigning i produktionen i stålindustrien.

Produktionen og indtægterne bør fortsætte med at stige i de kommende måneder. For året som helhed kan væksten i produktionen i forhold til året før dog blive lavere end i 1960.

[Kim P. Nyberg]

III - UDSIGTER FOR INDUSTRIPRODUKTIONEN I TREDJE KVARTAL AF 1961

Efter at have været støt faldende i det forløbne år stabiliserede vækstraterne for industriproduktionen i Fællesskabet sig i første kvartal af 1961 på omkring 8 % i forhold til de tilsvarende perioder i det foregående år. Ligeledes er stigningstakten i industriens produktivitet for første gang i et år holdt op med at falde for Fællesskabet som helhed.

At dømme efter det sæsonkorrigerede indeks er industriproduktionen i de seneste måneder endda vokset lidt hurtigere end i slutningen af 1960. Denne lille stigning i væksten fremgår ikke af de afrundede indeks for udviklingen i industriproduktionen, som vises for første gang i nedenstående tabel. Den skyldes hovedsageligt den høje udbudselasticitet i Forbundsrepublikken Tyskland, som man ikke kunne have forventet på grund af manglen på arbejdskraft. Men ændringer i efterspørgslen i visse lande, især Italien og for nylig Frankrig, har også bidraget.

I første kvartal af 1961 oversteg udbudselasticiteten betydeligt prognoserne, især i metalforarbejdningsindustrien, hvor produktionen generelt er præget af ret uregelmæssige fremskridt. I denne periode voksede den tyske metalforarbejdningsindustri med 13% i forhold til den tilsvarende periode året før.

I betragtning af de gunstige udsigter til en fortsat høj vækst i den indenlandske efterspørgsel i de kommende måneder og under hensyntagen til de første tegn på en forbedring af det økonomiske klima på verdensplan ser det ud til, at industriproduktionen i Fællesskabet vil fortsætte med at vokse i et ret højt tempo i tredje kvartal. Dette kan blive ret vanskeligt i Forbundsrepublikken Tyskland og i Nederlandene på grund af de flaskehalse, der i øjeblikket findes i visse sektorer. På den anden side kan det på grund af efterspørgslen gå hurtigere i Frankrig, Italien og måske også i Den Belgisk-Luxembourgske Union.

I tredje kvartal kan væksten i industriproduktionen i almindelighed og i metalforarbejdningsindustriens produktion i særdeleshed derfor anslås til omkring 7% sammenlignet med samme periode i 1960.

Se TABEL 1 på side 894 i det originale dokument

A - Bilindustrien

For Fællesskabet som helhed var produktionen af person- og varebiler i første kvartal af 1961 lidt højere end i den tilsvarende periode året før. Produktionsudviklingen var dog meget forskellig fra land til land. I Frankrig faldt produktionen med omkring 16% i forhold til samme periode i 1960, hovedsageligt som følge af lavere salg til udlandet. I Italien steg produktionen med 7% i forhold til de første tre måneder af 1960 på trods af en vis svaghed i den udenlandske efterspørgsel, og vækstraten oversteg endda 10% i Forbundsrepublikken Tyskland.

I alle medlemslande er den indenlandske efterspørgsel fortsat livlig, som det fremgår af statistikkerne for indregistrering af nye biler. I første kvartal af 1961 steg indregistreringerne særligt kraftigt i Italien og Frankrig.

I andet kvartal har produktionen i bilindustrien sandsynligvis i det store og hele oversteget produktionen i den tilsvarende periode året før. I Frankrig kan produktionen dog være forblevet betydeligt under niveauet i andet kvartal af 1960, da det udenlandske salg næppe viste nogen bedring.

For EØF som helhed kan det anslås, at den gennemsnitlige månedlige produktion af person- og varebiler i tredje kvartal vil ligge på omkring 275.000 køretøjer, hvilket svarer til en stigning på 5 % i forhold til samme periode sidste år.

Vækstraten i produktionen af erhvervskøretøjer har på det seneste ligget tæt på niveauet i 1960, og den indenlandske efterspørgsel, som spiller en meget vigtig rolle her, udvikler sig generelt i et stabilt tempo. Især i Italien har udvidelsen af produktionen været særlig hurtig; den er praktisk talt fordoblet sammenlignet med første kvartal af 1960.

Se TABEL 2 på side 895 i det originale dokument

B - Maskinteknik

I første kvartal af 1961 fortsatte den hurtige vækst i produktionen af maskinkonstruktioner i hele Fællesskabet som følge af den fortsat stærkt stigende efterspørgsel og udvidelsen af produktionskapaciteten.

Væksten i produktionen var fortsat kraftig i Forbundsrepublikken Tyskland, hvor efterspørgslen efter værktøjsmaskiner til investeringsgodeindustrien var særlig stor. Det var dog i Italien, at vækstraten var højest for maskinindustrien som helhed og især i værktøjsmaskinsektoren. Det kraftige fald i vækstraten i Belgien i sidste kvartal af 1960 skyldes i høj grad strejkerne i slutningen af året, som også vil kunne påvirke resultaterne i første kvartal af 1961.

I Frankrig, hvor maskinproduktionen siden fjerde kvartal 1960 har været påvirket af den betydelige udvikling i investeringerne, synes aktivitetsstigningen at være fortsat i første kvartal 1961, både på grund af den faste indenlandske efterspørgsel og på grund af den markante udvidelse af eksporten.

Det er klart, at det nuværende økonomiske klima i Fællesskabet som helhed er gunstigt for yderligere vækst i erhvervsinvesteringerne, således at der er al mulig grund til at forvente en yderligere betydelig stigning i aktiviteten i maskinindustrien i de kommende måneder.

Se TABEL 3 på side 896 i det originale dokument

G - Skibsbygning

I løbet af første kvartal af 1961 fortsatte aktiviteten på Fællesskabets skibsværfter med at falde. Den samlede tonnage af skibe under bygning er faldet betydeligt, således at den ved periodens udgang lå 7% under niveauet ved udgangen af sidste år og 13% under niveauet på samme tidspunkt i 1960. Dette fald, som påvirkede alle medlemslande, men især Belgien, var det største fald fra kvartal til kvartal, der er registreret siden begyndelsen af nedgangen i efterspørgslen efter skibsbygning. Det skete samtidig med et lille fald i tonnagen af færdigbyggede skibe og kan hovedsageligt tilskrives det vedvarende fald i oplægninger på grund af faldet i ordreindgangen i de sidste par år.

I resten af verden fortsatte stigningen i den samlede tonnage af påbegyndte skibe derimod i første kvartal af 1961. Tonnagen af leverede skibe er blevet reduceret ganske betydeligt, og de skibe, der var under bygning i slutningen af marts, oversteg dem fra det foregående kvartal med ca. 5% i bruttotonnage; stigningen var særlig markant i Norge og Japan.

I det store og hele var der altså ikke tale om et opsving i skibsbygningsindustrien i EØF, som det i nogen grad synes at have været tilfældet andre steder i verden. Denne forskel kan hovedsagelig forklares med et kraftigt fald i tonnagen af olietankskibe, der blev søsat i Fællesskabet, hvor der faktisk kun blev bygget 60.000 dwt i løbet af første kvartal. Selv om den globale efterspørgsel efter tankskibe er stor, nyder værfterne i medlemslandene næppe godt af det, da de ikke er udstyret til at bygge de store tankskibe, som efterspørgslen i øjeblikket går i retning af. For fragtskibe går tendensen derimod i retning af ekspansion, selv inden for Fællesskabet.

Under hensyntagen til de seneste tendenser i søsætningen samt udsigterne for oplægninger og leveringer kan den samlede tonnage af skibe under bygning på Fællesskabets værfter ved udgangen af tredje kvartal i år være 14-20% lavere end ved udgangen af det tilsvarende kvartal i 1960.

Se TABEL 4 på side 897 i det originale dokument

D - Byggeindustrien

I løbet af første kvartal af 1961 nåede aktiviteten i byggeindustrien et usædvanligt højt niveau i de fleste medlemslande, hovedsagelig takket være gunstige vejrforhold. I Fællesskabet som helhed fortsatte opførelsen af industri- og handelsbygninger med at vokse under indflydelse af den generelle udvidelse af investeringerne. Antallet af færdiggjorte boliger i første kvartal af 1961 var dog også betydeligt højere - omkring 7% - end i den tilsvarende periode året før. I Forbundsrepublikken Tyskland og i Nederlandene ændrede antallet af færdiggjorte boliger sig imidlertid næsten ikke i forhold til første kvartal 1960. Der er ingen tvivl om, at den potentielle efterspørgsel i disse to lande fortsatte med at vokse, men den kunne kun delvis realiseres på grund af forværret mangel på arbejdskraft. Når man fortolker denne statistiske serie, er det dog vigtigt at huske på, at den ikke afspejler en stigning i det beboelige areal af boliger eller en forbedring af kvaliteten af byggeriet, tendenser som er særligt markante i Forbundsrepublikken Tyskland.

I betragtning af de byggearbejder, der skal udføres, og udviklingen i antallet af byggetilladelser kan vi forvente, at efterspørgslen i denne sektor vil fortsætte med at vokse i EØF i de kommende måneder. I Nederlandene og Italien samt i Forbundsrepublikken Tyskland ser tendensen til ekspansion ud til at være blevet styrket en smule. På den anden side anses de fysiske muligheder for en ny og betydelig ekspansion i byggeriet for at være meget begrænsede i Forbundsrepublikken Tyskland og i Nederlandene. Under disse omstændigheder kan det forventes, at aktivitetsniveauet i EØF's bygge- og anlægssektor i de kommende måneder igen vil ligge over niveauet i den tilsvarende periode året før, men tilsyneladende ikke i samme omfang som i første kvartal.

Se TABEL 5 på side 898 i det originale dokument

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A047%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

21. juni 1961 (EFT 1961 P 52 side 989)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 33
af Lichtenauer
til Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
(26. juni 1961)

Om: Princippet om fire officielle sprog og den manglende interesse, som en udgave af Den Høje Myndighed har vist for nederlandske publikationer

1. Har Den Høje Myndighed i sit svar på min skriftlige forespørgsel nr. 23 af 5. juni 1961 (x) ikke overset, at de deri nævnte dokumenter, som den har offentliggjort, og som i realiteten gengiver de pågældende artikler, der er offentliggjort i forskellige lande, på det sprog, som artiklerne er skrevet på, ikke er i overensstemmelse med princippet om ligebehandling af Fællesskabets fire officielle sprog, eftersom dette krav ikke gælder for titlerne på de citerede artikler, men for de undertekster, som Den Høje Myndigheds tjenestegrene har forsynet dem med, og som ikke udgør en integrerende del af de gengivne artikler, idet de tilføjes af Den Høje Myndighed, og at de derfor skal være skrevet på de fire sprog?

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 39 af 13. juni 1961, s. 778/61.

2. Kan Den Høje Myndighed forklare, hvorfor den hidtil har valgt fransk og tysk til sine undertekster og ikke nederlandsk og italiensk, eller hvorfor den ikke har tilføjet nederlandsk og italiensk?

3. Mener Den Høje Myndighed ikke, at det firesprogede system under alle omstændigheder ikke er et spørgsmål om præference, men at det er obligatorisk at anvende, fordi det ikke er et spørgsmål om at vide, hvilke sprog læserne af et givet dokument forstår, men fordi det i dette tilfælde er princippet om, at Fællesskabets fire sprog er fuldstændig ækvivalente, faktisk og retligt, der er på spil?

4. Hvis denne liste over tidsskriftsartikler kun udgør en underafdeling af systemet for distribution af presseartikler fra Den Høje Myndigheds tjenestegrene, hvordan kan det så forklares og retfærdiggøres, at en af disse underafdelinger udviser et vist misforhold med hensyn til gengivelse af artikler, der er offentliggjort i visse fællesskabslande, og burde hver underafdeling ikke afspejle et ønske om balance i denne henseende?

5. Mener Den Høje Myndighed ikke, at den kritik, som de dokumenter, der indsamles under dens ansvar, udsættes for, ikke bør føre til en forringelse af de tjenester, den yder, men snarere bør være en tilskyndelse til at forbedre og udvide disse tjenester i Fællesskabets interesse?

6. Kan Den Høje Myndighed i bekræftende fald træffe beslutning om fortsat at offentliggøre den pågældende liste, men på de fire sprog, og om nødvendigt angive, at den ikke indeholder titler på artikler, som dens tjenestegrene allerede er blevet gjort opmærksom på i anden form, men at den er rede til efter anmodning til dens kompetente tjenestegrene at give alle oplysninger og kommentarer, der er forenelige med denne publikations karakter?

Svar
(21. juli 1961)

Ad 1. Den Høje Myndighed ønsker endnu en gang at understrege, at det memorandum, som det ærede medlem henviser til, ikke er en publikation og heller ikke var tænkt som en sådan.

Den Høje Myndigheds publikationer - og i denne forbindelse bør der uden tvivl henvises til svaret på skriftligt spørgsmål nr. 88 (x) fra den ærede Nederhorst - respekterer nøje sprogenes lighed. Det samme gælder for kollegiets korrespondance og for ethvert dokument, der sendes til en anden fællesskabsinstitution.

Ad 2 og 3. Det ærede medlem vil dog medgive, at den obligatoriske brug af fire sprog på samme tid til dokumenter, der er beregnet til internt brug i Den Høje Myndigheds afdelinger - og inden for disse afdelinger til brug for højtstående tjenestemænd, der i henhold til personalevedtægten skal kunne flere sprog - ikke ville være i overensstemmelse med de principper om fornuftig økonomi, der skal styre den daglige drift af en offentlig administration.

Ad 4. Da det dokument, som det ærede medlem henviser til, er et rent supplement, henviser det kun til artikler i tidsskrifter, som ikke allerede er udsendt i deres helhed. Det skal også påpeges, at en række nederlandske tekniske tidsskrifter udgives på fremmedsprog.

Ad 5 og 6. Den Høje Myndighed kan kun beklage de misforståelser, som udbredelsen af dette dokument uden for dens tjenestegrene har givet anledning til. Frem for alt beklager den, at det fejlagtigt er blevet beskrevet som en afspejling af den interesse, som Den Høje Myndighed ville have i en type tidsskrift frem for en anden.

I betragtning af at den på ingen måde ville være i stand til at tilbyde fotokopiering, distribution af blade og aviser osv. til alle personer uden for dens administration, der udtrykte ønske herom, hvilket faktisk ikke ville være tilfældet. - Den Høje Myndighed er fortsat af den opfattelse, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at fortsætte den eksterne cirkulation af den pågældende supplerende liste.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A052%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

26. juli 1961 (EFT 1961 P 54 side 1029)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 34
af Nederhorst
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(26. juni 1961)

Om: Ansættelse af personale

1. Er det rigtigt, at der i nogle medlemsstater findes lovbestemmelser, hvoraf nogle er af nyere dato, som giver regeringen beføjelse til at forbyde sine embedsmænd at tage imod en stilling i internationale organisationers administration, som de er blevet behørigt udnævnt til af de kompetente internationale myndigheder efter at have ansøgt om den?

2. Finder disse bestemmelser anvendelse på udnævnelser af tjenestemænd fra medlemsstaterne foretaget af Kommissionen, som i så fald betragtes som en "international organisation", og er de blevet eller bliver de påberåbt af visse medlemsstater i forbindelse med udnævnelser foretaget af Kommissionen?

3. Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen i bekræftende fald at træffe? Mener Kommissionen ikke, at en sådan indgriben - eller enhver anden form for pres fra en medlemsstat på en tjenestemand i forbindelse med udnævnelser, som Kommissionen skal foretage i sin administration - er i strid med traktatens ånd og artikel 157, stk. 2, nr. 1 og 2? Mener Kommissionen ikke, at en medlemsstat kan føle sig krænket af, at en anden medlemsstat ønsker at reservere visse stillinger i Fællesskabets administration til kandidater efter eget valg?

4. Mener Kommissionen ikke generelt, at der efter aftale med Ministerrådet og efter høring af Den Europæiske Parlamentariske Forsamling bør fastsættes præcise regler, som alle berørte parter skal overholde ved ansættelse af Kommissionens personale fra de nationale administrationer, samtidig med at tjenestemændenes uafhængighed respekteres? Dette ville gøre det muligt for Kommissionen i overensstemmelse med traktatens ånd at ansætte personale med maksimal frihed og objektivitet og uden nogen indblanding fra medlemsstaterne.

Svar
(26. juli 1961)

1. Kommissionen er ikke bekendt med nogen lovbestemmelse i fællesmarkedets medlemsstater, der giver en regering mulighed for at forbyde en af sine embedsmænd at påtage sig en stilling i fællesmarkedets administration, som han er blevet behørigt udnævnt til af Fællesskabets kompetente organ efter at have ansøgt om den.

2. I alle medlemsstater giver tjenestemandsvedtægten nationale tjenestemænd mulighed for at ansøge om en stilling i internationale organisationer. I de seks medlemsstater overlader vedtægten det til de kompetente hierarkiske overordnede at bevilge eller afslå orlov eller udstationering til dette formål.

3. Kommissionen mener, at det ville være i strid med artikel 157, stk. 2, afsnit 1 og 2, som har følgende ordlyd:

"Kommissionens medlemmer skal i Fællesskabets almene interesse udøve deres hverv i fuldkommen uafhængighed.

Ved udøvelsen af deres hverv må de hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ.

De skal afholde sig fra enhver handling, der er uforenelig med karakteren af deres hverv. Hver medlemsstat forpligter sig til at respektere denne karakter og til ikke at søge at påvirke kommissionsmedlemmerne i udøvelsen af deres hverv."

hvis beføjelsen til at sætte tjenestemænd på orlov eller udstationere dem blev brugt med det formål eller med den virkning, at visse stillinger i Fællesskabets administration blev forbeholdt kandidater, der var udvalgt af den pågældende medlemsstats regering. Kommissionen er også af den opfattelse, at de øvrige medlemsstater i et sådant tilfælde kunne anse sig for at være skadelidende.

4. Rådet har allerede en arbejdsgruppe, hvor Kommissionen er repræsenteret, som har fået til opgave at udarbejde forslag til harmonisering af retsforholdet mellem nationale tjenestemænd, der er udstationeret eller på orlov, og deres hjemlige myndigheder.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A054%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

26. juli 1961 (EFT 1961 P 63 side 1153)

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB KOMMISSIONENS OPLYSNINGER HENSTILLINGER OG UDTALELSER Kommissionens henstillinger til medlemsstaterne om indførelse af en ensartet godsnomenklatur til brug for transportstatistik

BEGRUNDELSE

1. Problemet med godsnomenklaturer er fortsat den største hindring for færdiggørelsen af det statistiske arbejde på transportområdet. De forskellige nomenklaturer, der anvendes i Fællesskabets lande, og som er udarbejdet til specifikke og begrænsede formål, gør det ikke muligt at foretage en syntese eller sammenligning på internationalt plan og ofte heller ikke på nationalt plan.

På den ene side er de anvendte nomenklaturer ikke længere helt tilpasset den aktuelle økonomiske og tekniske udvikling, og de skelner ikke klart nok mellem de produkter, der handles med.

For det andet har de den store ulempe, at de er meget forskellige fra land til land, og selv inden for et enkelt land, alt efter hvilken transportform der er tale om. Derfor kan de nationale resultater ikke lægges sammen på fællesskabsniveau, og hvad der er endnu mere alvorligt, tallene for parallelle transportmidler er ikke altid sammenlignelige. I de fleste medlemsstater er data fra jernbaner f.eks. ikke tilstrækkeligt sammenlignelige med data fra vandveje eller veje.

Disse forhold forklarer de vanskeligheder, som De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor er stødt på i forbindelse med indsamlingen af de tal, der er nødvendige for, at transporttjenesterne kan udføre deres undersøgelses- og informationsopgaver.

2. For at afhjælpe disse vanskeligheder er det nødvendigt, at der som arbejdsredskab indføres en fælles godsnomenklatur for alle transportformer og alle Fællesskabets lande.

Indførelsen af et sådant arbejdsredskab vil være nyttigt ikke blot for Fællesskabets tjenestegrene, men også for medlemsstaternes administrationer og virksomheder, som således vil råde over informations- og analyseværktøjer, der er udarbejdet på et sammenligneligt grundlag. Værdien af at koordinere statistiske oplysninger på f.eks. transportområdet er velkendt. Disse oplysninger er af afgørende betydning for undersøgelsen af de indre markeder og de økonomiske problemer i almindelighed.

3. For at nå dette mål nedsatte Kommissionen en ekspertgruppe, der blev udpeget af medlemslandenes regeringer, og som fik til opgave at udarbejde en ensartet varenomenklatur til brug for transportstatistikker. Gruppens mandat blev senere udvidet til at omfatte undersøgelse af problemer, der opstår ved anvendelsen af denne nomenklatur.

4. Observatører fra Schweiz, Østrig, De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (E.C.E.), Den Europæiske Transportministerkonference (C.E.M.T.), Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen (C. C.R.), Den Internationale Jernbaneunion (U.I.C.), Den Internationale Union for Indlandsskibsfart (U.I.N.F.) og Den Internationale Vejtransportunion (I.R.U.) har deltaget i ekspertgruppens møder.

5. På det tidspunkt, hvor ekspertgruppen påbegyndte sit arbejde, havde man på internationalt plan længe arbejdet på at skabe en nomenklatur, der var tilpasset transportområdet. De var imidlertid blevet udført på en spredt måde og var i fare for at føre til oprettelse af modstridende klassifikationer.

Indgrebet fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab gav ny fremdrift til det igangværende arbejde, især i EØF's sekretariat i Genève, med hvilket der blev opretholdt et tæt samarbejde. De seks EØF-medlemslandes fælles holdning til udarbejdelsen af nomenklaturen var en vigtig faktor for at fremskynde arbejdet og forene de forskellige synspunkter.

Ekspertgruppens arbejde resulterede i udarbejdelsen af en nomenklatur med 176 positioner uden opdeling i hovedgrupper og sektioner. En tilsvarende nomenklatur blev samtidig vedtaget af EØF-ekspertgruppen i Genève, men med 170 positioner, idet sidstnævnte gruppe ikke havde accepteret at medtage seks positioner i sin nomenklatur, der opfyldte De Europæiske Fællesskabers særlige behov og gjorde det muligt at skelne mellem EØF-produkter og ikke-EØF-produkter.

6. Ekspertgruppen undersøgte også metoderne til anvendelse af nomenklaturen på de tre former for landtransport (jernbane, indre vandveje og vej).

Eksperterne fandt det imidlertid hensigtsmæssigt at overlade undersøgelsen af de mest hensigtsmæssige metoder til løsning af de specifikke problemer, som anvendelsen af nomenklaturen på vejtransport og især på national vejtransport giver anledning til, til en særskilt ekspertgruppe. For så vidt angår international vejtransport foreslog sidstnævnte gruppe, at de relevante statistiske oplysninger skulle tilvejebringes på grundlag af nomenklaturen.

De mange problemer i forbindelse med udarbejdelsen af statistikker, der kan sammenlignes fra et land til et andet, inden for national vejtransport og anvendelsen af den ensartede nomenklatur på denne sektor er derimod stadig under undersøgelse og er genstand for kontakter mellem Kommissionens tjenestegrene og OECD på den ene side og de kompetente nationale administrationer på den anden side.

7. Kommissionen forbeholder sig ret til at behandle de problemer, der opstår i forbindelse med anvendelsen af den ensartede nomenklatur på den nationale vejtransport, særskilt for ikke at forsinke gennemførelsen af de resultater, der opnås på det statistiske område vedrørende international vejtransport og andre transportformer.

Kommissionen er af den opfattelse, at det på et senere tidspunkt vil være nødvendigt at udarbejde et generelt statistikprogram, som for at udgøre et fuldt tilfredsstillende arbejdsredskab skal dække hele transportsektoren. Dette vil skulle omfatte rørledningstransport såvel som sø- og lufttransport. Indtil videre synes det dog tilstrækkeligt at begrænse sig til jernbane-, vej- og flodtransport, da de oplysninger, der indsamles på denne måde, allerede giver værdifulde oplysninger og et nøjagtigt billede af disse transportformer.

Kommissionen har godkendt ekspertgruppens arbejde og mener, at gruppens konklusioner fuldt ud tager hensyn til de overvejelser, der er anført i punkt 1 og 2 i dette dokument.

De indsamlede oplysninger vil blive brugt af Kommissionens tjenestegrene til yderligere undersøgelser på transportområdet. De vil ikke blive offentliggjort af Kommissionen, før de er blevet godkendt af regeringerne.

ANBEFALINGER 8. Af disse grunde og i henhold til traktatens artikel 155 henstiller Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab til medlemsstaterne: A) at godkende den varenomenklatur for transportstatistik, der er ensartet for de seks lande og de tre transportformer, og som er udarbejdet til brug for De Europæiske Fællesskaber og kendt som "Uniform Goods Nomenclature for Transport Statistics" eller UGS, og som er gengivet i bilaget;

B) fra den 1. januar 1962 hvert kvartal og inden for tre måneder efter referenceperioden at fremsende statistiske oplysninger til Kommissionen om national og international transport med jernbane og ad indre vandveje samt om international vejtransport på grundlag af hver af UGS's positioner;

at opdele disse oplysninger for transport med jernbane og ad indre vandveje efter trafikkategori (indenlandsk trafik; trafik mellem medlemsstater; trafik med tredjelande; transittrafik uden omladning);

at opdele international vejtransport efter: trafik mellem medlemsstater; trafik med tredjelande; transittrafik uden omladning;

at skelne mellem transport for fremmed regning og transport for egen regning;

at tage hensyn til transport over alle afstande i statistikkerne, som skal vedrøre de transporterede mængder og udtrykkes i metriske tons;

på forsøgs- og overgangsbasis at levere resultater for året 1961 på grundlag af deres nuværende nomenklaturer, idet de bestræber sig på at tilpasse dem til de 176 positioner i den ensartede nomenklatur.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juli 1961.

På vegne af Kommissionen

Formanden for Kommissionen

W. HALLSTEIN

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A063%3ATOC

Nomenklatur betyder navngivning indenfor forskellige fagområder.

Jeg står ikke på mål for, om alle forkortelser er korrekt oversat.

Der er en del grafik til dokumentet. De kan ses i pdf-filerne, men ikke i HTML-filerne.

[Kim P. Nyberg]

28. juli 1961 (EFT 1961 P 54 side 1030)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 35
af Vendroux
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(29. juni 1961)

Om: Befordring af varer med post

Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab er blevet spurgt om, hvorfor de italienske toldmyndigheder returnerer eller beslaglægger visse pakker, der er sendt til italienske kunder, når Rom-traktaten skulle lette varebevægelserne. Sådanne vanskeligheder opstår ikke med andre lande, heller ikke uden for fællesmarkedet.

Uanset anvendelsen af princippet, har EØF-toppen så truffet de nødvendige liberaliseringsforanstaltninger over for postvæsenerne?

De pågældende pakker blev returneret eller beslaglagt på toldkontoret i Como og var genstand for et svarbrev nr. 15625 1 af 7. juni 1961, hvori det præciseres, at kun forsendelser af ikke-kommerciel karakter kan accepteres med brevposten. Toldmyndighederne tager sig den frihed at rådgive om, at forsendelser skal sendes med pakkepost, med eller uden deklareret værdi, hvilket ville medføre højere omkostninger og et tidstab.

Måske er det anvendelsen af meget gamle regler, der ikke er blevet tilpasset til EØF's principper?

Svar
(28. juli 1961)

Det spørgsmål, som det ærede medlem rejser vedrørende varebevægelser inden for Fællesskabet pr. post, er blevet nøje undersøgt af Kommissionen.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber finder det hensigtsmæssigt at gøre opmærksom på, at den har truffet de nødvendige foranstaltninger i henhold til traktatens artikel 10, stk. 2, første afsnit, for at lette varebevægelserne mellem medlemsstaterne (beslutning af 5. december 1960, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende af 20. januar 1961, der erstatter en tidligere beslutning af 4. december 1958, offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende af 31. december 1958).

I henhold til disse bestemmelser er der indrømmet særlige lettelser for postforsendelser, herunder pakkepost, hvorved modtagerne på visse betingelser er fritaget for at fremlægge det varecertifikat, der er indført ved disse beslutninger, for toldmyndighederne i indførselsmedlemsstaten.

De af Kommissionen vedtagne bestemmelser om varebevægelser mellem medlemsstaterne er blevet gennemført i alle nationale lovgivninger. I Italien trådte de i kraft ved dekret nr. 1587 af 24. december 1960 fra præsidenten for Den Italienske Republik (offentliggjort i Gazzetta Ufficiale della Repubblica Italiana nr. 320 af 24. december 1960, ordinært tillæg nr. 1).

Desuden er procedurerne for indlevering af varer, der sendes med brevpost, reguleret af bestemmelser, der er vedtaget inden for rammerne af Verdenspostforeningen. I henhold til artikel 60 i Verdenspostkonventionen fra Ottawa (1957) er det generelt forbudt at sende toldbelagte forsendelser.

En undtagelse fra dette princip er fastsat i artikel 61, som siger, at breve og vareprøver, der indeholder toldpligtige genstande, er tilladt, hvis bestemmelseslandet har givet sit samtykke. Hver administration har dog ret til at begrænse forkyndelsen af breve, der indeholder afgiftspligtige genstande, til anbefalede breve.

Kommissionen er ikke på nuværende tidspunkt i stand til at informere det ærede medlem om den italienske administrations politik med hensyn til artikel 61.

Den vil indsamle de nødvendige oplysninger og underrette det ærede medlem.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A054%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

28. juli 1961 (EFT 1961 P 54 side 1031)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 36
af Kalbitzer
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(3. juli 1961)

Om: Tredjelandes tiltrædelse af EØF

Kommissionens svar på min skriftlige forespørgsel nr. 21 (...) er karakteriseret ved, at det sætter en meget snæver ramme for forhandlingerne om Storbritanniens og andre landes tiltrædelse af EØF. Kommissionen udsættes for den mistanke, at den ikke har nogen interesse i, at disse lande tiltræder EØF på nuværende tidspunkt.

(') Se De Europæiske Fællesskabers Tidende af 13. juni 1961, s. 776/61.

Jeg beder derfor Kommissionen for EØF om at udtale sig om følgende problemer:

1. a) I sit svar på min skriftlige forespørgsel begrænser Kommissionen betydningen af udtrykket "tilpasninger" i artikel 237 til "væsentlige forbedringer". Når en ny medlemsstat tiltræder Fællesskabet, er det kun de finansielle byrder, der omfordeles, og kun de institutionelle ordninger såsom antallet af stemmer, antallet af pladser osv. der ændres. Tidsplanen ville derfor ikke være genstand for tilpasning. Skal en stat, der tiltræder Fællesskabet i overgangsperioden, ubetinget godkende tidsplanen?

b) I henhold til artikel 189 er Rådets forordninger bindende inden for Fællesskabet og udgør en integrerende del af traktaten. Ifølge Kommissionens fortolkning vil det ikke være muligt at tilpasse Rådets afgørelser. Mener Kommissionen, at et tredjeland ved sin tiltrædelse af Fællesskabet uden begrænsninger skal acceptere ikke blot traktatens rammer og mål, men også de elementer i den fælles politik, der er udarbejdet af de seks medlemsstater? Vil fremtidige medlemmer af Fællesskabet ikke dermed blive stillet over for et fait accompli (se fodnote), da de vil blive forhindret i at deltage i udformningen af den fælles politik?

(Fodnote: fait accompli er en kendsgerning eller en fuldbyrdet handling, der ikke står til at ændre.)

2. a) Er Kommissionen enig med det medlem af Kommissionen, der er ansvarlig for eksterne forbindelser, Rey, i, at Det Forenede Kongerige så vidt muligt først bør tiltræde fællesmarkedet, når anden fase af overgangsperioden er afsluttet?

b) Er Kommissionen også enig i det synspunkt, som Rey gav udtryk for i Ottawa, nemlig at de nuværende medlemmer bør træffe beslutning om landbrugspolitikken, før andre medlemmer optages i EØF? Er Kommissionen klar over, at de af Rey nævnte forsinkelser vil medføre, at optagelsen af europæiske lande, der ikke er medlemmer af EØF, udskydes med flere år?

3. a) Uanset Kommissionens juridiske fortolkning af artikel 237, hvorfor benytter Kommissionen sig så ikke af den mulighed, der ligger i traktatens artikel 236? Denne artikel giver udtrykkeligt mulighed for at ændre traktaten med henblik på at tilpasse den til nye situationer, således også i tilfælde af tredjelandes tiltrædelse.

b) Er Kommissionen klar over, at de tilpasningsvanskeligheder, der følger af dens restriktive fortolkning af artikel 237, kunne overvindes ved at gøre brug af de muligheder, der ligger i artikel 236? Mener Kommissionen ikke også, at man på denne måde kunne forbedre chancerne for succes i forhandlingerne med de europæiske partnere, især fordi der ikke ville opstå nye vanskeligheder, eftersom associerings- eller tiltrædelsesaftaler under alle omstændigheder skal ratificeres af nationale organer?

4. Mener Kommissionen ikke også, at taktikken med at udskyde tredjelandes tiltrædelse i de kommende år og i den således vundne tid at skabe fuldbyrdede kendsgerninger på alle områder af den fælles politik er i modstrid med traktatens ånd og især med det integrationsmål, der er nævnt i traktatens præambel: "at lægge grunden til en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk"?

5. Har Kommissionen ud over de erklæringer, der er fremsat af Kommissionen eller nogle af dens medlemmer, allerede taget positive skridt til at fremme og fremskynde Det Forenede Kongeriges og andre europæiske landes tiltrædelse?

Hvis ja, hvilke positive skridt er der blevet taget?

Svar
(28. juli 1961)

Kommissionen mener ikke, at en offentlig debat om betingelserne for et tredjelands tiltrædelse vil være et godt bidrag til løsningen af de nuværende politiske problemer. Den har derfor afstået fra at komme med offentlige udtalelser om emnet. Rey, som blev nævnt ved navn i det ærede medlems spørgsmål, har allerede haft lejlighed til under det offentlige møde i Den Europæiske Parlamentariske Forsamling den 28. juni at dementere de udtalelser, som han er blevet citeret for at have fremsat.

Kommissionen mener ikke, at doktrinære debatter kan føre til, at Fællesskabet når det ønskede mål, dvs. den faktiske anvendelse af artikel 237 og 238.

Det er ikke gået det ærede medlems næse forbi, at Fællesskabet skal forene to behov: på den ene side at bevare balancen i dets nuværende struktur og dets fremtidige udviklingsmuligheder - hvis succes er selve grundlaget for den tilnærmelse, der finder sted fra tredjelandes side - og på den anden side ikke at gøre det vanskeligere for tredjelande at tiltræde eller blive associeret med Fællesskabet ved at opstille alt for strenge krav eller overdrevne forhåndsbetingelser.

Undertegnelsen af associeringsaftalen med Grækenland, som Kommissionen ydede et afgørende bidrag til, og den måde, hvorpå Kommissionen førte toldforhandlingerne i Genève, er nok til at fjerne enhver mistanke om, at Kommissionen ikke var samarbejdsvillig over for tredjelande.

Hvad angår de positive skridt, som Kommissionen har taget for at gøre fremskridt med hensyn til at løse problemet med Storbritanniens tiltrædelse af Fællesskabet, har disse været genstand for talrige politiske og diplomatiske kontakter; deres succes forudsætter imidlertid en vis diskretion, og Kommissionen finder det ikke nødvendigt at fremsætte nogen offentlig erklæring om emnet på nuværende tidspunkt.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A054%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

31. juli 1961 (EFT 1961 P 55 side 1045)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 37
af Kalbitzer
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(3. juli 1961)

Om: Forbindelserne mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Commonwealth i Afrika

Den britiske regering har givet politiske begrundelser for den fremgangsmåde, som jeg henviste til i min skriftlige forespørgsel nr. 22 (x) vedrørende tilnærmelse af begge parters politik i Afrika. Kommissionen har altid betragtet sig selv som Fællesskabets politiske organ. Dens svar på mit spørgsmål er ganske enkelt teknisk, nemlig at problemet rejser alvorlige tekniske vanskeligheder, som stadig skal undersøges.

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 39 af 13. juni 1961, s. 777/61.

1. Betyder dette, at Kommissionen i modsætning til den britiske regering ikke har beskæftiget sig med spørgsmålet om en balance i Afrika og først nu begynder at overveje og undersøge problemet ud fra denne vinkel efter at være blevet tilskyndet til at gøre det af den britiske fremgangsmåde?

2. Betyder dette, at Kommissionen ikke giver dette spørgsmål nogen politisk karakter, da den ikke finder det nyttigt at tage stilling til min anmodning om de politiske konsekvenser af den britiske fremgangsmåde?

Svar
(31. juli 1961)

Kommissionen er fuldt ud klar over de politiske problemer, som det ærede medlem rejser i den første del af sit spørgsmål. Kommissionen har ikke undladt at være opmærksom på disse problemer, længe før den modtog det britiske memorandum.

Selv om Kommissionen bemærker, at den britiske fremgangsmåde rejser ret komplicerede tekniske problemer, betyder det på ingen måde, at den ignorerer den politiske betydning af at koordinere EØF's indsats i Afrika med Commonwealth's og eventuelt andre vestlige landes indsats, der ønsker at bidrage til udviklingen af det afrikanske kontinent. Tværtimod mener den, at løsningen af de tekniske problemer kun kan søges inden for rammerne af en sammenhængende politik.

Kommissionen mener, at en sådan politik ikke kun skal tage hensyn til handelspolitikken i almindelighed, men også til de berørte afrikanske og madagaskiske staters synspunkter og til de nye gennemførelsesordninger, der vil blive vedtaget for disse staters associering. Derfor lægger den særlig vægt på resolutionerne fra den euro-afrikanske parlamentariske konference, der fandt sted i Strasbourg i juni.

Kommissionen ønsker også at påpege, at formen og de nærmere bestemmelser for koordineringen mellem EØF's politik vedrørende sammenslutningen af afrikanske stater og politikken i andre lande, der beskæftiger sig med udviklingsproblemerne på det afrikanske kontinent, vil kunne defineres mere hensigtsmæssigt, når de berørte regeringer har afklaret deres holdning til deres fremtidige forbindelser med EØF.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A055%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

16. august 1961 (EFT 1961 P 57 side 1073)

FORORDNING NR. 15
om indledende foranstaltninger til gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet

RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB,

under henvisning til bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 48 og 49,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

Det skal sikres, at enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet af medlemsstaternes arbejdstagere med hensyn til beskæftigelse, aflønning og andre arbejdsvilkår afskaffes senest ved overgangsperiodens udløb, således at arbejdstagerne bl.a. får mulighed for at bevæge sig frit inden for Fællesskabets område for at besætte faktisk ledige stillinger med forbehold af de begrænsninger, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed;

dette mål, som indebærer afskaffelse af tidsbegrænsninger og andre restriktioner, der hindrer arbejdskraftens frie bevægelighed, skal nås gradvis; det indebærer nødvendigvis tilpasninger af den nationale lovgivning eller af tidligere indgåede aftaler mellem medlemsstaterne; der skal indføres mekanismer, der gør det muligt at samle og kompensere for tilbud om og ansøgninger om beskæftigelse;

vedtagelsen af etaper opfylder bedst ovennævnte krav om progressivitet og muliggør en smidig gennemførelse af liberaliseringsforanstaltningerne;

for ikke at forsinke ikrafttrædelsen af efterfølgende foranstaltninger uforholdsmæssigt meget bør den første etape dog ikke vare mere end to år; i denne etape skal der i hver af medlemsstaterne ske ansættelse af arbejdstagere, der er statsborgere i de øvrige medlemsstater, med forbehold af visse foranstaltninger til øjeblikkelig frigivelse, der er fastsat i denne forordning, under hensyntagen til det nationale arbejdsmarkeds prioritet;

i den næste fase kan det nationale arbejdsmarkeds forrang kun påberåbes på mere begrænsede betingelser, således at alle hindringer for arbejdstagernes bevægelighed i den sidste fase afskaffes; der skal indføres stadig hurtigere procedurer for sammenlægning og udligning af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse, således at denne udligning senest ved overgangsperiodens udløb finder sted på medlemsstaternes område på samme betingelser som for statsborgere i hver af disse stater;

i denne forordning fastsættes de foranstaltninger, der skal træffes i den første fase; der vil blive truffet foranstaltninger for at sikre de nødvendige tilpasninger i de efterfølgende faser;

det snævre samarbejde mellem de berørte nationale administrationer, der er foreskrevet i traktaten, forudsætter nødvendigvis koordinering og tilskyndelse fra Kommissionens side; det forudsætter regelmæssig udveksling af fuldstændige og sammenlignelige oplysninger og metodisk tilrettelæggelse af en fælles indsats fra de berørte nationale administrationers side;

det er i denne forbindelse vigtigt, at der fra første færd arbejdes for en vis ensartethed i fremgangsmåderne, og at der med henblik herpå oprettes passende organer, hvis generelle beføjelser og tekniske opgaver skal fastlægges på en sådan måde, at de i en ånd af bredt samarbejde kan samle de nationale administrationers og arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationernes kvalifikationer og erfaringer med henblik på at give de fælles aktioner den nødvendige dynamik og sammenhængskraft, så de bliver en succes;

inden for rammerne af traktatens generelle mål tager gennemførelsen af denne forordning først og fremmest sigte på at fremme beskæftigelsen af arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater, i de medlemsstater, der har et utilfredsstillet behov for arbejdskraft;

der er en nær sammenhæng mellem arbejdskraftens frie bevægelighed, beskæftigelsen og erhvervsuddannelsen, for så vidt som sidstnævnte har til formål at sætte arbejdstagerne i stand til at tage imod konkrete tilbud om beskæftigelse i andre områder af Fællesskabet disse forbindelser gør det nødvendigt at undersøge de problemer, der opstår på disse områder, ikke isoleret, men i deres indbyrdes afhængighed, og de gør det nødvendigt at rette medlemsstaternes bestræbelser mod etablering af en fællesskabskoordinering af disse staters beskæftigelsespolitikker, idet der også tages hensyn til beskæftigelsesproblemerne på regionalt plan;

HAR VEDTAGET DISSE BESTEMMELSER: