Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1961

[Kim P. Nyberg]

7. marts 1961 (EFT 1961 P 17 side 450)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 100
stillet af van der Goes van Naters
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Om: Fratrædelse af lederen af Brasiliens mission til EØF

1. Er det sandt, at Brasiliens diplomatiske repræsentant, der var udsendt som observatør til Fællesskabet, trak sig tilbage som sådan, fordi han var slået af den ligegyldighed over for Latinamerika, som han angiveligt mødte under udførelsen af sine opgaver?

2. Hvilke kendsgerninger eller omstændigheder kan begrunde dette indtryk?

3. Kunne dette indtryk have været undgået ved en mere konstruktiv kontakt med denne diplomatiske repræsentant?

4. Har Kommissionen en positiv udenrigspolitik over for Latinamerika, som er så vigtig ud fra et økonomisk og politisk synspunkt; i bekræftende fald, hvilke beviser er der for dette; hvis ikke, hvorfor ikke?

5. Har Kommissionen til hensigt at fjerne det uheldige indtryk af Brasilien og måske andre latinamerikanske lande? Har den tænkt sig at tage stilling til modus quo i denne procedure?

(Spørgsmål af 9. januar 1961)

Svar på spørgsmålet

1. a) Til dato har Kommissionen ikke modtaget nogen officiel meddelelse fra den brasilianske regering om tilbagekaldelse af dens missionschef, der i øjeblikket er akkrediteret til Fællesskabet.

b) Kommissionen kan ikke stå inde for rigtigheden af de udtalelser, som den brasilianske missionschef har fremsat i den europæiske presse.

På den anden side har Kommissionen noteret sig oplysninger i den brasilianske presse om en udveksling af private breve, hvori den brasilianske missionschef tilbyder sin fratræden, og præsident Kubitschek accepterer den. Der er intet i teksten til disse breve, der bekræfter oplysningerne i den europæiske presse om årsagerne til fratrædelsen.

Indtil videre har Kommissionen ingen grund til at tro, at dette var andet end en rutinemæssig formalitet i et præsidentielt system, når formandskabet skifter.

2 og 3. Kommissionen kan for sit vedkommende kun understrege den fremragende atmosfære og den samarbejdsånd og gensidige forståelse, som dens kontakter med landene i Latinamerika i almindelighed og den brasilianske mission i særdeleshed altid har været præget af, både i Bruxelles og i andre internationale fora.

4. Kommissionens holdning til Latinamerika er en del af Fællesskabets politik som sådan. I 1958 fastlagde Fællesskabet i et memorandum til de tyve latinamerikanske republikker principperne for sin fremtidige holdning over for dem. I et memorandum, der blev sendt til Kommissionen i juli 1960, svarede Brasilien på dette initiativ og gav for første gang en mere præcis form til landets og de andre staters synspunkter på kontinentet.

Kommissionen og medlemsstaterne undersøgte alle aspekter grundigt, og sidstnævnte støttede ideen om direkte samtaler mellem Brasilien og Fællesskabet, samtaler, som med tiden skulle udvides til at omfatte andre latinamerikanske lande.

5. Kommissionen er fast besluttet på at give et så konkret udtryk som muligt for Fællesskabets positive holdning i sin politik over for Latinamerika.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A017%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

7. marts 1961 (EFT 1961 P 17 side 453)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 103
fra hr. Thorn
til Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab

Emne: Transportproblemer inden for EKSF

1 . Siden åbningen af det fælles marked for kul og stål har Den Høje Myndighed truffet en række foranstaltninger inden for jernbanetransport i henhold til traktaten, som har haft en positiv indvirkning på udviklingen af transportmarkedet, f.eks. afskaffelse af national diskrimination og indførelse af direkte internationale tariffer. Hvorfor er der ikke truffet lignende foranstaltninger for de andre transportsektorer, dvs. vejtransport og transport ad indre vandveje, når det store problem med forskelle burde have været løst for mange år siden?

2. Der er endda uregelmæssigheder i jernbanetransportsektoren. I Nederlandene foregår 90 % af jernbanetransporten af produkter, der er omfattet af EKSF, til hemmelige, dvs. ikke-offentliggjorte, konventionspriser. Hvorfor meddeles de transportpriser, der følger af disse hemmelige aftaler, ikke til interesserede brugere af det fælles marked, om ikke andet så for at sætte dem i stand til at udøve den ret, der udtrykkeligt anerkendes i traktatens artikel 60, til at tilpasse sig deres konkurrenters leverede priser?

3. Den 15. juli 1960 afsagde De Europæiske Fællesskabers Domstol dom i de sager, som den italienske og den nederlandske regering havde anlagt mod Den Høje Myndighed, vedrørende »offentliggørelse eller meddelelse til Den Høje Myndighed af de vægte, priser og tarifbestemmelser af enhver art, der gælder for vejtransport af kul og stål inden for Fællesskabet for fremmed regning«. Den dag i dag, seks måneder senere, har Den Høje Myndighed stadig ikke draget nogen konklusioner af Domstolens tilgang.

Hvorfor denne langvarige tavshed? Er Den Høje Myndighed klar over, at dens manglende initiativ sandsynligvis vil skabe alvorlige vanskeligheder, og især risikoen for, at visse Fællesskabs-regeringer opsiger aftalerne om direkte internationale tariffer og dermed ødelægger de mest spektakulære fremskridt i integrationen af den europæiske transport?

(Spørgsmål af 16. januar 1961)

Svar på spørgsmålet

1. De foranstaltninger, som Den Høje Myndighed har truffet for at nå traktatens mål på transportområdet, omfatter al transport inden for Fællesskabet.

I de almindelige beretninger om Fællesskabets virksomhed nævnes især den indsats, som Den Høje Myndighed gennem flere år har gjort inden for vejtransport og transport ad indre vandveje.

På dette område er Den Høje Myndighed stødt på store vanskeligheder på grund af sameksistensen af forskellige juridiske prisdannelsessystemer i indenlandsk og international trafik og den kendsgerning, at det endnu ikke har været muligt at løse problemet med annoncering af transportpriser og -vilkår (se punkt 3 nedenfor).

2 . Hvad angår jernbanetransport i visse EKSF-lande på grundlag af ikke-offentliggjorte kontrakter, er problemet med fællesmarkedsdeltagernes kendskab til transportpriser og -betingelser med henblik på udøvelsen af deres rettigheder i henhold til traktatens artikel 60 ved at blive undersøgt af Den Høje Myndighed som led i den fornyede undersøgelse af det generelle problem med offentliggørelse af priser og betingelser for transport af kul og stål i Fællesskabet.

3. Den Høje Myndigheds bestræbelser på at nå frem til en aftale mellem regeringerne om anvendelsen af traktaten inden for vejtransport og transport ad indre vandveje uden for Rhinen har indtil videre ikke givet positive resultater. Desuden er Den Høje Myndigheds beslutning nr. 18-59 om offentliggørelse eller meddelelse af priser og betingelser for vejtransport blevet annulleret af Domstolen.

I lyset af denne situation er Den Høje Myndighed i færd med at foretage en ny grundig undersøgelse af alle de problemer, der opstår i forbindelse med anvendelsen af traktatens bestemmelser om transport, navnlig artikel 70, stk. 3. Denne nye omfattende undersøgelse er i øjeblikket ved at være afsluttet; den vil blive forelagt Den Høje Myndighed på dens næste møde.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A017%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

7. marts 1961 (EFT 1961 P 17 side 461)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 110
af Kapteyn
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Om: Deltagelse af repræsentanter for luftfartsselskaberne i konferencen om tekniske fremskridt og det fælles marked

På konferencen om »Tekniske fremskridt og det fælles marked« skulle en del af arbejdsgruppe Y (transport) undersøge problemerne med lufttransport.

På grundlag af visse oplysninger og en gennemgang af deltagerlisten kan det konkluderes, at ingen repræsentant for de såkaldte nationale luftfartsselskaber (Lufthansa, Sabena, KLM, Alitalia, Air France) var til stede under arbejdet i den specialiserede del af arbejdsgruppen.

Underskriveren vil gerne stille følgende spørgsmål til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab:

1. Blev de ovennævnte nationale luftfartsselskaber inviteret til at deltage i arbejdet på konferencen »Tekniske fremskridt og det fælles marked«?

2. Er det korrekt, at ingen repræsentant for disse selskaber har deltaget i arbejdet i Y-arbejdsgruppens »Lufttransport«-sektion?

3. Er det korrekt, at ledelsen i et af de ovennævnte selskaber afslog den invitation, der var rettet til det, og vedlagde en kopi af et brev rettet til et andet af disse selskaber, hvori sidstnævnte blev opfordret til at indtage samme holdning?

4. Mener Kommissionen, at denne holdning er forenelig med traktatens ånd?

5. Har Kommissionen taget skridt til at gennemføre traktatens artikel 84, stk. 2?

(Spørgsmål af 19. januar 1961)

Svar på spørgsmålet

1. Kommissionen kan bekræfte over for det ærede medlem, at de nævnte nationale luftfartsselskaber er blevet indbudt til at deltage i konferencen om »Tekniske fremskridt og det fælles marked«.

2. Det ærede medlems oplysninger svarer til de faktiske forhold.

3. Ledelsen for et af luftfartsselskaberne har i en skrivelse til et af De Europæiske Fællesskabers informationskontorer, som har videresendt skrivelsen til generalsekretariatet for konferencen om det tekniske fremskridt og fællesmarkedet, meddelt, at det ikke vil deltage i konferencen.

Virksomheden vedlagde sin meddelelse en kopi af et brev, som den havde sendt til ledelsen af en anden virksomhed. Dette brev indeholdt ikke en opfordring til at indtage samme holdning, men præciserede blot årsagerne til, at det pågældende flyselskab havde besluttet ikke at deltage i konferencen.

4. Kommissionen mener ikke, at der i dette tilfælde er et problem med foreneligheden med traktatens ånd.

5. Kommissionen gav udtryk for sine synspunkter vedrørende gennemførelsen af traktatens artikel 84, stk. 2, i det memorandum, der blev fremsendt til Rådet den 16. november 1960, men som endnu ikke er blevet drøftet af Rådet.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A017%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

7. marts 1961 (EFT 1961 P 17 side 462)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 111
af Vredeling
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Om: Offentliggørelse af forslag og afgørelser fra Fællesskabets institutioner

Under januar-samlingen i Den Parlamentariske Forsamling beklagede mange talere, at forslagene fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Rådets afgørelser ikke blev offentliggjort (se det fuldstændige forhandlingsreferat fra Den Europæiske Parlamentariske Forsamling, foreløbig udgave nr. 34 af 18. januar 1961, s. 1840/1841).

Det betyder, at interesserede parter som f.eks. erhvervslivet og pressen ikke har mulighed for på forhånd at kommentere de foranstaltninger, der træffes på fællesskabsplan, og som forpligter både medlemsstaterne og deres befolkninger, hvilket ud fra et demokratisk synspunkt er en meget utilfredsstillende situation.

Vil Kommissionen efter at have undersøgt dette problem i sit svar på denne forespørgsel oplyse, hvordan den agter at løse det?

Er den parat til at forelægge dette punkt for Ministerrådet til drøftelse og til at anføre Rådets synspunkter i sit svar?

(Spørgsmål af 20. januar 1961)

Svar på spørgsmålet

I betragtning af den komplekse karakter af de problemer, som det ærede medlem rejser, har Kommissionen kontaktet Euratom-Kommissionen og Rådet. Rådet og Kommissionen vil i fællesskab og omhyggeligt undersøge alle aspekter af disse problemer.

Kommissionen vil holde det ærede medlem underrettet.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A017%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

7. marts 1961 (EFT 1961 P 24 side 544)

BESLUTNING
om navnene på udvalgene i Den Europæiske Parlamentariske Forsamling

»Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

- om ændring og supplering af sine beslutninger af 20. marts 1958, 23. juni 1958, 23. oktober 1958 og 28. juni 1960,

- idet den vedtog konklusionerne i betænkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender, Forretningsordenen og Immuniteter,

- som ønsker at give hvert af sine udvalg et kort og effektivt navn, der vil gøre det lettere for interesserede kredse og offentligheden at følge dets og dets organers aktiviteter, uden at dette dog ændrer den nuværende fordeling af beføjelser og ansvar mellem dets forskellige udvalg,

beslutter at ændre navnene på sine udvalg som følger:

1. Udvalget om Politiske Anliggender og Institutionelle Spørgsmål hedder fremover

”Udvalget for Politiske Anliggender”

2. Udvalget for Handelspolitik og Økonomisk Samarbejde med Tredjelande benævnes fremover:

”Udvalget for Udenrigshandel”:

3. Navnet på Landbrugsudvalget forbliver uændret på fransk.

4. Udvalget om Sociale Anliggender hedder fremover:

»Udvalget for Sociale Anliggender«.

5. Udvalget for Fællesskabets Indre Marked vil fremover være kendt som:

”Udvalget for det Indre Marked”.

6. Udvalget for Langsigtede Økonomiske Politikker, Finansielle Spørgsmål og Investeringer benævnes fremover:

”Udvalget om Økonomiske og Finansielle Anliggender”.

7. Udvalget for Associeringen af de Oversøiske Lande og Territorier hedder fremover:

”Udvalget for Samarbejde med Udviklingslandene”.

8. Transportudvalget ændrer ikke sit navn på fransk.

9. Udvalget for Energipolitik skal fremover hedde:

”Udvalget for Energi”.

10. Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning hedder fremover:

”Udvalget for Forskning og Kultur”.

11. Udvalget for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen vil fremover være kendt som:

”Udvalget for Sundhedsbeskyttelse”.

12. Udvalget om Den Europæiske Parlamentariske Forsamlings Administration og De Europæiske Fællesskabers Budget benævnes fremover:

”Budget- og Administrationsudvalget”.

13. Udvalget om Retlige Anliggender, Forretningsordenen og Immuniteter benævnes fremover:

”Udvalget om Retlige Anliggender”.

De nye navne vil blive anvendt, så snart denne beslutning er vedtaget.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A024%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

8. marts 1961 (EFT 1961 P 24 side 551)

BESLUTNING
om den sociale situation for lønnede arbejdstagere i landbruget

»Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

1. har noteret sig den foreløbige rapport om den sociale situation for lønmodtagere i landbruget, som van der Ploeg har udarbejdet på vegne af Socialudvalget (dok. 8/1961-1962), og som henviser til de drøftelser, der har fundet sted om dette emne;

2. bemærker, at den sociale situation for lønmodtagere i landbruget generelt er mindre gunstig end for arbejdstagere i andre økonomiske sektorer, men at der ikke desto mindre gøres en indsats i alle Fællesskabets lande for at forbedre denne sociale situation, og at visse kategorier af arbejdstagere i landbruget, især de højtuddannede, aflønnes på et relativt højere niveau;

3. konstaterer, at den sociale situation i landbruget ikke kan adskilles fra bedrifternes økonomiske situation, og anser det for vigtigt at føre en energisk politik til forbedring af landbrugsstrukturerne og at tage hensyn til behovet for en konstruktiv socialpolitik i markeds- og prispolitikken;

4. konstaterer, at EØF-Kommissionen inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik har indflydelse på indkomstdannelsen i landbruget, og at den skal opnå en forbedring af indkomsterne;

5. udtrykker sin tilfredshed med, at EØF-Kommissionen i forslagene vedrørende den fælles landbrugspolitik har sat sig som mål at forbedre aflønningen af landbrugsarbejdere ved at fjerne de forskelle, der findes i forhold til andre erhvervsgrupper;

6. støtter kraftigt EØF-Kommissionens initiativ til at indkalde til en konference med arbejdsmarkedets parter om sociale problemer i landbruget og opfordrer indtrængende EØF-Kommissionen til at sikre, at denne konference finder sted så hurtigt som muligt på grundlag af en ligelig repræsentation af alle kategorier af landbrugere og arbejdstagere;

7. opfordrer EØF-Kommissionen til ved afslutningen af konferencen med arbejdsmarkedets parter at formulere forslag til forbedring af den sociale situation i landbruget;

8. mener, at disse forslag i overensstemmelse med punkt 8 i Stresa-resolutionen bør have til formål at sikre og opretholde en aflønning af landbrugsarbejderne, der er sammenlignelig med den, de ville modtage i andre økonomiske sektorer;

9. ønsker at fastholde princippet om, at fastsættelsen af lønninger og andre arbejdsvilkår primært er et anliggende for arbejdsmarkedets parter;

10. spørger sig selv, om koordineringen af de eksisterende lønfastsættelsessystemer er tilstrækkelig i betragtning af de store lønforskelle inden for de enkelte lande;

11. forventer, at medlemsstaternes regeringer indfører retlige procedurer for fastsættelse af minimumsbestemmelser for et rimeligt lønniveau og andre arbejdsvilkår i tilfælde af, at arbejdsmarkedets parter i landbruget ikke kan nå til enighed;

12. anmoder om, at EØF-Kommissionen gør alt, hvad den kan, for at fastsætte disse minimumsbestemmelser, hvis regeringerne ikke kan nå til enighed;

13. bemærker, at beskæftigelsesmulighederne inden for landbruget i forskellige regioner i Fællesskabet er utilstrækkelige, og udtrykker særlig bekymring over den ofte ustabile karakter af beskæftigelsen

14. henstiller, at der inden for rammerne af politikken for landbrugsstrukturer sørges for, at der så vidt muligt er beskæftigelse for landbrugsarbejdere hele året rundt, og finder det nødvendigt i god tid at skabe andre passende aktiviteter til gavn for den arbejdskraft, der er blevet tilgængelig;

15. mener, at den gennemsnitlige arbejdstid i landbruget som hovedregel ikke bør overstige de standarder, der generelt accepteres i andre aktivitetssektorer, især i industrien;

16. er af den opfattelse, at Den Europæiske Socialfond har en vigtig opgave med hensyn til rehabilitering og genansættelse i andre sektorer af arbejdstagere, der ikke kan finde beskæftigelse i landbruget, og anmoder EØF-Kommissionen om at sikre, at Den Europæiske Socialfond altid griber ind i god tid;

17. mener, at det er nødvendigt så vidt muligt at give arbejdskraften i landbruget en specifik landbrugsfaglig uddannelse; henleder opmærksomheden på det særlige problem med erhvervsuddannelse for børn fra landdistrikterne umiddelbart efter afslutningen af den obligatoriske skolegang og ser det i lyset af det stadigt faldende behov for arbejdskraft i landbruget; er klar over, at dette problem kun kan løses inden for rammerne af en generel erhvervsuddannelse, og lægger særlig vægt på den opgave, som i henhold til traktatens artikel 128 påhviler EØF-Kommissionen på dette område, og opfordrer indtrængende til, at der snarest muligt fremsættes forslag herom;

18. konstaterer, at boligforholdene for landbrugsarbejdere i mange tilfælde er utilstrækkelige, og opfordrer
og opfordrer EØF-Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, de regionale myndigheder og landmændenes og landarbejdernes organisationer til inden for rammerne af socialpolitikken at være særligt opmærksomme på problemet med boliger til landarbejdere og på problemet med boliger i landdistrikterne i almindelighed;

19. mener, at det er muligt at fremme forbedringen af arbejdernes boligforhold ved i betydelig grad at stimulere boligejerskab og opførelse af socialt boligbyggeri i landdistrikterne;

20. bemærker, at landbrugsarbejdere generelt nyder godt af social sikring, men at der i forskellige lande er forskelle, som er ugunstige for dem; opfordrer indtrængende medlemsstaternes regeringer til at anvende de sociale systemer fuldt ud på landbrugsarbejdere så hurtigt som muligt;

21. er af den opfattelse, at der i princippet ikke bør skelnes mellem den sociale situation for ansatte og selvstændige i landbruget, og foreslår, at man på et senere tidspunkt undersøger hele den sociale situation i landbruget;

22. insisterer endnu en gang på, at der oprettes et rådgivende udvalg for sociale anliggender i landbruget, hvor organisationerne for alle kategorier af landbrugere og landbrugsmedhjælpere, der er oprettet inden for rammerne af Fællesskabet, vil være repræsenteret på lige fod.«

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A024%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

10. marts 1961 (EFT 1961 P 24 side 555)

BESLUTNING
om driften af udviklingsfonden

»Den Europæiske Parlamentariske Forsamling

understreger Udviklingsfondens betydning for det økonomiske samarbejde med de associerede lande;

er blevet informeret om, at udviklingsfondens effektivitet er blevet mindsket af visse operationelle mangler, især den langsomme procedure;

beslutter at overlade det til sit kompetente udvalg at give et af sine medlemmer til opgave at undersøge og informere om Udviklingsfondens funktion og at underrette Forsamlingen om resultaterne så hurtigt som muligt;

opfordrer Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab til så vidt muligt at lette udførelsen af denne undersøgelses- og informationsopgave«.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A024%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

10. marts 1961 (EFT 1961 P 24 side 557)

UDTALELSE
fra Den Europæiske Parlamentariske Forsamling om forslag fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab til et generelt program for ophævelse af restriktioner for etableringsfriheden

»Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

- som er blevet hørt af Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i overensstemmelse med bestemmelserne i traktatens artikel 54

- under henvisning til forslag fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab om et generelt program for ophævelse af restriktioner for etableringsfriheden (dok. 30/1960-1961):

1. tilslutter sig de betragtninger og henstillinger, der er indeholdt i rapporten fra Udvalget for det Indre Marked (dok. nr. 1/1961-1962);

2. understreger nødvendigheden af at anvende etableringsretten under behørig hensyntagen til de særlige problemer i forbindelse med en langsigtet økonomisk politik, arbejdskraftens frie bevægelighed, harmonisering af lønninger og kapitalens frie bevægelighed samt nødvendigheden af at placere etableringsretten inden for de generelle rammer af en landbrugspolitik, en transportpolitik og en udviklingspolitik;

3. mener, at det er vigtigt at fastlægge fælles regler for udbud og harmonisering af de tekniske betingelser, der kræves;

4. påpeger, at løsningen på problemet med offentlige indkøb i væsentlig grad afhænger af, i hvilket omfang begrænsningerne i den frie udveksling af tjenesteydelser fjernes på tilfredsstillende vis, og at det i denne forbindelse er særlig vigtigt at synkronisere indførelsen af etableringsfriheden med indførelsen af den frie udveksling af tjenesteydelser;

5. opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt og i god tid at underrette Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab om alle nationale lovforslag, der vedrører koordineringsproblemer;

6. forventer, at Rådet og regeringerne fuldt ud følger henstillingerne fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i forbindelse med det generelle program for afskaffelse af restriktioner for etableringsfriheden;

7. godkender det generelle program for ophævelse af begrænsningerne i etableringsfriheden, som er foreslået af Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, på betingelse af, at der tages hensyn til de overvejelser og henstillinger, der er indeholdt i rapporten fra Udvalget for det Indre Marked, og navnlig til Kommissionens ønske om, at etableringsretten for statsborgere fra de oversøiske lande og territorier ikke begrænses til kun at omfatte aktiviteter, der er påbegyndt inden den 31. december 1962.

8. anmoder om snarest muligt at blive underrettet om direktiverne til gennemførelse af det generelle program og opfordrer Kommissionen til at fremskynde udarbejdelsen af disse;

9. pålægger sin formand at sende betænkningen fra Udvalget om det Indre Marked til Rådet og Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab som svar på høringen af Den Europæiske Parlamentariske Forsamling.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A024%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

10. marts 1961 (EFT 1961 P 24 side 558)

UDTALELSE
fra Den Europæiske Parlamentariske Forsamling om forslaget fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab om et generelt program for ophævelse af restriktioner for den frie udveksling af tjenesteydelser i overensstemmelse med artikel 63, stk. 1, i traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

»Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

- som er blevet hørt af Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i henhold til artikel 63, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

- under henvisning til forslaget til et generelt program for afskaffelse af restriktioner for den frie udveksling af tjenesteydelser

- under henvisning til betænkning fra Udvalget om Det Indre Marked (dok. 4/1961-1962).

I. Henstilling om det generelle program

1. opfordrer EØF-Kommissionen til umiddelbart efter vedtagelsen af det generelle program at forelægge Rådet forslag til, hvordan man inden for rammerne af samordningen af handelspolitikken også kan liberalisere den frie bevægelighed for tjenesteydelser for tjenesteydere, der er etableret i Fællesskabet, men som er statsborgere i et tredjeland;

2. opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge, hvilke forvridninger der kan opstå i de forskellige lande i Fællesskabet som følge af indførelsen af en forskellig ordning for levering af tjenesteydelser i fællesskabslandene og i tredjelande, og hvilke foranstaltninger der kan træffes for at fjerne sådanne forvridninger;

3. påpeger, at virksomheder, der er etableret i tredjelande, skal forhindres i at deltage i den frie udveksling af tjenesteydelser i Fællesskabet gennem et fiktivt datterselskab, og opfordrer Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab til at forberede de nødvendige administrative procedurer i denne henseende;

4. henleder Ministerrådets opmærksomhed på, at det især i forbindelse med associeringsforhandlingerne bør overvejes, hvordan den frie udveksling af tjenesteydelser også kan udvides til at omfatte de associerede lande;

5. er af den opfattelse, at der ikke bør være nogen »gråzone« mellem etableringsretten og retten til fri udveksling af tjenesteydelser, og at Kommissionen bør tage hensyn til dette ved udarbejdelsen af direktiver;

6. opfordrer Kommissionen til ved udarbejdelsen af hvert af de efterfølgende direktiver om afskaffelse af restriktioner for etableringsfriheden i en præambel at anføre, at levering af tjenesteydelser i den pågældende sektor allerede er blevet liberaliseret eller vil blive liberaliseret ved et samtidigt direktiv, eller at begrunde, hvorfor den først kan liberaliseres på et senere tidspunkt;

7. opfordrer Kommissionen til at undersøge rækkevidden af formlen »normalt mod vederlag« i traktatens artikel 60 og til at indsætte en forklaring på denne formel i afsnit II i det generelle program;

8. opfordrer Kommissionen til på ny at undersøge, i hvilket omfang artikel 61 og 84 i EØF-traktaten udelukker luft- og søfart fra den frie udveksling af tjenesteydelser, idet der tages særligt hensyn til, at betalinger for levering af transporttjenester i almindelighed, dvs. også betalinger for tjenester inden for sø- og luftfart, i henhold til artikel 106, stk. 3, skal medtages i det generelle program;

9. opfordrer medlemsstaterne til at underrette Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og de øvrige medlemsstater om udkast til ændring eller indførelse af bestemmelser om levering af tjenesteydelser i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed som omhandlet i traktaten, inden de vedtages, og til i nye bestemmelser af samme art at fastsætte betingelserne for deres anvendelse på tjenesteydere, der er omfattet af traktaten.

II. Teksten til det generelle program

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

har ændret forslaget til det generelle program (x) som følger:

Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

- under henvisning til traktaten, særlig artikel 63 og 106,

- under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

- efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Forsamlingen,

har vedtaget dette generelle program for ophævelse af begrænsningerne i den frie udveksling af tjenesteydelser inden for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

(x) Forsamlingens ændringer er trykt med kursiv.

Afsnit I: Begunstigede

Den afskaffelse af restriktionerne for den frie udveksling af tjenesteydelser, der er omhandlet i dette generelle program, skal være til gavn for tjenesteyderne:

- statsborgere i medlemsstaterne, der er etableret i Fællesskabet;

- selskaber som omhandlet i traktatens artikel 58, der er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som har deres vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed inden for Fællesskabet, og hvis virksomhed har en reel og vedvarende tilknytning til en medlemsstats økonomi, idet det er udelukket, at denne tilknytning medfører krav om nationalitet, navnlig for aktionærerne eller medlemmerne af ledelses- eller tilsynsorganerne eller for de personer, der besidder aktiekapitalen;

forudsat at tjenesteydelsen leveres af tjenesteyderen selv eller af en af dennes filialer eller agenturer, der også er etableret i Fællesskabet.

Afsnit II: Begrænsninger

Med forbehold af de undtagelser eller særlige bestemmelser, der er fastsat i traktaten, og navnlig:

- artikel 55 om virksomhed, der i en stat er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed,

- artikel 56 om bestemmelser om særbehandling af udenlandske statsborgere, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed,

- kapitlerne om transport, beskatning og fri bevægelighed for varer, kapital og personer,

udgør restriktioner, der skal ophæves i overensstemmelse med tidsplanen i afsnit IV nedenfor, uanset om de berører tjenesteyderen direkte eller indirekte gennem tjenestemodtageren eller tjenesteyderen:

- undtagelserne i artikel 55 og 56 finder kun anvendelse på en erhvervsgruppe, i det omfang dens aktiviteter indgår i udøvelsen af offentlig myndighed, og i det omfang de er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed; restriktioner, der berører andre dele af dens aktiviteter, skal afskaffes - erhvervsgruppen er ikke omfattet af undtagelserne i artikel 55 og 56.

A - ethvert forbud mod eller enhver hindring for tjenesteyderens erhvervsvirksomhed, som består i en forskelsbehandling i forhold til landets egne statsborgere, og som er fastsat i en medlemsstats love eller administrative bestemmelser eller følger af anvendelsen af sådanne bestemmelser eller af administrativ praksis.

De betingelser, som alene gælder for udlændinges levering af tjenesteydelser, betragtes dog ikke som restriktioner, hvis de for at lette leveringen af tjenesteydelser træder i stedet for andre betingelser, der er fastsat uden hensyn til nationalitet, men som er vanskeligere at opfylde for udlændinge.

Blandt de restriktive bestemmelser og praksisser er især dem, der kun vedrører udlændinge:

- forbyder levering af tjenesteydelser

- gør levering af tjenesteydelser betinget af tilladelse eller udstedelse af et dokument som f.eks. et kort for udenlandske erhvervsdrivende eller et erhvervskort for udlændinge,

- gøre udstedelsen af den nødvendige tilladelse til levering af tjenesteydelser betinget af yderligere betingelser,

- gøre levering af tjenesteydelser betinget af forudgående ophold eller uddannelse i værtslandet,

- gøre leveringen af tjenesteydelser byrdefuld ved at pålægge skat eller andre afgifter, som f.eks. at stille et depositum eller en sikkerhed i værtslandet,

- begrænse eller hindre adgang til forsyninger eller markeder ved at gøre det dyrere eller vanskeligere,

- begrænse udøvelsen af rettigheder, der normalt er knyttet til levering af tjenesteydelser.

Restriktiv er også bestemmelser og praksis, som kun over for udlændinge udelukker, begrænser eller underlægger betingelser retten til, for så vidt som det tillader levering af tjenesteydelser på samme vilkår som statsborgere:

- at indgå kontrakter, navnlig kontrakter om køb, salg, udførelse og leje af tjenesteydelser, og at nyde godt af alle de rettigheder, der følger af sådanne kontrakter,

- at afgive tilbud eller deltage som medkontrahent eller underkontrahent i bygge- og anlægskontrakter, der tildeles af staten eller andre juridiske enheder, der er underlagt offentlig ret,

- at drage fordel af koncessioner eller tilladelser, der er givet af staten eller af andre offentligretlige juridiske enheder,

- at erhverve, bruge og afhænde rettigheder og løsøre eller fast ejendom,

- at erhverve, udnytte og afhænde intellektuel ejendomsret og beslægtede rettigheder.

- at låne og især at få adgang til forskellige former for kredit,

- at modtage direkte eller indirekte støtte fra staten, som er forenelig med traktaten,

- at anlægge retssager,

- at drage fordel af den nationale ordning i tilfælde af nationalisering, ekspropriation eller rekvisition,

- at nyde godt af social sikring og navnlig af syge-, ulykkes- og invalideforsikring, uden at dette berører foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes i medfør af andre bestemmelser i traktaten.

Endvidere er restriktioner de betingelser, som en lov eller administrativ bestemmelse eller praksis underkaster levering af tjenesteydelser, og som, selv om de finder anvendelse uden hensyn til nationalitet, udelukkende eller hovedsagelig hindrer udlændinge i at levere sådanne tjenesteydelser, og som ikke er nødvendige for deres korrekte udøvelse.

B - Ethvert forbud eller enhver hindring, navnlig af økonomisk art, for medlemsstaternes statsborgeres bevægelighed og ophold, som er fastsat ved lov eller administrative bestemmelser i en medlemsstat, eller som følger af anvendelsen af sådanne bestemmelser eller af administrativ praksis, og som påvirker leveringen af tjenesteydelser.

Sådanne restriktioner omfatter restriktioner, der berører specialiseret eller fortroligt personale, der ledsager tjenesteyderen eller udfører tjenesteydelsen på dennes vegne.

C - Ethvert forbud mod eller enhver hindring af bevægelsen af tjenesteydelsens genstand eller medium eller af det instrument, der anvendes til den.

D - Ethvert forbud mod eller hindring af overførsel af de økonomiske ressourcer, der er nødvendige for udførelsen af tjenesten.

E - Ethvert forbud mod eller enhver hindring for betaling for tjenesteydelsen, når handel med tjenesteydelser kun er begrænset af restriktioner for betalinger i forbindelse hermed.

Medlemsstaterne bevarer dog retten til at kontrollere arten og realiteten af overførsler af finansielle midler og betalinger og til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forhindre overtrædelser af deres love og bestemmelser.

Afsnit III: Opretholdelse af det nuværende liberaliseringsniveau

Så længe restriktionerne ikke er afskaffet, anvender hver af medlemsstaterne dem på alle de modtagere, der er fastsat i afsnit I i dette generelle program, uden at skelne mellem nationalitet eller bopæl, på det gunstigste grundlag, der følger af såvel sædvane som bilaterale eller multilaterale konventioner, med undtagelse af de regionale unioner mellem Belgien og Luxembourg og mellem Belgien, Luxembourg og Nederlandene.

Afsnit IV: Tidsplan

På baggrund af ovenstående præciseringer vedtages følgende tidsplan:

1) Personers bevægelighed og ophold:

inden udløbet af det andet år af overgangsperiodens anden fase, tilpasning af de bestemmelser, der er defineret i afsnit II, punkt B, ovenfor.

2) Objekt, medium for tjenesteydelsen eller instrument, der anvendes til den:

inden udløbet af første fase, afskaffelse af restriktioner:

a) for midlertidig eksport og import, som forhindrer eller vanskeliggør, navnlig i form af et forbud, bevægelsen af mediet for tjenesteydelsen eller dets genstand,

b) på midlertidig import og eksport af det instrument, der bruges til at levere tjenesterne.

3) Overførsel af finansielle midler, betaling:

inden udløbet af den første fase, afskaffelse af de begrænsninger, der er defineret i afsnit II, punkt D og E.

Valutatilskud til turister kan dog forblive i overgangsperioden, men deres beløb vil blive øget gradvist fra udløbet af den første fase.

Restriktionerne for betalinger for levering af transporttjenester, der er nævnt i bilag III til traktaten (listen i artikel 106), vil også blive afskaffet inden udløbet af den første fase.

4) Andre restriktioner:

De øvrige restriktioner for den frie udveksling af tjenesteydelser, der er defineret i afsnit II ovenfor, skal afskaffes senest i overensstemmelse med den tidsplan, der er fastsat for etablering.

Hvis restriktionerne for etableringsfriheden afskaffes tidligere end fastsat i tidsplanen, skal den frie bevægelighed for tjenesteydelser være opnået senest på tidspunktet for indførelsen af etableringsfriheden.

Ikke desto mindre vil restriktionerne blive afskaffet:

a) Med hensyn til forsikring:

1) For virksomheder, med undtagelse af forsikringsselskaber, forudsat at etableringsfriheden er gennemført i den planlagte branche, at samordningen af de juridiske og administrative tekster, der regulerer forsikringsaftalen, kun er gennemført i det omfang, hvor uoverensstemmelsen mellem disse tekster er til skade for de forsikrede og tredjemand, og at formaliteterne for gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser er blevet forenklet:

- inden udløbet af det andet år af tredje fase for genforsikring og direkte forsikring, bortset fra forsikring, der giver anledning til kapitalbevægelser;

- inden udgangen af tredje fase for forsikring, der giver anledning til kapitalbevægelser.

2) For selvstændige mellemmænd i ovennævnte brancher, hvor der er givet fri udveksling af tjenesteydelser til virksomheder, og forudsat at disse mellemmænds vilkår og betingelser for praksis er blevet koordineret.

b) Bankvirksomhed:

1) Inden udløbet af det andet år af den anden fase for tjenesteydelser, der ikke er knyttet til kapitalbevægelser.

2) I samme takt som liberaliseringen af kapitalbevægelser for tjenesteydelser, der er knyttet til sådanne bevægelser.

c) For så vidt angår biograffilm:

Inden udløbet af det andet år af overgangsperiodens anden fase.

Inden udløbet af den første fase vil de bilaterale kvoter, der findes mellem medlemsstaterne, dog blive forhøjet med en tredjedel i de stater, hvor der findes restriktive bestemmelser om import af trykte og udviklede film; importerede film, i det mindste dokumentarfilm og kulturelle film, vil gradvis blive sidestillet med nationale film med hensyn til beskatning, klassificering og de fordele, der er forbundet med denne klassificering.

d) Landbrug og gartneri:

inden udløbet af det andet år af den anden fase for:

- pleje- og dyrkningsarbejde, høst, tærskning, presning og indsamling med mekaniske og ikke-mekaniske midler;

- teknisk bistand;

- destruktion af skadelige planter og dyr; behandling af planter og jord ved sprøjtning; beskæring af træer, plukning, indpakning og emballering; drift af vandingsanlæg og udlejning af landbrugsmaskiner.

Denne liste over tjenester er ikke udtømmende.

Inden udløbet af tredje fase for tjenester, der ikke er omfattet af ovenstående liste.

Hvis det instrument, der anvendes til at levere tjenesteydelsen, er underlagt en kvote, frigives tjenesteydelsen, når kvoten afskaffes.

e) Hvis leveringen af tjenesteydelser sker i form af offentlige kontrakter, senest når etableringsretten for den pågældende branche liberaliseres (som fastsat i indledningen til stk. 4).

Der er dog allerede planlagt overgangsforanstaltninger til fordel for virksomheder fra medlemsstaterne med henblik på gradvis og gensidigt at udvide mulighederne for adgang til offentlige kontrakter, navnlig ved at reducere og harmonisere betingelser og formaliteter.

Afsnit V - Arbejdsvilkår

Virksomheder, der leverer tjenesteydelser i henhold til det generelle program, skal sikre, at den arbejdsstyrke, der er beskæftiget med dette formål i et andet land, mindst får den løn, der gælder i virksomhedens oprindelsesland.

Hvis lønningerne i det land, hvor tjenesteydelserne leveres, er højere, skal arbejdsstyrken have gavn af de lønninger, der gælder i det pågældende land.

Afsnit VI - Gensidig anerkendelse af kvalifikationer og eksamensbeviser - koordinering

Sideløbende med udarbejdelsen af direktiver til gennemførelse af det generelle program overvejes det for hver enkelt kategori af tjenesteydelser, om ophævelsen af begrænsningerne i den frie udveksling af tjenesteydelser skal indledes med, ledsages af eller efterfølges af gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser og af en samordning af de love og administrative bestemmelser, der gælder for disse tjenesteydelser, for så vidt dette forhold ikke allerede er fastlagt i traktatens artikel 57, stk. 3, eller i afsnit IV i dette generelle program.

For at lette leveringen af tjenesteydelser i afventning af gensidig anerkendelse af eksamensbeviser eller samordning kan der anvendes overgangsordninger, herunder i givet fald fremlæggelse af en attest for lovlig og faktisk udøvelse af erhvervet i oprindelseslandet.

III. Gennemførelse af det generelle program

Den Europæiske Parlamentariske Forsamling

opfordrer Rådet til straks at vedtage det generelle program;

opfordrer Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab til at give særlig omtale af dette generelle program;

opfordrer Kommissionen til at fremsende direktiverne til gennemførelse af det generelle program til Rådet, så snart det er vedtaget, således at Rådet hver gang kan være i stand til at høre Forsamlingen i god tid, så den kan træffe en beslutning om gennemførelsen af frigivelsen inden den sidste frist i det generelle program.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A024%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

15. marts 1961 (EFT 1961 P 19 side 447)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 113
af Schuijt
til Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab

Om: Undersøgelsesmissioner til Sydamerika og Mellemøsten

Har Den Høje Myndighed kendskab til presseforlydender om, at Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab inden længe vil arrangere en undersøgelsesrejse til en række lande i Sydamerika og Mellemøsten?

Mener Den Høje Myndighed ikke, at det i betragtning af den store interesse, der er forbundet med sådanne informationsmissioner i overensstemmelse med den beslutning om informationsproblemer, der blev vedtaget af Den Europæiske Parlamentariske Forsamling den 24. november 1960, og i betragtning af det ønske, der blev udtrykt i denne beslutning om en fælles indsats fra De Europæiske Fællesskaber som sådan i tredjelande, kunne være ønskeligt, at den deltog?

(Spørgsmål af 25. januar 1961)

Svar på spørgsmålet

Den Høje Myndighed er blevet informeret om, at Kommissionen for De Europæiske Økonomiske Fællesskaber i øjeblikket undersøger de praktiske muligheder for en informationsafdeling i et vist antal tredjelande og især i visse sydamerikanske lande.

Hvad angår de sidstnævnte lande, har Den Høje Myndighed altid interesseret sig for deres problemer, især på grund af den voksende betydning i de senere år af stålhandelen mellem dem og medlemslandene i EKSF.

For nogle år siden deltog et medlem af Den Høje Myndighed i den latinamerikanske metallurgiske kongres i Sao Paulo og foretog ved den lejlighed en undersøgelsesrejse til flere sydamerikanske lande. Den Høje Myndighed deltog også i 1959-sessionen i Den Økonomiske Kommission for Latinamerika (E.C.L.A.).

Denne interesse for information gør Den Høje Myndighed lydhør over for Det Europæiske Økonomiske Råds initiativ, og den vil ikke undlade at undersøge mulighederne for dens deltagelse sammen med Kommissionerne, når tiden er inde, under hensyntagen til de problemer, der opstår inden for dens arbejdsområde, og den interesse, den har - som det blev understreget i den resolution fra Den Europæiske Parlamentariske Forsamling, som det ærede medlem Schuijt citerede - i, at de tre Fællesskaber fremstår over for tredjelande som en enhed i et integreret og fælles Europa.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A019%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

15. marts 1961 (EFT 1961 P 19 side 478)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 114
af Schuijt
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Om: Undersøgelsesmissioner til Sydamerika og Mellemøsten

Jeg glæder mig over initiativet fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab om at organisere undersøgelsesmissioner til forskellige lande i Sydamerika og Mellemøsten, men jeg vil gerne vide, om Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab ikke mener, at det i betragtning af den interesse, som Den Europæiske Parlamentariske Forsamling har vist for informationsproblemerne i tredjelande, og som afspejles i den beslutning om informationsproblemer, der blev vedtaget den 24. november 1960, ville være politisk ønskeligt at inddrage denne fællesskabsinstitution i gennemførelsen af dette vigtige initiativ.

Er Kommissionen parat til at høre Den Europæiske Parlamentariske Forsamlings politiske udvalg om dette spørgsmål?

(Spørgsmål af 25. januar 1961)

Svar på spørgsmålet

Kommissionen har undersøgt de praktiske muligheder for en direkte informationsindsats i en række tredjelande, især i visse sydamerikanske lande. Denne undersøgelse er endnu ikke afsluttet.

Kommissionen er rede til at underrette Den Europæiske Parlamentariske Forsamlings politiske udvalg om, hvordan arbejdet skrider frem, og om en eventuel opfølgning af dens initiativ med henblik på at indhente eventuelle udtalelser fra udvalget.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A019%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

15. marts 1961 (EFT 1961 P 19 side 478)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 115
af Schuijt
til Kommissionen for Det Europæiske Atomenergifællesskab

Om: Undersøgelsesmissioner til Sydamerika og Mellemøsten

Har Euratom-Kommissionen kendskab til presseforlydender om, at Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab om kort tid vil arrangere en undersøgelsesrejse til en række lande i Sydamerika og Mellemøsten?

Mener Euratom-Kommissionen ikke, at det i betragtning af den store interesse, der er forbundet med sådanne informationsmissioner i overensstemmelse med den beslutning om informationsproblemer, der blev vedtaget af Den Europæiske Parlamentariske Forsamling den 24. november 1960, og i betragtning af det ønske, der blev udtrykt i denne beslutning om en fælles indsats fra De Europæiske Fællesskaber som sådan i tredjelande, kunne være ønskeligt, at den deltog?

(Spørgsmål af 25. januar 1961)

Svar på spørgsmålet

Euratom-Kommissionen er bekendt med den undersøgelse, som Kommissionen for Det Europæiske Fællesskab er i færd med at foretage af de praktiske muligheder for en direkte oplysningsvirksomhed i en række tredjelande og især i visse sydamerikanske lande.

Inden for sine kompetenceområder er Kommissionen, som den har haft lejlighed til at informere Forsamlingen om, allerede i kontakt med visse latinamerikanske lande. Der er ved at blive indgået en samarbejdsaftale med Brasilien, og Kommissionen fik for nylig besøg af formanden for Argentinas atomenergikommission. Kommissionen blev også inviteret til at deltage i det tredje interamerikanske symposium om fredelige anvendelser af kerneenergi, som blev arrangeret af Den Interamerikanske Kerneenergikommission (IANEC) i Rio de Janeiro i juli 1960.

Som følge af disse kontakter og med henblik på at uddybe dem overvejer Kommissionen at aflægge besøg i visse berørte lande. Euratom-Kommissionen har dog altid anset det for ønskeligt, at europæiske ledere gennemfører fælles aktioner på informationsområdet, og den er derfor villig til at overveje at deltage i lignende aktioner, der gennemføres på dette område af en anden leder.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A019%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

15. marts 1961 (EFT 1961 P 19 side 480)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 117
stillet af de la Malène
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Om: Eksistensen og fordelingen af såkaldte informationsfonde

Er det korrekt, at et udvalg med tre medlemmer og hr. Caron som formand er ansvarlig for fordelingen af de såkaldte informationsmidler?

Er det korrekt, at dette udvalg fordeler midler til en værdi af ca. 15 millioner belgiske franc?

Er det sandt, at disse såkaldte informationsmidler i virkeligheden bruges til at finansiere aktiviteter i bevægelser, der arbejder for europæisk forening, og som nyder godt af disse midler uden at skulle begrunde deres anvendelse?

Er det sandt, at to franske afdelinger af sådanne bevægelser for nylig har modtaget beløb på 2 millioner franc til den ene og 3 millioner belgiske franc til den anden?

Hvis svaret på et eller flere af disse spørgsmål er bekræftende, spørger han, om det vil være muligt at give ham oplysninger:

1. Den nøjagtige størrelse af de beløb, der er fordelt af dette udvalg,

2. En opdeling af de beløb, der er uddelt til dato, efter samlet beløb og især en liste over de bevægelser, der har modtaget et tilskud.

(Spørgsmål af 24. januar 1961)

Svar på spørgsmålet

EØF-Kommissionen besvarer, for så vidt som den har kompetence hertil, det ærede medlems spørgsmål på følgende måde:

Hver af de tjenester, der er fælles for de tre europæiske ledere, ledes af en bestyrelse.

Det »udvalg med tre medlemmer«, som det ærede medlem henviser til, er bestyrelsen for De Europæiske Fællesskabers Presse- og Informationstjeneste. Bestyrelsen består af et medlem fra hvert af de europæiske udøvende organer: Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Kommissionen for Det Europæiske Atomenergifællesskab. Den træffer sine beslutninger med enstemmighed og træffer især beslutninger om forpligtelser vedrørende større fælles udgifter. Beslutninger om udgiftsforpligtelser, der udelukkende eller hovedsageligt vedrører en enkelt direktør, træffes i overensstemmelse med de regler, der er specifikke for den pågældende direktør. De to andre ledere informeres på forhånd.

Den fond på 15 mio. belgiske franc, som det ærede medlem henviser til, er opført på budgettet for den fælles presse- og informationstjeneste, konto 3403, figur 10: »Ungdom og populærkultur«.

Denne konto blev opført på budgettet allerede i 1960 i henhold til en resolution vedtaget af Den Europæiske Parlamentariske Forsamling den 24. november 1959 til udgifter, der havde til formål at intensivere »oplysningen af offentligheden om De Europæiske Fællesskaber, navnlig ved at udvikle uddannelsen af unge mennesker i en europæisk ånd«.

De relevante udvalg i Forsamlingen blev regelmæssigt informeret om de foranstaltninger, der blev truffet i denne henseende af de europæiske ledere. Ordføreren for Det Politiske Udvalg afsatte et afsnit til anvendelsen af denne bevilling i sin sidste rapport, som blev drøftet og godkendt af det nævnte udvalg den 7. november 1960 og af Forsamlingen selv under sessionen i november 1960.

Bevillingerne anvendes dels direkte til udarbejdelse af informationsmateriale, som stilles til rådighed for de pågældende organisationer, dels til finansiering af aktiviteter i ungdoms- eller folkeoplysningsorganisationer, hvis programmer er godkendt. Disse organisationer skal fremlægge detaljerede beviser for anvendelsen af de tildelte kreditter. De er alle anerkendt og støttes af en eller flere af medlemsstaternes regeringer.

I løbet af regnskabsåret 1960 modtog ingen fransk organisation eller fransk afdeling af en international organisation et bidrag på 2 eller 3 millioner belgiske franc. Det højeste bidrag, som en fransk organisation, der er anerkendt og støttet af den franske regering, har modtaget, har ikke oversteget 700.000 frb.

For regnskabsåret 1960 var det budgetterede beløb på 10 millioner fuldt ud forpligtet.

Fordelingen af bevillingerne var baseret på følgende principper:

a) at tilvejebringe information, der opfylder de specifikke behov hos de forskellige kredse, der er interesseret i De Europæiske Fællesskabers aktiviteter;

b) at fremme informations- og samarbejdsaktiviteter på internationalt plan for at give de unge i Europa et mere præcist kendskab til de konkrete problemer, som politikken for økonomisk og social integration i Europa rejser.

På baggrund af disse generelle retningslinjer blev der afsat ca. 4.500.000 frb. til informationsaktiviteter inden for uddannelse (primær, sekundær, teknisk) og ca. 5.500.000 frb. til informationsaktiviteter, der involverer unge arbejdstagere og unge landmænd gennem ungdoms- og folkeoplysningsorganisationer, der er anerkendt af medlemsstaternes regeringer.

I 1960 nød følgende organisationer godt af disse bevillinger:

- Den Europæiske Lærerforening;

-- Europaskolernes dag,

- Union of European Information and Education Centres (med aktiviteter i Tyskland, Frankrig og Italien),

- European Bureau of Popular Education (baseret i Nederlandene og samler folkeoplysningsorganisationer fra tolv europæiske lande),

- Centre international de formation européenne (international organisation, der arbejder i de seks lande, der er medlemmer af De Europæiske Fællesskaber),

- Initiativer af interesse for uddannelseskredse i Nederlandene,

- Tyske folkeoplysningsorganisationer (Europahauser, Arbeit und Leben, Volkshochschulen),

- Sammenslutning af italienske mellemskolelærere for en folkeoplysende virksomhed,

- Centre de culture ouvrière (Frankrig),

- Kvindeforeninger (Union des femmes diplômées de Belgique, Centre d'action féminine européenne),

- organisationer med tilknytning til den europæiske bevægelse.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A019%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

15. marts 1961 (EFT 1961 P 19 side 485)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 121
af Vredeling
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Om: Fortolkning af traktatens artikel 140, stk. 3 (spørgsmål fra medlemmerne)

1. Er Kommissionen enig i det ikke mindre end indlysende synspunkt, at der i EØF-traktatens system ikke er plads til parlamentariske spørgsmål, der formelt er rettet til et medlem af Kommissionen? (Se også punkt 1, 2 og 3 i svaret fra Den Høje Myndighed for EKSF på skriftlig forespørgsel nr. 83; De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 1 af 9. januar 1961).

2. Hvis Kommissionens svar på det foregående spørgsmål er bekræftende, skelner den så ikke, som Den Høje Myndighed synes at gøre det på sit eget område, mellem mundtlige og skriftlige forespørgsler, selv om mundtlige forespørgsler naturligvis altid kan stilles officielt under forhandlingerne til et medlem af den udøvende magt, og det i mange år har været praksis, at sidstnævnte så vidt muligt svarer på vegne af den pågældende udøvende magt?

(Spørgsmål af 2. februar 1961)

Svar

Kommissionen er af den opfattelse, at de spørgsmål, som den i henhold til artikel 140, stk. 3, skal besvare »mundtligt eller skriftligt«, i henhold til denne artikel er spørgsmål, der stilles til Kommissionen af Forsamlingen eller af dens medlemmer. Disse spørgsmål er også omfattet af artikel 28 og 44 i Forsamlingens forretningsorden, som fastlægger en meget præcis procedure for indgivelse og behandling af sådanne spørgsmål. Hverken traktaten eller Forsamlingens forretningsorden indeholder imidlertid bestemmelser om »mundtlige forespørgsler« i ordets formelle betydning.

Derfor kan et spørgsmål, der er rettet personligt til et af Kommissionens medlemmer, kun besvares uden for den procedure, der er fastsat i traktatens artikel 140, stk. 3.

I overensstemmelse med den parlamentariske tradition kan enhver repræsentant for Forsamlingen under en debat henvende sig til Kommissionen eller et af dens medlemmer i særdeleshed. I overensstemmelse med samme tradition har Kommissionen, når den høres af Forsamlingen, altid bestræbt sig på i videst muligt omfang at tage hensyn til de spørgsmål eller anmodninger om forklaringer, der fremsættes under debatten.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A019%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

5. april 1961 (EFT 1961 P 26 side 593)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 130
af de la Malène
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(7. marts 1961)

Om: Tildeling af informationsmidler

På baggrund af svaret på skriftlig forespørgsel nr. 117 vil jeg gerne vide, om dette er korrekt:

- at bestyrelsen for De Europæiske Fællesskabers Presse- og Informationstjeneste i de foregående år har udbetalt beløb til Europabevægelsens Internationale Bureau, selv om dette organ har fordelt disse beløb mellem de forskellige nationale sektioner;

- at denne bestyrelse nu fordeler disse beløb direkte mellem de nationale sektioner og organisationer, der er tilsluttet Europabevægelsen, og således gør det muligt for den at diskriminere på grundlag af sine holdninger til en bestemt sektions eller organisations politik.

Svar
(5. april 1961)

I 1959 bevilgede Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab et bidrag til Europabevægelsen fra en post på sit budget, som den var ansvarlig for at fordele under bevægelsens præsidents myndighed blandt de tilsluttede bevægelser og bevægelsens internationale sekretariat.

Som Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab havde den ære at oplyse i sit svar på det ærede medlems spørgsmål nr. 117, besluttede bestyrelsen for De Europæiske Fællesskabers Presse- og Informationstjeneste efter sin oprettelse i 1960 blandt andre foranstaltninger til finansiering af informationsaktiviteter at yde et delvist finansielt bidrag til visse specifikke aktiviteter, både i Europabevægelsens internationale sekretariat og i forskellige tilknyttede bevægelser.

Dette bidrag blev hver gang besluttet af bestyrelsen på grundlag af kvaliteten af de foreslåede aktioner i lyset af de programmer, der blev fremlagt for den, og med henblik på at give den bedst mulige information om De Europæiske Fællesskaber, deres resultater og deres udvikling.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A026%3ATOC