Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1958

[Kim P. Nyberg]

BILAG B

(Artikel 3, stk. 1, i forordningen)

Lovgivning, som forordningen finder anvendelse på

BELGIEN

Lovgivning vedrørende:

a) syge- og invalideforsikring for arbejdere og funktionærer, minearbejdere og dermed ligestillede;

b) alders- og efterladtepension for arbejdere og funktionærer, minearbejdere og dermed ligestillede personer;

c) erstatning for skader som følge af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, herunder bestemmelser om forhøjelse af erstatninger for arbejdsulykker og erhvervssygdomme;

d) organisering af støtte til ufrivilligt arbejdsløse;

e) familietillæg til arbejdstagere.

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

Lovgivning vedrørende:

a) sygeforsikring;

b) forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme;

c) pensionsforsikring for arbejdere;

d) pensionsforsikring for funktionærer;

e) pensionsforsikring for minearbejdere og, for Saar, pensionsforsikring i stålindustrien;

f) arbejdsløshedsforsikring og arbejdsløshedsunderstøttelse;

g) familietilskud til beskæftigede.

FRANKRIG

Lovgivning gældende i det franske hovedstadsområde, Algeriet og de oversøiske departementer vedrørende:

a) tilrettelæggelsen af den sociale sikring;

b) de almindelige bestemmelser om den sociale sikringsordning, der gælder for forsikrede i erhverv uden for landbruget;

c) bestemmelser om social sikring for arbejdstagere og dermed ligestillede i landbrugserhverv;

d) familieydelser (med undtagelse af bestemmelserne om barselsdagpenge);

e) forebyggelse af og erstatning for arbejdsulykker og erhvervssygdomme;

f) særlige sociale sikringsordninger, især ordningen vedrørende social sikring i miner;

g) ydelser til ældre arbejdstagere;

h) bistand til arbejdsløse arbejdstagere.

ITALIEN

Lovgivning vedrørende:

a) sygeforsikring;

b) tuberkuloseforsikring;

c) fysisk og økonomisk beskyttelse af arbejdende mødre, for så vidt angår ydelser fra socialforsikringsinstitutioner;

d) forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme;

e) forsikring mod invaliditet, alderdom og efterladte;

f) ufrivillig arbejdsløshedsforsikring, herunder ekstraordinære ydelser;

g) familieydelser;

h) særlige sociale forsikringsordninger, der er etableret for specifikke kategorier af arbejdstagere, for så vidt de vedrører risici og ydelser, der er omfattet af ovennævnte lovgivning.

LUXEMBOURG

Lovgivning vedrørende:

a) sygeforsikring for arbejdere og funktionærer;

b) forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme;

c) arbejdsløshedsunderstøttelse;

d) familieydelser til lønmodtagere (med undtagelse af ydelser ved fødsel);

e) pensionsforsikring for arbejdere og funktionærer;

f) tillægsforsikring for minearbejdere og metalarbejdere.

NEDERLANDENE

Lovgivning vedrørende:

a) sygeforsikring (kontantydelser og naturalydelser i tilfælde af sygdom og moderskab);

b) Invalideforsikring, herunder forhøjelse af pensioner;

c) aldersforsikring for ansatte;

d) almindelig alderdomsforsikring;

e) forsikring ved for tidlig død, herunder forhøjelser;

f) forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme, herunder forhøjelse af pensioner

g) arbejdsløshedsforsikring;

h) familietilskud (lønmodtagere, pensionister);

i) sygeforsikring for minearbejdere (kontantydelser og naturalydelser i tilfælde af sygdom og barsel);

j) pensionsordning for minearbejdere;

k) familietilskud til minearbejdere.

[Kim P. Nyberg]

BILAG C

(Artikel 4, stk. 4, artikel 36, stk. 1, og artikel 37, stk. 3, i forordningen)

Begrænsning af anvendelsen af visse bestemmelser i forordningen

1. Artikel 4, stk. 4

FRANKRIG
a) Bestemmelserne i afsnit III, kapitel 6 (arbejdsløshed), finder ikke anvendelse på grænsearbejdere eller sæsonarbejdere.

b) Bestemmelserne i artikel 19, 20, 40, 41 og 42 finder ikke anvendelse på sæsonarbejdere.

2. Artikel 36, stk. 1.

FRANKRIG
Anvendelsen af bestemmelserne i artikel 33, stk. 2 og 3, og artikel 35 er begrænset til arbejdstagere med dokumenterede kvalifikationer inden for kul- og stålindustrien, uden at nogen bestemmelse i denne forordning kan fortolkes som en udvidelse af dette anvendelsesområde.

LUXEMBOURG
Anvendelsen af bestemmelserne i artikel 33, stk. 2 og 3, og artikel 35 er begrænset til arbejdstagere med dokumenterede kvalifikationer inden for kul- og stålerhvervene.

3. Artikel 37, stk. 3

Den i artikel 37, stk. 3, omhandlede undtagelse anvendes af Frankrig og Nederlandene.

[Kim P. Nyberg]

BILAG D

(Artikel 6, stk. 2, litra e), i forordningen)

Bestemmelser i overenskomster om social sikring, der ikke berøres af forordningen

GENERELLE BEMÆRKNINGER

1. I det omfang bestemmelserne i de tillægsaftaler, der er nævnt i dette bilag, indeholder henvisninger til bestemmelserne i den pågældende almindelige overenskomst, erstattes disse henvisninger med henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i forordningen.

2. Den opsigelsesklausul, der er fastsat i en overenskomst om social sikring, hvoraf visse bestemmelser er medtaget i dette bilag, opretholdes for så vidt angår de nævnte bestemmelser.

BELGIEN - FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

1. Bestemmelserne i artikel 4, stk. 1 og 2, artikel 6, stk. 2, artikel 7, artikel 10, artikel 21, stk. 4, artikel 22, stk. 4 (sammenholdt med artikel 28 og 32), artikel 36, artikel 37 og artikel 51 i den almindelige overenskomst af 7. december 1957.

2. Bestemmelserne i tillægsaftale nr. 2 af 7. december 1957 om social sikring for minearbejdere.

3. Bestemmelserne i tillægsaftale nr. 3 om udbetaling af pensioner i perioden forud for ikrafttrædelsen af den generelle aftale.

4. Bestemmelserne i artikel 3, 4 og 6 i slutprotokollen til den almindelige overenskomst.

5 . Bestemmelserne i den særlige aftale af 7. december 1957 om arbejdsløshedsforsikring og bestemmelserne i slutprotokollen.

BELGIEN - FRANKRIG

1. Bestemmelserne i kapitel 2 - Invalideforsikring - i afsnit II og i artikel 20 i den almindelige overenskomst af 17. januar 1948.

2. Bestemmelserne i tillægsoverenskomsten af 17. januar 1948 til den almindelige overenskomst (arbejdere i miner og lignende virksomheder), med undtagelse af artikel 8, der erstattes af artikel 28, stk. 3, i forordningen.

3. Tillægget af 9. august 1948 vedrørende polske statsborgere, der er eller har været beskæftiget i Belgien.

4 . Bestemmelserne i protokollen af 17. januar 1948 om godtgørelse til gamle lønmodtagere, suppleret med brevvekslingen af 29. juli 1953.

5 . Bestemmelserne i protokollen af 17. august 1948 vedrørende situationen for arbejdstagere eller dermed ligestillede personer, der har været beskæftiget i Polen, Frankrig og Belgien.

6. Brevvekslingen af 6. juni 1952 (dødsfaldspræmier til pensionister under mineordningen).

7. Brevveksling af 27. februar 1953 (anvendelse af artikel 4, stk. 2, i den almindelige overenskomst).

8. Brevveksling af 18. juli 1956 (familietillæg til franske arbejdere, der er beskæftiget i Belgien, for deres børn, der er opvokset i de algeriske departementer).

9. Protokol vedrørende moderskabsydelser i henhold til den franske lovgivning om familieydelser, underskrevet den 28. september 1957.

BELGIEN - ITALIEN

1. Bestemmelserne i artikel 5 i konventionen af 30. april 1948, for så vidt de finder anvendelse på andre stater end medlemsstaterne.

2. Bestemmelserne i artikel 9, stk. 2, artikel 13 og artikel 29 i konventionen af 30. april 1948.

BELGIEN - LUXEMBOURG

Bestemmelserne i tillægsoverenskomsten til den almindelige overenskomst af 3. december 1949 om den sociale sikringsordning for arbejdere i miner og underjordiske stenbrud, med undtagelse af artikel 8, som erstattes af artikel 28, stk. 3, i forordningen.

BELGIEN - NEDERLANDENE

1. Bestemmelserne i artikel 6, 7, 8 og 9 i overenskomsten af 29. august 1947, som ændret den 4. november 1957, og bestemmelserne i overenskomsten af 21. april 1951 om alderdomsforsikring og for tidlig død, som ændret den 4. november 1957.

2. Bestemmelserne i artikel 11 og 12 i overenskomsten af 29. august 1947 og bestemmelserne i overenskomsten af 4. november 1957 vedrørende forsikring - sygdom, moderskab, død (begravelseshjælp), sygehjælp og invaliditet, med undtagelse af bestemmelserne vedrørende invaliditet.

3. Bestemmelserne i artikel 13, stk. 2, i overenskomsten af 29. august 1947 og bestemmelserne i overenskomsten af 27. januar 1954 om ydelser ved ufrivillig arbejdsløshed, for så vidt angår de arbejdstagere, der er nævnt i den nævnte artikel.

4. Bestemmelserne i artikel 14 i overenskomsten af 29. august 1947 og bestemmelserne i overenskomsten af 4. november 1957 om familie- og barselsdagpenge.

5. Bestemmelserne i overenskomsten af 25. november 1950 om pensionsordningen for minearbejdere og lignende arbejdere, med undtagelse af artikel 9, der erstattes af artikel 28, stk. 3, i forordningen.

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND - FRANKRIG

1. Artikel 1, stk. 3, artikel 3, artikel 16, stk. 2, artikel 17, artikel 17a, artikel 17b og artikel 17c i den almindelige overenskomst af 10. juli 1950 som ændret ved tillæg nr. 2 af 18. juni 1955.

2. Artikel 1-9, 14 og 15 i tillægsaftale nr. 1 af 10. juli 1950 til den almindelige overenskomst som ændret ved tillæg nr. 2 af 18. juni 1955 (sociale sikringsordninger gældende for arbejdere i miner og lignende virksomheder).

3. Bestemmelserne i tillægsaftale nr. 4 af 10. juli 1950 til den almindelige overenskomst som ændret ved tillægsprotokol af 3. april 1952 og præciseret ved brevveksling af 18. juni 1955.

4. Bestemmelserne i tillægsaftale nr. 5 af 18. juni 1955 til den almindelige overenskomst af 10. juli 1950 (anvendelse på delstaten Berlin).

5. Tillægsaftale nr. 2 af 18. juni 1955 til den almindelige overenskomst af 10. juli 1950 og tillægsaftaler nr. 1, 2 og 4 til denne overenskomst: Afsnit II og Afsnit III.

6. Bestemmelserne i den almindelige protokol af 10. juli 1950, med undtagelse af punkt 1-4.

7. Bestemmelserne i slutprotokollen af 10. juli 1950, med undtagelse af punkt 1, 4 og 5.

8. Bestemmelserne i den særlige protokol af 18. juni 1955 vedrørende godtgørelse til gamle funktionærer.

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND - NEDERLANDENE

1. a) For de personer, herunder grænsearbejdere, der er omhandlet i forordningens artikel 4, stk. 1 og 2: bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, 2 og 4, artikel 4, stk. 2, nr. 4 og 5, artikel 8, stk. 3, artikel 9, andet og tredje punktum, artikel 16 og artikel 19 i konventionen af 29. marts 1951,

b) kun for grænsearbejdere: bestemmelserne i artikel 5, 6, 7, 8, 9, første punktum, 10 og 11 i konventionen af 29. marts 1951.

2. Bestemmelserne i nr. 5 og 7 i slutprotokollen til konventionen af 29. marts 1951.

3. Bestemmelserne i tillægsaftale nr. 2 af 29. marts 1951 om 1 forsikring for minearbejdere og dermed ligestillede personer.

4. Bestemmelserne i tillægsaftale nr. 4 af 21. december 1956 om afvikling af rettigheder erhvervet i den tyske socialforsikringsordning af nederlandske arbejdere mellem 13. maj 1940 og 1. september 1945.

5. Bestemmelserne i tillægsaftale nr. 5 af 21. december 1956 om udbetaling af pensioner i perioden forud for ikrafttrædelsen af konventionen af 29. marts 1951.

6. Bestemmelserne i overenskomsten af 29. oktober 1954 om arbejdsløshedsforsikring samt bestemmelserne i slutprotokollen af samme dato.

FRANKRIG - ITALIEN

1. Artikel 13, stk. 2, afsnit 2, artikel 16, stk. 2, artikel 17 og 24 i den almindelige konvention af 31. marts 1945.

2. Bestemmelserne i den særlige protokol af 31. marts 1948 om tillæg til ældre lønmodtagere.

3. Artikel 2 og 3 i overenskomst af 27. marts 1958 om fremskyndet anvendelse af visse bestemmelser i den europæiske konvention om vandrende arbejdstageres sociale sikring.

FRANKRIG - LUXEMBOURG

1. Bestemmelserne i tillægsoverenskomsten af 12. november 1949 til den almindelige overenskomst, der blev undertegnet samme dag (arbejdere i miner og lignende virksomheder), med undtagelse af artikel 9, der erstattes af artikel 28, stk. 3, i forordningen.

2. Bestemmelserne i den særlige protokol af 12. november 1949 om ydelser til ældre arbejdstagere.

FRANKRIG - NEDERLANDENE

1. Bestemmelserne i tillægsaftalen af 7. januar 1950 til den generelle konvention, der blev underskrevet samme dato (udenlandske arbejdere i Frankrig og Nederlandene).

2. Bestemmelserne i tillægsoverenskomsten af 1. juni 1954 til den almindelige overenskomst af 7. januar 1950 (arbejdere i miner og lignende virksomheder) med undtagelse af artikel 9, der erstattes af artikel 28, stk. 3, i forordningen.

3. Punkt (a) i den særlige protokol af 7. januar 1950 vedrørende tillæg til ældre arbejdstagere.

ITALIEN - LUXEMBOURG

1. Bestemmelserne i artikel 7, 8, 24 og 36 i overenskomsten af 25. maj 1951.

2. Bestemmelserne i artikel 18, stk. 2, i overenskomsten af 25. maj 1951, for så vidt de finder anvendelse på andre stater end medlemsstaterne.

ITALIEN - NEDERLANDENE

1. Bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, artikel 7, 9, 20 og 33 i den almindelige overenskomst af 28. oktober 1952.

2. Bestemmelserne i artikel 21, stk. 2, i den almindelige overenskomst af 28. oktober 1952, for så vidt de finder anvendelse på andre stater end medlemsstaterne.

[Kim P. Nyberg]

BILAG E

(Artikel 10, stk. 2, i forordningen)

Ydelser, der ikke er udbetalt i udlandet

BELGIEN
Alderspension i henhold til pensionsordningerne for arbejdere og funktionærer for den del, der svarer til de beskæftigelsesår, hvor modtageren i mangel af en forsikringsperiode anses for at have afsluttet en karriere på 45 år eller 40 år, afhængigt af om modtageren er en mand eller en kvinde.

FRANKRIG
Allocation aux vieux travailleurs salariés (Allokering til gamle lønmodtagere).

LUXEMBOURG
Alders-, invalide- og efterladtepension til privatansatte for den del, der svarer til ansættelsesperioder før ikrafttrædelsen af pensionsforsikringsordningen for privatansatte.

NEDERLANDENE
Den pension, der er omhandlet i artikel 46 i lov af 31. maj 1956 om 1 almindelig alderdomsforsikring, og den del af pensionen, der er omhandlet i artikel 43 i samme lov.

[Kim P. Nyberg]

BILAG F

(Artikel 24, stk. 2, i forordningen)

Lovgivning vedrørende ydelser ved invaliditet af type A og B som defineret i artikel 24, stk. 1, i forordningen

BELGIEN
Type A er lovgivning vedrørende den generelle invaliditetsordning, der er integreret i lovgivningen om obligatorisk forsikring i tilfælde af sygdom eller invaliditet. Lovgivning vedrørende den særlige ordning for minearbejdere og personer, der behandles som sådanne, er af type B.

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND
Lovgivningen er af type B.

FRANKRIG
Lovgivningen er af type A, med undtagelse af ordningen vedrørende social sikring i miner.

ITALIEN
Lovgivningen er af type B.

LUXEMBOURG
Lovgivning af type B.

NEDERLANDENE
Lovgivningen er af type B.

[Kim P. Nyberg]

BILAG G

(Artikel 50 i forordningen)

I. Anvendelse af tysk lovgivning

A

1. Institutionerne i Forbundsrepublikken Tyskland tilkender ydelser fra en forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme til personer, der er omfattet af forordningen, og som er bosat på en anden medlemsstats område, i følgende tilfælde:

a) som før eller efter Forbundsrepublikken Tysklands oprettelse er indtruffet på dens område, eller som er indtruffet på søgående skibe, der fører tysk flag, og hvis hjemhavn er beliggende på dens område, for så vidt disse personer ikke modtager ydelser for sådanne arbejdsulykker eller erhvervssygdomme fra en institution, der har sit hjemsted uden for Forbundsrepublikken Tysklands område; som arbejdsulykker (erhvervssygdomme) betragtes også ulykker (sygdomme), der er indtruffet uden for Forbundsrepublikken Tysklands område i forbindelse med beskæftigelse på dette område;

b) som er indtruffet før den 1. januar 1919 i Alsace-Lorraine, og som ikke er dækket af franske institutioner i overensstemmelse med Folkeforbundets Råds beslutning af 21. juni 1921.

2. Såfremt en institution i Forbundsrepublikken Tyskland har tilkendt en person, der er omfattet af denne forordning, en pensionsforsikringsydelse for en periode, i hvilken den pågældende var bosat på Forbundsrepublikken Tysklands område, fortsætter institutionen med at udbetale denne pension, så længe pensionisten er bosat på en anden medlemsstats område, forudsat at pensionen ikke udbetales på grundlag af forsikringsperioder, for hvilke ydelserne udredes af en institution, hvis hjemsted er beliggende uden for Forbundsrepublikken Tysklands område.

3. Såfremt en person, til hvem der fortsat udbetales pension i henhold til stk. 2, afgår ved døden, og hans efterladte er bosat på en anden medlemsstats område, modtager de de pensioner, som de ville have ret til, hvis de var bosat på Forbundsrepublikken Tysklands område.

4. Såfremt pensioner eller dele af pensioner fra en pensionsforsikringsordning, der skal udbetales for perioder, der er tilbagelagt uden for Forbundsrepublikken Tysklands område, i henhold til tysk lovgivning suspenderes under udlandsopholdet for en tysk statsborger, der modtager en sådan pension eller del af pension, finder de nævnte bestemmelser fortsat anvendelse.

5. Såfremt personer, der er omfattet af denne forordning, har indbetalt bidrag til det tidligere nationale lønmodtagerforsikringsinstitut (Reichsversicherungsanstalt für Angestellte) enten på Forbundsrepublikken Tysklands område før eller efter dets oprettelse eller i Berlin (Vest) eller frivillige bidrag fra udlandet, anses disse bidrag for at være indbetalt til det føderale lønmodtagerforsikringsinstitut (Bundesversicherungsanstalt für Angestellte).

B

1. Ved afgørelsen af, om der i henhold til tysk lovgivning skal tages hensyn til en tillægsperiode (Zurechnungszeit) i forbindelse med pensionsforsikring for arbejdere eller pensionsforsikring for funktionærer, finder følgende bestemmelser anvendelse:

a) Det skal fastslås, om der i løbet af de sidste 60 kalendermåneder før den dækkede begivenheds indtræden er blevet indbetalt bidrag i mindst 36 kalendermåneder, eller i hvilket omfang der er blevet indbetalt bidrag i perioden mellem datoen for tilslutning til den tyske pensionsforsikring og den dækkede begivenheds indtræden, bidragsperioder, der er tilbagelagt med hensyn til invalide-, alders- og dødsfaldsforsikring (pensioner) i en anden medlemsstat eller i flere medlemsstater, for så vidt de er tilbagelagt med hensyn til beskæftigelse eller en aktivitet, der er omfattet af obligatorisk forsikring, behandles på samme måde som bidragsperioder, der er tilbagelagt med hensyn til beskæftigelse eller en aktivitet, der er omfattet af obligatorisk forsikring i henhold til tysk lovgivning.

b) Datoen for den første tilknytning til den tyske pensionsforsikringsordning eller datoen for den første tilknytning til invalide-alderdoms-dødsforsikringsordningen (pensioner) i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, men under alle omstændigheder den seneste af disse datoer, betragtes som tilknytning til forsikringsordningen.

c) Den dækkede begivenhed anses for at være indtruffet, når begivenheden indtræffer i henhold til tysk lovgivning eller lovgivningen i en anden medlemsstat vedrørende invalide- og aldersdødsforsikring (pensioner), men under alle omstændigheder i henhold til den lovgivning, i henhold til hvilken begivenheden først indtraf.

2. Med henblik på at afgøre, om der i henhold til tysk lovgivning skal tages hensyn til en supplerende periode (Zurechnungszeit) i forbindelse med pensionsforsikring for minearbejdere, finder bestemmelserne i stk. 1 tilsvarende anvendelse. En sådan godskrivning er desuden betinget af, at det sidste bidrag er blevet betalt enten til pensionsforsikringsordningen for minearbejdere eller til en tilsvarende forsikringsordning i en anden medlemsstat eller, hvis dette ikke er muligt, til en anden forsikringsordning i denne stat, under arbejde udført i en minevirksomhed.

C

Hvis der i henhold til den tyske pensionsforsikringslovgivning ved beregningen af forholdet mellem den forsikredes bruttoløn og den gennemsnitlige bruttoløn for alle forsikrede ikke tages hensyn til bidrag, der er betalt i henhold til den obligatoriske forsikring i de første fem kalenderår, betragtes de bidrag, der er betalt i henhold til den tyske pensionsforsikring eller i henhold til en anden medlemsstats eller andre medlemsstaters invalide-alderdoms-dødsforsikring (pensioner), som de første fem kalenderår; men under alle omstændigheder i overensstemmelse med den lovgivning, i henhold til hvilken disse år først blev tilbagelagt.

D

1. For at fastlægge de pensioner, der er omfattet af de bestemmelser, der var gældende indtil 1. januar 1957, skal de tyske pensionsforsikringsinstitutioner gå frem på følgende måde:

a) Ved afgørelsen af, om den rettighed, der er under erhvervelse, er bevaret eller anses for bevaret, sidestilles bidragsperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i en anden medlemsstat eller i flere andre medlemsstater, med bidragsperioder, der er tilbagelagt efter den tyske lovgivning, og ligestillede perioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i en anden medlemsstat eller i flere andre medlemsstater, sidestilles med ligestillede perioder, der er tilbagelagt efter den tyske lovgivning.

b) For at afgøre, om betingelsen om mindst 50 % bidragstæthed (Halbdeckung) er opfyldt, anses den første tilknytning til forsikringsordningen for at være den første tilknytning til forsikringsordningen i henhold til tysk lovgivning eller den første tilknytning til invalide- og alderdomsforsikringsordningen (pensioner) i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, men under alle omstændigheder den seneste af disse datoer.

2. Ved afgørelsen af, om der skal tilkendes pension efter de før den 1. januar 1957 gældende bestemmelser om pensionens sammensætning og beregning, sidestilles bidrag, der er indbetalt eller indbetales efter den 31. december 1956 i henhold til en eller flere andre medlemsstaters lovgivning, med bidrag, der er indbetalt eller indbetales efter denne dato i henhold til tysk lovgivning.

3. I de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde ligestilles bidragsperioder og dermed ligestillede perioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i en eller flere andre medlemsstater, med bidragsperioder og dermed ligestillede perioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i en eller flere andre medlemsstater,

a) medregnes med henblik på pensionsforsikring for minearbejdere, hvis perioderne er tilbagelagt under en tilsvarende forsikringsordning eller, i mangel af en sådan ordning, under en anden forsikringsordning under beskæftigelse i en minevirksomhed;

b) tages i betragtning under pensionsforsikringsordningen for arbejdere eller under pensionsforsikringsordningen for funktionærer, afhængigt af hvilken af de to ordninger der ville have fundet anvendelse i det pågældende tilfælde, hvis den pågældende person sidst havde arbejdet på Forbundsrepublikken Tysklands område.

4. De i stk. 3, litra b), omhandlede tilfælde reguleres af følgende bestemmelser:

a) Hvis den seneste beskæftigelse eller det seneste arbejde på en anden medlemsstats område i henhold til tysk lovgivning ikke var omfattet af en obligatorisk forsikring, medregnes bidragsperioderne og de dermed ligestillede perioder i forbindelse med arbejdstagernes pensionsforsikring. Hvis den sidst udøvede beskæftigelse eller aktivitet på en anden medlemsstats område i henhold til tysk lovgivning ikke var omfattet af forsikringspligt, fordi der var tale om en midlertidig beskæftigelse, medregnes bidragsperioderne og de dermed ligestillede perioder i pensionsforsikringsordningen for arbejdere, hvis denne havde været gældende for en beskæftigelse eller en aktivitet af denne art, der var udøvet på ikke-midlertidig basis.

b) Hvis det ikke længere er muligt at fastslå arten af den seneste beskæftigelse eller den seneste aktivitet, der er udøvet på en anden medlemsstats område, medregnes bidragsperioderne og de dermed ligestillede perioder i arbejdstagernes pensionsforsikring.

E

1. Hvis anvendelsen af denne forordning medfører ekstraordinære omkostninger for visse sygeforsikringsinstitutioner, kan disse omkostninger efter anmodning helt eller delvis udlignes. Til dette formål oprettes der en sygeforsikringsfond sammen med forbindelsesorganet i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2 nedenfor.

2. I de tilfælde, der er omhandlet i forordningens artikel 23, stk. 3, modtager forbindelseskontoret fra de tyske forsikringsinstitutioner det fulde beløb for de udgifter, der er afholdt af de udenlandske forsikringsinstitutioner, som har udredt ydelserne; 25 % af de således modtagne beløb indbetales til fonden. Hvis disse midler er utilstrækkelige, vil forskellen blive opkrævet af alle sygeforsikringsinstitutioner i forhold til det gennemsnitlige antal medlemmer i det foregående år, herunder pensionister.

3. Anmodninger i henhold til stk. 1 rettes til forbindelsesorganet. Forbindelsesorganets stående udvalg afgør i hvert enkelt tilfælde, om der er tale om ekstraordinære udgifter i henhold til stk. 1.

F

Med henblik på anvendelsen af forordningen gælder henvisninger til Forbundsrepublikken Tyskland også for Vestberlin, både hvad angår territorium og lovgivning.

II. Anvendelse af luxembourgsk lovgivning

Uanset forordningens artikel 53, stk. 2, tages der kun hensyn til forsikringsperioder eller dermed ligestillede perioder, der er tilbagelagt inden den 1. januar 1946 i henhold til luxembourgsk lovgivning om forsikring mod invaliditet, alderdom og dødsfald, i det omfang de rettigheder, der er under erhvervelse, er blevet opretholdt eller generhvervet i overensstemmelse med denne lovgivning eller med gældende eller fremtidige bilaterale aftaler. I tilfælde af flere bilaterale aftaler vil forsikringsperioder eller tilsvarende perioder blive taget i betragtning fra den tidligste dato.

III. Anvendelse af nederlandsk lovgivning

Når en arbejdstager eller en dermed ligestillet person, som inden det fyldte 35. år var omfattet af lovgivningen om invaliditets-, alders- og dødsfaldsforsikring (pensioner) i en anden medlemsstat end Nederlandene, bliver arbejdstager eller dermed ligestillet i sidstnævnte land:

a) er han ikke udelukket fra forsikring i henhold til bestemmelsen i den nederlandske lovgivning om invalideforsikring vedrørende den maksimale alder på 35 år for optagelse i en sådan forsikring, forudsat dog at han ikke er fyldt 65 år, at han ikke modtager vederlag, der giver ham ret til at ansøge om fritagelse for medlemskab af den nævnte forsikring, eller at han ikke er udelukket fra en sådan forsikring i medfør af en anden bestemmelse i den nederlandske lovgivning;

b) for så vidt angår fastlæggelsen af retten til invalidepension i henhold til nederlandsk lovgivning og beregningen af denne pension, anses han for at være indtrådt i den nederlandske invalideforsikringsordning i en alder af 35 år eller, hvis dette er mere fordelagtigt for den pågældende, i den alder, hvor han indtrådte i invalideforsikringsordningen i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat. Artikel 372 i den nederlandske invalidelov finder ikke anvendelse.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A030%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

7. oktober 1958 (EFT 1958 P 20 side 453)

De Europæiske Fællesskabers Domstol indleder sin virksomhed

De Europæiske Fællesskabers Domstol, der er omhandlet i artikel 3 og 4 i konventionen om visse institutioner, der er fælles for De Europæiske Fællesskaber, og som blev konstitueret den 7. oktober 1958 og tiltrådte sit hverv samme dag ved medlemmernes edsaflæggelse, minder om, at i henhold til artikel 4, stk. 1, i nævnte konvention, bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, protokollen vedrørende statutten for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs Domstol, procesreglementet for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs Domstol og tillægsforordningerne fortsat skal finde anvendelse ipso jure (se ordbog) og uden nogen form for afbrydelse på tvister, der er baseret på traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.

Navnlig skal alle frister, der er fastsat i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, og inden for hvilke søgsmål skal anlægges for at kunne antages til realitetsbehandling, fortsat løbe. Stævninger kan indgives til Justitskontoret.

Denne meddelelse foregriber ikke eventuelle senere ændringer, der måtte blive foretaget i ovennævnte bestemmelser.

(Ordbog: Ipso jure betyder ifølge lex.dk ”ifølge selve loven”)

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A020%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

7. oktober 1958 (EFT 1958 P 22 side 468)

Udnævnelse af Domstolens justitssekretær

De Europæiske Fællesskabers Domstol har på sit møde den 7. oktober 1958 i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 32 C i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, som ændret ved konventionen om visse institutioner, der er fælles for De Europæiske Fællesskaber, artikel 168 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og artikel 140 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, for en periode af seks år udnævnt

Albert Van Houtte.

I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 11 i Domstolens procesreglement har justitssekretæren aflagt ed for Domstolen i det offentlige retsmøde den 7. oktober 1958.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A022%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

21. oktober 1958 (EFT 1958 P 22 side 467)

Oprettelse af to afdelinger, valg af formænd og sammensætning

Domstolen besluttede i sit møde den 21. oktober 1958 at oprette to afdelinger. De valgte:

Formand for Første Afdeling: Dommer O. Riese,
Formand for Anden Afdeling: Dommer J. Rueff.

Retten sammensatte afdelingerne som følger:

Første Afdeling: hr. O. Riese, formand,
Hr.. L. Delvaux og N. Catalano, dommere;

Anden Afdeling: hr. J. Rueff, formand,
Hr. Ch. L. Hammes og R. Rossi, dommere.

Domstolen har som generaladvokat udpeget:

til Første Afdeling: hr. M. Lagrange,
til Anden Afdeling: M. K. Roemer.

Formændenes og medlemmernes mandater træder i kraft den 7. oktober 1958 i et år.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A022%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

22. oktober 1958 (EFT 1958 P 22 side 466)

SPØRGSMÅL 12
af M.W.F. Lichtenauer
medlem af Den Europæiske Parlamentariske Forsamling
(Der er ingen dato på spørgsmålet)

Mener Kommissionen ikke, at den tale, som dens formand holdt i Rotterdam den 12. september 1958 under titlen "Europæisk integration og transport" på grund af talerens personlighed, talens emne, talens indhold, er en politisk retsakt til gennemførelse af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab;

at medlemmerne af Den Europæiske Parlamentariske Forsamling derfor skal kende teksten til denne tale for at kunne tage hensyn til den i deres arbejde;

der henviser til, at det derfor er ønskeligt at distribuere denne tekst til dem på Fællesskabets officielle sprog?

Er Kommissionen i bekræftende fald rede til at give de nødvendige instruktioner?


SVAR
fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(22. oktober 1958)

Kommissionen mener, at den tale, som dens formand holdt den 12. september 1958 i Rotterdam om emnet "Europæisk integration og transport", var et bidrag fra sidstnævnte til den offentlige debat om dette emne.

Denne diskussion foregriber ikke den politiske beslutning, der skal træffes, men kan med fordel bidrage til dens forberedelse. Efter Kommissionens opfattelse er det ønskeligt, at kommissionsmedlemmerne deltager i en sådan diskussion.

Formanden for Kommissionen sendte medlemmerne af Den Europæiske Parlamentariske Forsamling teksten til sin tale på hver af deres modersmål.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A022%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

21. november 1958 (EFT 1958 P 27 side 529)

SPØRGSMÅL NR. 11 A og 11 B
af M.A. Gailly
medlem af Den Europæiske Parlamentariske Forsamling
(Der er ingen dato på spørgsmålet)

Hr. formand for Ministerrådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab — Det Europæiske Atomenergifællesskab — kunne han fortælle mig, hvad hans indtryk er med hensyn til sammensætningen af Det Økonomiske og Sociale Udvalg, som vi synes er i modstrid med ønsker udtrykt af arbejderorganisationerne og af Den Europæiske Parlamentariske Forsamling under mødet den 21. marts 1958 i Strasbourg?

SVAR
af rådene for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab
(21. november 1958)

Ved udnævnelsen af medlemmerne af Det Økonomiske og Sociale Udvalg skal rådene overholde bestemmelserne i EØF-traktatens artikel 193 og Euratom-traktatens artikel 165. De har dog bestræbt sig på inden for de grænser, der er fastsat i traktaterne, at tage hensyn til de forskellige holdninger, der er kommet til udtryk med hensyn til sammensætningen af Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Jeg er enig med de øvrige medlemmer af Rådet i, at de afgørelser, som Rådet har truffet i denne sag, i videst muligt omfang er i overensstemmelse med både ånd og bogstav i traktaterne og med de ønsker, som Den Europæiske Parlamentariske Forsamling gav udtryk for i sin beslutning af 21. marts 1958 om sammensætningen af Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A027%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

21. november 1958 (EFT 1958 P 27 side 532)

SPØRGSMÅL NR. 15
stillet af hr. Muller-Hermann
Medlem af Den Europæiske Parlamentariske Forsamling
(Der er ingen dato på spørgsmålet)

Jeg ville være taknemmelig, hvis Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab kunne oplyse mig om den formodede sammensætning af Det Rådgivende Ekspertudvalg for Transport, som skal nedsættes i henhold til EØF-traktatens artikel 83. Selv om eksperterne udpeges af regeringerne, er det værd at spørge, om det ville være fornuftigt kun eller delvis at vælge eksperter fra regeringsadministrationerne til at danne dette udvalg, ligesom de andre ekspertudvalg, i betragtning af at regeringerne under alle omstændigheder vil bevare stærke indflydelsesmidler. Er det ikke vigtigt, om end kun i princippet, at ekspertudvalget så vidt muligt består af eksperter, der er fortrolige med de økonomiske og sociale aspekter af transport uden at være afhængige af regeringerne? Jeg spørger derfor, om Kommissionen vil bruge sin indflydelse til at sikre, at eksperterne udpeges i denne ånd.

SVAR

fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(21. november 1958)

Muller-Hermann anmoder i sin skriftlige forespørgsel nr. 15 om at blive underrettet om den formodede sammensætning af Det Rådgivende Ekspertudvalg for Transportspørgsmål, der er omhandlet i artikel 83 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, og henstiller endvidere, at dette udvalg så vidt muligt sammensættes af eksperter, der har et godt kendskab til de økonomiske og sociale aspekter af transport, uden dog at være afhængig af regeringerne.

Transportudvalgets vedtægter blev vedtaget af Ministerrådet, som godkendte dem på sit møde den 15. september. Artikel 1 i statutten siger, at "hver regering skal udpege en eller to eksperter blandt højtstående embedsmænd i centraladministrationen. Derudover kan hver regering udpege højst tre eksperter med anerkendt kompetence inden for henholdsvis jernbaner, vejtransport og indlandsskibsfart".

Det fremgår klart af denne tekst, at udnævnelser foretages af regeringer og derfor ikke falder ind under Kommissionens ansvarsområde.

Teksten bemyndiger regeringerne til at udnævne andre eksperter end embedsmænd. Det vil naturligvis være i deres interesse at vælge de mest kvalificerede personer.

Det skal også understreges, at i henhold til artikel 7 i statutten for det rådgivende udvalg for transport skal dette udvalg, når det høres af Kommissionen "forelægger den en rapport, der angiver de holdninger, der blev givet udtryk for ved afslutningen af debatterne. Det samme gælder, når Kommissionen betror den undersøgelsen af et specifikt problem”.

Da statutten kræver, at udvalgets rapport angiver alle udtalelser og ikke kun flertallets, vil ikke-statslige eksperter under alle omstændigheder kunne blive hørt på samme måde som regeringseksperter.


Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A027%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

24. november 1958 (EFT 1958 P 27 side 530)

SPØRGSMÅL nr. 13
af M.F. Friedensburg
medlem af Den Europæiske Parlamentariske Forsamling
(Der er ingen dato for spørgsmålet)

Er Den Høje Myndighed rede til at oprette et nyt forbindelseskontor i Berlin for at tage hensyn til denne bys betydning og særlige situation?

SVAR
af Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
(24. november 1958)

De tre europæiske Fællesskaber har i øjeblikket fælles informationskontorer i Bonn, Haag, Paris og Rom. Status for de informationskontorer, der er oprettet af Den Høje Myndighed i London og Washington, er i øjeblikket ved at blive undersøgt med henblik på at oprette en fælles informationstjeneste for de tre Fællesskaber.

Problemet med en eventuel åbning af et fælles informationskontor i Berlin skal derfor undersøges sammen med Kommissionerne for de to andre Fællesskaber. Det vil blive omhyggeligt undersøgt, hvis resultater vil blive gjort opmærksom på den ærede repræsentant.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A027%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

3. december 1958 (EFT 1958 P 30 side 697)

FORORDNING Nr. 4 om fastsættelse af regler til gennemførelse og supplering af bestemmelserne i forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring

RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB

der henviser til traktatens artikel 51 og artikel 227, stk. 2,

der henviser til artikel 55 i forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring,

der henviser til forslag fra Kommissionen,

På den ene side fastlægger ovennævnte forordning nr. 3 i lighed med den europæiske konvention, der blev undertegnet i Rom den 9. december 1957 af regeringerne for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs medlemsstater, og hvis bestemmelser den har overtaget med de nødvendige tilpasninger, kun principperne for den nye ordning for vandrende arbejdstageres sociale sikring i Fællesskabets seks lande og kræver følgelig, at der i stedet for den administrative ordning, der er fastsat i forordning nr. 3, anvendes en administrativ ordning, der er tilpasset den nye ordning, i stedet for den administrative ordning, der er fastsat for anvendelsen af nævnte konvention, en forordning, der fastsætter de nærmere regler for anvendelsen af disse principper, og som navnlig angiver, hvilke institutioner i hvert land der er kompetente til at anvende forordningen, hvilke dokumenter der skal fremlægges, og hvilke formaliteter der skal opfyldes af de berørte personer for at modtage ydelser, samt de nærmere regler for den administrative og lægelige kontrol;

på den anden side kræver anvendelsen af visse artikler i forordning nr. 3 supplerende bestemmelser, f.eks. vedrørende beregning af invalide- og alderspension, bestemmelser, der skal forhindre uberettiget samtidighed af ydelser, og adgang til frivillig forsikring mod invaliditet, alderdom og dødsfald;

mener endelig, at det i betragtning af datoen for vedtagelsen af ovennævnte forordning nr. 3 og betydningen af det forberedende arbejde, der skal udføres, navnlig af Den Administrative Kommission, der er omhandlet i artikel 43 og 44, og af de sociale sikringsorganer, er nødvendigt at udskyde ikrafttrædelsen af forordning nr. 3 til et senere tidspunkt og på den anden side at lade bestemmelserne i artikel 43 og 44 træde i kraft så hurtigt som muligt;

HAR VEDTAGET DENNE FORORDNING:

[Kim P. Nyberg]

AFSNIT I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Med henblik på anvendelse af forordning nr. 3 og denne forordning gælder følgende:

- ”forordning": Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring,

- betyder udtrykket "gennemførelsesforordning" denne forordning

- ”arbejdstager": en arbejdstager eller en person, der behandles som sådan, på hvem forordningen finder anvendelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4 heri.

Artikel 2

1. Modellerne til certifikater, attester, erklæringer, ansøgninger og andre dokumenter, der er nødvendige for anvendelsen af forordningen og denne gennemførelsesforordning, udarbejdes af Den Administrative Kommission, der er nedsat i henhold til artikel 43 i forordningen. Disse modeller er udfærdiget på tysk, fransk, italiensk og nederlandsk.

2. Den Administrative Kommission kan for de kompetente myndigheder i hver medlemsstat indsamle alle oplysninger om bestemmelserne i de nationale lovgivninger, som forordningen finder anvendelse på, navnlig dem, der vedrører:

a) de personer, der betragtes som "familiemedlemmer" som defineret i forordningens artikel 1, litra n),

b) personer, der betragtes som "efterladte" som defineret i forordningens artikel 1, litra o);

c) de perioder, der betragtes som "forsikringsperioder" som defineret i forordningens artikel 1, litra p);

d) de perioder, der betragtes som "perioder, der ligestilles" med forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, som defineret i forordningens artikel 1, litra r);

e) de nedsættelses- eller suspensionsklausuler, der er omhandlet i forordningens artikel 11, stk. 2;

f) størrelsen af familietillæg;

g) de ydelser eller brøkdele af ydelser, der er omhandlet i artikel 28, stk. 1, i denne gennemførelsesforordning.

3. Den Administrative Kommission udarbejder vejledninger med henblik på at informere de berørte personer om deres rettigheder og de administrative formaliteter for at gøre krav på dem.

Artikel 3

1. De kompetente myndigheder kan udpege forbindelsesorganer, som kommunikerer direkte med hinanden.

2. Enhver institution i en medlemsstat og enhver person, der er bosat eller opholder sig på en medlemsstats område, kan kontakte institutionen i en anden medlemsstat gennem forbindelsesorganerne.

Artikel 4

Ved anvendelsen af bestemmelserne i forordningens artikel 11, stk. 2, artikel 28, stk. 3, artikel 40, stk. 2, og artikel 42, stk. 3, er kursen for omregning fra en valuta til en anden den officielle vekselkurs, som er fastsat mellem de pågældende medlemsstater. Hvis en sådan kurs ikke er fastsat, fastsætter Den Administrative Kommission dog de nærmere bestemmelser for omregningen. Den Administrative Kommission fastsætter for de forskellige ydelser den dato, der skal tages i betragtning ved fastsættelsen af den nævnte vekselkurs.

Artikel 5

1. Følgende er anført for hver medlemsstat, i bilagene til denne gennemførelsesforordning:

a) den eller de "kompetente myndigheder", der er defineret i artikel 1, litra d), i forordningen (bilag 1);

b) de "kompetente institutioner", der er udpeget i henhold til afsnit (i) eller fastlagt i henhold til afsnit (ii) i artikel 1, litra f), i forordningen (bilag 2);

c) "bopælsstedets institutioner" og "opholdsstedets institutioner", der er udpeget i henhold til artikel 1, stk. i), afsnit (ii) i forordningen (bilag 3);

d) det eller de "forbindelsesorganer", der er udpeget i henhold til artikel 3, stk. 1, i denne gennemførelsesforordning (bilag 4);

e) udpegede institutioner eller organer, der er udpeget af de kompetente myndigheder, navnlig i henhold til bestemmelserne i artikel 11, artikel 12, stk. 4 og 5, artikel 21, stk. 1, artikel 24, stk. 1, artikel 31, stk. 1, litra d), artikel 53, artikel 63, stk. 2, artikel 65, artikel 67, stk. 2, artikel 68, stk. 2, artikel 71, stk. 3, artikel 72, artikel 74, stk. 3, og artikel 79, stk. 1, i denne forordning (bilag 5);

f) de bestemmelser, der henvises til i artikel 6, stk. 2, artikel 12, stk. 7, artikel 41, stk. 3, og artikel 81 i denne gennemførelsesforordning (bilag 6);

g) ydelser ved invaliditet, alderdom eller dødsfald (pensioner), hvis tilkendelse er betinget af, at forsikringsperioderne er tilbagelagt i et erhverv, der er omfattet af en særlig ordning (bilag 7);

h) navn og hjemsted for de banker, der er omhandlet i artikel 43 i denne gennemførelsesforordning (bilag 8);

i) generelle og særlige ordninger (bilag 9).

2. De kompetente myndigheder i to eller flere medlemsstater, der har indgået aftaler, hvoraf visse bestemmelser er opført i det i foregående stykke omhandlede bilag 6, kan foretage de ændringer i dette bilag, som de finder nødvendige, og meddele dem til Den Administrative Kommission. Enhver kompetent myndighed foretager for sit eget lands vedkommende de nødvendige ændringer i de øvrige bilag, der er nævnt i foregående stykke; den meddeler disse ændringer og datoen for deres ikrafttræden til Den Administrative Kommission. Ændringer af bilagene som følge af vedtagelse af ny lovgivning meddeles Den Administrative Kommission senest tre måneder efter offentliggørelsen af den pågældende lovgivning. Den Administrative Kommission meddeler de ændringer, som de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater har meddelt, til de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og til formanden for Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

3. De bilag, der henvises til i stk. 1 i denne artikel, herunder eventuelle ændringer af dem, udgør en integrerende del af denne gennemførelsesforordning.