Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1960

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL III

ANDRE BESTEMMELSER

Artikel 15

Længerevarende fravær

Hvis et behørigt indkaldt medlem eller en behørigt indkaldt observatør af Det Rådgivende Udvalg er fraværende fra Det Rådgivende Udvalgs plenarmøder i seks måneder uden at have anmodet om orlov, kan formanden gøre formanden for Den Høje Myndighed og formanden for Ministerrådet opmærksom på situationen med henblik på at arrangere en eventuel udskiftning af det pågældende medlem eller den pågældende observatør.

Artikel 16

Ændring af forretningsordenen

Bestemmelserne i denne forretningsorden kan ændres af Det Rådgivende Udvalg efter forslag fra dets præsidium eller fra mindst en tredjedel af dets medlemmer.

Enhver ændring af denne forretningsorden skal vedtages med absolut flertal på et plenarmøde.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A015%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

14. januar 1960 (EFT 1960 P 5 side 111)

RESOLUTION om erklæringen fra Den Høje Myndighed om revision af Euratom-traktaten i relation til problemerne med rehabilitering

"Den Europæiske Parlamentariske Forsamling

- noterer sig erklæringerne fra Den Høje Myndighed om revisionen af artikel 56 i EKSF-traktaten vedrørende revalidering,

- under hensyntagen til tidligere erklæringer og resolutioner enstemmigt vedtaget af Forsamlingen,

- anmoder Den Høje Myndighed om, under hensyntagen til Domstolens udtalelse, at vende tilbage til sit oprindelige forslag til Det Særlige Ministerråd for at sikre,

a) at de nye bestemmelser om rehabilitering træder i kraft på den dato, hvor bestemmelserne i artikel 23 ophører med at gælde,

(b) at Den Høje Myndigheds selvstændige beføjelser ikke på nogen måde berøres,

- opfordrer indtrængende Det Særlige Ministerråd til at vedtage disse forslag fra Den Høje Myndighed,

- opfordrer Forsamlingens medlemmer til at rette henvendelse til deres respektive regeringer som en hastesag."

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... 0:005:FULL

[Kim P. Nyberg]

14. januar 1960 (EFT 1960 P 5 side 112)

HØRING ANMODET DEN EUROPÆISKE PARLAMENTSFORSAMLING i henhold til artikel 127 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab om de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af artikel 124 til 126 i traktaten om Det Europæiske Fællesskab vedrørende Den Europæiske Socialfond

"Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

- som er blevet hørt af Ministerrådet i overensstemmelse med artikel 127 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

- som har noteret sig "udkast til forordning om Den Europæiske Socialfond" (dok. nr. 48/59), foreslået af Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab;

- der har noteret sig den indledende note fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (dok. Com. (59) 86/1 rev.);

- efter at have noteret sig udtalelsen fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (dok. nr. 119/59);

- der henviser til den betænkning (dok. nr. 81), som Udvalget om Sociale Anliggender, der er kompetent på området, har udarbejdet om dette emne, og til de drøftelser, der har fundet sted om dette emne på offentlige møder ;

- godkender definitionen af begrebet "forordning" i kapitel I i Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse;

- er klar over, at den forordning, der henvises til i denne høring, kun vedrører de lovgivningsmæssige bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af traktatens artikel 124 til og med 126;

- mener, at Den Europæiske Socialfonds anvendelsesområde til sin tid bør udvides til også at omfatte andre initiativer end dem, der er omhandlet i artikel 124-126. Disse initiativer skal til gengæld tage sigte på at fremme gennemførelsen af Fællesskabets social- og arbejdsmarkedspolitik og nå traktatens generelle mål;

- forventer, at der i tilfælde af en revision af denne forordning følges samme procedure som den, der er fastsat i traktatens artikel 127, som foreskriver høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Den Europæiske Parlamentariske Forsamling;

- insisterer på, at der findes en måde, hvorpå de beløb, som Den Europæiske Socialfond ikke anvender, kan overføres fra år til år med henblik på at oprette en revolverende fond, hvorfra Den Europæiske Socialfond til enhver tid og under alle omstændigheder kan trække de finansielle ressourcer, der er nødvendige for fuldt ud og øjeblikkeligt at udføre de opgaver, den har fået overdraget;

- insisterer på, at der etableres et tæt samarbejde mellem Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Socialfond;

- håber, at man, i det omfang de specifikke problemer for visse kategorier af landbrugere eller andre selvstændige erhvervsdrivende ikke kan løses inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond, vil søge midler og veje til at gøre det muligt at fastsætte gunstige bestemmelser om erhvervsuddannelse og genbosættelse også for disse kategorier af arbejdstagere;

- foreslår følgende forordninger til gennemførelse af artikel 124 til 126 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab vedrørende Den Europæiske Socialfond;

- pålægger sin formand dels at sende denne høring og betænkningen fra det kompetente udvalg om sociale anliggender (dok. nr. 81) til Ministerrådet, dels at gøre Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber opmærksom herpå.

[Kim P. Nyberg]

FØRSTE DEL

Betingelser for støtte fra fonden

Fondens anvendelsesområde

Artikel 1

Fonden, der har til opgave inden for Fællesskabet at fremme beskæftigelsesmulighederne og arbejdstagernes geografiske og erhvervsmæssige mobilitet, refunderer på de betingelser og inden for de grænser, der er fastsat i traktaten og i denne forordning, 50% af de udgifter, der afholdes af medlemsstaterne eller af offentligretlige organer, og som vedrører

- omskoling af arbejdsløse arbejdstagere;

- genbosættelse af arbejdsløse arbejdstagere;

- opretholdelse af samme lønniveau for arbejdstagere, der er berørt af omskoling.

Fonden refunderer dog ikke medlemsstaternes eller de offentligretlige organers udgifter til personale, der er beskæftiget med udøvelse af offentlig myndighed.

Fonden bidrager heller ikke til de udgifter, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, hvis disse udgifter kan dækkes i henhold til artikel 56 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og stk. 23 i konventionen om overgangsbestemmelser.

Fonden skal desuden bidrage til gennemførelsen af en fælles erhvervsuddannelsespolitik.

Ved beslutning truffet af Ministerrådet og på forslag af Kommissionen kan fonden - i overensstemmelse med traktatens artikel 3, 123 og 128 - gribe ind i gennemførelsen af andre initiativer, der tager sigte på at forbedre beskæftigelsesmulighederne, den geografiske mobilitet og arbejdstagernes erhvervsuddannelse.

Arbejdsløse arbejdstagere

Artikel 2

Ved arbejdsløs arbejdstager forstås i henhold til artikel 1 i denne forordning enhver person på mindst 18 år, der er tilmeldt et arbejdsformidlingskontor som arbejdssøgende, og som ikke har lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed.

Personer, der befinder sig i et af følgende tilfælde, som fastlagt af det kompetente arbejdsformidlingskontor, anses også for at være arbejdsløse:

a) De er under 18 år og :

- enten have været registreret på et arbejdsformidlingskontor i mindst 12 måneder eller have afsluttet en lærlingekontrakt i løbet af denne minimumsperiode;

- eller have været i lønnet beskæftigelse i mindst 12 måneder eller i en kortere periode, suppleret med en periode med registrering på et arbejdsformidlingskontor for at nå denne minimumsperiode;

b) være engageret i arbejde til bekæmpelse af arbejdsløshed specielt organiseret af de offentlige myndigheder;

c) være i en situation med åbenlys langvarig underbeskæftigelse som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende og være registreret hos et kompetent arbejdsformidlingskontor som søgende fuldtidsbeskæftigelse, eller i mangel af en sådan registrering have været kendt af det kompetente kontor i denne egenskab i mindst 6 måneder;

d) være berørt af omskoling i henhold til artikel 9 i denne forordning, for så vidt som en sådan omskoling kræver en tilsvarende erhvervsmæssig omskoling.

Erhvervsmæssig omskoling

Artikel 3

Ved omskoling af arbejdsløse arbejdstagere, jf. artikel 1 i denne forordning, forstås enhver uddannelse, der gennemføres i overensstemmelse med et forud fastlagt program, der bl.a. fastlægger omfang og varighed, med det formål at sikre arbejdsløse arbejdstagere produktiv lønnet beskæftigelse, der enten indebærer omskoling eller skift af erhverv, branche eller arbejdsplads. Denne ændring kan vedrøre arten af det tidligere udførte arbejde eller dets kvalifikationsniveau og kan gælde for alle arbejdstagere, uanset deres eksisterende kvalifikationer, som kun kan ansættes efter at have gennemgået en uddannelsesaktion, der sigter mod at ændre eller hæve deres faglige kvalifikationer.

Denne artikel finder ikke anvendelse på normale uddannelsessystemer, der er specielt designet til unge mennesker.

Artikel 4

Støtte fra fonden til erhvervsmæssig omskoling af arbejdsløse arbejdstagere kan kun ydes, hvis de pågældende arbejdstagere opfylder følgende betingelser:

1 . De har ikke været i stand til at opnå beskæftigelse i en aktivitet af lignende art og på et niveau, der svarer til den tidligere udøvede aktivitet, eller som svarer til deres normale arbejdsmuligheder, hvis de ikke allerede har udøvet en lønnet aktivitet;

2. Efter revalideringen at påbegynde en ny lønnet beskæftigelse inden for Fællesskabet inden for det erhverv, som de er blevet revalideret til, eller inden for en lignende aktivitet;

3. Har været i produktiv beskæftigelse i mindst 6 måneder i løbet af de 18 måneder, der følger efter rehabiliteringsperiodens udløb.

Artikel 5

Der ydes støtte fra fonden til erhvervsmæssig revalidering inden for de grænser, der er fastsat i artikel 1 i denne forordning:

a) til udgifter afholdt af kollektive centre, der drives af staten, af offentligretlige organer eller af private kollektive centre under deres kontrol, til:

1 . Dagpenge, opholdsudgifter, rejseudgifter, arbejdspræmier og forskellige ydelser, der ydes til personer under efteruddannelse i løbet af deres efteruddannelsesperiode og i henhold til sidstnævntes behov;

2. Lønninger og relaterede sociale udgifter betalt til centerpersonale;

3. Udgifter til udstyr;

4. Udgifter til materialer;

5 . Administrationsomkostninger, leje af lokaler, forsikring, vedligeholdelse, varme og lys;

6. Afskrivningsomkostninger.

b) For så vidt angår udgifter, der afholdes af en stat eller et offentligretligt organ med henblik på under dets tilsyn at gennemføre et erhvervsrevalideringsprogram i en privat virksomhed, til de udgifter, der er anført i stk. 1 og stk. 2, litra a).

De i litra a) omhandlede samlede udgifter anslås hver gang på grundlag af en fast takst til 143% af de i stk. 1 og 2 omhandlede udgifter.

Hvis det praktiske omskolingsarbejde indebærer direkte deltagelse i produktionen, fratrækkes den deraf følgende værdi fra de samlede ovennævnte omkostninger.

Genbosættelse

Artikel 6

Ved genbosættelse af en arbejdsløs arbejdstager, jf. artikel 1 i denne forordning, forstås den ændring af bopælen inden for Fællesskabet, som er nødvendig for at påbegynde en ny ikke-sæsonbestemt lønnet produktiv beskæftigelse, der tilbydes eller godkendes af den eller de kompetente arbejdsformidlinger. Det gamle og det nye opholdssted er dem, der er anerkendt som sådanne af den eller de medlemsstater, der indgiver ansøgningen om støtte fra fonden i henhold til artikel 17 i denne forordning.

Artikel 7

Bistand fra fonden til genbosættelse af arbejdsløse arbejdstagere kan kun ydes, hvis de pågældende arbejdstagere opfylder følgende betingelser:

1 . De har ikke været i stand til, mens de boede på deres tidligere bopæl, at opnå beskæftigelse i en aktivitet af lignende art og på et niveau, der svarer til den udøvede aktivitet eller til deres normale arbejdsmuligheder, hvis de ikke allerede har haft lønnet beskæftigelse;

2. Inden for 6 måneder efter, at de har forladt deres tidligere bopæl, at have fundet et nyt betalt produktivt job på en ny bopæl eller at følge et erhvervsrevalideringskursus i henhold til artikel 3 i denne forordning;

3 . Har udført et eller flere lønnede produktive job på dette nye opholdssted i mindst 6 måneder i løbet af de 18 måneder, der følger efter deres afrejse fra deres tidligere opholdssted.

Artikel 8

Støtten fra fonden ydes inden for de grænser, der er fastsat i artikel 1 i denne forordning, til udgifter i forbindelse med genbosættelse, dvs:

1 . Rejseudgifter for arbejdstageren og de personer, han har forsørgerpligt over for, som er anerkendt som sådanne af den eller de medlemsstater, der indgiver ansøgningen om støtte fra fonden i henhold til artikel 17 i denne forordning;

2. Udgifterne til transport af deres møbler;

3. En godtgørelse, der navnlig dækker omkostningerne ved genbosættelse og eventuelle separationsomkostninger op til højst fire gange den gennemsnitlige ugeløn, der faktisk er udbetalt til arbejdstageren i de første seks måneder af aktiviteten i hans nye bopæl, forhøjet med to gange denne løn for hver forsørger; den således beregnede godtgørelse kan dog ikke overstige 16 gange den gennemsnitlige ugeløn, der faktisk er modtaget.

Omplacering

Artikel 9

Ved omstilling i henhold til artikel 1 i denne forordning forstås enhver ikke-midlertidig ændring i produktionsprogrammet for en virksomhed eller en del af en virksomhed, der har sit eget produktionsprogram, som påvirker de afgørende elementer i dette program, og som har til formål at fremstille nye produkter, der adskiller sig fra de gamle på anden måde end ved forbedringer eller tilføjelser.

Denne ændring skal ledsages af en midlertidig reduktion eller suspension af personalets lønnede aktiviteter, efter at de tilsvarende beskæftigelsesmuligheder, som virksomheden selv tilbyder, er udtømt, og skal gøre det muligt at genansætte hele eller en del af dette personale efter omstillingsperioden.

Artikel 10

Ved en arbejdstager, der berøres af omskoling som omhandlet i artikel 1 i denne forordning, forstås enhver arbejdstager, der tidligere havde en fast stilling i en virksomhed eller en del af en virksomhed, og som er under omskoling på de betingelser, der er fastsat i artikel 9, og hvis beskæftigelse midlertidigt indskrænkes eller suspenderes.

Artikel 11

Ved opretholdelse af det samme lønniveau for arbejdstagere, der berøres af omstillingen, jf. artikel 1 i denne forordning, forstås opretholdelse af den bruttoløn og de betalinger, der er nødvendige for at bevare de lovbestemte og ikke-lovbestemte ydelser, der er knyttet hertil, og som disse arbejdstagere havde ret til i en normal lønperiode.

Ved bruttoløn beregnet på grundlag af virksomhedens lønsedler og regnskaber forstås løn før alle obligatoriske fradrag for socialsikringsbidrag og skattefradrag, som arbejdstagerne skal betale, forudsat at disse fradrag ikke afbrydes helt eller delvist i omskolingsperioden.

Det omfatter :

1 . Kontantløn baseret på tid, opgave eller præstation;

2. Individuelle og kollektive bonusser i henhold til den kollektive overenskomst og på betingelse af, at de udgør et direkte supplement til lønnen;

3 . Den repræsentative værdi af naturalieydelser, som gives til gengæld for faktisk arbejde, og som ikke opretholdes i omskolingsperioden.

For timelønnede beregnes kontantlønnen på grundlag af timelønnen for den sidste lønperiode forud for fremlæggelsen af omlægningsprojektet i artikel 15 og på grundlag af den normale arbejdstid for den enkelte medarbejder, som den normalt praktiseres i virksomheden. Denne beregning kan dog ikke foretages på grundlag af en arbejdsuge på mere end 48 timer, medmindre der er en permanent lovmæssig eller administrativ undtagelse, der tillader en længere arbejdsuge for specifikke erhverv eller job.

For præstations- eller opgavebaserede medarbejdere vil grundlønnen også blive beregnet på denne måde; præstationsdelen vil blive vurderet på baggrund af den gennemsnitlige præstation i de sidste 6 måneder forud for indsendelsen af konverteringsprojektet.

Artikel 12

Støtten fra fonden ydes inden for de grænser, der er fastsat i artikel 1 i denne forordning, til alle udgifter i forbindelse med opretholdelse af det samme lønniveau for arbejdstagere, der er berørt af omskoling, dvs:

a) for arbejdstagere, hvis beskæftigelse helt ophører, og som ikke har anden midlertidig beskæftigelse:

hele bruttolønnen og de betalinger, der er nødvendige for at opretholde de lovbestemte og ikke-lovbestemte ydelser, der er knyttet hertil, beregnet som angivet i artikel 11;

b) For arbejdstagere, hvis ansættelse er ophørt, eller som midlertidigt er ansat i et andet mindre lukrativt job:

forskellen mellem det samlede beløb, der er fastsat under a), og det reducerede aflønningsniveau.

Artikel 13

Hvis omstillingen af en virksomhed eller en del af en virksomhed nødvendiggør omskoling af arbejdstagerne, yder fonden støtte til denne omskoling, forudsat at det i artikel 15 omhandlede omstillingsprojekt begrunder behovet herfor, og at denne omskoling gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3 og 4 i denne forordning.

Denne støtte ydes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i denne forordning, idet der dog fra de udgifter, der tages i betragtning, udelukkes dagpenge, arbejdsbonus og forskellige ydelser, der ydes til omskolede personer i den periode, hvor de omskoles.

Artikel 14

Ved anvendelsen af artikel 10-13 i denne forordning tages der kun hensyn til tilfælde af omlægning af en virksomhed eller en del af en virksomhed som omhandlet i artikel 9, hvor den gennemsnitlige faktiske arbejdstid under eller umiddelbart forud for omlægningen er blevet nedsat med mindst 10%, eller arbejdsstyrken er blevet nedsat med mindst 5% for alle de arbejdstagere, der er beskæftiget der.

Artikel 15

I tilfælde af omlægning kan der kun ydes støtte fra fonden, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1 . Den pågældende regering har forinden forelagt Kommissionen et projekt udarbejdet af den pågældende virksomhed vedrørende den pågældende omstilling og finansieringen heraf;

2 . Kommissionen har givet sin forhåndsgodkendelse af projektet.

Støtten ydes kun til de arbejdstagere, der berøres af omskolingen, og som har været fuldt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 6 måneder.

[Kim P. Nyberg]

ANDEN DEL

Procedure for tildeling af støtte fra fonden

Almindelige bestemmelser

Artikel 16

Senest den 1. juli hvert år forelægger hver medlemsstat fonden et begrundet overslag over det omtrentlige beløb for de ansøgninger, den vil indgive til Kommissionen i løbet af det følgende regnskabsår.

Artikel 17

Enhver ansøgning om støtte fra fonden indgives til Kommissionen af en eller flere medlemsstater og skal vedrøre udgifter, der er afholdt af medlemsstaterne eller af offentligretlige organer fra den 1. januar 1958.

Artikel 18

Ved et offentligretligt organ som omhandlet i artikel 1 i denne forordning forstås ud over decentrale offentlige myndigheder ethvert organ, der er oprettet eller anerkendt som et offentligretligt organ i henhold til national lovgivning, og som er en juridisk person og har selvstændig økonomisk forvaltning, forudsat at dets formål omfatter foranstaltninger, der falder ind under Socialfondens anvendelsesområde.

Denne artikel finder ikke anvendelse på offentlige industrielle eller kommercielle virksomheder og tjenester, der forvaltes af offentligretlige organer.

Kommissionen udarbejder og ajourfører den liste over offentligretlige organer, der er omhandlet i denne forordning, efter at have indhentet udtalelse fra det i artikel 27 omhandlede udvalg for Den Europæiske Socialfond.

Denne liste og eventuelle ændringer heraf offentliggøres i "De Europæiske Fællesskabers Tidende".

Indgivelse af ansøgninger om erhvervsmæssig omskoling og genbosættelse

Artikel 19

Medlemsstaterne forelægger Kommissionen ansøgninger om støtte fra fonden:

a) til erhvervsmæssig omskoling inden for en frist på højst 6 måneder fra udløbet af den 18. måned efter omskolingsperiodens udløb;

b) til genbosættelsesgodtgørelse inden for højst 6 måneder fra udløbet af den 18. måned efter at have forladt det tidligere opholdssted.

Efter udløbet af ovenstående tidsfrister vil krav ikke længere blive taget i betragtning.

Artikel 20

Enhver ansøgning om støtte fra fonden til et gennemført erhvervsrevalideringsprogram skal godtgøre, at de afholdte udgifter er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

Med henblik herpå skal den mindst indeholde følgende oplysninger:

- programmets oprindelse, art og formål;

- alle relevante oplysninger om programmets karakteristika, navnlig omfang og indhold, varighed, tidsplaner, det tilstræbte kvalifikationsniveau, eksamensprøver, antallet af undervisere og deres ansættelsesvilkår;

- det samlede antal arbejdstagere, der er interesseret i programmet, og antallet af omskolede arbejdstagere, der faktisk har været i lønnet produktiv beskæftigelse i mindst 6 måneder på de betingelser, der er fastsat i artikel 4;

- detaljerede udgifter til :

1. Omkostninger til dagpenge, indkvartering, rejseudgifter, arbejdsbonus og diverse ydelser, der ydes til omskolede arbejdstagere i omskolingsperioden;

2. Udgifter til lønninger og tilhørende socialsikringsbidrag, der udbetales til rehabiliteringspersonale;

- værdien af praktisk erhvervsrettet genoptræningsarbejde, der involverer direkte deltagelse i produktionen.

Artikel 21

Alle ansøgninger om støtte fra fonden til bosættelsespenge skal vise, at de afholdte udgifter er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

Med henblik herpå skal den mindst indeholde følgende oplysninger:

- alle oplysninger, der godtgør, at arbejdstageren reelt er fordrevet og har behov for genbosættelse, navnlig hans tidligere og nye bopæl, datoen for hans afrejse og for hans genbosættelse, den nye beskæftigelse, der er tilbudt eller godkendt af den eller de kompetente arbejdsmarkedsmyndigheder, og den dato, hvor arbejdet faktisk blev påbegyndt;

- alle oplysninger, der kan vise, at de arbejdstagere, der er flyttet, har været i lønnet beskæftigelse på de betingelser, der er fastsat i artikel 7, i mindst 6 måneder;

- oplysninger om de udgifter, der er anført i artikel 8.

Indsendelse af ansøgninger om omskoling

Artikel 22

Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en ansøgning om forhåndsgodkendelse af ethvert omstillingsprojekt, hvortil der påtænkes ydet støtte fra fonden. Ansøgningen skal ud over en begrundet udtalelse fra den pågældende regering mindst indeholde følgende oplysninger:

- behovet for, formålet med, omfanget af, finansieringen af og den forventede rentabilitet af den foreslåede omlægning;

- den forventede varighed af omstillingsoperationerne og den hastighed, hvormed de vil blive gennemført;

- antallet af arbejdstagere, hvis beskæftigelse vil blive bevaret som følge af de foranstaltninger, virksomheden selv har truffet

- antallet af medarbejdere, hvis job midlertidigt vil blive reduceret eller suspenderet helt eller delvist, og beskrivelse af de planlagte nye job; forskydning af reduktioner og genansættelse;

- de økonomiske konsekvenser af at opretholde det samme lønniveau for de berørte arbejdstagere i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 11;

- begrundelse for hensigtsmæssigheden af et eventuelt program for faglig omskoling og antallet af berørte arbejdstagere;

- de økonomiske konsekvenser af gennemførelsen af dette omskolingsprogram;

- i det omfang staten konsulterer de berørte organer, navnlig arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, de synspunkter, som disse har givet udtryk for.

Artikel 23

Medlemsstaterne forelægger Kommissionen ansøgninger om støtte fra fonden til afsluttet omskoling senest 12 måneder efter afslutningen af de godkendte omskolingsforanstaltninger.

Efter udløbet af ovennævnte frist tages ansøgningerne ikke længere i betragtning.

Det skal af alle ansøgninger fremgå, at de forelagte udgifter er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

Til dette formål skal de især indeholde følgende oplysninger:

- alle oplysninger, der viser, at omstillingen er gennemført i overensstemmelse med det projekt, der er godkendt af Kommissionen;

- alle oplysninger, der viser, at de begunstigede arbejdstagere har været fuldt genbeskæftiget i virksomheden i mindst 6 måneder;

- detaljerede udgifter i forbindelse med:

1. Omkostninger til opretholdelse af bruttolønnen og de betalinger, der kræves for at bevare de juridiske og ekstra-juridiske fordele, der er knyttet til den;

2. Hvor det er relevant, udgifter til lønninger og relaterede sociale afgifter for omskolingspersonale og bolig- eller rejseudgifter for omskolede arbejdstagere.

Undersøgelse af krav og eventuelle undersøgelser

Artikel 24

Indgivelse af ansøgninger om støtte fra fonden indebærer, at medlemsstaterne og de pågældende organer eller virksomheder erklærer sig rede til at samarbejde fuldt ud med Kommissionen, således at denne kan indhente alle yderligere oplysninger, der skønnes nyttige for at kontrollere gyldigheden af de oplysninger, der er indeholdt i ansøgningerne.

Artikel 25

Kommissionen undersøger, om ansøgningerne er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. Den inddrager Udvalget for Den Europæiske Socialfond i denne undersøgelse på de betingelser, der er fastsat i artikel 28-32.

Finansielle bestemmelser

Artikel 26

Refusionerne til medlemsstaterne for de af Kommissionen godkendte ansøgninger foretages kvartalsvis. De nærmere regler og procedurer for de tilsvarende finansielle transaktioner og for overdragelse af medlemsstaternes bidrag til fonden fastsættes i den finansforordning, der er omhandlet i traktatens artikel 207. Denne forordning fastsætter også detaljerede regler for regnskabsaflæggelse og revision af regnskaber samt regler for kontrol af de anvisningsberettigedes og regnskabsførernes ansvar.

[Kim P. Nyberg]

TREDJE DEL

Udvalget for Den Europæiske Socialfond

Artikel 27

Kommissionen bistås i sit arbejde af et udvalg, der består af et ligeligt antal repræsentanter for regeringer, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, og hvis forretningsorden fastsættes af Rådet.

Artikel 28

Udvalget skal høres om alle spørgsmål af generel eller principiel betydning vedrørende fondens administration. Med henblik herpå modtager den alle nødvendige dokumenter og oplysninger.

Det holdes ligeledes regelmæssigt underrettet om fondens virksomhed og om de forskellige aspekter af Kommissionens generelle politik på det økonomiske og sociale område, som er af betydning for denne virksomhed.

Artikel 29

Der indhentes forudgående udtalelse fra udvalget om følgende spørgsmål:

1. Det foreløbige forslag til fondens årlige budget;

2. Listen over offentligretlige organer og opdateringen af denne;

3. Ansøgninger om støtte fra fonden eller om Kommissionens forhåndsgodkendelse af et omstillingsprojekt;

4. De problemer, der opstår som følge af fondens indgriben i gennemførelsen af en fælles erhvervsuddannelsespolitik;

5. De gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning;

6 . Ønskeligheden af at revidere denne forordning og eventuelle forslag til revision;

7. Eventuelle ændringer af fondens opgaver ved overgangsperiodens udløb.

Artikel 30

Udvalget kan afgive generelle udtalelser om ansøgninger eller kategorier af ansøgninger om støtte fra fonden, som det mener ikke længere bør forelægges det særskilt, for at undgå gentagelse af udtalelser fra dets side.

Artikel 31

Udvalget kan på eget initiativ afgive udtalelser om spørgsmål af generel eller principiel betydning vedrørende forvaltningen af fonden.

Artikel 32

Udvalget forelægger Kommissionen en begrundet udtalelse om alle de spørgsmål, det har behandlet, med angivelse af de synspunkter, det har givet udtryk for ved afslutningen af drøftelserne.

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 33

Kommissionen er ansvarlig for at træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning.

Artikel 34

Kommissionen undersøger senest to år efter denne forordnings ikrafttræden, om det er hensigtsmæssigt at revidere den.

OVERGANGSBESTEMMELSE

Artikel 35

De i artikel 19 omhandlede perioder på 6 måneder forlænges indtil udløbet af den 6. måned efter denne forordnings ikrafttræden i de tilfælde, hvor udløbet af den 18. måned efter efteruddannelsesperiodens afslutning eller efter afrejsen fra det tidligere opholdssted fandt sted før denne ikrafttræden, forudsat at efteruddannelsesperioden eller genbosættelsen fandt sted efter den 1. januar 1958".

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... 0:005:FULL

[Kim P. Nyberg]

15. januar 1960 (EFT 1960 P 5 side 122)

RESOLUTION om problemerne i forbindelse med det "europæiske distrikt" og spørgsmålet om hovedsæde

"Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

I

1. Som svar på opfordringen fra konferencen af repræsentanter for de seks medlemsstaters regeringer af 25. juli 1959 til at udarbejde en undersøgelse af de juridiske aspekter af problemet om det europæiske distrikt,

I erkendelse af den store interesse for tanken om en europæisk bydel og af dens symbolske og politiske betydning som et udtryk for tanken om et europæisk fællesskab,

overbevist om, at det er muligt juridisk at definere de væsentlige elementer i fastlæggelsen af en europæisk bydel uafhængigt af valget af placeringen af De Europæiske Fællesskabers hjemsted,

2. godkender betragtningerne og konklusionerne i den betænkning om problemerne i forbindelse med den europæiske bydel, som Udvalget om Politiske og Institutionelle Spørgsmål har forelagt (dok. nr. 66-1959);

støtter de synspunkter, der kommer til udtryk i betænkningen, og er af den opfattelse, at oprettelsen af et europæisk distrikt kan overvejes på følgende betingelser:

Den af Fællesskabets medlemsstater, på hvis område De Europæiske Fællesskabers hjemsted skal placeres, bevarer, hvis den ønsker det, den territoriale suverænitet over det område, der udgør "den europæiske bydel".

På den anden side vil den overdrage Fællesskaberne retten til at udøve suveræne beføjelser eller i det mindste de administrative beføjelser, der er nødvendige for, at deres institutioner kan fungere korrekt.

Denne overdragelse skal gælde for den periode, hvor Fællesskaberne udøver deres egne aktiviteter.

Arten og omfanget af disse beføjelser fastlægges i en aftale mellem Fællesskaberne og den pågældende medlemsstat.

Distriktets område skal være tilstrækkeligt stort til, at alle Fællesskaberne kan samles.

3. pålægger sin formand at sende formanden for konferencen af regeringsrepræsentanter denne beslutning sammen med betænkningen fra Udvalget om Politiske Spørgsmål, som vil være Den Europæiske Parlamentariske Forsamlings bidrag til løsningen af spørgsmålet om et europæisk distrikt.

II

4. Understreger, at undersøgelsen af de problemer, som den europæiske bydel rejser, ikke desto mindre ikke fortrænger de grundlæggende data i det politiske problem om fastlæggelsen af De Europæiske Fællesskabers hjemsted, og at valget af et fælles hjemsted i henhold til resolutionen af 23. juni 1958 fortsat er en af Den Europæiske Parlamentariske Forsamlings vigtigste opgaver,

5. finder, at det svar, som regeringsrepræsentanterne den 25. juli 1959 gav en delegation fra Forsamlingen, og som gik ud på, at afgørelsen om spørgsmålet om hjemsted var udsat i tre år, ikke imødekommer den bekymring, der er givet udtryk for ovenfor,

6. der henviser til, at Pella under mødet den 25. juli 1959 henviste til de vanskeligheder, der var forbundet med at træffe afgørelse om hjemstedet, og bl.a. henviste til, at traktaten kræver enstemmighed, "hvilket må tilskrives den vedvarende forsinkelse med at nå frem til en endelig afgørelse";

7. er overbevist om, at når fristen på tre år er udløbet, vil der opstå de samme hindringer som følge af reglen om enstemmighed, når beslutningen skal træffes,

8. pålægger sin formand at forklare regeringerne, at den bedste måde at opnå en reel og hurtig løsning på problemet med fastlæggelsen af Forsamlingens hjemsted, som ikke kan udsættes på ubestemt tid, er at uddelegere beslutningen om hjemstedet til Den Europæiske Parlamentariske Forsamling eller at anmode Den Europæiske Parlamentariske Forsamling om at afgive en udtalelse, som de bør betragte som bindende for dem;

9. beslutter, hvis regeringerne forkaster dette forslag, at følge sin egen resolution af 14. maj 1959 og inden den 30. juni fastsætte det sted, hvor den vil afholde sine egne samlinger, således at den altid har de nødvendige lokaler til rådighed for Forsamlingens møder og udvalgsmøder og endeligt kan indrette sit sekretariats kontorer."

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... 0:005:FULL

[Kim P. Nyberg]

21. januar 1960 (EFT 1960 P 30 side 754)

Berigtigelse til beslutning nr. 16 af 21. januar 1960
om begrebet "midlertidig beskæftigelse"

(De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 13 af 27. februar 1960)

Side 496/60, venstre spalte, fjerde linje,

i slutningen af:

"stk. 1

læses:

"(1)".

Side 496/60, i overskriften til bilaget

i stedet for

"vedrørende definitionen"

læses:

"vedrørende begrebet"

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A030%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

27. januar 1960 (EFT 1960 P 5 side 125)

AFGØRELSE NR 2-60 af 27. januar 1960 om tildeling af en særlig midlertidig ydelse til hjælp for arbejdere i den belgiske kulindustri, der er tvunget til kollektivt korttidsarbejde på grund af mangel på afsætningsmuligheder i virksomheden.

DEN HØJE MYNDIGHED,

der henviser til traktatens artikel 2, 3 og 95;

siden 1959 har vanskelighederne med at afsætte Fællesskabets kul været særlig alvorlige i Belgien, hvor de har resulteret i et stort antal arbejdsfrie dage på grund af manglende afsætningsmuligheder;

denne situation nødvendiggjorde i marts 1959 en nødforanstaltning, der ved udbetaling af en særlig midlertidig godtgørelse skulle hjælpe arbejdstagere i belgiske kulvirksomheder, der var tvunget til kollektivt korttidsarbejde på grund af manglende afsætningsmuligheder for virksomheden; at afgørelse nr. 22-59 af 25. marts 1959 (De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 21 af 3. april 1959, s. 418/59), hvorved denne godtgørelse blev indført for perioden fra 1. april til 1. juni 1959, efterfølgende blev forlænget ved afgørelse nr. 32-59 af 1. juni 1959 (De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 37 af 9. juni 1959, side 700/59), ved afgørelse nr. 41-59 af 14. oktober 1959 (De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 54 af 20. oktober 1959, side 1107/59) og endelig indtil den 31. december 1959 ved afgørelse nr. 45-59 af 16. december 1959 (De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 66 af 21. december 1959, side 1305/59);

efter anmodning fra den belgiske regering erkendte Den Høje Myndighed i december 1959, at den situation, der var opstået som følge af det strukturelle misforhold mellem den belgiske kulproduktion og dens afsætningsmuligheder, var af en sådan art, at den forårsagede grundlæggende og vedvarende forstyrrelser i den belgiske økonomi og berettigede til anvendelse af traktatens artikel 37 at Den Høje Myndighed for at bringe denne situation til ophør henstillede til den belgiske regering at træffe passende foranstaltninger til at fremme en velordnet gennemførelse af en fremskyndet og mere gennemgribende omstrukturering af den belgiske kulindustri (afgørelse nr. 46-59 af 23. december 1959, De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 67 af 31. december 1959, side 1327/59);

kollektivt korttidsarbejde på grund af manglende afsætningsmuligheder fortsætter på nuværende tidspunkt i betydeligt omfang i hele den belgiske kulindustri og er endnu mere udbredt i miner, der kan gøres konkurrencedygtige på det fælles marked; at en pludselig ophævelse af de nødforanstaltninger, der blev truffet inden anvendelsen af traktatens artikel 37, under disse omstændigheder ville indebære en risiko for at bringe den ordnede reorganisering af den belgiske kulindustri i fare, og at der derfor bør indføres en ordning, der over en periode på flere måneder fører til ophævelse af støtten gennem successive reduktioner af dens omfang;

for bedst muligt at opfylde sit formål må en sådan overgangsordning indføres på en sådan måde, at det størst mulige antal arbejdstagere på hvert trin i nedsættelsen af støtten fortsat nyder godt af den,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg og med Ministerrådets enstemmige samtykke,

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der ydes en særlig midlertidig godtgørelse, i det følgende benævnt "EKSF-godtgørelsen", på de betingelser, der er fastsat i de følgende artikler, til arbejdstagere i belgiske kulmineselskaber, der er tvunget til kollektivt korttidsarbejde på grund af manglende afsætningsmuligheder for virksomheden.

Artikel 2

EKSF-godtgørelsen ydes til arbejdere under jorden, over jorden og hjælpearbejdere, hvis aktivitet er knyttet til kulproduktion, med undtagelse af dem, hvis løn udbetales på månedsbasis.

Artikel 3

EKSF-godtgørelsen er et dagtillæg, der ydes ud over den anden dag med kollektivt korttidsarbejde på grund af virksomhedens mangel på afsætningsmuligheder.

Det maksimale antal kompensationsberettigede arbejdsløshedsdage, sammenhængende eller ej, i samme kalendermåned er fastsat til :

- 8, for perioden fra 1. januar til 29. februar 1960,

-- 7 for perioden fra 1. marts til 30. april 1960,

- 6 for perioden fra 1. maj til 30. juni 1960,

- 5 for perioden fra 1. juli til 31. august 1960,

- 4 for perioden fra 1. september til 30. september 1960.

Artikel 4

EKSF-godtgørelsen er lig med 20% af arbejderens dagløn.

Artikel 5

EKSF-godtgørelsen ydes kun, hvis den i overensstemmelse med national lovgivning ikke betragtes som arbejdstagerens indkomst ved beregning af arbejdsløshedsunderstøttelse, og hvis den behandles på samme måde som en sådan understøttelse med hensyn til skatter og socialsikringsbidrag.

Artikel 6

Den Høje Myndighed træffer efter aftale med Kongeriget Belgiens regering gennemførelsesforanstaltninger vedrørende denne afgørelse, navnlig med hensyn til:

- fastlæggelse af de elementer, der indgår i beregningen af EKSF-godtgørelsen, og navnlig af den dagløn, der er omhandlet i artikel 4 ovenfor,

- udpegning af de organer, der er ansvarlige for udbetalingen,

- indgivelse af ansøgninger,

- procedurerne for udbetaling af EKSF-godtgørelsen.

Artikel 7

EKSF-godtgørelsen ydes:

- for perioden fra den 1. januar til den 30. september 1960;

- op til et maksimum på 3 millioner A.M.E. regningsenheder fra afgiften.

Denne beslutning blev drøftet og vedtaget af Den Høje Myndighed på dens møde den 27. januar 1960.

For Den Høje Myndighed
Formanden
Piero MALVESTITI

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... 0:005:FULL

[Kim P. Nyberg]

4. februar 1960 (EFT 1960 P 5 side 128)

KONFORM UDTALELSE afgivet af Rådet i henhold til artikel 23, stk. 8, i konventionen om overgangsbestemmelser vedrørende to udkast til Den Høje Myndigheds afgørelser, hvorved arbejdstagere i to tyske kulvirksomheder indrømmes fordelene ved bestemmelserne i nævnte stykke

Ved skrivelse af 12. december 1959 anmodede Den Høje Myndighed i henhold til artikel 23, stk. 8, i konventionen om overgangsbestemmelser Rådet om at afgive samstemmende udtalelse om to udkast til afgørelser truffet af Den Høje Myndighed, hvorved arbejdstagerne i to tyske kulvirksomheder blev omfattet af bestemmelserne i nævnte stykke.

Den 28. december 1959 afgav Rådet de to samstemmende udtalelser, som Den Høje Myndighed havde anmodet om.

For Rådet
Formanden
J. W. DE POUS

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... 0:005:FULL

[Kim P. Nyberg]

8. februar 1960 (EFT 1960 P 6 side 139)

KONFORM UDTALELSE Nr. 1-60 afgivet af Rådet i henhold til artikel 23, stk. 8, i konventionen om overgangsbestemmelser vedrørende et udkast til afgørelse fra Den Høje Myndighed om at indrømme arbejderne i en tysk kulvirksomhed fordelen ved bestemmelserne i denne artikel

Ved skrivelse af 23. december 1959 anmodede Den Høje Myndighed i henhold til artikel 23, stk. 8, i konventionen om overgangsbestemmelser Rådet om at afgive samstemmende udtalelse om et udkast til Den Høje Myndigheds afgørelse om at indrømme arbejdstagere i et tysk kulselskab fordelen ved bestemmelserne i denne artikel.

Den 5. januar 1960 afgav Rådet den samstemmende udtalelse, som Den Høje Myndighed havde anmodet om.

På Rådets vegne
Formanden
J. W. DE POUS

KONFORM UDTALELSE Nr. 2-60 afgivet af Rådet i henhold til artikel 23, stk. 8, i konventionen om overgangsbestemmelser vedrørende udkast til afgørelse fra Den Høje Myndighed om at lade arbejderne i en tysk kulvirksomhed nyde godt af bestemmelserne i denne artikel.

Ved skrivelse af 24. december 1959 anmodede Den Høje Myndighed i henhold til artikel 23, stk. 8, i konventionen om overgangsbestemmelser om Rådets samtykke til et udkast til Den Høje Myndigheds afgørelse om at indrømme arbejdstagerne i et tysk kulselskab fordelen ved bestemmelserne i denne artikel.

Den 5. januar 1960 afgav Rådet den samstemmende udtalelse, som Den Høje Myndighed havde anmodet om.

På Rådets vegne
Formanden
J. W. DE POUS

KONFORMISEREDE UDTALELSER nr. 3 og 4-60 afgivet af Rådet i henhold til artikel 23, stk. 8, i konventionen om overgangsbestemmelser, vedrørende to udkast til Den Høje Myndigheds afgørelser om at indrømme arbejderne i to tyske kulvirksomheder fordelen ved bestemmelserne i denne artikel.

Ved skrivelse af 7. januar 1960 anmodede Den Høje Myndighed i henhold til artikel 23, stk. 8, i konventionen om overgangsbestemmelser Rådet om at afgive samstemmende udtalelse om to udkast til Den Høje Myndigheds afgørelser om at indrømme arbejdstagerne i to tyske kulvirksomheder fordelen ved bestemmelserne i denne artikel.

Den 16. januar 1960 afgav Rådet de to samstemmende udtalelser, som Den Høje Myndighed havde anmodet om.

For Rådet
Formanden
J. W. DE POUS

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... 0:006:FULL

[Kim P. Nyberg]

17. februar 1960 (EFT 1960 P 14 side 501)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL nr. 54
af hr. Carcassonne,
medlem af Den Europæiske Parlamentariske Forsamling, til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(11. januar 1960)

Kan Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab oplyse, om de pågældende regeringer har givet den alle muligheder for at gennemføre konventionen om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab? Hvis der er nogen vanskeligheder, hvad er så deres oprindelse og art?

SVAR
fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(17. februar 1960)

Som svar på det ærede medlems spørgsmål om gennemførelsen af konventionen om de oversøiske landes og territoriers associering har Kommissionen den ære at meddele, at:

a) På handelsområdet har den i almindelighed og på trods af visse fortolknings- og anvendelsesvanskeligheder fra de pågældende regeringer modtaget de lettelser, som den kunne forvente med hensyn til konventionens gennemførelse.

b) Hvad angår etableringsretten, har Kommissionen modtaget fuld støtte fra regeringseksperter, især hvad angår dokumentation og information om de gældende love og bestemmelser i landene i Det Fransk-Afrikanske Fællesskab og Madagaskar.

c) Generelt set har de forskellige regeringer gjort alt for at gennemføre Den Europæiske Udviklingsfond. Den eneste vanskelighed ligger i gennemførelsen af den tekniske kontrol. I den forbindelse har den franske regering under de meningsudvekslinger, der har fundet sted siden april 1959, og hvoraf den sidste fandt sted i slutningen af december, udtrykt ønske om, at Kommissionen skulle fremme former for associering mellem franske virksomheder og virksomheder fra andre medlemslande. Da denne formel ikke udelukker nogen anden og ikke sætter spørgsmålstegn ved Kommissionens frie valg af teknisk kontrollant, har Kommissionen informeret den franske regering om, at den vil tage dens anmodning i betragtning.

Derfor bør de vanskeligheder, der er forbundet med dette spørgsmål, nu løses hurtigt.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A014%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

18. februar 1960 (EFT 1960 P 30 side 753)

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKABS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR SOCIAL SIKRING AF VANDRENDE ARBEJDSTAGERE

AFGØRELSE NR. 17
af 18. februar 1960

om opholdsstedets institutions udbetaling af kontantydelser ved sygdom for den kompetente institutions regning i henhold til artikel 20, stk. 4, andet punktum, i forordning nr. 4, og om fremgangsmåden ved refusion af sådanne ydelser

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring,

under henvisning til spørgsmålet om, hvorvidt artikel 20, stk. 4, andet punktum, i forordning nr. 4 om regler til gennemførelse og supplering af bestemmelserne i forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring, for så vidt angår opholdsstedets institution, indebærer en forpligtelse til at indføre den deri fastsatte betalingsprocedure

under henvisning til artikel 20, stk. 4, artikel 73, stk. 5, og artikel 79, stk. 2 og 4, i ovennævnte forordning nr. 4

under henvisning til artikel 43, litra a), i forordning nr. 3, i henhold til hvilken den er ansvarlig for at afgøre alle administrative spørgsmål og fortolkningsspørgsmål, der opstår som følge af bestemmelserne i forordning nr. 3 og 4, og

i artikel 20, stk. 4, i forordning nr. 4 er det fastsat, at kontantydelser fra sygeforsikringen udbetales direkte af den kompetente institution ved hjælp af internationale postanvisninger;

subsidiært er det fastsat, at "sådanne ydelser kan udbetales af institutionen på opholdsstedet for den kompetente institutions regning, hvis denne er indforstået hermed";

ovennævnte bestemmelser kan ikke fortolkes således, at anvendelsen af den subsidiære procedure er forbeholdt afgørelser truffet af en enkelt af institutionerne;

det er ligeledes nødvendigt at fastsætte de nærmere regler for refusion af ydelser, der er udbetalt i henhold til denne procedure; med hensyn til den vekselkurs, der skal tages i betragtning ved omregningen af det beløb, der skal udbetales til den pågældende, bør der anvendes en løsning svarende til den, der er vedtaget i henhold til litra a) og b) i afgørelse nr. 14 af 20. november 1959

at overveje på de betingelser, der er fastsat i artikel 44, stk. 2, i forordning nr. 3

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

1. Bestemmelsen i artikel 20, stk. 4, andet punktum, i forordning nr. 4 indebærer ikke nogen forpligtelse for hverken opholdsstedets institution eller den kompetente institution til at indføre den deri foreskrevne fremgangsmåde ved udbetaling af ydelser, og initiativet til indførelse af den pågældende fremgangsmåde kan udgå fra en af disse institutioner.

2. I henhold til de kombinerede bestemmelser i artikel 79, stk. 2, og artikel 73, stk. 5, i forordning nr. 4 skal refusion af kontantydelser, der er udbetalt af opholdsstedets institution i henhold til artikel 20, stk. 4, andet punktum, i forordning nr. 4, foretages for hvert halve kalenderår i det følgende halve kalenderår, medmindre de kompetente myndigheder i to eller flere medlemsstater i overensstemmelse med ovennævnte artikel 79, stk. 4, efter fælles overenskomst har fastsat andre frister for refusionen.

3. Ved omregning af det beløb, der skal udbetales til den pågældende person, og som fremgår af blanket E 12, til valutaen i det land, hvor den kompetente institution er beliggende, anvendes vekselkursen den første dag i den måned, hvor udbetalingen finder sted.

4. Opholdsstedets institution får af den kompetente institution refunderet det fulde beløb af de beløb, der faktisk er udbetalt til de pågældende personer, i opholdslandets valuta i overensstemmelse med reglen i stk. 3 ovenfor.

Formanden

for Den Administrative Kommission

A. KAYSER

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A030%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

29. marts 1960 (EFT 1960 P 29 side 694)

ÆNDRING AF ARTIKEL 56 I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE KUL- OG STÅLFÆLLESSKAB

I traktatens artikel 56 tilføjes følgende bestemmelser:

"Såfremt grundlæggende ændringer i afsætningsvilkårene inden for kul- og stålindustrien, som ikke står i direkte forbindelse med oprettelsen af fællesmarkedet, gør det nødvendigt for visse virksomheder varigt at indstille, indskrænke eller ændre deres virksomhed, kan Den Høje Myndighed efter anmodning fra de berørte regeringer

a) efter fremgangsmåden i artikel 54 enten inden for de erhvervsgrene, der henhører under dens kompetence, eller efter samstemmende udtalelse fra Rådet inden for alle andre erhvervsgrene lette finansieringen af programmer, som den har godkendt, og som tager sigte på oprettelse af nye økonomisk sunde aktiviteter eller omlægning af virksomheder, der kan sikre produktiv genbeskæftigelse af den arbejdskraft, der er stillet til rådighed;

b) kan yde ikke-tilbagebetalingspligtig bistand til at bidrage til:

- udbetaling af godtgørelser for at gøre det muligt for arbejdsstyrken at vente på at blive erstattet;

- at sikre, ved hjælp af godtgørelser til virksomheder, betaling af deres personale i tilfælde af midlertidig orlov nødvendiggjort af deres ændring af aktivitet;

- at give arbejdstagere godtgørelse for flytteomkostninger;

- finansiering af omskoling for arbejdstagere, der er nødt til at skifte job.

Den Høje Myndighed gør ydelse af støtte, der ikke skal tilbagebetales, betinget af, at den pågældende stat indbetaler et særligt bidrag, der mindst svarer til støttebeløbet, medmindre Rådet med to tredjedeles flertal tillader en undtagelse".

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... 7_0694_003

[Kim P. Nyberg]

31. marts 1960 (EFT 1960 P 27 side 703)

RESOLUTION (om ændringer i Forsamlingens forretningsorden)

I. SAMARBEJDE MELLEM PARLAMENTARISKE UDVALG

1. I artikel 39 tilføjes følgende som stk. 3:

" 3. Når mere end ét udvalg er ansvarligt for en sag, udpeger Forsamlingen efter forslag fra Præsidiet det ansvarlige udvalg og de øvrige udvalg, der skal høres. I hastesager kan Præsidiet træffe en foreløbig beslutning indtil næste samling. Antallet af udvalg, som et spørgsmål henvises til på samme tid, må dog ikke overstige tre, medmindre der i begrundede tilfælde træffes beslutning om en undtagelse fra denne regel."

2. Efter artikel 43 indsættes følgende som artikel 43a :

Artikel 43a

"1. Såfremt det udvalg, hvortil en forespørgsel oprindeligt var henvist, ønsker at høre et andet udvalgs udtalelse, eller såfremt et andet udvalg ønsker at udtale sig om betænkningen fra det udvalg, hvortil en forespørgsel oprindeligt var henvist, kan det anmode Forsamlingens formand om, at det ene udvalg i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 39, stk. 3, udpeges som korresponderende udvalg, og at det andet udvalg anmodes om at afgive udtalelse.

2. Det udvalg, der anmodes om en udtalelse, kan meddele sit synspunkt til det kompetente udvalg, enten mundtligt ved dets formand eller ordfører eller skriftligt. Det skal så vidt muligt i form af en sammenligning med de forskellige punkter i det kompetente udvalgs betænkning gøre opmærksom på eventuelle konklusioner, der afviger fra disse punkter.

3. Det korresponderende udvalg skal tage hensyn til det kompetente udvalgs udtalelse i sin betænkning og i sit beslutningsforslag eller, hvis det ikke gør det, vedlægge denne udtalelse som bilag til betænkningen.

4. Hvis det korresponderende udvalg ikke kan afgive udtalelse, inden det korresponderende udvalgs betænkning er endeligt vedtaget, kan det pålægge sin formand eller ordfører at forelægge udtalelsen fra det korresponderende udvalg for Forsamlingen under behandlingen af betænkningen, forudsat at det underretter Forsamlingens formand om denne hensigt, inden behandlingen af betænkningen indledes.

5. Udtalelsen fra det udvalg, der er anmodet om en udtalelse, kan indeholde ændringsforslag til betænkningen og til beslutningsforslaget fra det kompetente udvalg, men ikke noget beslutningsforslag.

6. Formanden og ordføreren for det udvalg, der har anmodet om en udtalelse, kan deltage i møderne i det kompetente udvalg med rådgivende funktion, for så vidt disse møder vedrører fælles anliggender. I særlige tilfælde kan det udvalg, der anmodes om en udtalelse, udpege op til fem andre medlemmer, som med samtykke fra formanden for det kompetente udvalg kan deltage med rådgivende funktion i møderne i det kompetente udvalg, for så vidt angår det fælles spørgsmål."

II. MUNDTLIG BESVARELSE AF SPØRGSMÅL

Artikel 44, stk. 2, i forretningsordenen affattes således:

"2. Spørgsmål, som repræsentanten ønsker at få mundtligt besvaret, meddeles Den Høje Myndighed og Europaudvalgene en uge inden åbningen af den næste samling og, for så vidt angår spørgsmål til rådene, seks uger inden samme dato; de optages i et særligt register, efterhånden som de indgives. Spørgsmål, der indgives efter fristens udløb, kan kun behandles med samtykke fra de institutioner, de er rettet til.

Spørgsmålene skal være præcise og vedrøre specifikke punkter og ikke generelle problemer. Forsamlingen afsætter højst en halv dag pr. session til mundtlig besvarelse af sådanne spørgsmål. Spørgsmål, der ikke kan besvares inden for denne tid, vil efter spørgerens valg blive udskudt til den følgende session eller omdannet til et spørgsmål til skriftlig besvarelse.

Spørgeren læser sit spørgsmål op; han/hun kan tale om emnet i højst ti minutter. Et medlem af den adspurgte institution svarer kort. Hvis der er tale om spørgsmål til Den Høje Myndighed eller EØF-Kommissionen, kan spørgeren stille et eller to supplerende spørgsmål, som repræsentanten for den adspurgte institution besvarer kortfattet.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... 7_0701_005